Levinsky
Medlemmer-
Antal besvarelser
61 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Indlæg oprettet af Levinsky
-
-
Vægt....
Puha... hvor meget har I andre taget på?Jeg er i uge 30 og har altså 10 uger tilbage og har allerede taget 8 kg på.... det synes jeg er vildt, især når man siger at alt over 10 kg er for egen regning....
Min graviditet sidder på maven.. jeg er ikke blevet rund på hofterne.
Synes dog der er lidt på lårerne, men ikke meget mere end der plejer.Jeg vejer mig hver mandag morgen og tabte mig lidt i starten, men pludselig tager jeg bare meget på... Men har ikke ændret kostvaner specielt meget;
Uge 1 - 81 Uge 11 - 79 Uge 21 - 81,7
Uge 2 - 81 Uge 12 - 78,8 Uge 22 - 83,5
Uge 3 - 81 Uge 13 - 78,9 Uge 23 - 84,4
Uge 4 - 81 Uge 14 - 79,4 Uge 24 - 85
Uge 5 - 80 Uge 15 - 79,5 Uge 25 - 84,6
Uge 6 - 80 Uge 16 - 79,7 Uge 26 - 86,2
Uge 7 - 80 Uge 17 - 79,7 Uge 27 - 87,2
Uge 8 - 80,8 Uge 18 - 81,7 Uge 28 - 87,8
Uge 9 - 80,8 Uge 19 - 81,7 Uge 29 - 89
Uge 10 - 10,1 Uge 20 - 82 Uge 30 - 89
jeg tænker også om jeg går for meget op i min vægt? Men er bare sådan en kontrolperson, at det er virkelig rart at føle lidt som om jeg har styr på ... tja bare noget i virkeligheden.
Hvad har I taget på?
-
Altså nu varer et trimester jo 13 uger og en måned er lidt mere end 4 uger. Man er først i 10. måned når man går over terminsdagen.
Hvis du vil vide hvilken måned er i, så er du i 9. måned fra en måned før din terminsdag, 8. måned fra 2 mdr før, 7. måned fra 3 mdr før osv.
Men hvis en måned er mere end 4 uger, hvad er det så? 5 uger? eller 4½?
Hvis jeg er 28 + 4, er jeg så ikke i uge 29 og dermed i 8 måned?
Nøj det giver slet ingen mening jo.
-
Okay... jeg roder rundt i hvornår jeg er i hvilken måned.... Er der nogen der ved om dette er rigtigt?
1 Trimester:
- Uge 1-2
1 Måned - Uge 3-6
2 Måned - Uge 7-10
3 Måned - Uge 11-12
2. Trimester:
3 Måned - Uge 13-14
4 Måned - Uge 15-18
5 Måned - Uge 19-22
6 Måned - Uge 23-26
7 Måned - Uge 27-28
3. trimester:
7. Måned - Uge 29-30
8. Måned - Uge 31-34
9. Måned - Uge 35-38
10. Måned - Uge 39-40
- Uge 41-42
Så når nu jeg er i uge 29, så er jeg i 8. måned?
-
Jeg havde lidt ømme bryster og var dødsens træt og plaget af småkvalme i 3 uger. og lidt ligamentsmerter. Sådan krampe menstrationsondt i underlivet i nogle dage.
Men det var faktisk også det og det gik over og så var der ikke noget :)
-
Jeg har ønsket mig badekar og babydyne samt babyhovedpude... Fordi det er lidt dyrt.
Ønskede mig også flaskevarmer og startsæt men har fundet det i den blå avis.
Jeg synes også at det er svært, for de fleste ting skal jeg jo faktisk have inden babyen kommer... og er barselsgaver istedet for dåbs/navngivningsgaver?
Læste et sted at nogen blev fornærmede hvis folk kom med en liste over ting de ønsker sig i barselsgave.. men ja, hvad så med os som bliver bedt om at komme med nogle ting?
-
Vi skal have en velsignelse (anden tro end kristendommen) og så ellers navngivningsfest.
Vi inviterer vist alle der kan stå, kravle og gå derhen :PMen vi holder "reception" efter velsignelsen, sådan at der er mad man kan tage og spise stående. Det bør holde budgettet lidt nede :)
-
Men bedsteforældre har tendens til at opføre sig anderledes end de gjorde som forældre :)
Det kan jeg i hvert fald se på min stedmor og far.. i forhold til min søsters 3 børn :)
Men ja det er træls når det skal være på den måde og man går rundt og frygter den slags ting... men jeg er begyndt at tro på, at det nok skal gå. :)
Så det kommer det sikkert også til at gøre for dig :)
-
Åh hvor jeg kender det.... Har selv mange af de samme tanker.
Min mor er alkoholiker og har været det altid tror jeg. Men som alkoholiker, har man jo også tendens til at skrue på virkeligheden som det passer én og så ellers bare lyve glad derudad.
Hun er stadig en stor del af mit liv, fordi jeg... ja nogengange ved jeg faktisk ikke hvorfor. Fordi hun ikke har andre og jeg kan ikke få mig selv til at skære hende af.
Men jeg er også bange for at komme til at gøre mange af de ting som hun har gjort, mens jeg voksede op (ikke lige alkoholikerdelen, da jeg er meget obs på det).
Men netop fordi jeg er så bevidst om det og tænker over det, så kommer det højest sandsynlig ikke til at ske. Min mand er ihvertfald meget fortrøstningsfuld på det område og har sagt det samme.Jeg tænker også meget over hvilket forhold mit barn vil få til min mor.. da hun jo netop er ustabil og ofte melder fra eller simpelthen bare ikke dukker op.... Men den tid den sorg forsøger jeg at fortælle mig selv.
Jeg er også plaget rigtig meget af, om jeg bliver en god mor.. og nej jeg føler mig absolut ikke fuld af glæde over at skal være forælder... Hvilket jo er enorm tabu at sige... Så enorm ros til dig for at skrive det!
Men det er altså ikke unormalt at man bliver ramt af "baby blues" både under og efter graviditeten! http://americanpregnancy.org/first-year-of-life/baby-blues/
Det bedste råd som jeg har fået af vide er, at så længe jeg er opmærksom på det og mærker efter om det bliver værre... så burde der være styr på det. :)Men det er da ikke sjovt at man går og er ked af det og småbange for ting, som man alligevel på nuværende tidspunkt ikke kan gøre noget ved... Er også meget opmærksom på at undskylde overfor min mand, når jeg har været i ekstra dårligt humør eller det bare har stået på lidt længe....
-
iih tusind tak. Det er rart at høre.
Jeg får jo helt dårlig samvittighed af at have det sådan... somom jeg ikke vil have ham.. og sådan forholder det sig jo ikke :)
-
Jeg er i uge 23 og føler mig vildt panikslagen... Er der andre der kender det? Snakkede med en veninde som fortalte om en af hendes veninder som havde haft det på samme måde da hun var ca. halvvejs.
Jeg kan slet ikke overskue hvad det er jeg har rodet mig ud i. Er mega bange for ikke at kunne klare fødslen (det er selvfølgelig smerterne jeg tænker på) og hvad med livet bagefter?
Så har jeg pludselig et spædbarn at tage mig af.... kan jeg overhovedet det? Er jeg overhovedet egnet som mor?
Puha... man kan jo ikke returnere hvis man fortryder.... så der er overhovedet ikke nogen fortrydelsesret....
Et eller andet logisk sted i min hjerne (gemt langt langt langt væk lige nu), ved jeg godt at det er noget pladder. Min mand glæder sig helt vildt og støtter mig og alle har altid sagt at jeg bliver en rigtig god mor...
men... kan slet ikke forklare den angst og panik der rammer mig... jeg er bare slet ikke klar til det her... og nu er det ligesom for sent at fortryde... :)
Puha.. er der andre ligesom mig som midt i graviditeten blev/bliver ramt af meget ulogiske ukonstruktive tanker?
-
Jeg var til MD da jeg var 21+5 :) og alt så godt ud. Han er dog lidt tyk om maven, men jordemoderen sagde at det bare var et sundhedstegn på at han fik hvad han skulle have :)
-
Iih godt emne.
Jeg har nemlig også overvejet at malke ud inden, men aner slet ikke om sådan noget kan lade sig gøre, så et emne med folk der har gjort det før er dejligt :)
-
Så har jeg en sød lille graviditetsbule at vise frem :) Den kom i omkring uge 20/21
-
Vi købte barnevogn efter NF :-)
Nu er jeg i 22 uge og vi har fået lidt tøj, et puslebord, har bestilt seng og leder efter en autostol :-)
Og så har jeg samlet alle de der gratis pakker
-
hmm er der nogen der kan svare på hvor langt man er når man siger 17 + 3?
Er man så i 17 uge på dag 3, eller er man i 18 uge?
Troede nemlig at man så var i 18 uge, men hørte en fagperson sige at man kun var i uge 17... men kunne ikke spørge ind til det.
-
Ja min læge lavede også lige et hurtigt underlivstjek, hvor han så at livmoderenhalsen var blå (ja det bliver den åbenbart ved graviditet, så blev jeg lidt klogere) og mærkede at jeg var gravid.
Urinprøve og udfyldelse af vandrejournal med en masse medicinske spørgsmål :)
God fornøjelse og tillykke :)
-
Ja det vil jeg mene men jeg ved altså ikke hvor skarpt de sætter grænsen. Men hvis det holder dig sønvløs så syns jeg faktisk du skal ringe til svangreafd og spørge om du må få tallet at vide. (Jeg sidder med telefonnumrene på mit kontaktkort, jeg vil gætte på du skal bruge det her: Ultralydsklinikken for Gravide tlf 78453481 og hvis de ikke kan hjælpe dig kan de nok fortælle dig hvem der kan)
Altså jeg fik af vide, at så længe jeg ikke var nær 1:300, så var der intet at være nervøs for.
-
Min var 1:8464 eller deromkring... og tænkte ved mig selv at det godt nok var lavt.
Men jeg er selvfølgelig også 30.... så bliver tallet lavere har jeg hørt.
-
uuuh på mandag skal jeg ind og have en selvbetalt kønsscanning :loveshower
Glæder mig helt sindsygt meget :kuller og kan slet ikke koncentrere mig om noget... og der er både middag i aften og et bryllup imorgen, hvor jeg lige skal være lidt på ;)
Nogen af jer andre der har fået en kønsscanning eller skal have en? -
Har I andre også oplevet at tabe jer i starten af graviditeten?
Jeg vejede 81 kg, da jeg startede og nu vejer jeg 78,8... (er lige gået i 14 uge) og jeg har kun kastet op én gang.
Jeg har småspist men ikke sådan rigtigt, da jeg har været plaget af sådan en konstant småkvalme som dog lagde sig for en 14 dage siden.
Min bryster er vokset mindst 1 skål størrelse, så tænker at jeg nok har tabt mig lidt mere en 2,2 kg, da de jo vejer mere.
Jeg føler mig egentlig ikke bekymret, men spekulerer bare på om jeg er den eneste?
-
Nu har jeg også været til nakkefoldsscanningen:-) alt så fint ud og baby lå og bevægede sig lidt.
Det tog dog lidt ekstra tid, fordi babyen lå i en forkert position. Men det gik, og vi fik mulighed for at se babyen fra mange vinkler.
Ih hvor dejligt :) Tillykke med det :)
-
Ja det var rigtig dejligt :-) det et lidt som en milepæl der er overstået og jeg kan slappe lidt mere af :-)
-
hehe det lyder fjollet... men hvem er jeg til ikke at prøve :P
Har bestilt en kønsscanning den 20, så kan lige nå det inden. Det kunne da være sjovt at se :) -
Jeg fik endelig min vandrejournal hjem. :) Tallet lød på 8864 :) Så det var jo et dejligt tal at få :)
Nu har jeg det mere roligt og vi har bestilt en kønsscanning den 20. juni :)
in Graviditet
Besvaret
Iih det lyder godt og lidt beroligende.
Jeg har ikke snakket med jordemoderen eller lægen om det, da jeg først har tid hos dem igen i november... og det er egentlig kun her indenfor de sidste par uger, at det er begyndt at pine mig.
Altså jeg er jo 182 cm høj, så med en startvægt på 81 kg, lå jeg jo lige og vippede på grænsen til det overvægtige og dermed anbefalingen (jf. diverse graviditetssider) kun at tage 8-10 kg. på.