Hoptimisten

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    444

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Hoptimisten

  4. Besvaret

    Savner os en god nats søvn... Suk...

     

    Ingen strækmærker her endnu. Det er nok fordi jeg har tabt mig 5 kg. siden jeg blev gravid så baby fylder bare det maven gjorde før ca...

     

    Bekymre mig os meget. Er så bange for der sker noget. Tror det er fordi at nu er han så udviklet at han kan reddes hvis han kommer ud. Så tænker han dør kun hvis jeg overser et signal om der er noget galt... på en eller anden mærkelig måde...

  5. Besvaret

    Så har vi fået købt modermælk erstatning.

    Altså kun som nødhjælp, hvis det nu skulle gå helt galt det hele.

    Det ville Være Ærgeligt at stå kl 24:00 og bebs ikke er til at styre af sult pga .... tja....

    Det har jeg slet ikke overvejet.... ÅH kender i det med at tænke. OMG har jeg da bare ikke styr på noget?? SUK...

  6. Besvaret

    I dag har jeg tabt sutten!!!

     

    Er generelt sådan indrettet, at jeg forsøger at se min frygt i øjnene (til tider alt for meget, hvilket nogen gange kan føre til uhensigtsmæssige ting)

     

    Nå men min kære mand spørger mig så tidligere i dag om vi skal tage ud til hans forældre, da de åbenbart har inviteret.. Jeg siger ja  :shooter

    På vejen derind i bilen, kører vi om et sving, og der kommer en overhalende bil LIGE imod os, manden reagerer heldigvis hensigtsmæssigt, og trækker og lynhurtigt helt ud i rabatten, samtidig med at den overhalende undveg... Fuuuuuuck vi blev forskrækkede (Og senere blev jeg gal, over at folk kan have så travlt at de overhaler i et sving hvor de intet kan se, og dermed gambler med HELE min families liv)  :prik  :bask

     

    Vi kommer derud, og jeg gør alt hvad jeg kan for at være mit mest eksemplariske jeg (red. sætter mig i en stol, og holder kæft)

    Min kære mand ved godt at det er meet hårdt for mig, og spørger da vi har været der i trekvarters tid om vi ikke skal gå en lille tur med vores egen, og svigermekanikkens hund, som sagt så gjort...

    Vores lille hund slår hovedet på svigerforældrenes flisegulv, og jeg er lige ved at få et anfald af spontan gråd... :boo

     

    Nå men os ud og gå, efter jeg har trøstet vores lille hund, der er noget forvirret..

     

    Vi når 100 meter ned mod området hvor vi havde tænkt at gå en tur, hvorefter der kommer en løs hund SPÆNENDE imod os.. Jeg panikker, vores hund er meget lille, og andre hunde har tendens til at ville æde den... 

     

    Damen med hunden, forsøger at kalde den til sig, det nytter ikke noget, min mand får heldigvis vores hund op til sig og jeg står bare og råber/skriger et eller andet...

     

    Så gik jeg ellers amok (ellers ikke noget der lige ligner mig) Der kommer ord ud af min mund jeg ikke anede eksisterede, i et toneleje der ikke hører denne verden til...

    Jeg får tilmed givet damen med hunden fingeren, truet med at ringe efter politiet og bare generelt talt med meget store bogstaver og skræmt et helt boligkvarter...

     

    Jeg ryster over hele kroppen, da min kære (tålmodige, og meget rolige) mand endelig får mig halet væk derfra...

     

    Hold nu op hvor var og er jeg skuffet over mig selv, og min måde at reagere på.. Kunne virkelig ikke kende mig selv lige der, og min mand fortalte da også at han blev helt bange for mig...

     

    Sikke dog en møg- dag ... Håber den har været bedre for jer andre 

    Øv det var da en møg dag... Hmm hormoner er ikke til at spøge med. Tror bare du skal tilgive dig selv og afskrive det som en af de mange oplevelser vi får som gravide. Der er jo heldigvis ikke sket nogen noget og du og din mand ved det ikke er sådan du er. :) Stort kram herfra. Håber i morgen er mindre hektisk. 

  8. Besvaret

    Jeg må desværre indrømme at jeg er rimelig ked af det og frustreret for tiden. Min fine, nemme graviditet tager nu en drejning og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.

    Jordemoder og læge har hele tiden sagt at hun lå rigtigt og med hovedet nedad. Det viser sig nu at hun har lagt forkert i ca. 1,5 måned. Hun ligger helt omvendt, dvs med hovedet oppe under brystet på mig og med numsen godt skruet ned i mit bækken..

    Jeg har været til et vendingsforsøg på Skejby, som failede total. Jeg var overbevist om at det kunne de snildt klare, men der viste sig ikke at være tilfældet. Jeg fik en ung læge som tydeligvis ikke havde haft komplicerede vendinger tidligere. Indtil nu har mit bækken artet sig, og jeg her kunnet gå ture på små 2 km før det gjorde ondt. Men hun fik jordet godt og grundigt rundt i mit bækken og fik ikke flyttet lillepigen en cm. Efter tyve min i smerter og helved hentede sygeplejersken overlægen. Overlægen var utilfreds med at den unge læge havde fortsat så længe og i forvejen havde lejret mig forkert. Jeg lå i mit eget smertehelved med tårerne trillende nedad kinderne. Det skulle jo bare overstået tænkte jeg. Overlægen stoppede forsøget, for det er slet ikke meningen det skal gøre ondt. Hun konkluderede at jeg havde bækkenløsning og det var grunden til smerterne.

    Efterfølgende har jeg haft smerter og jag i bækkenet i fire dage nu og jeg kan hverken rejse mig eller ligge i en position som ikke gør ondt. Jeg er meget overrasket over det manglende udfald, og især fordi jeg også har haft det fantastisk indtil nu.

    Den dumme, unge læge har booket mig til et nyt vendingsforsøg, for hun tænker at det fortsat er muligt at flytte på lillepigen, bortset fra at hun stadig ikke formåede at flytte hende en cm og lillepigen kun er blevet større og har sat sig mere fast på den uge, som nu kommer til at gå mellem forsøgene. Det eneste jeg har fået ud af forsøget er smerter og frustration over systemet som nærmest tvinger én til at blive ved med at gå mod naturens gang, som jo her er at min datter faktisk ikke vil vendes! Desuden siger manden klart nej! Han føler ikke det er rigtigt og det er altså sjældent at han "føler", eller nærmere giver udtryk for samme.

    Jeg fik dog lige samlet mig efter forsøget og fik sat den unge læge på plads, idet det er helt op til forældreparret -altså os, om vi vil være med til et forsøg igen. Det er et tilbud, ikke et tvangsforsøg, som det nærmest føles som. Det blev hun noget fornærmet over da hun mente det sagtens kunne lade sig gøre, på trods af at hun ikke havde udrettet en skid.

    Ja, beklager mit sure opstød, jeg er bare så ked og skuffet over at jeg formentlig ikke får mulighed for at føde vaginalt og det i stedet bliver pks. Men efterhånden som manden og jeg får det bearbejdet, prøver vi at finde fordelen ved pks.

    Jeg vil jo vitterligt gøre alt for at hjælpe min datter til verden på bedst mulig måde, og har sådan lyst til at tro på, at et nyt vendingsforsøg er løsningen, men jeg tror sgu bare ikke længere på det og det føles så unaturligt. Min mave knudrer ved tanken om et nyt forsøg, også fordi jeg er bange for at stresse min datter, for sådan et forsøg er jo heller ikke uden risici :-(

    Åh det lyder da bare rigtigt træls... Jeg tror du skal følge din og mandens fornemmelse. Det er jo ikke sikkert at det kan lykkes at vende hende og har du slet ikke overskud til at prøve igen så er det jo sådan det er. Som du siger hvad er forskellen der gør det skulle lykkes denne gang? Vi vil jo alle give vores børn den bedste start og det bliver det jo os selvom du ikke føder vaginalt. Hvad siger din jordemor, hun kan jo os råde dig? 

     

    Håber du finder ro i det du beslutter. Uanset så skal det hele nok gå selvom du syntes det hele er lidt sort i dag :)

  11. Besvaret

    Gud hvor jeg egentlig æt frygter fødslen nu.

    Frygter den faktisk meget.

    Det hjælper jo heller ikke at se fødslerne i tv og se hvor meget de lider. Puhaaaa

    Nej eller alle de skrækhistorier folk fortæller! Er os begyndt at frygte det helt vildt...

     

    Men læste et sted at vores krop var designet til at kunne klare det. Så det siger jeg til mig selv.

  13. Besvaret

    Æv æv jordemoderen kunne ikke blive klog på om han havde vendt sig! Der var højst hjertelyd oppe nær mine højre ribben, så hun troede at han ikke havde vendt sig så allerede på torsdag skal jeg til scanning, og der vil de så måske prøve at vende ham eller også få en tid til planlagt kejsersnit.

    Øv. ... Håber han har vendt sig af sig selv inden!

  14. Besvaret

    God ide med denne tråd. Dejligt at hører om hvordan i går og har det.

     

    Her går det som det plejer. Stadig dårlig det meste af tiden. Kvalme, utilpas og svimmel. Masser af uro i benene + kløe over hele kroppen.

     

    Vi er ikke klar her endnu. Mangler at få gjort plads til ham i soveværelset, samlet seng og meget meget mere.

     

    Jeg er meget rastløs fordi jeg fysisk ikke selv kan gøre ret meget praktisk, eller sjovt. Så keder mig ofte...

     

    Glæder mig til at han kommer selvom fødselen er begyndt at skræmme mig en del..

  16. Besvaret

    Kan i hellere ikke sove? Kunne ikke falde i søvn så sov først omkring kl. 1 og kl 4 vågende jeg igen og kunne ikke sove. Halv 6 blev jeg træt af at vende mig i sengen og stod op... SUK. var jeg i det mindste så ikke møg træt, så var det heller ikke så slemt... :boo

  21. Besvaret

    Det var da så lidt :) Jeg kan for resten anbefale at købe den over Amazon, hvis du alligevel har tænkt dig at købe den på nettet. Det er betydeligt billigere :) Jeg bruger den britiske Amazon-side.

     

    Tak det vil jeg gøre :)

     

     

     

    I er altså lidt for seje med jeres færdigretter og alt det. Her orker jeg knap at få lavet aftensmaden. Hvordan gør i det???

  25. Besvaret

    Er der nogen af jer andre der oplever nærmest at blive ramt af influenza ud af den blå luft, sådan i løbet af dagen?

     

    Samtidig har jeg fået sådan nogen voldsomme plukveer... Synes virkelig det er underligt..

     

    er det mave influenza eller forkølelse?

    Jeg har haft sådan i går og i dag. Så meget at jeg var i tvivl om jeg var gået i fødsel. Ringede til fg og de sagde det nok var noget mave influenza... Håber det er bedre i morgen for os begge:)