Mulle85

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    145
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Mulle85


  1. Åh, hvor lang tid har I?

    Inden jeg begynder, vil jeg bare lige sige, at jeg rigtig godt kan lide min mand, og jeg elsker ham overalt på jorden. Der var en grund til jeg forelskede mig i ham, og jeg er ikke kun sammen med ham, fordi det er for besværligt at blive skilt :wub

    Men nu skal I bare høre, hehe.

    - når han har lovet, at han nok skal gå ned og skifte baby, men falder i søvn 3 sekunder efter igen, og glemmer alt om hvad han lige har sagt ja til.

    - når han rejser sig fra bordet efter aftensmaden, for at gå på lokum, og ikke tager noget i hænderne, for at læsse af på køkkenbordet, når han alligevel lige kommer forbi. Han formår simpelthen ikke at effektivisere sine bevægelser :D

    - når han ikke tænker sig om, på vej hjem fra arbejde. De fleste andre ville tænke "nu jeg alligevel er ude at køre, er der så noget jeg skal på vejen hjem? Mælk? Rugbrød? Toiletpapir?"... Næh, han vil hellere lige hjem og vende, inden han kører ud igen. Igen - han effektiviserer ikke sin tid.

    - når han sover en lur inden han gør noget praktisk. Han er verdensmester i at udskyde ting, uanset om det er støvsugning, gåtur med hunden, tømme opvasker, tanke bil, slå græs eller hvad fanden det er. Jeg prioriterer at gøre pligter først, inden jeg slapper af - ellers kan jeg ikke slappe af, velvidende at når jeg vågner, at så skal jeg også ud og ordne vasketøj eller gå med hunden...

    - at han ikke kan sove om natten, hvis han spekulerer. Det kan være alt fra "hvordan skal vi betale den her regning" til "hvordan mon man laver hydraulikpumpen på en træflækker?". Så sov dog, for helvede.

    - at han ALDRIG kan huske hvad vi netop har talt om. Vi kan have snakket om at sundhedsplejersken kommer i morgen klokken 10. En halv time efter kan han fortælle, at han har lavet en aftale med sine bedsteforældre om at komme derud for at hjælpe med et eller andet klokken 10 i morgen. Han har også en virkelig dårlig vane med at stille spørgsmål, inden han får reflekteret over, hvorvidt han egentlig godt kender svaret. Jeg er begyndt ikke at svare med det samme, men lige give ham 5 sekunders betænkningstid inden jeg svarer.

    - at han er god til at sige ja til til invitationer, arrangementer og andre bud, uden at have snakket med mig om det først. Vi ved begge to godt, at han ikke har en skid styr på hvilken dato det er i dag, hvor mange dage der er i måneden, og nogle gange kan han endda blive i tvivl om hvilken dag det er. Jeg forstår stadig ikke, at han bare siger ja, ,uden at have spurgt først.

    - at han altid går ud fra, at jeg har styr på gaver til sammenkomster. Også selvom det altid har været aftalen, at hvis vi skal til fx. en fødselsdag i hans familie, så er det ham der sørger for at arrangere gave (ikke nødvendigvis købe en, men finde ud af hvad vedkommende skal have). Så sent som i går, var vi til 40-års fødselsdag uden gave, fordi han "ikke lige havde skænket det en tanke"... Jeg synes det er SÅ pinligt.

    - at han ikke kan se rod. Han har pt. haft et par sure sokker til at ligge på stuegulvet MIDT i det hele, altså der hvor han går forbi allerflest gange i løbet af en dag, i fire dage, uden han har taget sig sammen til at samle dem op, og gå de 6½ meter ud i baggangen til vasketøjskurven.

    - at han ikke smider mælkekartonet ud i skralderen med det samme han har tømt den. Den skal lige have en halv til en hel dags pitstop på køkkenbordet eller i køkkenvasken, inden han tager sig sammen til at presse luften ud, og smide den i skraldespanden. Igen formår han ikke at effektivisere - når nu han har fat i den når han tømmer den, så pres dog lortet sammen, og smid ud, i stedet for at skulle have fat i den igen.

    - at han har sin helt egen vasketøjsbunke ved siden af sin seng. Jeg støvsuger ikke derovre længere, fordi det er et virvar af opladerledninger, sammenkrøllede kludetæpper og sure sokker, t-shirts og underbukser. Og det tøj der ikke finder ned i vasketøjskurven, bliver ikke vasket...

    Jeg kunne blive ved. I et raskt væk.

    Men jeg elsker ham ved gud stadig <3

    Det kunne være min mand :lol


  2. Ekspedienten i Change fik mig til at føle mig mega flommet  :boo

     

    Hun målte, som de nu gør, under brystet og bredeste sted på brystet. Ud fra dét vurderede hun det så til, at jeg skulle have en str 60F-G  :shooter Uden at være ekspert på området, så kunne jeg sagtens regne ud, at jeg ikke er dén størrelse, idet jeg de sidste mange gange er målt til 70-75 i omkreds - og jeg er altså ikke blevet mindre, tværtimod..  :whistling  Nåh, men jeg gav hende en chance, hun havde trods alt stået og talt på fingrene, på begge hænder, OG brugt hendes meget fine målebånd til at finde min størrelse...

    Jeg får, med en del besvær, taget det noget så fine Britney Spears BH på, og det var det rene delle-helvede! OMG! Frk. Know-it-all kom ind og sagde "Den sidder da meget fint". EXCUSE ME?!? Hvilket tryllespejl ser du i?? Jeg spurgte hende, om hun selv ville købe en BH,  som sad sådan, og selvfølgelig ville hun da ikke det. Kost! Jeg fik så andre BH'er, i mange forskellige størrelser, men til sidst gav jeg altså op.. jeg gik derfra , uden flotte nye BH'er og med en følelses af flommethed  :numse 


  3. Så er jeg desværre tilbage herinde. Til akut scanning i tirsdags fik vi at vide at vores lille piges hjerte ikke slog længere. Så hun blev født d. 27. november kl. 21.34, da vi ellers skulle have været 20+0.

    Ifølge jordemoderen der fulgte fødslen, så skulle vi ikke være bange for at gå igang så snart jeg har fået min første menstruation, da vi jo har et sundt og raskt barn, hvor graviditeten var helt ukompliceret. Så det var ikke sandsynligt at der var noget i vejen der kunne påvirke næste graviditet. Og det blev vi hurtigt enige om, at det var det bedste for os. Så nu afventer vi første menstruation.

    :kram :kram


  4. Øv for en start på dagen.. Vågner kl 7, med et sæt! -normalt skal jeg gerne være ude af døren på det her tidspunkt! Ringer og meddeler, at jeg er forsinket. På vej ud til køkkenet træder jeg, med bare tæer, i en lækker omgang kattebræk :gal Ud og vaske fødder.. Skal give kattene mad, og skynder mig så meget, at jeg vælter bøtten med kattemad ud over hele køkkenet :gal :gal Feje, feje, feje.. Skal ud af døren og glemmer i farten mine nøgler. Op på 3. sal IGEN :gal :gal :gal Cykler på arbejde, hvor jeg opdager, at min jakke åbenbart er holdt op med at være vandtæt. AAAARRRGGGGHHH!!! 

     

    - resten af dagen er dog forløbet efter planen, men jeg er ikke fan af sådan en start på dagen og ugen :P