Swimfin svømme hajfinne

En Swimfin kan erstatte korkbælte, armvinger, badepølse, badering og alt andet udstyr, der er beregnet til at kunne holde dit barn flydende.

Det lover producenten i hvert fald. Vores gode samarbejdspartner babadut.dk donerede en Swimfin, som vi pakkede i kufferten på vores seneste Mallorca tur.

Vi testede den på vores 6-årige søn Leo, der ikke kan svømme endnu. Leo vejer ca. 22 kg.

Swimfin en cool hajfinne til børnene

Leo blev øjeblikkeligt vild med sin nye Swimfin, han kunne slet ikke vente med at prøve den på i vandet. Ikke så meget fordi han absolut vil lære at svømme, men hajfinnen har jo en rimelig høj coolness faktor.

Så første dag gik mest med at lege haj i børnepoolen, hvor han jagtede alle de andre børn og voksne, til alles glæde.

Vi tester Swimfin

På andendagen lavede vi en test af swimfin.

Vi afprøvede den først i børnepoolen, men det var lidt svært at se, om det var Swimfin’en der holdt ham oppe eller det faktum, at han kunne bunde på de 60 cm, som var dybden på børnepoolen.

Så vi gik til voksenpoolen. Her fik vi Leo i vandet og var klar til at redde ham, hvis han skulle synke til bunds.

Men det gjorde han ikke, han lå i en fin vandret position, med benene lidt nedad uden at det føltes usikkert.

Og det med den vandrette position er ikke en tilfældighed. Normale armvinger holder barnet lodret op, men den vandrette position er smart, fordi barnet nu ligger i svømme position. Så barnet kan træne svømmetag med Swimfin’en på.

Og det var jo faktisk også det, der skete, Leo syntes pludseligt, at det var sjovt at “svømme” rundt i det dybe vand og øve sig i at svømme rigtigt.

Så den virker absolut efter formålet. Den bidrager til, at dit barn lærer at svømme med minimal vandmodstand.

Loe svømmer med hajfinne Barn svømmer giver thumbsup

Poolens mest populære udstyr

Ud over at have en meget praktisk funktion, så havde Leo en meget høj X-faktor i poolen. De andre børn ville også gerne prøve, hvordan det var at have finnen på, så det fik de selvfølgelig lov til.

Både børn og voksne syntes, at det var rigtig sjovt at råbe “Pas på hajen”, og på den måde lægger Swimfin op til en masse sjov og ballade i poolen. Fungerer også lidt som en icebreaker.

Så det var virkelig en succes, og Swimfin skal helt sikkert med på vores næste ferie.

Læs også: Smart oppustelig selepude fra BubbleBum

Fakta om Swimfin

Udformet som en hajfinne i den bedste skumplast kvalitet. 2 brede stropper henover bryst og mave sikrer, at den sidder sikkert og ordenligt fast.

Swimfin opfylder naturligvis alle standarder for opdrift og sikkerhed, og er beregnet til børn imellem 15-30 kg.

Du kan selvfølgelig købe den smarte svømmefinne på babadut.dk til kun 248 kr.