Tigerspring 64 uger

Ved tigerspring i uge 64 eller omking 15 måneder er dit lille barn nu ved at være godt fortrolig med programmer, som det lærte ved de forrige tigerspring, og det kan derfor begynde at foretage små ændringer i sit program og således tilpasse det sig selv og andre.

Dit barn vil nu lære at eksperimentere i rækkefølgerne i et program, og forstå at det kan være forskelligt, hvordan man skal gøre for bedst at nå sit mål.

Det begynder med andre ord at kunne tænke frem i tiden og forstå konsekvenser. Det kan overveje for og imod i forhold til sit mål.

Tegn på, at din baby er ved at tage 64 ugers tigerspringet

Dit lille barn vil endnu engang græde oftere, sove dårligere og være omklamrende. Nogle børn i denne alder er dog ikke længere fysisk omklamrende, men stiller sig i stedet tilfredse med at fange mors blik på afstand.

Derfor bliver dit barn en dramaqueen når det er 15 måneder gammelt

Mange børn vil blive nogle vaskeægte små tyranner, når de er omkring 15 måneder gamle.

Det er fordi at dit barn nu begynder at kunne overveje for og imod, og vil derfor måske være uenig med dig i hvordan ting skal gøres, og kritisk overfor hvordan du gør ting. Husk på at det er en god ting!

Annonce ♥

Nogle børn er selvfølgelig mere dramatiske end andre, men hvis din tumling pludselig smider sig skrigende på gulvet og starter et kæmpe drama, så fat mod. Det kan sagtens ”bare” være pga. tigerspringet.

Hvor lang tid varer 64-ugers springet

64-ugers springet varer ca. 5 uger – fra dit barn er 60 uger til det er 64 uger.

Det vil ofte være hårdest, når barnet er omkring 62 uger, og du vil kunne begynde at se dit barns nye evner, når tigerspringet er ved at være slut omkring de 64 uger.

Annonce ♥

Hvad kan din baby lære ved dette tigerspring

Regler! Nu hvor dit barn begynder at tænke frem i tiden og planlægge ud fra viden om konsekvenser, er det også klar til, at du opstiller nogle regler for det.

Dit barn vil sikkert begynde at søge grænser, og det er også klar til at begynde at få dem. Vis og forklar dit barn, hvad det må og hvad det ikke må, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

Kildeangivelse: Artiklen er skrevet med udgangspunkt i bogen “Vidunderlige Uger” af Hetty van de Rijt og Frans X. Plooij

Annonce ♥