Ved tigerspring i 55 uge eller omkring de 13 måneder vil dit barn bygge videre på det forrige tigerspring hvor barnet lærte det at forstå rækkefølger, og at man må gøre en serie af handlinger for at nå et bestemt mål.
Dit barn vil nu begynde at forstå programmer. Programmer er ligesom rækkefølger, da det er forskellige handlinger, som man gør for at nå et mål, men barnet begynder nu at forstå at forskellige handlinger kan munde ud i samme mål.
Tigerspring uge 55 programmer
Et program i uge 55 kan fx være ”at spise frokost” eller ”at handle ind”. Dit barn forstår allerede situationen at spise frokost eller at handle ind, men når det lærer at forstå situationen som et program, forstår det, at det kan gøres på forskellige måder.
Frokost kan både være amning, flaske, at blive madet med ske, at spise med fingrene selv osv – og det er stadig ”at spise frokost”.
Tegn på, at din baby er ved at tage 55 ugers-springet
Den nye viden om programmer vender op og ned på dit barns verden, og det vil derfor blive ængsteligt, græde oftere, klamre sig til dig, sove dårligt, have mareridt og sutte på sin tommelfinger – ligesom du sikkert kender det fra de tigerspring dit barn tog som baby.
Dit barn vil sikkert også igen forsøge at få din opmærksomhed ved at være overdrevet sødt, bevidst uartig eller måske ved at prøve at te sig som en lille baby igen.
Annonce ♥
Raserianfald hos barnet omkring de 13 måneder
Nogle gange vil din lille tumling være i gang med sit eget program (som måske ikke er tydeligt for forældre), og så vil det blive rasende, når du prøver at starte et andet program. Raserianfald er derfor også en almindelig del af dette tigerspring.
Hvor lang tid varer 55-ugers springet
55-ugers springet varer ca. fire uger. Du vil måske mærke en ændring i dit barns adfærd, allerede når det er omkring 50-51 uger, og den rigtig hårde periode med flest raseri- og grådanfald vil typisk opstå, når dit barn er omkring 52-53 uger.
Din tumling vil begynde at forstå programmer, når det er ca. 55 uger, og det er også ca. der, hvor den ængstelige og omklamrende fase stopper, og der kommer ro på igen.
Annonce ♥
Hvad kan din baby lære ved 55-ugers springet
Når dit barn forstår programmer, vil det også blive mere selvstændigt og begynde at kunne flere ting selv. Vis gerne dit barn, hvordan du klæder det på og lad det prøve selv så tit du har tid. Og lad dit barn ”hjælpe” med husholdningen.
Selvom dit barn måske roder mere end det hjælper, når du f.eks. gør rent, så vær glad for hjælpen. Din lille tumling vil nyde at mærke, at han eller hun også bidrager til at få ordnet hjemmets pligter.
Kildeangivelse: Artiklen er skrevet med udgangspunkt i bogen “Vidunderlige Uger” af Hetty van de Rijt og Frans X. Plooij
Annonce ♥