Gravid uge 33

Du er nu i 33. graviditets uge, og fedtlaget øges, og huden bliver derfor mere lyserød end tidligere. Der er ikke så meget plads længere, og barnets bevægelser bliver meget synlige udefra.

Barnets aktivitetsniveau i uge 33

Du vil måske opleve, at den lille hikker, det føles som små regelmæssige spjæt. Du har sikkert bemærket, at dine handlinger påvirker barnets bevægelser.

Hvis du fx sidder på en bestemt måde, bliver barnet måske pludseligt meget aktiv, men også udefra kommende lyde kan påvirke barnets aktivitetsniveau.

Barnets størrelse i denne uge

Barnet vejer ca. 2 kg og måler ca. 42 cm fra hoved til hæl.

Fodaftryk på maven

Når barnet bevæger sig, kan du sikkert ind imellem se en lille hånd eller fod under huden. Det er virkelig en heftig oplevelse af se, så del oplevelserne med faderen, så han også bliver involveret.

Brug den sidste tid fornuftigt

Tjek op på om alle indkøbene er på plads og skriv en huskeliste over dit hospitalsbagage. Hvis du har valgt en hjemmefødsel, skal du have styr på, hvad der skal bruges til selve fødslen.

Se også gravid uge 32 og gravid uge 34 samt gravid uge for uge