Nu er du kommet til 13. graviditets uge, og selvom fosteret nu er fuldt formet, vil det ikke være i stand til at overleve uden for livmoderen. Dette skyldes, at de indre organer stadig skal vokse.
Fosterets udvikling i uge 13
Fosterets længde er nu ca. 65-78 mm fra hoved til hale, og det vejer ca. 13-20 g. Kønsdelene er stadig under udvikling, og er det en pige, vil æggestokkene nu indeholde alle de æg, hun nogensinde vil få. Helt vildt ikke.
Øjne og ører flytter sig på plads, og selvom ørerne først er færdigudviklede omkring 24. uge, mener man, at fosteret allerede nu kan opfange lyde.
Risko for abort mindskes
Riskoen for at abortere er mindsket markant, når du kommer ind i 13. graviditets uge.
Uge 13 er sidste uge i 1. trimester
Kvalmen er for manges vedkommende overstået, og du kan se frem til et nyt trimester, hvor du sikkert vil føle dig godt tilpas.
Måske har du oftere trang til at tisse nu, og måske har du oplevet svimmelhed og utilpashed grundet forandringer i blodtrykket.
Annonce ♥
Din krop forandres
Din krop vil nu for alvor begynde at forandre sig drastisk i takt med, at fosteret vokser sig større. Få evt. taget et foto af maven i profil hver uge, så du har et tilbageblik på graviditeten uge for uge.
Se også gravid uge 12 og gravid uge 14 samt gravid uge for uge