Gravid uge 14

Du er gravid i uge 14 og er dermed kommet til 14. graviditets uge. Du er nu gået ind i det, vi kalder 2. trimester. Nu vil fosteret begynde at vokse hurtigere, og det samme vil din gravide mave. I denne periode vil du sandsynligvis begynde at føle dig rigtig godt tilpas.

Fosterets udvikling i uge 14

Fosteret vokser hurtigt nu, og måler ca. 80-93 mm fra hoved til hale, mens vægten er på ca. 25 g. De indre organer herunder lungerne modnes fortsat, og fosteret øver sig i at trække vejret for at forberede sig til en tilværelse udenfor livmoderen.

Under hele graviditeten kommer ilten til fosteret fra dig via moderkagen gennem navlestrengen. Finger- og tånegle er under udvikling, og små hår spirer frem på hovedet.

Fosteret er nu i stand til at bøje, strække og dreje arme, hænder, fingre, ben og tæer.

Du går nu ind i 2. trimester

Mange af de tidlige graviditetsgener er formentlig forsvundet. Mange føler sig rigtig godt tilpas i 2. trimester, og de fleste vil også begynde at se rigtigt gravide ud.

Drik rigeligt med vand

Presset på livmoderen forhindrer maven i at arbejde som normalt sørg derfor for at indtage rigelige mængder vand og fiberrig kost fx masser af frugt og grøntsager.

Annonce ♥

Se også gravid uge 13 og gravid uge 15 samt gravid uge for uge