Puslebord

Der findes et utal af forskellige pusleborde, og det kan måske virke som lidt af en jungle at vælge det helt rigtige. Nogle er pladsbesparende, andre har god opbevaringsplads og andre igen er flytbare eller multifunktionelle.

Her giver vi dig en guide til de forskellige modeller, der findes, og vi er helt sikre på, at der også findes et, der er helt perfekt til dig og dit barn. Inden du starter jagten, skal du forholde dig til, hvor det skal stå og hvilke funktioner du ønsker af det – og så er det ellers bare med at gå i gang.

Det mest populære puslebord – Puslereol, Isabella – Hoppekids

Puslereol, Isabella - Hoppekids

Det mest populære puslebord som vi har kunnet finde er Puslereol, Isabella – Hoppekids.

Det kan købes billigst på Babyshower.dk for 1.582,4 kr.

Højde på puslebord

Det er der ikke noget entydigt svar på, da det afhænger af mors og fars højde. Der findes pusleborde med en højde fra 75 cm og helt op til næsten en meter. Det bedste du kan gøre, er at hive din bedre halvdel med ud i en børneudstyrs-butik og simpelthen prøve af i praksis, hvilken højde der tilgodeser begge jeres behov.

Annonce ♥

Puslebord på badeværelset

Fordelen ved at have puslebordet på badeværelset er, at du har direkte adgang til rindende vand og derfor ikke behøver at balancere gennem hele lejligheden med et fyldt hoved-hale fad, når baby skal skiftes.

Derudover kan det virke mere hygiejnisk, at lade puslingen foregå på badeværelset og ikke inde blandt tøj og legetøj – især hvis du har et drengebarn, som pludselig strinter, inden du har fået den nye ble på.

Skal det stå på børneværelset

Hvis ikke der er plads til et puslebord på badeværelset, er der heldigvis også fordele ved at have det stående på dit barns værelse. Her er barnets tøj lige ved hånden, og du skal derfor ikke huske at få et rent sæt med ud at pusle, når det er nødvendigt.

Annonce ♥

Derudover slipper du for at skulle have den lille med helt ud i det skarpe badeværelseslys, hvis der skal skiftes ble om natten. På den måde undgår du at baby vågner alt for meget op og dermed – forhåbentlig – kan puttes nemmere igen.


Forskellige typer af puslebord

Puslebord

Et helt almindeligt puslebord med hylder under, er en af de mest klassiske løsninger, som ikke tager særlig meget plads. Her kan du vælge enten at have kurve til hylderne med plads til diverse grej og tøj – eller også kan du lade det ligge frit fremme, så du nemt og hurtigt kan finde tingene på hylderne.

Det stiller krav til din ordenssans, men hvis du til gengæld har den, er det en god og overskuelig løsning. Vær dog opmærksom på, at det for et barn i tumlingealderen, kan være mere end fristende at hjælpe dig med at ”rydde op” på de åbne hylder.

Annonce ♥

puslebord bøgetræ med hjul

Puslebord i bøgetræ med låsbare hjul – model Mette fra Babysam

Læs også: Alt om amning

Puslekommode

En puslekommode er en skøn ting, hvis der er plads på dit barns værelse. Udover selve puslepladen i toppen, er der masser af opbevaringsplads nedenunder til tøj, bleer, stofbleer og diverse puslegear.

Annonce ♥

Det er ofte en pladskrævende løsning, men til gengæld behøver du måske ikke købe en anden kommode til tøj, og når dit barn er færdig med at gå med ble, så kan du tage puslepladsen af, og så har du en fin kommode.

Fordelen ved en kommode er også, at du har mulighed for at sætte børnesikring på, så din lille pilfinger ikke kan gå på opdagelse i diverse spændende salver og cremer.

puslekommode med 3 skuffer

Puslekommode med 3 skuffer fra Oliver Furniture

Annonce ♥

Væghængt

Hvis det kniber med gulvpladsen på babys værelse eller på badeværelset, er det væghængte puslebord en genial løsning. Det fylder minimalt når det er klappet sammen, men har samme puslemål som et almindeligt puslebord, når det er slået ud. Indeni er der plads til lidt bleer, salver og et enkelt sæt skiftetøj.

En anden fordel er, at I kan sætte det i præcis den højde der passer til jer.

væghængt-puslebord-træ

Massivt væghængt puslebord fra Træfolk i naturfarvet træ. Tåler 50 kilo belastning.

Annonce ♥


Pusleplads til sengen

En anden pladsbesparende løsning, er et puslebord der kan lægges oven på barnets seng. Når den ikke bruges, kan den nemt skubbes ind under sengen igen og dermed tager den altså hverken gulv eller vægplads.

puslebord lagt ovenpå seng

Puslebord som kan lægges ovenpå sengen. Denne model er fra Ornö, og passer til standard tremmesenge

Sammenklappeligt puslebord

Det sammenklappelige puslebord er også en supersmart og multifunktionel løsning, når det kniber med pladsen. Når det ikke er i brug, kan det stå op af væggen eller skubbes ind under sengen. Og samtidig kan I have det med jer i bilen, når I skal steder hen, hvor der ikke er puslefaciliteter fx på ferien eller i sommerhuset.

Annonce ♥

Der findes mange varianter og endnu en fordel er, at de oftest er meget billigere end stationære pusleborde.

sammenklappeligt-puslebord

Sammenklappeligt puslebord fra Babytrold

Læs også: Tigerspring – sådan udvikles din baby

Annonce ♥

Sikre pusleborde

Følgende ting skal du være opmærksom på når du køber pusleborde
• Der må ikke være bevægelige dele, hvor barnet kan få fingre, arme eller ben i klemme
• Ingen åbninger over 6,5 centimeter, hvor barnets hoved kan komme i klemme
• Tjek om foldemekanismen er låst sikkert
• Der skal være høje kanter på mindst 2 sider
• Tjek bordet for skarpe kanter og hjørner
• Har bordet fire hjul, skal to af dem kunne låses
• Bordet skal stå stabilt

Og så lige den løftede  pegefinger:

Lad aldrig dit barn ligge alene på puslebordet. Hvis du pludselig mangler en ble, en vaskeklud eller det ringer på døren, kan det måske virke ufarligt bare lige at løbe i 1 minut. Men de små er hurtigere end vi tror, og du vil ikke kunne tilgive dig selv, hvis den lille pludselig ligger på gulvet, når du kommer tilbage.