Babynavne

Der er mange søde babynavne, men når I skal beslutte det endegyldige navn til jeres baby, kan det faktisk blive lidt af en udfordring. Det er for de fleste forældre en stor og svær opgave, for navnet skal jo følge barnet resten af livet.

Der er forresten over 27.000 godkendte navne at vælge imellem.

Sådan vælger I det rigtige babynavn

Når I skal vælge imellem alle de skønne babynavne, som er tilgængelige, er det en god idé at starte med at lave en navneliste med de navne, som I godt kan lide.

I har måske allerede nogle favoritter i forvejen, eller det kan også være, at I har et familiemedlem, som I ønsker at mindes ved at flette dennes navn ind i barnets navn.

Det er selvfølgelig en fordel at kende barnets køn, inden I begynder. Mange vælger at få kendskab til barnets køn ved 2. ultralydsscanning, som ligger omkring uge 19-20 i graviditeten.

Hvis I ikke vil vide kønnet eller ikke har været til 2. scanning, så må I udruste jer med 2 lister. En liste med mulige pigenavne og en liste mulige drengenavne.
Sæt jer ned sammen og kig på listen over godkendte drengenavne og pigenavne find de navne, som I begge syntes er gode.

Brug nogle dage eller måske endda uger, hvor I går og tænker de forskellige navne igennem. Pludselig kommer I frem til det perfekte navn til babyen.

Flere kommende forældre vælger helt at vente med at beslutte navnet, til de har set den lille baby. De kan derved bedre forholde sig til, om barnet fx mest ligner en “Emma” eller en “Kirstine”.

Dette skal navnet bestå af

Jeres kommende babys navn skal bestå af et fornavn og efternavn og eventuelt et mellemnavn. Man dog kan godt have flere fornavne og mellemnavne, men man kun have et efternavn. I skal navngive jeres barn, inden det er fyldt 6 måneder.

Hvis I ikke navngiver barnet, kan I blive straffet med bøde + blive pålagt et navn.

Godkendte navne til baby

Kirkeministeriet i Danmark har godkendt omkring 27.000 fornavne. – ca. 15.00 pigenavn og 12.000 drengenavne, som I frit kan vælge imellem.

Hvis jeres ønskede valg af fornavn ikke er på listen over de godkendte fornavne, så kan I søge om at få det nye navn godkendt.

Det kan du gøre ved at sende en ansøgning til personregisterføreren (præsten eller kordegnen) i dit bopælssogn, eller til personregisterføreren i kommunen, hvis du er født i Sønderjylland.

Ansøgning skal indgives ved digital selvbetjening på borger.dk

Populære babynavne

Navnetrends vil uden tvivl sætte deres præg på populariteten af visse navne, og derfor er visse navne meget populære i visse årgange.

I 2015 var fx Sofia, Freja og Ella de pigenavne, som toppede mens William, Noah og Lucas var mest populære hos drengene.

Læs også: Populære drengenavne og Populære pigenavne

Hvis vi kigger overordnet på Danmarks mest populære navne ud fra hvor mange, som bærer navnet, så er det Anne, Kirsten og Hanne som topper hos pigerne og Peter, Jens og Lars topper hos drengene.

Lovgivning omkring navne

Nye fornavne kan være velkendte fornavne, som bare ikke er på den godkendte liste, det kan være udenlandske navne, det kan være nydannede navne, eller det kan være alternative stavemåder af allerede kendte navne.

Der er en række betingelser, som det nye navn skal opfylde, for at Kirkeministeriet godkender det.

Navnet skal først og fremmest være et egentligt fornavn, og det må ikke kunne blive en ulempe for barnet. For at afgøre om et navn er et egentligt fornavn undersøges det, om det ønskede navn er almindeligt brugt i Danmark eller i udlandet.

Et fornavn må ikke være et navn på et varemærke som fx Coca-Cola eller Adidas. Det må som regel heller ikke være et stednavn som fx København eller Stockholm – dog er fx Paris en undtagelse.

Det må heller ikke være ord fra andre navneklasser som fx navneord eller tillægsord. Så ord som Banan, Æble, Smuk eller Irriterende skal I ikke regne med at få lov at kalde jeres barn.

Nogle ord fra andre ordklasser er i tidens løb blevet brugt som fornavne som fx Bjørn. Men det er ikke ensbetydende med, at I må kalde jeres barn for Gris, Pungrotte eller Papegøje.

Kirkeministeriet udsendte i 1982 et cirkulære, som nærmere beskriver reglerne for, hvornår et fornavn er et egentligt fornavn, og hvornår det er til ulempe for barnet.

Cirkulæret indeholder nedenstående 9 punkter, som Kirkeministeriet tager hensyn til ved godkendelse af et nyt fornavn.

Selvom det er super kedelig læsning, vil vi nedenunder kort beskrive de 9 punkter 😉

1. Navnet må ikke være et efternavn og skal passe til barnets køn

Umiddelbart virker det helt indlysende, at man ikke må bruge et efternavn til fornavn, og at man ikke kan give en pige et drengenavn og omvendt.

Men det er faktisk ikke helt nemt at skelne nogle efternavne fra fornavne og drengenavne fra pigenavne. Der findes flere eksempler på, at et navn kan bruges som både for- og efternavn.

F.eks. Bo og Steen. Det kan være svært at skelne mellem drengenavne og pigenavne, fordi navnet oprindeligt måske er blevet brugt til både drenge og piger fx Kim eller René.

2. Skelnen mellem drengenavn og pigenavn

Som udgangspunkt er navne, der ender med i eller y forbeholdt drenge, og navne der ender med a eller ie forbeholdt pigenavne. Men adskillelsen mellem drengenavne og pigenavne er ikke let, for der er undtagelser.

Navne der ender på y eller ie som fx Danny, Johnny eller Eddie er oprindeligt engelske kælenavne.

På Kirkeministeriets liste over godkendte navne skelner man mellem drenge- og pigenavneformer af de engelske kælenavne. Fx er Johnnie og Ronnie godkendte pigenavne, mens Johnni, Johnny og Ronni er godkendte drengenavne.

3. Forskellige navne i en søskendeflok

Man må ikke give et barn det samme navn, som en af dets søskende har. Så du kan altså ikke have 3 børn, som hedder Christina.

4. Kælenavne, forkortelser og usædvanlige stavemåder

Mange ønsker at få deres kælenavn godkendt som deres rigtige navn eller at få godkendt en anden stavemåde eller en forkortet skrivemåde af deres navn.

Som udgangspunkt kan man ikke forvente, at kælenavne, forkortelser eller usædvanlige stavemåder bliver godkendt.

Men sagen kompliceres af, at der er en del godkendte fornavne, som faktisk oprindeligt har været kælenavne fx Sandy (Alexandra), Mille (Camilla/Emilie) eller Pelle (Peter).

Når Kirkeministeriet skal behandle sådanne ansøgninger, så er sagsbehandlingen påvirket af udviklingen i samfundet.

Det betyder, at man godt kan komme ud for, at kælenavne der ellers tidligere af blevet afvist som fornavne pludselig godkendes, fordi det skønnes, at navnet har bevæget sig fra at være et kælenavn til et almindelig kendt fornavn.

Det er vanskeligt at definere forkortelser og usædvanlige stavemåder af almindelige fornavne. Eksempel på en godkendt forkortelse er Alex (Alexander).

De usædvanlig stavemåder, som bliver afvist af Kirkeministeriet, er som regel former, der forvansker navnet, eller også er formen i strid med almindelig retskrivning af danske navne.

Kirkeministeriet skelner også imellem, om det ansøgte navn skal gives til en voksen ansøger, eller om det er til et nyfødt barn.

Hvis der er tale om, at navnet skal gives til en voksen ansøger, så er Kirkeministeriet ofte mindre strikse, end hvis navnet skal gives til en nyfødt.

5. Titler og stillingsbetegnelser

Titler som Prins eller Baron kan ikke godkendes som fornavne. I Danmark er der ikke tradition for at sammenblande navne og stillingsbetegnelser, hvorimod det er brugt i fx både Frankrig og Tyskland.

6. Øvrige småord i forbindelse med fornavne

Ord som Junior eller Senior, tal angivelser som IV eller foranstillede ord som du eller von kan ikke godkendes som fornavne. I USA er det almindeligt at benytte Junior/Senior, hvis far og søn hedder det samme.

I Danmark kan sådanne tilføjelser til navnet ikke godkendes som en del af navnet. Navnepræfikser som fx De, du eller von hører til efternavnet, og det er derfor naturligt, at disse ikke kan godkendes som fornavne.

7. Ens fornavne og bindestreg mellem navnene

Man kan ikke have to ens fornavne, selvom de er forbundet med en bindestreg. Man kan f.eks. ikke hedde Peter-Peter. Bindestregen bruges til at forbinde gængse fornavne med hinanden.

8. Dokumentation for nye fornavne

For at få et navn godkendt, kræver det forskellige former for dokumentation. Hvis det ønskede navn stammer fra den vestlige verden, kan det ofte godkendes, hvis man vedlægger dokumentation for navnets eksistens.

Derimod kan det være sværere at få godkendt et navn, der stammer fra fjernere kulturer, medmindre forældrene har tilknytning til kulturen.

Særprægede navne kan som regel godkendes, hvis navnet stammer fra slægtninge eller personer, som man er tæt knyttet til.

Men det kræver, at man kan fremvise en dåbs- eller navneattest, hvorpå det særprægede navn fremgår. Hvis barnet skal opkaldes efter en slægtning, er det vigtigt, at man fortæller dette, da det meget ofte vil medføre, at navnet godkendes.

Endvidere kan der være tale om, at man ønsker et navn, som er specielt for den egn, man har tilknytning til. I gamle dage var der store regionale forskelle i navnebrugen i Danmark.

9. Særregler for fremmede statsborgere

Hvis en eller begge forældre har haft eller har fremmed statsborgerskab, skal man ikke ansøge om godkendelse af et nyt navn.

Dog skal forældrene erklære, at navnet bruges som fornavn i det land, hvor de kommer fra. Dog kan det give problemer, hvis det ønskede fornavn er forbeholdt som efternavn i Danmark.

Mellemnavne

Navneloven skelner mellem to typer af mellemnavne. Den ene type mellemnavn arves fra forældrene, som selv har båret navnet som mellemnavn.

Ofte er der her tale om mellemnavne, der har en lang slægtstradition bag sig. Det primære her er, at navnet altid har været et mellemnavn, og at det bruges af både mænd og kvinder i slægten.

Den anden type mellemnavn er et navn, som oprindeligt har været brugt som mellemnavn i slægten. Fx kan man få sin mors pigenavn som mellemnavn.

Hvis barnet skal have et mellemnavn, som samtidig er et fornavn, så skal forældrene dokumentere, at mellemnavnet bæres af personer af begge køn i forældrenes slægt.

Sådan foregår navngivning

Når I skal navngive jeres søde barn, kan I enten vælge at få det navngivet via en barnedåbsceramoni eller via via en ansøgning om navngivning til kirkekontoret.

Sådan navngiver I jeres barn uden dåb

Hvis I vil navngive jeres barn uden at holde barnedåb, så send en ansøgning om navngivning til kirkekontoret i det sogn, hvor moderen til barnet bor. Husk at sende ansøgningen senest et par måneder efter fødslen.

Sådan navngiver I jeres barn via barnedåb

Hvis I vil have jeres lille baby døbt, skal I henvende jer til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor I ønsker, at dåben skal finde sted.

Husk at gøre dette hurtigst muligt, for at sikre jer at der er plads til jeres barnedåb på den ønskede dag. På borger.dk kan du finde sogn, præst og kirke. Husk at barnet skal være døbt eller navngivet senest 6 måneder efter fødslen.