Hormon forandringer som gravid

Hormon forandringer i din graviditet kan til tider være til gene for dig under graviditeten. Det er vidt forskelligt, hvordan gravide kvinder oplever det.

Her vil vil kort beskrive de mest almindelige hormon forandringers påvirkninger under din graviditet.

Træthed i graviditeten

Det er helt normalt at føle træthed specielt i starten af graviditeten. Det skyldes dels hormonforandringerne men også den store energi, det kræver at opfostre et lille barn inde i maven.

Kroppen kanaliserer simpelthen en hel del af din energi ned til det lille foster.

Tænk også på at det hele måske er helt nyt for dig. Så du vil formentlig bruge mange tanker på graviditeten. Dette gør dig også rigtig træt.

Den hormonelle træthed aftager omkring 12.-14. graviditetsuge. På dette tidspunkt har du og din krop måske også vænnet jer til graviditeten.

Annonce ♥

Sexlyst under din graviditet

Det er helt normalt, at du IKKE har lyst til sex i de første 13 uger af din graviditet. Dette skyldes igen hormonforandringerne og den træthed, som graviditeten medfører dig.

Sexlysten vil dog komme igen omkring 12.-13. graviditets uge. Efter 12. uge vil koncentrationer af kvindelige hormoner stige. Dette vil bl.a. bevirke, at der kommer mere blod til dine bryster og kønsorganer.

For nogle kvinder vil sexlysten derfor stige voldsomt helt frem til uge 30.

Annonce ♥

Humørsvingninger

Det er helt normalt at have humørsvingninger under graviditeten. Store hormonforandringer, kropsforandringer og træthed, samt de mange følelser og uvisheden omkring det hele kan medføre store humørsvingninger.

Det er vigtigt, at du ikke lader det bygge sig op inden i dig. Tal med nogle om det hvis du føler dig ked af det over noget.

Hvis du decideret føler dig deprimeret eller helt udkørt så tvivl ikke med at kontakte din læge.

Annonce ♥

Ømme bryster

Et af de aller første graviditetssymptomer du kan mærke er ofte ømme bryster. Niveauerne af progesteron og østrogen stiger igennem din graviditet.

Det gør, at du får større blodgennemstrømningen og dine bryster bliver større (specielt efter uge 12). Din krop gør sig klar til at amme dit lille nyfødte barn.

Det er meget forskellige, hvor meget brysterne vokser. Nogle oplever, at brysterne vokser en lille smule og mærker kun lettere ømhed, imens andre går flere BH størrelser op og oplever, at deres bryster er ved at eksplodere.

Annonce ♥

Blødning i 1. og 2. menstruationsperiode

Det er rimelig almindeligt, at gravide oplever menstruationslignende blødninger i 1. og 2. menstruationsperiode efter undfangelsen. Det skyldes ofte, at kroppen endnu ikke har opbygget nok hCG (graviditetshormon).

Det er hCG, der standser din menstruationsblødning.

Læs også: Blødning under graviditeten

Annonce ♥


Din hjerterytme øges

Tænk på at der skal op imod 50% mere blod i cirkulation, når du er gravid. Dette skyldes dels din vægtstigning men også, at der nu skal blod til moderkagen og barnet.

Det betyder, at hjertet skal arbejde lidt hårdere end det er vant til, for at transportere ilt nok rundt med blodet. Din hvilepuls kan stige med 20-30 slag i minuttet.

Øget vægt under graviditeten

At opleve vægtstigninger under din graviditet er helt normalt. Hvis du har en normal BMI vil du ca. tage 12-15 kilo på under graviditeten.

Annonce ♥

Vægtstigningen skyldes bl.a. øget blodvolumen, vand i kroppen, ekstra fedt øget bryst volumen, moderkage, foster og fostervand.

Morgenkvalme

Det er meget sandsynligt, at morgenkvalme er hormonelt betinget. Årsagen er dog ikke videnskabeligt bevist. Morgenkvalmen kan for mange også forveksles med den specielle sultfølelse, som gravide oplever.

Det er meget forskelligt fra gravid til gravid, hvordan man påvirkes. Nogle mærker ingen eller lidt kvalme, imens andre kaster op dagligt de første 3 måneder af graviditeten.

Annonce ♥

Læs også: Sådan bekæmper du morgenkvalme

Se også videoen Pregnancy changes

Ødemer – vand i kroppen

Mange kvinder vil opleve at især fødder og hænder ophober væske under graviditeten. Det kaldes ødemer.

Annonce ♥

Det skyldes dels hormonændringer men også at tilbageløbet af vand fra underkroppen er hæmmet grundet livmoderen. Det gør, at der presses yderligere væske fra blodårerne ud i vævet og rundt i kroppen. Det er rimeligt ufarligt at have vand i kroppen.

Hvis du får overdrevent meget vand i kroppen så tal med din læge eller jordemoder om dette. Meget væske i kroppen kan nemlig også være tegn på for højt blodtryk.