Graviditet uden for livmoderen

En graviditet udenfor livmoderen kan under ingen omstændigheder gennemføres, og meget ofte udvikles der slet ikke noget foster.

I ca. halvdelen af tilfældene går graviditeten i sig selv igen, men i de resterende tilfælde skal kvinden gennemgå en operation eller medicinsk behandling.

Hvad er en graviditet uden for livmoderen

En graviditet uden for livmoderen er, når det befrugtede æg sætter sig fast udenfor livmoderhulen. Ægget sætter sig fejlagtigt fast forkerte steder som i æggestokkene, bughulen eller livmoderhalsen.

I ca. 2,5% af alle graviditeter i Danmark er der tale om graviditet udenfor livmoderen. Så risikoen er desværre altid til stede.

Risikogruppe

Alle kan risikere en graviditet uden for livmoderen, men risikoen forværres hvis

– du tidligere har haft en graviditet udenfor livmoderen
– du har haft underlivsbetændelse (specielt hvis den var forårsaget af klamydia)
– du har brugt eller bruger spiral
– du har været i reagensglas behandling
– du tidligere har gennemgået en bækkenbunds- eller maveoperation

Annonce ♥

Hvis du har været udsat for noget af ovenstående, er der altså større sandsynlighed for, at din æggeleder er helt eller delvist ødelagt, og derfor kan den ikke lede ægget det rigtige sted hen.

Og så forøges risikoen for en graviditet udenfor livmoderen, da ægget aldrig når frem.

Sådan opdages en graviditet uden for livmoderen

Normalt opdager  du ikke i starten, hvis noget er galt. De normale symptomer såsom brystspændinger, udebleven menstruation og evt. kvalme er der. Der kan være lidt pletblødning eller brunligt udflåd, hvilket heller ikke er unormalt.

Annonce ♥

Hvis du får kraftige smerter i underlivet eller i maven eller pludselig får kraftige blødninger så søg læge straks.

Det kan være tegn på en graviditet udenfor livmoderen, og at der er ved at ”gå hul” på graviditeten, hvilket kan medføre blødninger i bughulen.

Lægen vil kunne se, om der er tale om en graviditet udenfor livmoderen enten via ultralydsscanning gennem skeden eller ved en gynækologisk undersøgelse for at se, om livmoderen er mindre, end den burde være i graviditets stadiet.

Annonce ♥

En mindre livmoder vil være tegn på, at den er tom, og at graviditeten derfor sidder udenfor. I visse tilfælde, kan en graviditet uden for livmoderen udvikle sig til en livstruende situation for kvinden. Det er derfor vigtig at opdage og behandle hurtigst muligt.

Behandling

Meget ofte fjernes graviditeten ved hjælp af en kikkertoperation. Graviditeten lokaliseres med kikkerten og derefter lægges et lille snit i navlen og to små snit over skambenet, og graviditeten fjernes.

Hvis du lider af ukontrolleret blødning, eller hvis der er komplikationer ved at foretage kikkertoperationen, så vil du få foretaget en åben kirurgisk bortoperation af graviditeten.

Annonce ♥

Dvs. man lægger et bikinisnit i huden over skambenet. Man kan også behandle medicinsk, hvorefter graviditeten går til grunde og bliver udstødt af kroppen.