Baby scanning på privatklinik

Med et offentligt system hvor tid er en mangelvare, har vi her valgt at sætte fokus på et godt supplement til de offentlige nakkefolds- og misdannelsesscanninger, nemlig private scanningsklinikker.

Babyklar sendte en testperson afsted til en kønsscanning for at prøve det af i praksis. Og hendes dom var klar: Her er der både tid og tålmodighed.

Hendes oplevelse var en jordemoder, der besad en sjælden grad af varme og empati, og hun gik derfra med følelsen af, ikke bare at være et nummer i rækken, men derimod at have fået en personlig og vedkommende behandling. Læs hele hendes beretning her.

Lad mig starte med at afsløre: En kønsscanning bliver bestemt ikke mindre spændende af, at det – for mit vedkommende – er barn nr. 2, og jeg derfor har ”været igennem møllen” én gang tidligere.

For sjældent har jeg været så utålmodig og spændt ikke mindst fordi vi havde valgt, at den kommende storebror først skulle indvies i de lykkelige omstændigheder, når vi kunne præsentere ham for, hvorvidt han skulle have en lillesøster eller en lillebror.


Scanningsjordemoderen reklamerede med at kunne kønsbestemme fra uge 14+0, men giver samtidig en ”kønsgaranti”, der betyder, at hvis der er usikkerhed omkring kønnet, eller hvis junior slet ikke vil flashe de mere private dele, så tilbyder de en ny scanning en anden dag – helt kvit og frit.

Annonce ♥

Med sommerfugle i maven mødte min mand og jeg derfor op til kønsscanning 14+4. Min egen fornemmelse var, at det denne gang var en lille pige, der gemte sig bag maveskindet, fordi mine symptomer havde været markant anderledes end ved sidste graviditet.

Men alligevel havde jeg ikke stolet nok på min ”moderlige intuition” til at gå shop-amok i lyserøde rober (heldigvis!).

Selvom vi var pinlige 5 minutter forsinkede til vores aftale, pga. en parkeringsautomat ude af drift, var der hverken sure miner eller stress på, da vi ankom. Jordemoderen Marianne tog imod os med åbne arme og masser af overskud i den lækre klinik på Østerbro.

Annonce ♥

De fantastisk flot indrettede lokaler med glade farver, lækkert design og skønne scanningsbilleder på væggene bidrager yderligere til den gode og varme atmosfære og vi følte os velkomne fra første sekund.. Der var ikke meget klinisk over denne klinik.

Sjovt nok var det også Marianne, der scannede mig, da jeg var gravid med vores første søn 3 år tidligere, og imponerende nok kunne hun genkende os. Et stort plus i bogen for mig, som kun er med til at forstærke fornemmelsen af en på én gang personlige behandling.


Efter at have lagt mig til rette på briksen og have fået den efterhånden velkendte kølige gele på maven, satte Marianne scanneren på. Mens hun scannede, kunne vi følge med på 2 forskellige skærme.

Annonce ♥

En mindre en tæt på og en stor fladskærm på bagvæggen. Og inden der var gået 2 sekunder kunne jeg selv konstatere, at det da vist var en lillebror der ”gemte” sig derinde. Ikke meget blufærdighed over ham.

Marianne bekræftede min teori og fortsatte de næste 45 minutter med at gennemscanne lillebror. Hun målte mavens omkreds, babys længde, viste os de to hjernehalvdele, rygraden, zoomede ind på fødder og hænder og vendte flere gange tilbage til de samme steder, for at få endnu bedre billeder.

Undervejs i scanningen forklarede hun os, hvad vi så, og jeg må virkelig rose hende for hendes empatiske og pædagogiske facon. Sproget var for lægmand, og vi forstod alt hvad hun sagde.

Annonce ♥


Der var ikke mærkelige forkortelser eller latinske betegnelser, som efterlader en med mere forvirring end før man kom. Og når hun havde taget et længde- eller mavemål, så forklarede hun for os, hvordan dette stemte overens med den forventede termin.

Selvom det for nogle måske ligger implicit, at der ikke er noget galt, hvis ikke jordemoderen siger noget, så var det for os en rigtig rar ting, at hun satte ord på og direkte sagde, at alt var helt normalt og at baby stortrivedes.

Igen sparede hun os for efterfølgende at sidde tilbage med en masse spørgsmål og usikkerhed, hjemme i sofaen – hun var simpelthen på forkant med det hele.

Annonce ♥

Netop denne tålmodighed og tid til forklaringer, gør for mig hele forskellen. Ved NF-scanningen var vi bogstaveligt talt et nummer i rækken, og der var ikke tid til megen sniksnak, med 25 andre utålmodige gravide siddende i venteværelset.

Al respekt for dette, men hvor er det da bare fantastisk, at der så findes steder, hvor du får lov at få den stik modsatte oplevelse; tid, tålmodighed og tydelige svar. Det er simpelthen så meget værd.

Da scanningen var vel overstået og geleen tørret af maven, klargjorde Marianne materialet til os. Og jeg overdriver ikke hvis jeg siger, at vi fik omkring 40 printede billeder med hjem i en rulle.

Annonce ♥

Derudover fik vi billederne og en videooptagelse af hele scanningen. Udover at vi selv kan nyde at se billeder og video igennem alle de gange vi har lyst, giver dette også bedsteforældre, veninder og andre nysgerrige, muligheden for at opleve scanningen på første hånd.

Og lad mig bare indrømme; det kan være lidt af en fordel med videoen som backup, når man med præ-ammehjerne selv har glemt diverse detaljer fra jordemoderens kyndige udtalelser.

Jeg kan på kraftigste anbefale, at alle under sig selv en sådan oplevelse.

Annonce ♥