Kunstig intelligens i graviditet og fødsel

Kunstig intelligens revolutionerer ikke kun livet efter babyen er kommet til verden – den spiller også en stigende rolle før fødslen, fra hjælp til at blive gravid til at passe på mor og foster under graviditeten. For vordende forældre og sundhedspersonale åbner AI op for tidligere diagnoser, mere præcise scanninger og personlig vejledning gennem graviditetsforløbet. Her ser vi på, hvordan AI anvendes fra fertilitet til fødsel.

AI i fertilitetsbehandling og familieplanlægning

For par der kæmper med at blive gravide, kan fertilitetsbehandling som IVF (reagensglasbefrugtning) være en udfordrende rejse. Her er AI begyndt at gøre sit indtog: Et af de sværeste valg i IVF er at udpege det bedste embryo til at lægge tilbage i livmoderen. Traditionelt sker dette ved, at embryologer vurderer embryoernes udseende og evt. laver genetiske test (PGT-A) – en kostbar og invasiv procedure hvor man udtager en celle fra embryoet til analyse. Forskere ved Weill Cornell Medicine har udviklet en AI-algoritme kaldet STORK-A, som ved hjælp af billedanalyse af embryoerne og data om fx morens alder kan forudsige sandsynligheden for, om et 5-dages gammelt embryo har normale 46 kromosomer eller ej[1][2] I tests ramte algoritmen rigtigt i ~70% af tilfældene[2] – uden at røre embryoet, blot ved at "se" på det. Det er banebrydende, fordi det potentielt kan reducere behovet for genetiske biopsier; klinikken kan ud fra AI'ens vurdering beslutte kun at teste de embryoer, hvor der er størst tvivl. Selvom 70% nøjagtighed ikke er perfekt, repræsenterer det et kæmpe skridt mod mere skånsom og billigere IVF, og teknologien forbedres konstant.

Også uden for laboratoriet benytter mange kommende forældre AI i det små – nemlig via fertilitets-apps. Apps som Premom og Glow bruger maskinlæring til at forudsige ægløsning ved at sammenholde flere biomarkører (temperatur, hormonniveau fra tests, cyklus-data osv.)[3] Disse apps bliver klogere for hver cyklus og kan give mere præcise bud på det fertile vindue end traditionelle kalendermetoder. For dem, der forsøger at undgå graviditet, anvender apps som Natural Cycles lignende AI-teknikker til at identificere "sikre" dage – så præcist, at den faktisk har opnået certificering som præventionsmiddel i EU. Det er dog vigtigt at huske, at selv med AI er fertilitet et område med mange variabler, og der er altid en usikkerhed. Men teknologiens indtog giver par mere information og kontrol, uanset om målet er at blive gravid eller lade være.

Prænatal overvågning og diagnostik med AI

Under selve graviditeten er kunstig intelligens ved at blive et uvurderligt redskab for læger og jordemødre. Ultralydsscanninger er en af hjørnestenene i svangreomsorgen, og her kan AI hjælpe med at opdage ting, det menneskelige øje måske overser. Et konkret eksempel er detektion af medfødte hjertefejl hos fostre. Medfødte hjertefejl er blandt de mest almindelige alvorlige fødselsdefekter, men de kan være svære at se på en almindelig 20-ugers scanning. I 2025 præsenterede forskere et studie, hvor en AI-software blev brugt som assistent under gennemgang af ultralydsbilleder af fostres hjerter. Resultatet var, at læger – uanset om de var erfarne specialister eller almindelige gynækologer – væsentligt forbedrede deres evne til at opdage hjertefejl, når de havde AI'en til at fremhæve mistænkelige strukturer[4] Samtidig følte lægerne sig mere sikre i deres vurdering, og de var hurtigere til at nå en konklusion[5] AI'en fungerer her som et slags ekstra "sæt øjne" og et andet sæt erfaringsdata i rummet – den er trænet på tusindvis af billeder, så selv en nyuddannet læge med AI-hjælp kan præstere næsten som en ekspert. En konkret udmøntning af denne teknologi er firmaet BrightHeart, hvis AI-software netop fik FDA-godkendelse i USA i 2024[6] for at assistere ved prænatal hjertediagnostik.

Udover hjertefejl arbejdes der på AI-løsninger til at finde andre anomalier på scanninger: f.eks. at genkende ansigtstræk der kunne indikere kromosomafvigelser som Downs syndrom, eller at automatisere målingerne af fosterets organer mere præcist end manuelle metoder. Nogle forskere har også brugt AI på MRI-scanninger af fostre, hvilket kan skabe 3D-modeller af babyen i livmoderen og hjælpe med kirurgisk planlægning, hvis der skulle være behov for indgreb umiddelbart efter fødslen.

Risikovurdering og mødresundhed

Kunstig intelligens bliver også brugt til at forudsige og forebygge komplikationer i graviditeten. Ved at fodre maskinlæringsmodeller med store mængder data fra patientjournaler – alt fra blodtryk, tidligere sygdomme, gentagne blodprøver, fosterets vækstkurver osv. – kan AI nogle gange opdage mønstre, som peger mod risiko for fx svangerskabsforgiftning (præeklampsi) eller for tidlig fødsel. Disse tilstande har ofte subtile tegn, der kan overses indtil de bliver akutte, men en algoritme kan vægte mange små afvigelser sammen og alarmere tidligere. Forskere i bl.a. Canada har udviklet en PIERS-ML model (baseret på machine learning) der med større præcision kan vurdere risikoen hos en gravid med forhøjet blodtryk for at udvikle alvorlig præeklampsi[7] Tilsvarende har andre studier vist lovende resultater for AI-modeller til at forudsige risiko for at føde for tidligt, så læger kan sætte ind med forebyggende behandling eller tættere opsyn af den gravide.

Endnu et område er svangreomsorg på afstand: I nogle pilotprojekter udstyres gravide med wearables (smartwatches, trådløse blodtryksmålere m.m.) der dagligt overvåger deres værdier. AI analyserer de kontinuerlige data og kan fange, hvis noget begynder at gå i en skæv retning. Det kan være særligt gavnligt for gravide, der bor langt fra hospitalet eller under pandemilignende tilstande, hvor færre fysiske besøg er ønskelige. Algoritmen fungerer her som en vagthund døgnet rundt mellem konsultationerne og kan supplere jordemoderens arbejde.

AI under fødslen og efter fødslen

Selve fødslen er måske det mest analoge stadie tilbage – her handler det stadig om menneskelig indsats, krop og fysiologi. Men selv her lurer AI i kulissen. Fx eksperimenteres der med AI-analyse af føtal hjertelyd (CTG) under fødslen for bedre at kunne tolke, om barnet får ilt nok. Erfarne fødselslæger er dygtige til at aflæse mønstre i de kurver, men AI kan potentielt tidligere spotte hvis en fødsel udvikler sig mod stress for barnet og indikere behov for indgreb som kejsersnit.

I den tidlige efterfødselstid kan AI hjælpe med fx at identificere gulsot hos nyfødte ved billedanalyse af hudfarven, eller ved at analysere babyens gråd for at opdage smerte, hvis barnet fx har et problem som ikke lige er synligt. Faktisk har studier vist, at der er forskel på en babys "smertegråd" og almindelig sult-gråd, og en algoritme kan trænes til at kende forskel[8] Det kunne eksempelvis bruges på neonatalafdelinger til at sikre, at man opdager hvis en baby pludselig får smerter.

Et nyt niveau af tryghed – men også nye bekymringer

For vordende forældre betyder AI i graviditet en større informationsstrøm og potentielt mere tryghed: Tænk at få vished tidligere om, at "alt ser normalt ud" – eller omvendt at blive advaret i tide, hvis noget er galt, så man kan forberede sig. Mange vil selvfølgelig byde velkommen, at chancen for at opdage fx hjertefejl på fosteret øges betydeligt ved hjælp af en AI-assistent[4] Tidlig opdagelse kan redde liv, fordi man kan planlægge fødslen på et hospital med specialister, der står klar til at operere den nyfødte med det samme.

Men mere information kan også give mere ængstelse. Når man screener bredere og tidligere, vil man uvægerligt få nogle "falsk positive" resultater – dvs. AI'en kan alarmere om mulig risiko, som det viser sig ikke at være noget. Det kan skabe unødig bekymring hos gravide, der måske får at vide "AI-analysen af din scanning ser en mulig anomali, som vi lige skal have undersøgt nærmere". Derfor er det vigtigt, at AI-værktøjer bruges ansvarligt og med opfølgende rådgivning: Teknologien skal assistere lægerne, ikke erstatte dem, og resultater skal altid fortolkes af et menneske, før de deles med den gravide.

Etiske overvejelser spiller også ind. For eksempel: Hvis AI kan forudsige med stor sandsynlighed, at en graviditet vil få komplikationer eller at et barn vil få et handicap, hvordan håndterer vi den viden? Det kan give svære valg for forældre og samfund. Samtidig må vi huske på dataetik – de modeller, der trænes til graviditetsforudsigelser, bruger masser af følsomme sundhedsdata. Det er afgørende at have privatlivsbeskyttelse og gennemsigtighed for de gravide, så de ved hvad deres data bruges til.

Alt i alt er AI ved at blive en uvurderlig støtte gennem graviditet og fødsel. Fra at hjælpe par med at opnå graviditet, til at holde mor og baby sundere under graviditeten, og planlægge en sikrere fødsel, åbner teknologien nye døre. Vi er stadig i de tidlige år, hvor mange af disse værktøjer er under udvikling eller på pilotstadie, men fremskridtene er lovende. Fremtidens svangreomsorg vil højst sandsynligt integrere AI mere og mere – og det vigtigste bliver at gøre det på en måde, hvor teknologi og menneskelig omsorg går hånd i hånd for at give familier den bedst mulige start på livet.