Nu er du kommet til 35. graviditets uge, og pladsen i maven er ved at være trang. Barnet måler da også 44 cm fra hoved til hæl og vejer ca. 2,5 kg.
Barnets udvikling i uge 35
Centralnervesystemet og fordøjelsessystemet er ved at være klar, og lungerne er som regel fuldt funktionsdygtige i denne uge.
Luftvejsproblemer er derfor ikke så almindelige, hvis barnet skulle blive født nu. 99% af alle børn, der fødes på dette stadie overlever uden problemer.
Graviditetstræthed er helt normalt nu
Måske er du ved at være godt træt af at være gravid, og du ser sikkert frem til fødslen med blandede følelser – det bliver rart at få overstået, men frygten for smerten og det ukendte kan virke lidt overvældende.
Tid til lægebesøg
Det er sikkert ved at være tid til et nyt lægebesøg. Her vil dit blodtryk, urin og symfyse-fundusmål blive undersøgt. Lægen vil sikkert også spørge til din trivsel, og om du mærker liv, og I vil måske tale om forberedelserne til fødslen.
Se også gravid uge 34 og gravid uge 36 samt gravid uge for uge
Annonce ♥