Gravid uge 32

Nu er du kommet til 32. graviditets uge, og barnet kan nu dreje sit hoved fra side til side og åbner og lukker øjnene. Barnet sover fortsat meget – faktisk 90-95% af tiden!

Barnets udvikling i uge 32

Lungerne, der er noget af det sidste, der udvikles, er blevet stærkere, og barnet laver vejrtrækningsøvelser for at forberede sig til livet udenfor livmoderen. Skulle du gå hen og føde nu, er der rigtig gode chancer for, at barnet overlever uden mén.

Barnet måler nu omkring 40 cm fra hoved til hæl og vejer ca. 1,8 kg.

Plukveer  i de sidste måneder af graviditeten

Måske er du begyndt at få plukveer. De fleste kvinder får plukveer i de sidste måneder af graviditeten. Plukveerne forbereder livmoderen til den egentlige fødsel og vil føles som en sammentrækning hen over maven.

Plukveer er uregelmæssige og forsvinder igen.

Se også gravid uge 31 og gravid uge 33 samt gravid uge for uge

Annonce ♥