Sex under graviditet

Du kan sagtens have sex under graviditeten og have et aktivt sexliv, selv om du er gravid. Barnet tager nemlig ikke skade, hvis I har sex under din graviditet hverken af bevægelserne eller af din eller din partners udløsning.

Så det med at en kraftig orgasme skulle være farligt for barnet, er altså en myte. Knald endelig løs ;o)

Sexlysten kan stige betydeligt under graviditet

Fra omkring 12. uge og helt frem til 30. uge øges sexlysten betydeligt hos mange gravide kvinder. For nogle kvinder øges sexlysten så meget, at de vil have sex mange gange om dagen.

Mange gravide bliver hurtigere ophidsede under graviditeten og kommer ind i en ny “verden”.

Det er fordi højere koncentrationer af kvindelige hormoner fremkalder en række ændringer i kvindens bryster og kønsorganer og gør dem mere følsomme.

Læs også: De 10 bedste råd til gravide

Annonce ♥

Gravide har lettere ved at få orgasme

Mange kvinder vil have lettere ved at få orgasme under graviditeten. Det er fordi, at du har mere blod i kønsorganerne, når du er gravid.

Efter en orgasme vil du kunne mærke nogle sammentrækninger, som måske kan være ubehagelige. Det er sammentrækninger i livmoderen, og de plejer som regel at aftage 5 til 10 minutter efter orgasmen.

Manglende sexlyst under graviditeten

I de første 12 uger er der ofte nedsat sexlyst på grund af træthed og humørsvingninger, der bliver fremkaldt af hormonelle forstyrrelser.

Annonce ♥

Fra 30. uge og frem til fødslen er det de færreste kvinder, der har lyst til sex, hvilket ofte skyldes størrelsen på kvinden og tanker omkring den lille inde i maven og den forestående fødsel.

Sådan kan I have sex, når maven er i vejen

Et godt stykke inde i graviditetsforløbet begynder størrelsen på maven at blive et problem. Det kan være en god idé at benytte samlejestillinger, hvor maven ikke er så meget i vejen.

Missionæren er pludselig blevet for besværlig, så alternative stillinger må tages i brug. Fx liggende på siden, manden bagfra, kvinden siddende øverst. Måske kan I bare nøjes med at røre ved hinanden.

Annonce ♥

Hvis sexlysten mangler, når du er gravid

I må have sex hele graviditeten igennem. Men sexlysten hos både kvinden og manden kan svinge en hel del igennem hele graviditeten.

Mange mænd kan godt miste lysten til sex under graviditet af frygt for, at han skader kvinden eller barnet. Derfor kan du lægge op til, at I bare nøjes med at kysse, nusse og kæle for hinanden uden egentligt samleje.

Hvis du bløder efter sex

Hvis du bløder efter sex, skal du kontakte din læge, da det skal tjekkes, at alt er i orden. I det hele taget skal alle blødninger under graviditeten undersøges af lægen, uanset om blødningen opstår i forbindelse med samleje eller ej.

Annonce ♥

Læs også: Derfor oplever du blødninger under graviditet

Hvad skal du være opmærksom på

Det er dog ikke altid, at energien til sex er tilstede på trods af disse forandringer. Husk derfor at I begge må være opmærksomme på hinanden og tage hensyn til hinanden.

Det er også normalt, at kvinden bliver mere øm end normalt efter sex. Det skyldes, at kvindens slimhinder forandres, så her er glidecreme et godt supplement.

Annonce ♥

I nogle helt specielle tilfælde, vil jordemoderen anbefale, at du ikke dyrker sex under graviditeten, men det er kun i de tilfælde, hvor der er særlige komplikationer i graviditeten.

God fornøjelse med sexlivet.