Under din graviditet spiller sund kost og generel sundhed en meget vigtig rolle. Får du de rigtige vitaminer og mineraler?
Læs her om de vigtigste næringsmiler for fosteret, og hvorfor kosten er vigtig for dig.
Derfor er kosten vigtig under graviditet
Din krop bliver udsat for en kæmpe belastning når du er gravid. Derfor er det meget vigtigt, at du spiser sundt og varieret, samt får de rette vitaminer og mineraler.
Som gravid videbringer du igennem kosten, alt næring direkte til dit ufødte barn. Du skal derfor huske at spise alle de ting, som dit barn har behov for og kan tåle.
Din krop har behov for flere vitaminer og mineraler, samt en øget mængde kulhydrater, så det er vigtigt at du er bevidste om dette.
Protein er det vigtigste næringsmiddel for fosteret
Protein er sandsynligvis det vigtigste næringsmiddel for fosteret og dit proteinbehov vil stige med ca. 30% allerede fra starten af graviditeten.
Annonce ♥
Protein består af aminosyrer, der er livsnødvendige for opbygning af celler og væv. Du kan finde gode proteiner i fødevarer som kød, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter, æg, samt alle bønner, ærter, linser og nødder.
Så for at få mere protein bliver du nød til at tilføje din kost lidt mere af af ovenstående fødevarer.
Hvis du kun spiser få proteinholdige produkter af den ene eller anden årsag, kan du fx supplere med valleprotein – Vi anbefaler dog at du konsulterer din læge før du tager dette tilskud, så du sikre dig at det er det rette produkt for dig.
Annonce ♥
Gravide har brug for flere kulhydrater
Under din graviditet skal dit kalorieforbrug sættes op, og kulhydrater skal udgøre den største del af dit daglige kalorieindtag. Du skal derfor sørge for primært at indtage komplekse kulhydrater og minimere dit forbrug af simple kulhydrater.
Komplekse kulhydreter
Komplekse kulhydrater finder du i kartofler, ris, bønner, linser og korn og de fungerer som stabile energidepoter i længere tid, og derudover indeholder de vigtige næringsstoffer som fibre, vitaminer og mineraler.
Annonce ♥
Simple kulhydrater
Simple Kulhydrater får du bl.a. gennem sukker, honning og frugt. De optages hurtigt og giver dig energi med det samme. Hvis du ikke forbrænder enerigen, sætter det sig som fedt på kroppen.
Hvis du lider af morgenkvalme , kan mange små kulhydratrige måltider måske hjælpe. Spis småt men mange gange om dagen.
Læs også: Derfor får du morgenkvalme
Den nye kostpyramide gælder også for gravide
Den nye kostpyramide gælder også i din graviditet – spis derfor masser af groft brød, kartofter, gryn og alle slags grøntsager. Spis mindre lyst brød, frugt, pasta og ris suppler med magert kød.
Vigtige vitaminer når du er gravid
Specielt grøntsager og frugt indeholder mange vitaminer og antioxidanter, som er vigtige for din sundhed og dit velvære. En del vitaminer kan ikke oplagres i kroppen, og du skal sørge for, at du får nye vitaminforsyninger hver dag.
Det anbefales at tage D-vitamin tilskud på 10 mikrogram dagligt under hele graviditeten.
400 mikrogram folsyre til alle gravide
Det anbefales, at indtage mindst 400 mikrogram folsyre om dagen i perioden fra du planlægger at blive gravid til og med 3. graviditetsmåned.
Folsyre er et B-vitamin, der forebygger misdannelser af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekter). Folsyre findes bl.a. i spinat, broccoli, kinakål, bladrige grøntsager, bælgfrugter, sojamel, kornprodukter og appelsiner.
Læs også: Alt om fosterets udvikling
Det er svært alene ved kost at komme op på minimum 400 mikrogram om dagen, så det anbefales at supplere med folsyre tabletter. Folsyre kan købes via nettet, på apoteket eller her i Matas.
For gravide der
– har aborteret før
– har født et barn med neuralrørsdefekter
– selv har neuralrørsdefekter
– har en partner med neuralrørsdefekter
anbefales et dagligt tilskud på 5 mg. Et tilskud i denne størrelsesorden skal ordineres via din læge.
Vigtige mineraler under graviditeten
For at barnet skal have de optimale betingelser, er det vigtigt, at du får tilstrækkeligt med mineraler. Specielt er det bl.a. jern og kalcium, der er vigtige for dit ufødte barn.
Jern er vigtigt for produktionen af røde blodlegemer.
Kalcium er vigtigt for opbygningen af fosterets knogler.
Jernholdige fødevarer er bl.a. indmad, rødt kød og æg, men også frugt og grøntsager indeholder jern, som dog er sværere at optage end jern fra animalsk mad.
Kalcium kan du bl.a. få gennem mejeriprodukter, broccoli og andre grønne, bladrige grøntsager og sojaprodukter. Det anbefales, at du indtager et dagligt jerntilskud på 50-70 mg ferrojern fra 20. graviditetsuge og resten af graviditeten ud.
Læs også: Derfor får gravide lettere orgasme
Kost du absolut skal undgå at spise
Som gravid kan du stort set spise helt normalt, der er dog visse ting du bør undgå. Du bør undgå lever, da det har et højt indhold af A-vitamin, som har vist sig at være skadeligt for fosteret.
Du bør undgå følgende fødevarer:
– lever
– blåskimmelost
– upasteuriserede oste
– rå fisk som ikke har været frosset
Hvis du elsker sushi og spiser dette under din graviditet, så spørg din sushidealer om fisken har været frosset i 24 timer først. Ud over lever kan du roligt spise alt andet indmad.
Hvis du er vegetar
Nogle vitaminer findes kun i animalske fødevarer, og fx stammer den største mængde af D-vitamin fra kød, fisk og mejeriprodukter. Dette er vigtigt at være opmærksom på, hvis du er vegetar.
D-vitaminer er vigtige for optagelsen af calcium og for knoglebygningen hos dig og din lille baby. Så du skal tage et D-vitamin tilskud.
Tal meget gerne med din læge omkring dette, så du er sikker på at du får nok vitaminer og mineraler til baby.