Gravidbilleder af Christina Søs Savage

Gravid fotografering er steget i popularitet, og flere og flere gravide kvinder vælger nu at forevige maven, og den helt specielle stemning omkring de sidste måneder, hos en professionel.

Vi tog en snak med graviditets fotograf, Christina Søs Savage, som har udviklet et koncept, der netop handler om at tage smukke og naturlige mavebilleder.

Hvorfor skal man få taget gravidbilleder

Det er jo en fantastisk speciel tid fyldt med en masse smukke følelser, og det giver en helt unik udstråling. Vi kan tabe os og tage på, ændre hår og købe nyt tøj. Men tiden som gravid er så ‘endelig’.

Flere mødre med både et, to og tre børn ringer til mig, fordi de nu er gravide for allersidste gang, og fortrød at de ikke fik taget billeder de sidste gange. Så nu skal det bare være.

Hvem får taget mavebilleder

Det er virkelig ALLE. Jeg har fotograferet kommende mødre i starten af 20’erne, og en enkelt dejlig kvinde som var over 40. Det er kvinder i alle former og typer, og mit fornemmeste job er at få dem til at føle sig godt tilpas, og vise netop deres krop og facon frem fra sin mest fantastiske side.

Mange har mødt lidt nervøst op, fordi de aldrig før har fået taget professionelle billeder, og måske selv synes, at de vejer nogle kilo for meget. Heldigvis er de altid gået herfra med et dejlig glimt i øjet, og nogle naturlige billeder, som de kan glæde sig over i mange år.

gravid kvinde i blå kjole ved sø

Hvornår får man taget billederne

Jeg anbefaler, hvis det er muligt, at man kommer mellem uge 30-38. Det kommer lidt an på den individuelle krop, og hvilket udtryk man selv gerne vil have.

Når det så er sagt, har jeg taget super dejlige billeder af flere kvinder i uge 40 og 41 – de havde fortrudt i sidste øjeblik, at de ikke havde fået det gjort. En af dem fødte dagen efter.


gravid kvinde i sort kjole i skov

Udendørs fotografering eller studiebilleder

Man behøver faktisk ikke at vælge. Typisk foreslår jeg ofte, at vi gør begge dele. I mit studie i Sorø hænger alle mine flotte kjoler. Her er hyggeligt og afslappet og mulighed for nogle lækre billeder med rene linjer og helt enkle farver.

Bagefter går vi udenfor og giver den gas i lige præcis det, der er på tilbud fra naturens side den dag. Selve fotoshootet er jo gratis, så hvorfor ikke prøve det hele?

gravid kvinde i hvid kjole

Hvorfor vælge dig som fotograf

Jeg mener selv, at min styrke som gravid fotograf er en kombination af mange ting. Jeg havde selv en af de der graviditeter, hvor jeg kastede op i mange lange måneder efterfulgt af bækkenløsning. Jeg følte mig absolut hverken smuk eller specielt kvindelig.

Så jeg lægger en stor ære i at oplevelsen såvel som billederne skal være gode. Jeg har altid rigtig god tid, og er super fleksibel mht. tider. Det skal passe ind i den gravides skema.

Det kan jo fx være, at kunden vågner på dagen for fotoshootet, og slet ikke er i stemning til at blive fotograferet, det er ikke noget problem, så ombooker vi bare tiden.


gravid kvinde i hvid kjole i skov

Skal man selv tage kjole med

Jeg har investeret i en hel garderobe af kjoler, som er specielt designet til gravid fotografering. De sidder utroligt behageligt, og ser fantastiske ud på billeder. Der er noget til enhver størrelse og form.

Man er selvfølgelig super velkommen til at tage noget med selv. Nogen vælger også at få taget billeder i undertøj i mit studie som en del af deres fotoshoot. Men de billeder deler jeg selvfølgelig ikke.

gravid kvinde i blå kjole i skov

Kan man tage nogen med

Selvfølgelig. Rigtig mange tager deres kæreste/mand med eller deres børn. Det giver nogle skønne muligheder for at vise den lille ny, hvordan netop deres familie så ud, da de lå inde i maven. Man kan også have sin mor, veninde eller søster med.

Hvad koster det

Hos mig er selve fotograferingen gratis, og det gælder også lån af mine kjoler. Jeg ved, at der er mange som ikke har et stort budget til gravid fotografering, men jeg synes, at alle skal have muligheden. Man kan derefter købe blot et enkelt eller flere digitale billeder bagefter.

Priserne og mere information kan man læse på min hjemmeside mavebillede.dk