Barnets længde er 28 cm, og det vejer ca. 1,5 kg ved slutningen af denne måned.
Barnets proportioner
Proportionerne mellem krop og hoved er nu det samme som hos det nyfødte barns. Barnet tager fortsat på og udvikler sig, og der vil blive mindre plads at bevæge sig på.
Lægen eller jordemoderen kan mærke, hvordan barnet ligger, når de mærker udvendigt på maven.
Barnet kan åbne og lukke sine øjnene
Øjnene er nu færdigudviklede, og barnet kan åbne og lukke øjnene og øve sig i at fokusere. Øjenbryn og -vipper er udviklede, og håret vokser. Synke- og sutterefleksen er stadig under udvikling.
Hænder og fødder er velformede, og neglene vokser.
Gode chancer for overlevelse ved for tidlig fødsel
Der opbygges et fedtlag under huden, der gør kroppen mere buttet. Hjernen vokser stadig, og hjernecellerne og nervekredsløbene er forbundne og aktive.
Annonce ♥
Barnet har nu en fuldt udviklet åndedrætsrytme, selvom barnet sandsynligvis skal have hjælp med åndedrættet, hvis det skulle blive født nu. Der er gode chancer for overlevelse, hvis barnet fødes nu.
Se også: Gravid uge for uge og fosterudvikling måned 8