Barbamama

Kunne du tilgive utroskab?

77 indlæg i dette emne

1 kys.. Ja

At han var gået i seng med en anden.. NEJ

Der er jeg meget enkel, kan godt se man kan komme til at dumme sig med at kysse med en anden, men derfra til at gå i seng med personen, der er et stykke vej, og der burde min kæreste (hvis han gjorde) haft tid nok til at tænke over hvad det er han har gang i...

Hvis han vælger at gå i seng med en anden kvinde, ja så ved han også godt det er ud, om jeg elsker ham eller ej..

For jeg ville aldrig kunne glemme det og vil tænke på det hver gang vi selv havde sex, (hvor jeg nok også ville begynde at holde mig mere tilbage)

For mig er det, det største svigt, jeg lige kan pege finger på lige nu, man kan gøre mon sin partner, har prøvet det lidt for mange gang i min unge dage, til at jeg overhovedet ville overveje at blive trådt så meget på i mit "voksenliv"

Hvis han ikke satte mere pris på mig, end at jeg lige kun blive skiftet ud for en aften, fordi han blev liderlig.. ja så betyder jeg bare ikke så meget for ham..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg kunne ikke tilgive min daværende eks, at han havde skrevet frækt med en anden pige over facebook og mobil. Han havde siddet LIGE ved siden af mig og flirtet! Jeg prøvede at tilgive.... Men nej.

Det var tredje gang. Jeg var jo snotdum - INGEN skal træde på mig som han gjorde :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Troede jeg faktisk godt at jeg kunne, men nu har jeg haft en drøm i nat hvor min mand var sammen med en anden, og jeg er virkelig sønderknust... virkelig... det sidder i min rygrad og inde i mit hjerte... Er sikkert bare hormonerne der spiller et puds, men puha det gjorde ondt...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis min mand var Utro, så ville det tage mig meget lang tid at tilgive det, og resten af livet at få tillid til ham igen.

så forholdet ville tage ende for os, tror jeg.

Jeg håber aldrig jeg skal opleve det, og jeg håber også min mand kommer og fortælle mig hvis han mangler noget i sit liv. Det plejer vi i hvertflad at være gode til.

Vi har også snakket om hvorvidt vi kunne tilgive hinanden hvis det skete... og det vil ingen af os kunne, sådan umiddelbart.

Men det er jo nok ikke helt til at vide hvordan man reagere, hvis det pludselig kom til det, og man stod i situationen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kunne muligvis tilgive det - men jeg ville aldrig glemme det. Og det ville ødelægge en af de ting, der er SÅ fundamentalt vigtig i vores forhold, nemlig tillid.

Jeg har selv været utro i et tidligere forhold - flere gange. Det var sg* ikke uheld, fuldskab eller noget som helst andet - det var mig, der var en dum kost, som ikke var tilfreds i forholdet, og som ikke havde respekt nok for gutten til bare at krybe til korset og slå op - for trygheden var jo god at have. Godt, man bliver ældre og klogere - jeg må med skam erkende, at det her ikke bare var et halvårs-forhold, men et der varede 4 år! Det er så også over 10 år siden, men alligevel; jeg skammer mig over min opførsel dengang!

Jeg er enig med dem, der siger, at det ikke kun er den ene parts skyld, at der er problemer i forholdet, så den ene (eller begge) kan være fristet til at være utro. MEN utroskab er et aktivt valg. Den utro part VÆLGER at være den anden utro, istedet for at tage fat i problemerne, gøre noget ved det eller alternativt afslutte forholdet FØR man hopper på en anden. Det er relativt simpelt - men åbenbart svært for mange at leve ud...

Omvendt forventer jeg heller ingen tilgivelse, hvis jeg er min mand utro. For hvis jeg vælger at være sammen med en anden end ham, smider jeg alt væk, der er os: Tillid, kærlighed og det, at vi har valgt hinanden. Jeg siger ikke, at jeg ikke kan blive fristet en dag - men det er MIT valg, om jeg handler på fristelsen eller ej. Og gør jeg det, må jeg jo ha' vurderet, at fristelsen er mere værd end alt det, jeg har med ham - og det kan jeg altså ikke forestille mig, at et snav eller knald er; uanset hvor godt det måtte være...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hårdt og kontant - NEJ, jeg ville ønske at den utro ville kaste sig i døden så jeg aldrig mere skulle se eller høre på sådan et dumt svin igen.

Lige med utroskab - vold - trusler = NUL tolerance!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tror jeg vil svarer i denne tråd en gang til efter jeg har tænkt lidt over det.

Jeg synes den er svær eftersom Js og min situation er lidt anderledes end flertallets.

Som jeg skrev tidligere ville jeg nok kunne accepterer, hvis J en dag havde en trang til at prøve andet og nyt eftersom jeg er den eneste. Jeg vil forstå det og respekterer det og så et eller andet sted håber jeg at, med min accept at det bliver "mindre sjovt" for ham.

Selvfølgelig håber jeg aldrig at J eller jeg går ud og er hinanden utro, fordi det er et enormt tillidsbrud og det er svært at tilgive, men hvis det en dag skulle ske vil jeg da håbe at jeg er i stand til det, for jeg elsker J utroligt højt og jeg vil ikke give slip på ham fordi han måske laver en "ups'er" en våd nat i byen?

Som jeg skrev tidligere synes jeg det afhænger meget om der har været følelser involveret, for kommer han og fortæller mig at han er forelsket i en anden, så ville jeg blive enormt ked af det og det ville jeg slet ikke kunne tolerere eller accepterer, så er det jo fordi det har stået på "for længe" og det synes jeg er sværere at tilgive end et one-night-stand eller et kys ved en julefrokost.

Havde J været en ladys-man inden jeg mødte ham, havde jeg nok set anderledes på det og slet ikke kunne forestille mig de ting jeg skriver nu, men fordi jeg VED at jeg er den eneste kæreste han har haft nogensinde, så kan jeg godt "unde" ham det at prøve noget nyt, hvis han en dag skulle have lyst.

Jeg ved dog ikke om jeg nogensinde ville tage brug af "noget for noget" princippet, eftersom jeg ikke ville få sådan et behov - men jeg ved ærligt talt ikke hvordan jeg ville reagerer i sådan en situation.

Hvis det var aftalt på forhånd, at han fandt en pige og var sammen med hende og jeg vidste af det - så ville jeg nok også gerne have et kort i ærmet på den ene eller anden måde (vil ikke lige uddybe, da det bliver MEGET personligt så :P ), men var det utroskab en enkelt nat i byen, så ville jeg prøve at tilgive og komme videre...

Snakker vi længerevarende utroskab, ville jeg nok genoverveje vores forhold og evt. få noget parterapi, da der så er noget grueligt galt!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tror jeg vil svarer i denne tråd en gang til efter jeg har tænkt lidt over det.

Jeg synes den er svær eftersom Js og min situation er lidt anderledes end flertallets.

Som jeg skrev tidligere ville jeg nok kunne accepterer, hvis J en dag havde en trang til at prøve andet og nyt eftersom jeg er den eneste. Jeg vil forstå det og respekterer det og så et eller andet sted håber jeg at, med min accept at det bliver "mindre sjovt" for ham.

Selvfølgelig håber jeg aldrig at J eller jeg går ud og er hinanden utro, fordi det er et enormt tillidsbrud og det er svært at tilgive, men hvis det en dag skulle ske vil jeg da håbe at jeg er i stand til det, for jeg elsker J utroligt højt og jeg vil ikke give slip på ham fordi han måske laver en "ups'er" en våd nat i byen?

Som jeg skrev tidligere synes jeg det afhænger meget om der har været følelser involveret, for kommer han og fortæller mig at han er forelsket i en anden, så ville jeg blive enormt ked af det og det ville jeg slet ikke kunne tolerere eller accepterer, så er det jo fordi det har stået på "for længe" og det synes jeg er sværere at tilgive end et one-night-stand eller et kys ved en julefrokost.

Havde J været en ladys-man inden jeg mødte ham, havde jeg nok set anderledes på det og slet ikke kunne forestille mig de ting jeg skriver nu, men fordi jeg VED at jeg er den eneste kæreste han har haft nogensinde, så kan jeg godt "unde" ham det at prøve noget nyt, hvis han en dag skulle have lyst.

Jeg ved dog ikke om jeg nogensinde ville tage brug af "noget for noget" princippet, eftersom jeg ikke ville få sådan et behov - men jeg ved ærligt talt ikke hvordan jeg ville reagerer i sådan en situation.

Hvis det var aftalt på forhånd, at han fandt en pige og var sammen med hende og jeg vidste af det - så ville jeg nok også gerne have et kort i ærmet på den ene eller anden måde (vil ikke lige uddybe, da det bliver MEGET personligt så :P ), men var det utroskab en enkelt nat i byen, så ville jeg prøve at tilgive og komme videre...

Snakker vi længerevarende utroskab, ville jeg nok genoverveje vores forhold og evt. få noget parterapi, da der så er noget grueligt galt!

Jeg kan faktisk godt forstå din tanke gang her, for min x og jeg var også hinandens første og der tænkte jeg rigtig meget lige som dig. Men mest sådan i tankerne, ved jo ikke i praksis heldigvis :) derefter har jeg så bare altid tænkt "no way i hell" men helt ærlig så elsker jeg bare min mand så meget at det tror jeg faktisk godt jeg kan. MEN jeg ville KRÆVE par terapi og at vi bruger tid på hinanden og arbejder os igennem - det skal arbejdes helt væk og ud af mine tanker for det skal ikke være noget jeg kan hive frem i diskussioner senere...

Men alt er jo et tanke eksperiment og jeg håber ALDRIG det bliver relevant.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja - og nej.

For en del år siden fandt jeg ud af, at min mand var sammen med en anden. Det var et slag af format, og jeg troede aldrig nogensinde jeg kunne tilgive ham - ALDRIG. Hvordan kunne han ødelægge det vi havde sammen? Være sammen med en anden kvinde? Elskede han mig ikke? Jeg var total knust og havde virkelig lyst til at slå ham rigtig rigtig hårdt og flytte langt væk. Han ville gerne snakke om det, men jeg havde ikke lyst, for jeg følte virkelig han havde trampet på mig.

Efter nogen tid (hvor jeg havde kølet lidt af) fik vi endelig snakken, og i dag er jeg faktisk utrolig glad for den snak... (og nu kommer der så nogle detaljer, jeg ikke ligefrem deler med alle)

Min mand havde i mange år haft forestillinger om hård sex som i VIRKELIG hård sex. Bondage, pisk, dominans... den dur. Han vidste at jeg ikke er til den form for sex, for hvis det gør ondt på mig går jeg i baglås og kan ikke nyde noget som helst. Bliver helt panisk og begynder at græde (vi har nemlig prøvet i den milde ende af grov dominans.. øh.. ja hvordan forklarer man lige det??)

Nå men hende her, han havde været sammen med havde han "kun" brugt til sex. Hun var til den form for hård sex, som han altid havde drømt om at prøve, så derfor endte det ud i at de et par gange var sammen. Han havde aldrig lagt skjul på - overfor hende - at han på intet tidspunkt ville forlade mig til fordel for hende, og at hun kun blev brugt fordi han havde lyst til at prøve så hård sex.

Ja jeg kan da godt sidde her bagefter og få et stik i hjertet, men samtidig har vi fået noget fantastisk ud af det. Han har fået prøvet noget han har drømt om i mange år, han har fundet ud af, at han nok ikke er til så hård sex når det kommer til stykket og han har fået afreageret på hende. Vi har til gengæld fået et bedre sexliv og jeg kan ikke forklare hvorfor.

Jeg har tilgivet ham for hans utroskab og har - et eller andet sted - også fundet forståelse for det, men han ved også, at han ikke skal gøre det igen for det kan mit hjerte ikke bære.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja - og nej.

For en del år siden fandt jeg ud af, at min mand var sammen med en anden. Det var et slag af format, og jeg troede aldrig nogensinde jeg kunne tilgive ham - ALDRIG. Hvordan kunne han ødelægge det vi havde sammen? Være sammen med en anden kvinde? Elskede han mig ikke? Jeg var total knust og havde virkelig lyst til at slå ham rigtig rigtig hårdt og flytte langt væk. Han ville gerne snakke om det, men jeg havde ikke lyst, for jeg følte virkelig han havde trampet på mig.

Efter nogen tid (hvor jeg havde kølet lidt af) fik vi endelig snakken, og i dag er jeg faktisk utrolig glad for den snak... (og nu kommer der så nogle detaljer, jeg ikke ligefrem deler med alle)

Min mand havde i mange år haft forestillinger om hård sex som i VIRKELIG hård sex. Bondage, pisk, dominans... den dur. Han vidste at jeg ikke er til den form for sex, for hvis det gør ondt på mig går jeg i baglås og kan ikke nyde noget som helst. Bliver helt panisk og begynder at græde (vi har nemlig prøvet i den milde ende af grov dominans.. øh.. ja hvordan forklarer man lige det??)

Nå men hende her, han havde været sammen med havde han "kun" brugt til sex. Hun var til den form for hård sex, som han altid havde drømt om at prøve, så derfor endte det ud i at de et par gange var sammen. Han havde aldrig lagt skjul på - overfor hende - at han på intet tidspunkt ville forlade mig til fordel for hende, og at hun kun blev brugt fordi han havde lyst til at prøve så hård sex.

Ja jeg kan da godt sidde her bagefter og få et stik i hjertet, men samtidig har vi fået noget fantastisk ud af det. Han har fået prøvet noget han har drømt om i mange år, han har fundet ud af, at han nok ikke er til så hård sex når det kommer til stykket og han har fået afreageret på hende. Vi har til gengæld fået et bedre sexliv og jeg kan ikke forklare hvorfor.

Jeg har tilgivet ham for hans utroskab og har - et eller andet sted - også fundet forståelse for det, men han ved også, at han ikke skal gøre det igen for det kan mit hjerte ikke bære.

Synes det er meget stort af dig! :respekt

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Synes det er meget stort af dig! :respekt

:ditto

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha. Det tror jeg ikke jeg ville kunne i sidste ende. Jeg ville helt sikkert gøre mit allerbedste for at prøve, for jeg elsker og forguder min mand, men jeg tror, at jeg ville blive så paranoid og så såret at jeg ville ende med at ødelægge forholdet endnu mere i forsøget på at redde det. Jeg håber virkelig aldrig jeg kommer til at stå i en situation hvor jeg er nødt til at overveje hvad jeg kan og vil gøre ved det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja - og nej.

For en del år siden fandt jeg ud af, at min mand var sammen med en anden. Det var et slag af format, og jeg troede aldrig nogensinde jeg kunne tilgive ham - ALDRIG. Hvordan kunne han ødelægge det vi havde sammen? Være sammen med en anden kvinde? Elskede han mig ikke? Jeg var total knust og havde virkelig lyst til at slå ham rigtig rigtig hårdt og flytte langt væk. Han ville gerne snakke om det, men jeg havde ikke lyst, for jeg følte virkelig han havde trampet på mig.

Efter nogen tid (hvor jeg havde kølet lidt af) fik vi endelig snakken, og i dag er jeg faktisk utrolig glad for den snak... (og nu kommer der så nogle detaljer, jeg ikke ligefrem deler med alle)

Min mand havde i mange år haft forestillinger om hård sex som i VIRKELIG hård sex. Bondage, pisk, dominans... den dur. Han vidste at jeg ikke er til den form for sex, for hvis det gør ondt på mig går jeg i baglås og kan ikke nyde noget som helst. Bliver helt panisk og begynder at græde (vi har nemlig prøvet i den milde ende af grov dominans.. øh.. ja hvordan forklarer man lige det??)

Nå men hende her, han havde været sammen med havde han "kun" brugt til sex. Hun var til den form for hård sex, som han altid havde drømt om at prøve, så derfor endte det ud i at de et par gange var sammen. Han havde aldrig lagt skjul på - overfor hende - at han på intet tidspunkt ville forlade mig til fordel for hende, og at hun kun blev brugt fordi han havde lyst til at prøve så hård sex.

Ja jeg kan da godt sidde her bagefter og få et stik i hjertet, men samtidig har vi fået noget fantastisk ud af det. Han har fået prøvet noget han har drømt om i mange år, han har fundet ud af, at han nok ikke er til så hård sex når det kommer til stykket og han har fået afreageret på hende. Vi har til gengæld fået et bedre sexliv og jeg kan ikke forklare hvorfor.

Jeg har tilgivet ham for hans utroskab og har - et eller andet sted - også fundet forståelse for det, men han ved også, at han ikke skal gøre det igen for det kan mit hjerte ikke bære.

Det er præcis sådan, jeg "gerne vil" reagere i teorien. Om jeg rent faktisk kunne i praksis, det håber jeg, at jeg aldrig finder ud af :unsure Men kæmpe :respekt for at du kunne!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja - og nej.

For en del år siden fandt jeg ud af, at min mand var sammen med en anden. Det var et slag af format, og jeg troede aldrig nogensinde jeg kunne tilgive ham - ALDRIG. Hvordan kunne han ødelægge det vi havde sammen? Være sammen med en anden kvinde? Elskede han mig ikke? Jeg var total knust og havde virkelig lyst til at slå ham rigtig rigtig hårdt og flytte langt væk. Han ville gerne snakke om det, men jeg havde ikke lyst, for jeg følte virkelig han havde trampet på mig.

Efter nogen tid (hvor jeg havde kølet lidt af) fik vi endelig snakken, og i dag er jeg faktisk utrolig glad for den snak... (og nu kommer der så nogle detaljer, jeg ikke ligefrem deler med alle)

Min mand havde i mange år haft forestillinger om hård sex som i VIRKELIG hård sex. Bondage, pisk, dominans... den dur. Han vidste at jeg ikke er til den form for sex, for hvis det gør ondt på mig går jeg i baglås og kan ikke nyde noget som helst. Bliver helt panisk og begynder at græde (vi har nemlig prøvet i den milde ende af grov dominans.. øh.. ja hvordan forklarer man lige det??)

Nå men hende her, han havde været sammen med havde han "kun" brugt til sex. Hun var til den form for hård sex, som han altid havde drømt om at prøve, så derfor endte det ud i at de et par gange var sammen. Han havde aldrig lagt skjul på - overfor hende - at han på intet tidspunkt ville forlade mig til fordel for hende, og at hun kun blev brugt fordi han havde lyst til at prøve så hård sex.

Ja jeg kan da godt sidde her bagefter og få et stik i hjertet, men samtidig har vi fået noget fantastisk ud af det. Han har fået prøvet noget han har drømt om i mange år, han har fundet ud af, at han nok ikke er til så hård sex når det kommer til stykket og han har fået afreageret på hende. Vi har til gengæld fået et bedre sexliv og jeg kan ikke forklare hvorfor.

Jeg har tilgivet ham for hans utroskab og har - et eller andet sted - også fundet forståelse for det, men han ved også, at han ikke skal gøre det igen for det kan mit hjerte ikke bære.

Også respekt herfra, og så synes jeg at det er dejligt for jer at jeres forhold er blevet så godt igen bagefter. Kan også sagtens sætte mig i din mands sted, det må være svært at have nogle sådanne fantasier, som man ved man aldrig kunne få lov at afprøve med ens partner - men han er nu alligevel meget heldig at have sådan en dejlig og forstående kvinde som dig til partner :yay

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh nu luder jeg nok meget hård og ensporet.. men.. NEJ. Jeg ville aldrig, og kunne aldrig tilgive det.

Jeg har prøvet det for mange gange, prøvet at tilgive for mange gange, hvor det bare skete igen. Så nej, det kan og tør jeg ikke.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh nu luder jeg nok meget hård og ensporet.. men.. NEJ. Jeg ville aldrig, og kunne aldrig tilgive det.

Jeg har prøvet det for mange gange, prøvet at tilgive for mange gange, hvor det bare skete igen. Så nej, det kan og tør jeg ikke.

Jeg er helt enig.. Har også prøvet det alt for mange gange..

Det har nu kostet mig forholdet til faderen til baby.. Men jeg vil ikke behandles dårligt længere og lyves for konstant.. Er ikke blevet andet end holdt for nar de sidste mange måneder.. SLUT men pisse fucking lorte hårdt :'(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er helt enig.. Har også prøvet det alt for mange gange..

Det har nu kostet mig forholdet til faderen til baby.. Men jeg vil ikke behandles dårligt længere og lyves for konstant.. Er ikke blevet andet end holdt for nar de sidste mange måneder.. SLUT men pisse fucking lorte hårdt :'(

Årh altså Louise :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er helt enig.. Har også prøvet det alt for mange gange..

Det har nu kostet mig forholdet til faderen til baby.. Men jeg vil ikke behandles dårligt længere og lyves for konstant.. Er ikke blevet andet end holdt for nar de sidste mange måneder.. SLUT men pisse fucking lorte hårdt :'(

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er helt enig.. Har også prøvet det alt for mange gange..

Det har nu kostet mig forholdet til faderen til baby.. Men jeg vil ikke behandles dårligt længere og lyves for konstant.. Er ikke blevet andet end holdt for nar de sidste mange måneder.. SLUT men pisse fucking lorte hårdt :'(

Det er pisse hårdt! Men ikke desto mindre en vigtig beslutning for dig selv, dit velvære og selvværd!

Ingen fortjener at blive behandlet dårligt, og din baby fortjener SÅ meget at have en glad mor.. Det er hårdt lige nu, men op med hovedet.. Det bliver bedre - det lover jeg dig! :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Den er meget svær. Jeg tror der kan være mange grunde til utroskab, nogle bedre end andfre og ingen helt i orden..

Jeg er ikke i tvivl om, at man kan blive presset ud i det! Hvis man er i et forhold, hvor al kommunikation er forsvundet. Altså hvor man slet ikke kan snakke om tingene og det hele kører mere i hårdknude, så kan det være at man en dag finder en, man kan tale med. Det kan, uden man har til hensigt at være utro, måske føre til at man dummer sig, fordi man er bragende ked af det. Hvis man efterfølgende fortryder det bitterligt, selv siger det til sin kæreste med det samme, og efterfølgende prøver at få forholdet til at fundgre vha. parterapi osv, så tror jeg godt jeg kunne være parat til at tilgive...

Kender en, der har været dette igennem, hans kæreste kunne så ikke tilgive, og mente jo ikke de havde haft problemer forud (havde bl.a. "glemt" at fortælle ham, at hun ikke brugte p-piller længere, da hun ville have nr. 2, hvilket han måske ikke lige synes de skulle, når nu det kørte skidt mellem dem... Synes faktisk det er lige så grumt som utroskab, da det ikke kun er manden det går ud over, men også barnet).

Hans oplevelser, har helt klart lært mig, hvor vigtigt det er at tale om tingene løbende. Så min mand og jeg, forsøger at få tingene ud med det samme, istedet for at gå og gemme på det, som jeg især ellers er slem til. Kan bygge sammen over måneder, hvis noget irritetrer mig ;)

Men helt personligt tror jeg, at jeg ville kunne tilgive det én gang og meget afhængig af situationen. Mener at der ofte skal to til at holde et forhold så dårligt ved live, at den ene ender med at være utro. Hvis man får alt hvad man skal have hjemme, bliver man jo ikke fristet ude (og her tænker jeg absolut ikke kun sex!)

Kunne aldrig tilgive anden gang!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tilgav min kæreste for 2x utroskab....

Jeg tog min kærestes telefon, en dag den ringede meget sent om aftenen, mens han lå og sov.

En kvinde spurgte efter M og jeg sagde han sov. Hun forstod ikke hvad han lavede hos mig, og jeg forklarede hende, at vi boede sammen, og ar nyforlovet. Hun fortalte de havde et forhold, og dette havde stået på i 1 år.

Jeg var synderknust, og dog ikke overasket..

Dagen efter pakkede jeg mine ting, og tog op til en veninde.

Jeg vidste jeg ville tilgive ham. Jeg vidste det intet havde med hverken mig eller vores forhold og gøre. jeg vidste, det KUN handlede om selvtillid og opmærksomhed. Og det var ikke fordi jeg ike gav ham nok. Han kunne bare ikke få nok opmærksomhed.

Om han vil være ved det eller ej. (Hvilket han stadig ikke vil) Så led han af MASSIV omsorgssvigt HELE hans barndom og ungdoms år.. Hans mor forlod ham, ved hans alkoholske fra, da han var 3 mdr. gammel. Hun kom impulsivt et par gange i løbet af M's barndom og lovede ham gule og grønne skove, som han aldrig fik.

Men fik en hund af hans far ( Mener jeg?), og dette var hans bedste ven i rigtig mange år, indtil faren solgte den så han kunne få flere øl.

Faren lod ham bo alene i et rækkehus, da han var ca 11 år gammel, men faren flyttede over til en ny dame.

Amen, kan i forstille Jer hvor massivt denne barndom måtte være????

Og dette er jo ikke engang halvdelen af hvad han er blevet udsat for.

Og jA! jeg VED godt dette IKKE er en undskyldning. og det har han aldrig brugt som undskyldning, det er KUN mig selv, og kun mit valg.

Men anyways. Så VIDSTE jeg at det kun handlede om bekræftelse. Jeg vidste han elskede mig OVERALT på jorden. Og jeg sagde til ham, jeg ville komme hjem på en betingelse, og det var han skulle SELV fortælle hende alt, og at et var slut.

Og det her lyder hårdere end det var, og undskyld hvis jeg støder nogen... Men så startede jeg med at "pille ham ned" Ganske målbevidst. For at bygge hans tillid op igen. Jeg mandede mig op, og tog "bukserne" på... :sm

Jeg var den mest :sm slavepisker kæreste i lang tid. Og blev sur og skældte ham ud, og "opdragede" ham, når han ikke "opførte" sig som jeg ville have det...

Ja jeg ved det, Ja jeg var hans "MOR". Men han havde fandme ike et gram opdragelse, han løj, om alt, snød hans venner og familie.. Osv.

Men når han så var som jeg ville have , ikke bare ekstra sød, men bare alm. så belønnede jeg ham. F.eks. den bedste historie jeg har, var da jeg bagte pandekager til hele byggepladsen, både entreprænørene, murene og smedene fik. Der var han jo "dagens mand" Og han fik Så meget ros og opmærksomhed, at det boostede ham i flere måneder. Og så gik det kun opad derfra. Han blev et helt andet menneske.

Vi har nu været sammen i 8 år, og det er 7 år siden vi lagde det hele så meget bag os som vi kan..

han har stadig flere gange svært med det med sandheden, men han ved jeg kan læse ham med det samme. Han har også en gang i mellem brug for at "sladre" om noget som ikke er så smart. Men vi ved det allesammen, og får snakket om det.

Jeg ville lyve groft hvis jeg sagde vi ikke skændes, fordi det GØR vi... Og vi diskutere rigtig meget. Jeg er idag meget jalux, men han er en MAND idag, og kan for det meste selv tage sine beslutninger. Jeg er ike mor med, jeg er kæreste, faktisk er vi kone og mand. (bare ikke på papir, men inde i vores egne hoveder er vi)

Vi har et fantasktisk forhold idag. Virkelig... Vi kan være bragende uvenner, men vi er ALDRIG uvenner mere end nogle timer, for vi kan ganske enkelt ikke unvære hinanden.

Vi er mere en soulmates. men du kan ikke se det på os når man er sammen med os. Vi har noget helt intimt sammen, helt unikt, som kun VI kan se og mærke. Vi kan skændte så det brager, og skride fra det hele og hinanden, men vi ender ALTID i samme seng om aftenen.

JEg er stadig strid til tider, og jeg har ham stadig kun akkurat så lang fra mig, at jeg stadig kan stramme hans snor. Men han kan færdes som han har lyst, han kan gå i byen med vennerne(Det har han så selv valgt fra), han kan gøre præcis som han ved, så længe tilliden ikke bliver brugt. Så er han på kort snor et stykke tid igen.

Han har en gang i mellem tendens til, at panikke (f.eks. over forandringer).. Men vi kan nu snakke sammen om alt.

Er det for hårdt..?? Sry.

Det er gået op for mig, det er sådan han har det bedst.. Ligeså snart jeg giver ham for meget plads, så vakler han psykisk. Jeg er overbevist om, at det er hans barndom, der har "ødelagt" ham. Men han er nu istand til, at have rigtige SUNDE venskaber. Han er en FANTASTISK far. Jeg vi elsker hinanden VIRKELIGT højt.

Ejj, hvor jeg syntes det lyder hårdt nu når jeg får skrevet alt det her ned.. Suk.. Men det syntes virkeligheden er nogle helt andre følelser. nu når jeg sidder og læser det har jeg helt lyst til at græde.. Det lyder jo helt sygt. Hvor er jeg glad for, jeg VED hvor vi er i vores forhold nu, og at vi har det SÅ skønt.

Undskyld hvis jeg fornærme nogen af Jer. I stedetfor og brænde inde med en kommentar så skriv det endeligt. Jeg kan godt se hvordan det lyder, og hvordan folk omkring os har opfattet det. Men jeg ved vi har stået med følelserne i det, og hvordan der er ;D

Håber i kan forstå bare en smule af det :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

For mig er utroskab ikke bare utroskab- det har en årsag. Altid.

Og når man kigger på hvad årsagen til utroskab er- så bliver det også sværere bare at sige "FØJ brian- kan du SÅ komme ud!!!"... For hvorfor var det lige, at brian fik lyst til- og valgte at være utro?

Jeg tror vi kvinder tit er fuldstændig blinde overfor den påvirkning vi har på andre- specielt vores mænd... og jeg skal blankt indrømme at jeg hører om tilfælde hvor jeg tænker "det kan jeg dælme godt forstå!"... Ikke at det udelukkende er kvindens skyld- der skal 2 til tango- men jeg mener godt man kan "skubbe" den anden ud i en "tilstand" hvor utroskab kan ske. Det gælder både mænd og kvinder...

Faktum er: Hvis man ikke har det godt i sit forhold, så mister man loyalitet for sin partner, og så begynder verden udenom pludselig at blive meget mere spændende...

Det er sjovt, for da jeg læste A.K.'s indlæg, kom jeg til at tænke på en blog jeg engang læste- om nettop BDSM, hvor kvinden helt bevidst tog afsted og fik dækket et meget stort behov hun havde for dominansleg og spanking- som hun aldrig aldrig aldrig ville kunne sammen med sin mand. Hun vidste også godt at hvis manden nogensinde fandt ud af hendes forehavende, så ville deres ægteskab være slut. Men hun stod jo i en rigtig trist situation- Hun havde et behov hun ikke kunne få dækket hjemme. Det handlede ikke om kærlighed, men om sex.

Jeg forstår hende godt- den bedste løsning havde været hvis hendes partner havde anerkendt hendes behov og sammen kunne finde en løsning de begge kunne være tilfredse med. Hun valgte så det "næstbedste" for hende..

Noget andet er hvis man har en "frigid" partner derhjemme, som ikke er til at hugge eller stikke i hvad sex angår- og man derfor, selvom man elsker sin mand/kone, finder afløb andre steder fordi man ikke kan tale om det eller løse problemet derhjemme...

Noget tredje er, hvis man simpelthen ikke har et "close" nok forhold til at det betyder alverden, og derfor flirter rundt på må og få og ikke rigtig kan slå sig til tåls med det man har derhjemme.

- Jeg synes de første 2 er tilgivelige og forståelige, og selvom det ville gøre rigtig ondt at arbejde med så har forholdet en chance... Sidste mulighed er "utilgivelig" og bare rigtig åndssvag.

Men min pointe er lidt, at hvis man virkelig har et dybt venskab og er loyal overfor sin partner og virkelig gør hvad man kan HVER dag, for at gøre den anden glad og tilfreds, så er utroskab aldrig noget der vil ske. Nogen gange er det bare en beslutning der skal til- for selvfølgelig er man da hverken blind eller følelsløs overfor andre mennesker fordi man er gift. Der VIL komme tidspunkter, for begge parter!, hvor man vil føle sig tiltrukket og draget af et andet menneske. Sådan er dét. Og her er det så man trækker på det venskab, den loyalitet og den kærlighed man har til sin partner og VÆLGER at se den anden vej. VÆLGER ikke at sætte sig selv i situation der "feeder" den tiltrækning og får den til at slå over i regulær forelskelse- for er man først dér, så er der altså lang vej tilbage, uanset om man så har været gift i 10 år og under normale omstændigheder ALDRIG ville overveje noget så åndsvagt. Så det handler virkelig om at tage det i opløbet og beslutte sig for at ære de følelser man har for sin livsledsager derhjemme..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej jeg ville aldrig kunne tilgive utroskab og så ville det være fuldstændig ligemeget hva grunden bag er

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Både manden og jeg har det ang. utroskab, at det dur ikke. DET kan ikke tilgives. Heller ikke hvis det bare er engangs noget. Hvad andre gør og virker for dem, og de kommer videre er godt for dem. Og er slet ikke i tvivl om de efter en grundig snak m.m godt ville kunne fungere videre i forholdet.

Men hos os, så nej.

Manden`s omgangskreds kender ham så godt, at JEG ved det aldrig vil falde ham ind. Og hele hans personlighed bære tydeligt præg af at sådan er han bare ikke indrettet til at ville være utro. Selv dengang vi fandt sammen gik der en lille månede før vi have :hump fx, fordi han ville være sikker på der var noget mellem os, da han ikke er typen der bare hopper på for at få noget. Han har afslået mange, fordi de gerne ville med ham. Men han ikke ville med dem lige meget hvor søde de så end er, som han selv siger. For ham er sengehygge en del af et forhold og ikke bare noget man har med gud og hver mand fordi man lige har lyst. Han har kun haft 6 partnere sammenlagt og han bliver 37 lige rundt om hjørnet, og det siger ikke så lidt i hvordan han er bygget op. Dermed ikke sagt jeg så ikke får det jeg har lyst til, nu ikke det vilde når jeg er gravid da maven er ved at være godt i vejen. Men ja jeg klager bestemt ikke. Jeg ved hvad jeg har og hvad jeg kan stole på vedr. manden.

Det samme er sig gældende ved mig vedr. utroskab. Jeg har prøvet af finde 2 ex`er i MIN seng med en anden kvinde, så for mig er utroskab noget jeg ALDRIG VIL udsætte andre for. Det gør det for ondt til, mit hjerte ville ikke kunne bære det dels fordi jeg forstiller mig de vælger en der ser bedre ud end mig. Jeg er meget almindelig af udseende og ligner ingen model. Så vil man ex. ramme mig skal man vælge en der virkelig ser godt ud, så er man også sikker på man boster mig lige til kulkælderen :( og jeg er længe om at komme op igen. Derfor gik jeg bevist uden om forhold i en periode på 2 år og har valgt mænd jeg vidste jeg kunne få. Dog har ikke alle været lige søde, så jeg føler selv jeg har fundet en guldgruppe i manden min- og at få dagligt afvide man er smuk, dejlig m.m gir sååå meget.

Så nej her tilgives utroskab IKKE, så er det ud af vagten.

En x ven til manden har fx. lige mistet hans kæreste efter 3 år fordi han atter igen var utro. Han havde 8 kvinder ved siden af på et tidspunkt. Nu er kvinde i forholdet, som manden kender godt altså smuttet. Hun fik endelig nok. Se det er at være utro og fatter ikke man gider finde sig i det, for ham x-ven var/er i forvejen et :numse og slår kvinder hvis det ikke lige passer herren. Han er i forvejen ikke særlig populær og har ikke mange venner. Men nu drikker han også hver weekend m.m men altså DET ikke i orden.

Så utroskab er en mærkværdig størrelse. Nogle gange er det slemt andre gange knap så slemt- ikke alt kan tilgives og noget kan.

Men for manden og jeg- er det NO GO.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej!

For jeg tror at uanset hvor meget man elsker hinanden,

så ville jeg aldrig kunne glemme det eller stole på ham igen!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER