Hvornår fortæller i de nærmeste at I venter jer?

[Nica]

Jeg er lidt nysgerrig for at høre hvornår i fortæller de nærmeste at I venter jer?

Ved de 2 første børn fortalte vi det da jeg var 12 uger henne.. og regner også med at det bliver det denne gang.

Er pt. 8 uger henne og man kan endnu ikke se at jeg er gravid - og så længe at det ikke kan ses venter vi. Meeeeen jeg er da helt vildt spændt på at sige det. :)

Kh Nica

[Little Miss]

Vi har allerede fortalt det til de nærmeste :7himmel Grunden til dette er at vi har været meget åbne omkring behandlinger og undersøgelser fra starten.

Vi har dog sagt til familien at vi ikke ønskede 1000 spørgsmål hele tiden men at vi indtil vi var over den magiske grænse tog det helt stille og roligt. og det er gået fint.

Jeg synes det har været rart at de vidste det. Det har gjort at der hos mine forældre bliver taget hensyn til mig. De ryger begge og nu hvor jeg er gravid er der ingen røg hjemme når jeg er der :glad :glad Det bliver dejligt i aften når vi skal holde jul sammen med dem at der ikke er noget røg :blush

Men... vi har stadig ikke fortalt det til hele familien og til venner så alt er stadig lidt tyst :rolleyes

[fru holden]

fortalte mine forældre i går! de blev super glade :D

mine brødre og bedste veninder har vidst det siden jeg testede positiv første gang... why wait?

jeg har hele tiden tænkt at hvis jeg fik eller får en abort, så vil det være dejligt med noget støtte :)

[Forunderligt]

Alle ved det nu. Min datter på 6½ var den sidste der sku vide det pga jeg ikke ville gi hendes idiot af en far en undskyldning for at forsøge at ødelægge juleaften for os. Min bror var den første der fik det at vide, for sidste år da han og kæresten blev gravide fik de mig til at gå og holde på den hemmelighed i månedsvis og jeg syns jeg sku hævne mig lidt :rolleyes men valgte nu alligevel at fortælle det til alle tidligt, jeg egner mig simpelthen ikke til hemmeligheder og vil gerne dele mine tanker med familie og venner. Jeg er ikke mere besværet eller tyk end at det sagtens ku skjules længe endnu, men jeg ville bare gå rundt med et fjernt blik og et lille smil og nogen ville gætte det, er jeg sikker på. :7himmel

[Undercovernisse]

Vi har fortalt vores forældre det, af den grund at vi behøver deres hjælp og støtte hvis jeg abortere endnu en gang, hvilket vi satser på jeg IKKE gør, det gider vi ikke mere ;)

[litri]

Vi fortalte det igår, men så os hjerteblink i fredags.

Men jeg er allerede begyndt at bule godt, så kan ikke gå i noget af mit stramme tøj uden at se lidt småtyk ud på maven:o

[Guest]

Min søster har vidst det siden de 2 streger på testen, mine forældre og søstre fik det at vide en 22 december (der var jeg 7+0), samtidig med min søster (vi havde lavet et digt om at min nevø både skal være storebror og fætter) - det var et stort virvar af tårer, hormoner, glæde, grin og kvalme :7himmel det var meget sjovt. Min bedste veninde fik det at vide den 23 december, mine svigerforældre og en veninde fik det at vide den 24 og min mands bedste ven (og hans familie) fik det at vide den 25. Så er der heller ikke flere der får det at vide før vi har været til scanning (jeg blødte i går, så det er bare typisk lige efter man har fortalt det til dem, så jeg er bare MEGA urolig hele tiden) - så der er total mundkurv på alle. Men hvis vi mister så er det også dem vi mener kan støtte os bedst.

[MforMor]

Alle vores nærmeste ved det nu. Dvs. vores forældre, søskende og bedsteforældre. Det synes jeg er rigtig rart. HVIS der skulle gå noget galt, ser jeg det kun som en fordel, at de allerede ved det. Men vi vil ikke fortælle det til den bredere familie endnu - HVIS der skulle gå noget galt, vil vi gerne selv bestemme, om de vil have noget at vide.

[Nica]

Umiddelbart er grunden nok at jeg ikke tør glæde mig for meget før de 12 uger er gået - og jeg ønsker ikke at sætte mine forventninger for højt.

Og jeg har ikke lyst til at blive konfronteret med tusind spørgsmål - og slet ikke hvis det går galt. Jeg bearbejder bedst tingene selv- uden alt for mange indblandinger.

På den anden siden "hvorfor vente" og så bare glæde sig fra dag 1... måske fordi jeg ofte har oplevet at når forventningerne er for store så bliver jeg bare så skuffet.

Vores handlinger afspejler sig jo ofte af vores oplevelser..

Men jeg må nu indrømme at min glæde ved graviditeten er begyndt at fylde, fordi jeg tror på at det nok skal lykkedes at den lille spire bliver der denne gang...

Derudover har vi 2 skønne børn og de skal ikke indvies i det før at risikoen for at det kan gå galt er minimeret...

Er begyndt at overveje hvordan nyheden skal "poppes" og har nogle ideer i ærmet..

Kh Nica

[somummy]

Vi har fortalt det til forældre og søskende og dem vi skulle have holdt nytårsaften med (har lavet planerne for nytårsaften om, da jeg for alvor er begyndt at mærke trætheden og kvalmen). DE BLEV SÅ GLADE og så var det lidt fedt at fortælle dem det i juledagene, som en ekstra julegave :loveshower

[Pumpkins]

Vi har fortalt set til forældre, søskende, min tante og onkel, de nærmeste venner, og dem vi holdt jul sammen med. C's famile har så sagt det videre til ALLE i hans familie, selv dem ret langt ude. En kollega gættede det, og han er virkelig dårlig til at holde på hemmeligheder, så C fortalte det til vores fælles chef i dag. Så alle? Det der med at vente til uge 12 holder ikke rigtig her.. :unsure