Jeg skreg af ham!

[Guest Pipsemor09]

Hej allesammen,

Jeg har søgt efter et forum, som så fornuftigt ud hertil aften, fordi jeg bare sådan har brug for at komme af med, det der skete tidligere i dag.

Jeg skreg af min lille dreng på to år, fordi han rev en håndfuld hår ud af hovedet på mig efter, at han havde hoppet på min mave - og jeg er gravid...

Jeg plejer ALDRIG at skrige/råbe af ham eller noget, men det gjorde så ondt og det med, at han hoppede på min mave, blev jeg meget forskrækket over.

Han blev rigtig ked af det bagefter. Han græd og jeg bar ham op på puslebordet og skiftede ham og krammede ham efter 1-2 min og forklarede ham, at han ikke måtte gøre de ting, fordi det gør ondt på mor. "Ja", svarede han. Og jeg krammede ham og tog ham med ind i stuen og så lidt tv med ham, inden jeg lagde ham i seng. Jeg er bare stadig vildt ked af det nu.

Er der nogen, der har nogle gode råd til, hvordan man forklarer en frisk, rask lille tumlimg, at det bare gør vildt ondt, når han river mig i håret og kniber mig omkring halsen?

Jeg kan godt se på ham, at han virkelig bliver overstadig, når han gør det. Han skær ansigt helt vildt, så man virkelig kan se, at han gør det hårdt, men jeg tror, hvor mærkeligt det end lyder, at han gør det af ubetinget kærlighed.

Det kan godt være kærlighed gør ondt, men behøver det at gøre så ondt?? :)

Tak til dig, som gider læse det. Og på forhånd tak for gode råd.

Knus fra en gravid Pipsemor, som virkelig nyder og elsker sin 2-årig.

[Tina80]

Uha det eneste råd jeg lige kan komme med er, at blive ved at fortælle det gør ondt. Hvis han hør noget af det fuldt bevidst er den bedste taktik at give lidt igen af samme skuffe.

Håber din mave og den lille er okay :kram

[Lone W]

Hej. Vores dreng er også to år og kan også blive meget vild. Han hoppede også meget på min mave, da jeg var gravid i august/ september ( Har desværre aborteret nu). Vi fortalte hver gang meget omhyggeligt, med store ord og direkte: Pas på mors mave, der er en baby i. Eller: Hold op, det gør ondt, jeg bliver ked af det!

Jeg tænker, de er jo kun to år og forstår ikke, hvilken skade tumling, eller vild leg kan medføre. Derfor, er vi jo nødt til at lære dem det. Men de skal jo have det at vide mange gange før de forstår det helt. I den tid, må vi være overbærende og elske dem som de er. Det gør du selvfølgelig også.

De undersøger alt, og er jo naive og uvidende og ved ikke at det kan gøre ondt og måske skade. Ingen børn er født onde og det er han heller ikke. :rolleyes

Jeg kan godt forstå du bliver nervøs over, hvad det kan medføre. Men vores kroppe er stærke og jeg tror på, at der skal et meget alvorligt hop til, før der sker noget alvorligt.

Som forældre bliver vi jo desværre nogle gange frustreret og gør forkerte ting. Men hey, vi er mennesker og ikke robotter.

Hvis du kan komme det i forkøbet næste gang, kan du stoppe ham, inden han hopper og igen forklare hvorfor.

:kram

[tazdiginez]

Nu har jeg kun erfaring med min lillesøster, men når hun blev sådan skreg jeg op som en hundehvalp med et "av!!!" - for at demonstrere hvor ondt det gjorde og hun reagerede på det og undskyldte og har aldrig slået, hoppet vildt, revet eller lign. Siden...

[Camillat]

Jeg kan godt forstaa, at du blev forskraekket.

Min kusine var en "bider" som barn. En dag fik min moster simpelthen nok af at faa de bid og paedagogerne i boernehaven havde talt med hende om at de andre boern blev bidt. Saa gav hun min kusine et netop tilstraekkelig avs bid - og dermed stoppede min kusine med at bide.

Det lyder jo ikke til at din dreng mangler kaerlighed, men mindst ligesaa opdragelse er ogsaa en del af det. Tilgiv dig selv at du har skreget af ham. Sket er sket og jeg synes ikke at det er vaerre end at du nu er den erfaring rigere :kram2

[MLM]

Arghhhh det kommer til at ske igen :whistling

Men kan godt forstå du blev forskrækket over dig selv at man gør det.

Man kan ikke være perfekt forældre hele tiden selvom mabån gerne vil og det er også ok at børn ser man er et menneske som laver fejl..foe det er jo det mennesker gør. :loveshower :loveshower

[Guest LouiseB]

Arghhhh det kommer til at ske igen :whistling

Men kan godt forstå du blev forskrækket over dig selv at man gør det.

Man kan ikke være perfekt forældre hele tiden selvom mabån gerne vil og det er også ok at børn ser man er et menneske som laver fejl..foe det er jo det mennesker gør. :loveshower :loveshower

Nemlig!

[kejzer]

Det kan tælles på 1 hånd hvor mange gange silke har "slået" mig. Ikke vildt hårdt, men stadigvæk var det et "jeg slår fordi jeg "synes du er dum" og så blir jeg altså sur. De gange det er sket har jeg taget fat i hånden på hende og meget strengt sagt - "du må ikke slå. puuuha hvor er du slem. Hen på måtten med dig" (timeout sted, som hun helt frivilligt går hen til og blir på, kan tælles på 2 hænder hvor mange gange det er sket) Jeg mener det gælder om at være MEGET tydelig når tingene går over ens grænse og det er det da at blive revet i håret. og hoppe på en gravid mave.

Du skal ikke være ked af at du har råbt af ham. Det kan ske for selv den bedste mor :)

[Camillat]

Det kan tælles på 1 hånd hvor mange gange silke har "slået" mig. Ikke vildt hårdt, men stadigvæk var det et "jeg slår fordi jeg "synes du er dum" og så blir jeg altså sur. De gange det er sket har jeg taget fat i hånden på hende og meget strengt sagt - "du må ikke slå. puuuha hvor er du slem. Hen på måtten med dig" (timeout sted, som hun helt frivilligt går hen til og blir på, kan tælles på 2 hænder hvor mange gange det er sket) Jeg mener det gælder om at være MEGET tydelig når tingene går over ens grænse og det er det da at blive revet i håret. og hoppe på en gravid mave.

Du skal ikke være ked af at du har råbt af ham. Det kan ske for selv den bedste mor :)

Det er det, jeg mente ovenfor - der skal jo saettes graenser og der er ikke sket overgreb ved at haeve stemmen :)

[Angy]

Det kunne have været mig der skrev det indlæg, for hold op jeg kæmper med min 2 årige datter. Hun kan være så modbydeligt flabet og svare igen og driller helt sindssygt. Det gør det ikke bedre at jeg selv er 33 uger henne og med kæmpe mave, ikke orker at piske efter hende.

Vi/jeg bruger vores kravlegård, hendes seng som timeout og hun forstår det skam også. Emma formår bare at hyle mig totalt ud af den, så jeg kommer til at hæve stemmen til et leje som er tæt på råbende/skrigende og samtidig tage fat i hende så hun forstår budskabet med et nej! Jeg synes det er SÅ hårdt for tiden og jeg tuder næsten hver dag, fordi jeg føler min datter gør det hele bevidst for at drille/irritere mig. Hun er jo min lille guldklump og jeg bliver ufattelig ked af det når det er sket. Hun er jo bare en 2 årig tumlig som skal prøve grænser af. Mor her orker bare ikke alt det lige nu, så jeg forstår dig udemærket.

Det er super duper hårdt og enormt fustrerende, når man blot ønsker at ungen vil høre efter og gøre som der bliver sagt. Det er ment med både bevidste og ubevidste handlinger barnet foretager sig.

Jeg kan ikke andet end at sende dig en masse :kram afsted til dig, for står i samme situation, hvor min verden bryder sammen af afmagt over for mit barn. :(

Sorry hvis det blev lidt rodet.

[Guest Pipsemor09]

Hej Allesammen,

Jeg ved godt, det er mega lang tid siden, at jeg oprettede tråden, men jeres svar er absolut ikke mindre værd for mig af den grund.

Grunden til, at jeg svarer så sent er at jeg blev indlagt med smerter og hæftige plukkeveer for en måned siden. Så jeg har slet ikke fået fulgt op noget som helst.

Men jeg vil bare gerne sige tusind tak til alle som har svaret. Det betyder meget at læse, at andre også kan have det sådan. Så er man ikke alene om de følelser.

Til Angelique: Hvornår skal du føde? Er det ikke lige om lidt???

Rigtig glædelig jul fra Pipsemor09

[Hilde]

Hej Allesammen,

Jeg ved godt, det er mega lang tid siden, at jeg oprettede tråden, men jeres svar er absolut ikke mindre værd for mig af den grund.

Grunden til, at jeg svarer så sent er at jeg blev indlagt med smerter og hæftige plukkeveer for en måned siden. Så jeg har slet ikke fået fulgt op noget som helst.

Men jeg vil bare gerne sige tusind tak til alle som har svaret. Det betyder meget at læse, at andre også kan have det sådan. Så er man ikke alene om de følelser.

Til Angelique: Hvornår skal du føde? Er det ikke lige om lidt???

Rigtig glædelig jul fra Pipsemor09

Jeg håber, at alt er ok med dig og babyen? :kram

Også en rigtig god jul til dig og din familie :jul4:

[Guest Pipsemor09]

Hej Hilde,

Tak for din hilsen. Jo tak, vi har det okay, men jeg skal holde mig i ro. Indtil videre er jeg sygemeldt på fuld tid... Lidt tidligt. Skal først i slutningen af marts.

Tillykke med din lille ny. :balloons

Mvh Pips

[Guest Pipsemor09]

Hej Minnie,

Tak for dit svar. Av, jeg kan godt forestille mig, hvordan det må have føltes midt på den p-plads, selvom det er en lille, lukket p-plads, kunne det jo ligeså godt have foregået et meget større og farligere sted. Altså hellere lære dem, at det kan være farligt, hvor der kan kører biler på steder, hvor faren ikke er ligeså stor end først at forsøge at lære dem det, når man en dag er et meget trafikeret sted. Jeg tænker, at man reagerer, som dig i den situation, fordi man er bange. Vi råber jo, når vi bliver bange, fordi vi kan se faren, men det er de jo ikke istand til i de små aldre. Håber, du forstår hvad jeg mener.

Tanker fra Pipsemor.:jul5:

[Mettemor]

Her kan jeg også være med!! Har to drenge på 3 og 4 år. Der kæmpes virkelig om grænser her. Jeg kommer også til at skrige af dem ind imellem. Det er så trælst. Men jeg VIL ha velopdragne børn, så indimellem sker der bare. De kan virkelig køre mig langt ud. Men så tager vi en snak om det bagefter. De skal vide, hvorfor jeg reagerer som jeg gør. Slutter altid af med, at sige at jeg elsker dem, og vi giver en krammer. :loveshower Prøver virkelig at begrænse mit råben, men det er af og til rigtig svært. :(

[Guest Pipsemor09]

Hej Mettemor,

Jamen, det er skrækkeligt, når man gør det, ik? Jeg bliver simpelthen så ked af det. Det skete igen idag, fordi han tog min computer. En 2-årig, der stavre rundt med min computer - det ender jo galt. Hvis han falder slår han sig måske ekstra hårdt og så er computeren også færdig. Det så jeg selvfølgelig IKKE ske, men når så, han ikke lige høre, hvad mor siger, og panikken spreder sig hos mig, kommer jeg til at råbe. Det virkede også. Han lagde den forsigtigt fra, men gik så hen i hjørnet og blev ked af det og så blev jeg ked af det. Han ville jo bare gerne se "baby" på youtube, så jeg tog ham op og gik ned til en anden computer, hvor vi så på babyer sammen.:biglove

Selvom det slutter godt, kan jeg stadig godt være ked nogle timer efter han er blevet lagt i seng. Som om jeg ligesom bearbejder situationen. Kender I det??

Anyway endnu engang rart at høre en andens historie.

Godt nytår

:kram