Amme en 3-årig?

[Barbamama]

men min tanke er lidt, at det da må være en god slankekur, for så spiser man ikke så meget dessert :)... Der er fordele i alt :). Men det går bestemt også over min grænse, at babs og nutte bare skal være til frit udsyn. Hvad ville vi ikke sige og tænke, hvis mændene også bare lod klokkeværket hænge frit fremme??

:haha Hvor er du skøn og positiv, Gitte!

[Annaperenna]

Måske man lige skal passe på med at lave bræksmiley'er til andres indlæg..

Anna

[enmortilendreng]

det kan vel kun skyldes ens egen dårlige samvittighed hvis man som flaskemor ligefrem får opkastfornemmelser af et svar i en tråd som denne?

Jeg synes det lyder super interessant med det protein, og vil gerne vide mere!

[Barbamama]

det kan vel kun skyldes ens egen dårlige samvittighed hvis man som flaskemor ligefrem får opkastfornemmelser af et svar i en tråd som denne?

Jeg synes det lyder super interessant med det protein, og vil gerne vide mere!

Det kunne jo også være, at man bare var en lillebittebitte smule fed-up af "X er det eneste rigtige"-holdninger eller at man har en anden væmmelsestærskel end du. :)

Jeg er ikke flaskemor (er slet ikke mor ;)), så jeg har nok ikke dårlig samvittighed over noget i forhold til amning/flaske. Men jeg er også blevet lidt kvalm over visse indlæg i den her tråd. Og jeg tænker da, at nogle af flaskemødrene kunne få kvalme af præcis de samme årsager som mig, og ikke (nødvendigvis) fordi de har dårlig samvittighed.

Jeg glæder mig helt vildt til at amme en dag (og håber at det kan lade sig gøre) men jeg bryder mig ikke om den tankegang, at amning er det eneste rigtige, og at flaskemødre er dårlige mødre med dumme børn. Det kan jeg godt få lidt kvalme af. :)

(Men jeg ville nu også rigtig gerne høre mere om det der protein :))

[Guest]

Ja, jeg får sgu egentlig også en smule kvalme, og JA! Det da ved gud det er pga. dårlig samvittighed! Det er ikke en mulighed for mig at amme når jeg en dag (forhåbentlig snart) får børn, og det piner mig! Og jeg har bestemt ikke brug for at der er nogen der pirker i min dårlige samvittighed ved på det nærmeste at antyde at jeg bliver en dårlig mor fordi jeg ikke kommer til at amme. FØJ siger jeg bare!!!

[Barbamama]

Ja, jeg får sgu egentlig også en smule kvalme, og JA! Det da ved gud det er pga. dårlig samvittighed! Det er ikke en mulighed for mig at amme når jeg en dag (forhåbentlig snart) får børn, og det piner mig! Og jeg har bestemt ikke brug for at der er nogen der pirker i min dårlige samvittighed ved på det nærmeste at antyde at jeg bliver en dårlig mor fordi jeg ikke kommer til at amme. FØJ siger jeg bare!!!

Jeg tror du bliver en fantastisk mor. :kram

[Myliona]

De "undersøgelser" jeg har læst om i politikken, siger at børn(især drenge) der bliver amet til de er 6 måneder, har en større chance for at klare sig bedre i skolen.

Men altså, ordentligt madpakke, ordentlig morgenmad, god nattesøvn og lektierlæsning, så er den amning altså hurtig hentet :whistling

Tror vi kan blive enige om at alle forældre gør det for deres børn, som de er i stand til at gøre - og hvis ikke man ammer, gør man nogle andre ting som gør vilkårene bedre for ens børn.

Man kan pege fingre af alt jo - under graviditeten må man ikke det ene og det andet. Så skal man amme, også må man ikke det ene og det andet.

Så må barnet ikke det ene og det andet...

Man er bare nødt til at vælge hvor man vil "kæmpe" som forældre - for jeg er ikke i tvivl om at de som vælger IKKE at amme, ikke ønsker det - tror det er meget få som vælger det fra af egoistiske grunde.. De fleste gør det jo fordi barnet ikke får nok at spise, eller fordi det af den ene eller anden grund har udviklet sig til et helvede at amme.

Personligt ville jeg så ikke amme et barn til det var 3 år. Jeg kan ikke komme med nogen speciel grund.. Det er bare lidt.. Ja, mærkeligt i mine øjne... Intet ondt i det.

Hvis jeg fandt ud af der øgede chancerne for at mit barn blev klogere? Så ville jeg stadigvæk ikke gøre det - igen, det er der bare så mange ting der gør, og jeg ville synes det var ubehageligt og jeg ville være alt for blufærdig til det....

[enmortilendreng]

Ja, jeg får sgu egentlig også en smule kvalme, og JA! Det da ved gud det er pga. dårlig samvittighed! Det er ikke en mulighed for mig at amme når jeg en dag (forhåbentlig snart) får børn, og det piner mig! Og jeg har bestemt ikke brug for at der er nogen der pirker i min dårlige samvittighed ved på det nærmeste at antyde at jeg bliver en dårlig mor fordi jeg ikke kommer til at amme. FØJ siger jeg bare!!!

men der er jo netop ingen der siger at du bliver en dårlig mor! (og jeg håber ikke, du mener at jeg antyder det, for sådan var det bestemt ikke ment!)

Hvis et protein/stof whatever giver gennemsnitligt 10 IQ point ved to års amning, så er det da trist for os andre, der hverken selv blev eller har ammet i 2 år. Men ligefrem kaste op over det, det forstår jeg faktisk ikke.

Og det var jo netop det svar om proteinet som quotedes... Deraf min tanke om dårlig samvittighed, barbamama :) for at synes det er lidt ...alternativt... (i mangel af bedre ord) at amme en 3-årig, kan jeg sagtens forstå. Jeg er heller ikke langtidsammer ;)

jeg ammede til han var 16 måneder, og ja vi ammede i vuggestuen, ja, han kunne gå, og selvom han ikke direkte kunne bede om det, kunne han i hvert fald signalere, hive i blusen etc for at vise at det var det han ville.

Skal man stoppe med at få det man kan lide fordi man kan bede om det?

Burde nok have delt svaret op i to, men jeg er ikke så hurtig midt om natten... Sov godt allesammen :)

(og sorry for de manglende smileys, jeg er på mobilen)

[Barbamama]

men der er jo netop ingen der siger at du bliver en dårlig mor! (og jeg håber ikke, du mener at jeg antyder det, for sådan var det bestemt ikke ment!)

Hvis et protein/stof whatever giver gennemsnitligt 10 IQ point ved to års amning, så er det da trist for os andre, der hverken selv blev eller har ammet i 2 år. Men ligefrem kaste op over det, det forstår jeg faktisk ikke.

Og det var jo netop det svar om proteinet som quotedes... Deraf min tanke om dårlig samvittighed, barbamama :) for at synes det er lidt ...alternativt... (i mangel af bedre ord) at amme en 3-årig, kan jeg sagtens forstå. Jeg er heller ikke langtidsammer ;)

jeg ammede til han var 16 måneder, og ja vi ammede i vuggestuen, ja, han kunne gå, og selvom han ikke direkte kunne bede om det, kunne han i hvert fald signalere, hive i blusen etc for at vise at det var det han ville.

Skal man stoppe med at få det man kan lide fordi man kan bede om det?

Burde nok have delt svaret op i to, men jeg er ikke så hurtig midt om natten... Sov godt allesammen :)

(og sorry for de manglende smileys, jeg er på mobilen)

Jeg var lidt i tvivl om hvilket indlæg du hentød til, da der er lavet flere bræksmileyer i tråden :) Og jeg kan såmænd godt forstå din tanke om at det kunne skyldes dårlig samvittighed. Jeg læste bare dit indlæg som om, at det ikke kunne være andet end dårlig samvittighed (fordi du skrev "kun"), og dermed lidt implicit at flaskemødre "burde" have dårlig samvittighed. Men jeg misforstod dig vist lidt, lyder det til ;)

Man skal ikke fornægtes noget alene fordi man kan bede om det, men de ting, der følger med dét, at kunne bede om ting gør, at jeg personligt ville have det underligt med at amme. Og muligvis også have det underligt med at se andre blive ammet, sådan lidt afhængig af hvor stort barnet er...

[Myliona]

Altså, hvor er den undersøgelse som viser at børn bliver klogere af at blive ammet til de er tre år?

Her står der 6 måneder: http://www.kvindeguiden.dk/default.asp?thdid=3023

http://www.webavisen.dk/visartikel-amning_giver_mere_intelligente_boern-38420.html Her står at man ikke er sikker på om det er amningen, eller båndet mellem mor og barn der gør barnet klogere - og at det er 5,9 point der er tale om.

Her: http://www.news-medical.net/news/2008/05/06/38085.aspx står også at man ikke helt er sikker på det er en brugbar undersøgelse. (Der står så det er fordi der er en mulighed for at ammende mødre er klogere end ikke ammende mødre meeen...)

http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/naar-gode-intentioner-foerer-til-vildledning/

Og jeg citere lige denne side:

Intelligens

Samme lemfældige omgang med sandheden gør sig gældende, når Sundhedsstyrelsen i håndbogen hævder, at børn bliver mere intelligente af at blive ammet. Man vælger at henvise til undersøgelser, der af internationale forskere på området er blevet stærkt kritiseret for at være fulde af fejl, mens man elegant har undgået at læse (eller måske bare at referere) de undersøgelser, der ikke kan finde en sammenhæng, bl.a. fordi forskerne har husket at tage højde for forældreevne, sociale faktorer, moderens uddannelsesniveau og barnets udsættelse for tobaksrøg, før de drog deres konklusioner. Det er heller ikke ensidig risikokommunikation — det er vildledning.

Synes bare det er dumt at bruge argumenter, og henvise til undersøgelser - ISÆR på et område som rammer SÅ mange - når hverken undersøgelser eller argumenter har NOGET som helst indhold.

Jeg synes det er fantastisk at nogen forældre KAN amme, og jeg synes det er dejligt hvis de mener de får kloge børn af det. Men jeg giver kiks og kyse for det, det er lige så meget hokus pokus som så meget andet, og det er vist mere tilfælde end realitet :)

Bevares - det kan da være sandt. Men du kan ALDRIG fjerne de fakta OMKRING barnet, så man ville aldrig kunne bevise hvis det var sandt.

[Barbamama]

Total sejt at du undersøger det, Myliona! :super

Jeg tænker også at der måske kunne siges et par ord om at der er andet her i verden, end intelligens... Man kan være et meget lykkeligt menneske med helt almindelig gennemsnitsintelligens og også lavere, og jeg tror faktisk ikke at nogen mærker forskel i deres liv om de har en IQ på 95/100 eller 120/125... Det jeg kender til intelligenstests, der har man faktisk i forvejen et slags tvivlsinterval (pga. testfaktorer), der tit er højere end 5-10 IQ point... :rolleyes

Jeg tror egentlig godt at man ville kunne undersøge sammenhængen mellem IQ og amning ret præcist, det ville bare kræve så mange ressourcer, at jeg ikke tror, det nogensinde bliver til noget. :)

Omvendt tænker jeg også, at der måske kunne være flere penge i at lave forskning, der viser at flaskebørn klarer sig lige så godt som ammebørn, end det omvendt. Fordi MME skal købes, dvs. der er penge i det ;) Forskning om at amning er bedre for barnet er vel primært interessant for formiddagsaviser og diverse mødrebøger (som vel kunne skrive lige så meget om at amning ikke er godt, som at det er godt). Det kan godt være, at jeg har overset nogle muligheder for at tjene penge på amning, men hvis jeg har ret i at der er flere penge i "pro-flaske"-forskning, så er det nok også det værd, at være ekstra kritisk overfor disse... (Og ikke dermed sagt, at det ikke kan være rigtigt, at flaskebørn har det lige så godt som ammebørn. Jeg siger bare at der er mulighed for skjulte motiver bag forskningen)

[Sookie]

Altså, hvor er den undersøgelse som viser at børn bliver klogere af at blive ammet til de er tre år?

Her står der 6 måneder: http://www.kvindeguiden.dk/default.asp?thdid=3023

http://www.webavisen.dk/visartikel-amning_giver_mere_intelligente_boern-38420.html Her står at man ikke er sikker på om det er amningen, eller båndet mellem mor og barn der gør barnet klogere - og at det er 5,9 point der er tale om.

Her: http://www.news-medical.net/news/2008/05/06/38085.aspx står også at man ikke helt er sikker på det er en brugbar undersøgelse. (Der står så det er fordi der er en mulighed for at ammende mødre er klogere end ikke ammende mødre meeen...)

http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/naar-gode-intentioner-foerer-til-vildledning/

Og jeg citere lige denne side:

Intelligens

Samme lemfældige omgang med sandheden gør sig gældende, når Sundhedsstyrelsen i håndbogen hævder, at børn bliver mere intelligente af at blive ammet. Man vælger at henvise til undersøgelser, der af internationale forskere på området er blevet stærkt kritiseret for at være fulde af fejl, mens man elegant har undgået at læse (eller måske bare at referere) de undersøgelser, der ikke kan finde en sammenhæng, bl.a. fordi forskerne har husket at tage højde for forældreevne, sociale faktorer, moderens uddannelsesniveau og barnets udsættelse for tobaksrøg, før de drog deres konklusioner. Det er heller ikke ensidig risikokommunikation — det er vildledning.

Synes bare det er dumt at bruge argumenter, og henvise til undersøgelser - ISÆR på et område som rammer SÅ mange - når hverken undersøgelser eller argumenter har NOGET som helst indhold.

Jeg synes det er fantastisk at nogen forældre KAN amme, og jeg synes det er dejligt hvis de mener de får kloge børn af det. Men jeg giver kiks og kyse for det, det er lige så meget hokus pokus som så meget andet, og det er vist mere tilfælde end realitet :)

Bevares - det kan da være sandt. Men du kan ALDRIG fjerne de fakta OMKRING barnet, så man ville aldrig kunne bevise hvis det var sandt.

:sc for begge dine gode besvarelser.

Det er sådan noget her man vil høre mere om.

Lige en anden ting...

Så skriver en jo at det er i afrika, kina og et andet land (indien?)

At det er der de ammer til de er 3år.

men jeg tænker om det ikke også være pga.

at det er mere økonomisk at amme og at de nok

ikke har de samme gode muligheder med MME ?

At de lande ikke går så højt op i de ting ?

Altså lige uden at vide så meget om det,

men sådan tænker jeg at det nok hører lidt sammen.

[Nummer4]

Og jeg er så en af de kvalmende, ulækre, skumle, klamme og mærkelige mødre, som langtidsammer deres børn.

Det er muligt, at alle flaskemødrene korser sig og råber op om, at de ihvertfald ikke vil kaldes for dårlige mødre, som har gjort deres børn dumme ved at give dem flaske ...

Og bemærk venligst, at jeg ikke mener at flaskemødre er dårlige mødre - og dermed heller aldrig kunne finde på at kalde dem det.

Men jeg så garantere jer, at det heller ikke er nogen fornøjelse at blive kaldt for både ulækker, klam, skummel og mærkelig eller at se på skrift, at man giver folk kvalme!! :(

Hvorfor er det helt ok at sige det? Modsat at tale grimt om flaskemødre?

Respekten for ammende mødre og flaskemødre burde vel gå begge veje?

Jeg indrømmer gerne, at mine (4) børn er blevet ammet længe (ammer stadig den yngste) - og at den ene af dem også nåede lige forbi 3 år, før vi sluttede.

JEG sluttede det for at undgå mobning i BH, fordi der nemt kunne blive snak om det.

Jeg har aldrig ammet dem offentligt efter ca. 6-8 måneder (altså hvor de selv har kunnet sidde med ved bordet og spise hapsere) - men er gået for mig selv.

Og amningen efter 15-18 måneder har udelukkende været morgen og aften - og er dermed foregået i hjemmet. I soveværelset, hvis der har været gæster.

Jeg ønsker ikke at forarge folk eller udstille mine bryster - men mest af alt er jeg gået for mig selv, fordi amningen er en hyggestund for barnet og jeg - ikke en social begivenhed.

Men om folk har set det eller ej, så er jeg jo stadig langtidsammer (og står ved det) - og dermed er det jeg foretager mig, jo ifølge den generelle holdning herinde åbenbart ulækkert, kvalmende, mærkeligt, skummelt og virkelig klamt.

Jeg havde ellers ud fra overskriften håbet, at der ville være en god mulighed for debat og åbenhed overfor at langtidsamme, og havde glædet mig til at dele min historie om at amme længe - men efter at have læst svarene, så har jeg da på ingen måde lyst til at dele noget, som bare vil udløse flere udtalelser som KLAMT!, FØJ! Skummelt! osv.

Sikke en rummelighed :(

Så min grænse går ved omkring 6 måneders alderen, så synes jeg børnene begynder at blive for store :) Det er blot min personlige mening..

´

Seriøst? Det er ikke en skrivefejl med de 6 måneder?

[tazdiginez]

Og jeg er så en af de kvalmende, ulækre, skumle, klamme og mærkelige mødre, som langtidsammer deres børn.

Det er muligt, at alle flaskemødrene korser sig og råber op om, at de ihvertfald ikke vil kaldes for dårlige mødre, som har gjort deres børn dumme ved at give dem flaske ...

Og bemærk venligst, at jeg ikke mener at flaskemødre er dårlige mødre - og dermed heller aldrig kunne finde på at kalde dem det.

Men jeg så garantere jer, at det heller ikke er nogen fornøjelse at blive kaldt for både ulækker, klam, skummel og mærkelig eller at se på skrift, at man giver folk kvalme!! :(

Hvorfor er det helt ok at sige det? Modsat at tale grimt om flaskemødre?

Respekten for ammende mødre og flaskemødre burde vel gå begge veje?

Jeg indrømmer gerne, at mine (4) børn er blevet ammet længe (ammer stadig den yngste) - og at den ene af dem også nåede lige forbi 3 år, før vi sluttede.

JEG sluttede det for at undgå mobning i BH, fordi der nemt kunne blive snak om det.

Jeg har aldrig ammet dem offentligt efter ca. 6-8 måneder (altså hvor de selv har kunnet sidde med ved bordet og spise hapsere) - men er gået for mig selv.

Og amningen efter 15-18 måneder har udelukkende været morgen og aften - og er dermed foregået i hjemmet. I soveværelset, hvis der har været gæster.

Jeg ønsker ikke at forarge folk eller udstille mine bryster - men mest af alt er jeg gået for mig selv, fordi amningen er en hyggestund for barnet og jeg - ikke en social begivenhed.

Men om folk har set det eller ej, så er jeg jo stadig langtidsammer (og står ved det) - og dermed er det jeg foretager mig, jo ifølge den generelle holdning herinde åbenbart ulækkert, kvalmende, mærkeligt, skummelt og virkelig klamt.

Jeg havde ellers ud fra overskriften håbet, at der ville være en god mulighed for debat og åbenhed overfor at langtidsamme, og havde glædet mig til at dele min historie om at amme længe - men efter at have læst svarene, så har jeg da på ingen måde lyst til at dele noget, som bare vil udløse flere udtalelser som KLAMT!, FØJ! Skummelt! osv.

Sikke en rummelighed :(

´

Seriøst? Det er ikke en skrivefejl med de 6 måneder?

Jeg synes ikke det er klamt at amme i lang tid, tværtigmod - hvis det er noget både mor og barn er indstillet på skal der ikke lyde et ondt ord her fra. Jeg tror personligt, at jeg ville føle det mærkeligt, at min datter kommer gående og trækker op i min trøje for at få en tår, da hun i mine øjne ikke er en baby der er dybt afhængig af mig mere.. Det er lidt som med dyr, når de begynder at få tænder præsentere moderen dem for andet og trapper ned for mælk og op for selvstændigheden.

Jeg kender selv en der for nyligt er stoppe med at amme hendes 6 årig datter og jeg havde intet imod det, andet end jeg fandt det meget.. omsonst og "egoistisk" af hende at blive ved så længe - for det var ikke for datterens skyld at hun blev ved så længe, for datteren havde ikke haft behovet for det i 5 år, da hun kunne spise selv og klarer sig på den måde..

Jeg vil gerne amme så længe jeg kan for min datters skyld, men så snart hun bliver mere selvstændig og kan selv, vil jeg nok trappe ned da hun ikke er så afhængig af mig mere..

[Guest]

Og jeg er så en af de kvalmende, ulækre, skumle, klamme og mærkelige mødre, som langtidsammer deres børn.

Det er muligt, at alle flaskemødrene korser sig og råber op om, at de ihvertfald ikke vil kaldes for dårlige mødre, som har gjort deres børn dumme ved at give dem flaske ...

Og bemærk venligst, at jeg ikke mener at flaskemødre er dårlige mødre - og dermed heller aldrig kunne finde på at kalde dem det.

Men jeg så garantere jer, at det heller ikke er nogen fornøjelse at blive kaldt for både ulækker, klam, skummel og mærkelig eller at se på skrift, at man giver folk kvalme!! :(

Hvorfor er det helt ok at sige det? Modsat at tale grimt om flaskemødre?

Respekten for ammende mødre og flaskemødre burde vel gå begge veje?

Jeg indrømmer gerne, at mine (4) børn er blevet ammet længe (ammer stadig den yngste) - og at den ene af dem også nåede lige forbi 3 år, før vi sluttede.

JEG sluttede det for at undgå mobning i BH, fordi der nemt kunne blive snak om det.

Jeg har aldrig ammet dem offentligt efter ca. 6-8 måneder (altså hvor de selv har kunnet sidde med ved bordet og spise hapsere) - men er gået for mig selv.

Og amningen efter 15-18 måneder har udelukkende været morgen og aften - og er dermed foregået i hjemmet. I soveværelset, hvis der har været gæster.

Jeg ønsker ikke at forarge folk eller udstille mine bryster - men mest af alt er jeg gået for mig selv, fordi amningen er en hyggestund for barnet og jeg - ikke en social begivenhed.

Men om folk har set det eller ej, så er jeg jo stadig langtidsammer (og står ved det) - og dermed er det jeg foretager mig, jo ifølge den generelle holdning herinde åbenbart ulækkert, kvalmende, mærkeligt, skummelt og virkelig klamt.

Jeg havde ellers ud fra overskriften håbet, at der ville være en god mulighed for debat og åbenhed overfor at langtidsamme, og havde glædet mig til at dele min historie om at amme længe - men efter at have læst svarene, så har jeg da på ingen måde lyst til at dele noget, som bare vil udløse flere udtalelser som KLAMT!, FØJ! Skummelt! osv.

Sikke en rummelighed :(

´

Seriøst? Det er ikke en skrivefejl med de 6 måneder?

Hejsa

Jeg synes jo netop, at den måde du ammer på er rigtig god, du sidder netop ikke og og udstiller brysterne, som en anden i tråden oplevede en i vennekredsen gør. Og du kender jo dit barn bedst, og derfor bibeholdt ammingen set i forhold til barnets tarv. Det har foregået i hjemmet, når barnet har været større.

Det ville for mig være grænseoverskridende, hvis jeg kom til en fest og en mor sad og ammede sit 3 årige barn foran hele forsamlingen. Men sådan er jeg nu engang.

Jeg synes det er fedt, at du gør, hvad der er bedst for dit barn og dig.

Jeg kommer aldrig til at amme selv, men det er fordi, at vi skal adopter, og at begynde at amme et adopteret barn er altså NOGO for mig...

[Camillat]

Sikke en rummelighed :(

Seriøst? Det er ikke en skrivefejl med de 6 måneder?

Jeg tror, man skal passe paa med at skaere alle herinde i traaden over en kam.

Det er svaert for mig ikke at blive utilpas ved at se paa et stort barn gaa hen og tage for sig, men det er ikke svaert for mig at hoere, at et barn bliver ammet morgn og aften i hjemmet eller ellers i diskretion. Det er som du selv siger, ikke en social begivenhed at amme. For mig ville det vaeret socialt haemmende, hvis jeg havde et store barn haengende i troejen for at faa bryst. Jeg vil gerne amme mit barn - maaske ogsaa laenge, hvem ved?

Ja, hvis man kan amme laengere end 6 maaneder, saa synes jeg ogsaa det maa vaere hensigtsmaessigt.

[Barbamama]

Og jeg er så en af de kvalmende, ulækre, skumle, klamme og mærkelige mødre, som langtidsammer deres børn.

Det er muligt, at alle flaskemødrene korser sig og råber op om, at de ihvertfald ikke vil kaldes for dårlige mødre, som har gjort deres børn dumme ved at give dem flaske ...

Og bemærk venligst, at jeg ikke mener at flaskemødre er dårlige mødre - og dermed heller aldrig kunne finde på at kalde dem det.

Men jeg så garantere jer, at det heller ikke er nogen fornøjelse at blive kaldt for både ulækker, klam, skummel og mærkelig eller at se på skrift, at man giver folk kvalme!! :(

Hvorfor er det helt ok at sige det? Modsat at tale grimt om flaskemødre?

Respekten for ammende mødre og flaskemødre burde vel gå begge veje?

Jeg indrømmer gerne, at mine (4) børn er blevet ammet længe (ammer stadig den yngste) - og at den ene af dem også nåede lige forbi 3 år, før vi sluttede.

JEG sluttede det for at undgå mobning i BH, fordi der nemt kunne blive snak om det.

Jeg har aldrig ammet dem offentligt efter ca. 6-8 måneder (altså hvor de selv har kunnet sidde med ved bordet og spise hapsere) - men er gået for mig selv.

Og amningen efter 15-18 måneder har udelukkende været morgen og aften - og er dermed foregået i hjemmet. I soveværelset, hvis der har været gæster.

Jeg ønsker ikke at forarge folk eller udstille mine bryster - men mest af alt er jeg gået for mig selv, fordi amningen er en hyggestund for barnet og jeg - ikke en social begivenhed.

Men om folk har set det eller ej, så er jeg jo stadig langtidsammer (og står ved det) - og dermed er det jeg foretager mig, jo ifølge den generelle holdning herinde åbenbart ulækkert, kvalmende, mærkeligt, skummelt og virkelig klamt.

Jeg havde ellers ud fra overskriften håbet, at der ville være en god mulighed for debat og åbenhed overfor at langtidsamme, og havde glædet mig til at dele min historie om at amme længe - men efter at have læst svarene, så har jeg da på ingen måde lyst til at dele noget, som bare vil udløse flere udtalelser som KLAMT!, FØJ! Skummelt! osv.

Sikke en rummelighed :(

´

Seriøst? Det er ikke en skrivefejl med de 6 måneder?

Nu kan jeg kun tale på mine egne vejne (men jeg tror egentlig det er gældende for de fleste herinde) men jeg har aldrig ment at MØDRENE var klamme/ulækre/kvalme/skumle.

Jeg synes det ville føles skummelt for mig at amme et barn der kan både gå og tale. Dvs. JEG ville have det underligt med det. Jeg ville føle at handlingen var mærkelig for mig. Men jeg synes ikke at langtidsammende mødre er skumle. Der er absolut en forskel. :)

Det du beskriver at du gør, kan jeg umiddelbart ikke se noget problem i. Jeg har ikke selv lyst til det, og jeg er lidt skeptisk overfor effekten af langtidsamning, men så længe du stadig gør dig nogle tanker omkring omverdenen (hvilket det jo bestemt lyder til at du gør - i forhold til sådan noget som at amning af skolebørn kan give snakkeri og potentiel mobning i skolen) så synes jeg bestemt ikke at det gør dig til en dårlig eller mærkelig mor, at amme indtil dine børn er over 3. :)

Men jeg står altså ved, at jeg synes det er ulækkert at amme henover en skål fløde man pisker (Ikke at mødrene i sig selv er klamme, men at de GØR noget klamt, hvis de gør det). :rolleyes Og så er det mig lige meget om det er et barn på 3 dage eller 3 år. Jeg bryder mig bare ikke om, at der udgydes kropsvæsker så tæt på min mad :P Så sippet er jeg altså bare. :rolleyes

[Myliona]

Så sippet er jeg også Barbamamma!

[Nummer4]

Jeg kender selv en der for nyligt er stoppe med at amme hendes 6 årig datter og jeg havde intet imod det, andet end jeg fandt det meget.. omsonst og "egoistisk" af hende at blive ved så længe - for det var ikke for datterens skyld at hun blev ved så længe, for datteren havde ikke haft behovet for det i 5 år, da hun kunne spise selv og klarer sig på den måde..

Jeg vil gerne amme så længe jeg kan for min datters skyld, men så snart hun bliver mere selvstændig og kan selv, vil jeg nok trappe ned da hun ikke er så afhængig af mig mere..

Jeg synes også at 6 år er alt for længe. Min egen grænse er når de fylder 3 - med børnehavestart. Og det er også kun en af mine (indtil videre - den yngste ammes stadig), som er fortsat så længe. De to andre har selv sagt fra omkring de 2 år.

Jeg synes, at den 3-årige får meget bevidsthed, og jeg vil personligt ikke risikere mobning i BH, fordi barnet fortæller at det får en aften-tår.

Så derfor trappede jeg selv mit barn ud, da det lige var startet i BH.

Jeg har tilgengæld ikke overvejet at stoppe, bare fordi barnet selv kan indtage fast føde, og dermed ikke er afhængig af brystet som primær ernæring mere.

For mig er amning ikke en afhængighedsting.

Hejsa

Jeg synes jo netop, at den måde du ammer på er rigtig god, du sidder netop ikke og og udstiller brysterne, som en anden i tråden oplevede en i vennekredsen gør. Og du kender jo dit barn bedst, og derfor bibeholdt ammingen set i forhold til barnets tarv. Det har foregået i hjemmet, når barnet har været større.

Det ville for mig være grænseoverskridende, hvis jeg kom til en fest og en mor sad og ammede sit 3 årige barn foran hele forsamlingen. Men sådan er jeg nu engang.

Jeg synes det er fedt, at du gør, hvad der er bedst for dit barn og dig.

Jeg kommer aldrig til at amme selv, men det er fordi, at vi skal adopter, og at begynde at amme et adopteret barn er altså NOGO for mig...

Jeg kunne ALDRIG finde på at flashe noget - heller ikke overfor nære venner. Jo - med et lille spædbarn, som bare ligger lige så stille og spiser, så kan jeg godt sidde i samme rum (dog ikke ved spisebordet) med en stofble som dække.

Men så snart barnet bliver så stort, at det vil trække kluden væk og begynder at møve rundt, så går jeg for mig selv. Både for ikke at blive blottet - men også for at give barnet ro til at spise uden forstyrrelser.

Jeg kan godt forstå, at du ikke vil amme et adoptivbarn. Det ville også føles akavet for mig, fordi barnet er så stort, når I ville skulle starte.

Men jeg så engang et program på tv om en mor, som skulle adoptere et spædbarn lige efter fødslen - jeg kan ikke lige huske omstændighederne. Men hun besluttede at hun ville amme det her spædbarn, og lejede derfor en brystpumpe og fik en mælkeproduktion op, så der var mælk klar til barnet, da det blev født.

Det synes jeg egl. var ret sejt.

Og også lidt vildt, at det kan lade sig gøre - når der nu ikke var en graviditet forudfor amningen.

Jeg tror, man skal passe paa med at skaere alle herinde i traaden over en kam.

Det er svaert for mig ikke at blive utilpas ved at se paa et stort barn gaa hen og tage for sig, men det er ikke svaert for mig at hoere, at et barn bliver ammet morgn og aften i hjemmet eller ellers i diskretion. Det er som du selv siger, ikke en social begivenhed at amme. For mig ville det vaeret socialt haemmende, hvis jeg havde et store barn haengende i troejen for at faa bryst. Jeg vil gerne amme mit barn - maaske ogsaa laenge, hvem ved?

Ja, hvis man kan amme laengere end 6 maaneder, saa synes jeg ogsaa det maa vaere hensigtsmaessigt.

Jeg kan sagtens se, at ikke alle bruger ord som klamt osv - men jeg synes generelt at der var meget lidt rummelighed i besvarelserne.

Og jeg har faktisk ikke fortalt vidt og bredt om at mine børn bliver ammet længe - simpelthen fordi jeg ikke gider forsvare mit valg. Og egl. synes jeg at det er synd, at det skal være nødvendigt. Ligesom flaskemødre vel også synes at det er træls, at de hele tiden skal forsvare deres valg om ikke at amme.

Nu kan jeg kun tale på mine egne vejne (men jeg tror egentlig det er gældende for de fleste herinde) men jeg har aldrig ment at MØDRENE var klamme/ulækre/kvalme/skumle.

Jeg synes det ville føles skummelt for mig at amme et barn der kan både gå og tale. Dvs. JEG ville have det underligt med det. Jeg ville føle at handlingen var mærkelig for mig. Men jeg synes ikke at langtidsammende mødre er skumle. Der er absolut en forskel. :)

Det du beskriver at du gør, kan jeg umiddelbart ikke se noget problem i. Jeg har ikke selv lyst til det, og jeg er lidt skeptisk overfor effekten af langtidsamning, men så længe du stadig gør dig nogle tanker omkring omverdenen (hvilket det jo bestemt lyder til at du gør - i forhold til sådan noget som at amning af skolebørn kan give snakkeri og potentiel mobning i skolen) så synes jeg bestemt ikke at det gør dig til en dårlig eller mærkelig mor, at amme indtil dine børn er over 3. :)

Men jeg står altså ved, at jeg synes det er ulækkert at amme henover en skål fløde man pisker (Ikke at mødrene i sig selv er klamme, men at de GØR noget klamt, hvis de gør det). :rolleyes Og så er det mig lige meget om det er et barn på 3 dage eller 3 år. Jeg bryder mig bare ikke om, at der udgydes kropsvæsker så tæt på min mad :P Så sippet er jeg altså bare. :rolleyes

Jeg læser hvad du skriver - men ærligt, så synes jeg egl. at det er lige sårende (eller hvad man nu skal kalde det) om det er moderen som person, der er klam - eller om det er hendes handling, der er klam.

Ligesom det vel er ligeså sårende at sige, at en mor behandler sit barn dårligt, som at sige at hun er en dårlig mor? Det gør garanteret lige så ondt i hjertet at høre, selvom det er handlingen - altså hendes måde at behandle barnet på - som angribes.

Men nok om det :)

Og hvorvidt der er en effekt af langtidsamning, så er det jo meget omdiskuteret. Og jeg er bestemt ikke en disipel, som prædiker om alle de gode ting ved langtidsamning.

Inden min første graviditet havde jeg et stort ønske om at amme. Der er massiv disponering for allergi i vores familie, og jeg læste side op og side ned om at amning var godt til at forebygge allergi. Og så synes jeg, at det lød nemmere end alt det flaskerengøring osv.

Jeg gik ikke ind til opgaven med ambitioner om at langtidsamme. Jeg var tilfreds, hvis jeg blot kunne amme de dengang anbefalede 4 måneder. Men det viste sig så, at jeg var en god malkeko ;) - og jeg nød den intimitet og hyggestund med det, som vi havde.

Og så tog den ene måned bare den anden. Og barnet blev jo bare en dag ældre hver aften - så det var jo ikke sådan et kulturchok, som hvis du pludselig ville lægge en 2½-årig til brystet. Det ville også føles akavet for mig.

Men dagene gik jo bare, og det var jo samme barn som dagen før - så på den måde mærkede man ikke, at barnet var et stort ammebarn. Ved ikke om det giver mening?

Og effekten af det? Tja - nu ved jeg jo af gode grunde ikke, hvordan mine børn havde udviklet sig uden den lange ammetid, men jeg kan da fortælle, at på trods af virkelig massiv allergidisponering i familien (stort set alle allergier er vist repræsenteret), så har ingen af mine 4 børn udviklet allergi.

De har heller aldrig haft f.eks. mellemørebetændelse, vrøvl med maven - eller i det hele taget været meget syge. Udover skoldkopper.

Vores to skolebørn har sammenlagt haft maks 5 sygedage på 5 år tilsammen, og vi har heller ikke oplevet sygdom ved f.eks. start i DP og BH. De er ikke snottede og pjevsede og har stort set aldrig haft feber. Tror det kan tælles på een hånd for dem alle 4 tilsammen.

MEN igen - jeg siger bestemt IKKE, at det skyldes (langtids)amningen, selvom mange vil mene, at det bl.a. er sygdomsforebyggende - for jeg ved jo ikke, hvordan det ville have været, hvis de havde fået flaske.

Og jeg er også sikker på, at masser af andre mødre kan skrive det samme om deres børn, uanset om de er blevet ammet kort eller længe eller har fået flaske.

Så ovenstående skal ikke ses som en prædiken FOR langtidsamning - og det håber jeg ikke bliver misforstået.

Og så synes jeg forøvrigt også, at man skal adskille amning og flødepiskning. Så sippet er jeg nemlig også ;)

[Barbamama]

Jeg læser hvad du skriver - men ærligt, så synes jeg egl. at det er lige sårende (eller hvad man nu skal kalde det) om det er moderen som person, der er klam - eller om det er hendes handling, der er klam.

Ligesom det vel er ligeså sårende at sige, at en mor behandler sit barn dårligt, som at sige at hun er en dårlig mor? Det gør garanteret lige så ondt i hjertet at høre, selvom det er handlingen - altså hendes måde at behandle barnet på - som angribes.

Men nok om det :)

Og hvorvidt der er en effekt af langtidsamning, så er det jo meget omdiskuteret. Og jeg er bestemt ikke en disipel, som prædiker om alle de gode ting ved langtidsamning.

Inden min første graviditet havde jeg et stort ønske om at amme. Der er massiv disponering for allergi i vores familie, og jeg læste side op og side ned om at amning var godt til at forebygge allergi. Og så synes jeg, at det lød nemmere end alt det flaskerengøring osv.

Jeg gik ikke ind til opgaven med ambitioner om at langtidsamme. Jeg var tilfreds, hvis jeg blot kunne amme de dengang anbefalede 4 måneder. Men det viste sig så, at jeg var en god malkeko ;) - og jeg nød den intimitet og hyggestund med det, som vi havde.

Og så tog den ene måned bare den anden. Og barnet blev jo bare en dag ældre hver aften - så det var jo ikke sådan et kulturchok, som hvis du pludselig ville lægge en 2½-årig til brystet. Det ville også føles akavet for mig.

Men dagene gik jo bare, og det var jo samme barn som dagen før - så på den måde mærkede man ikke, at barnet var et stort ammebarn. Ved ikke om det giver mening?

Og effekten af det? Tja - nu ved jeg jo af gode grunde ikke, hvordan mine børn havde udviklet sig uden den lange ammetid, men jeg kan da fortælle, at på trods af virkelig massiv allergidisponering i familien (stort set alle allergier er vist repræsenteret), så har ingen af mine 4 børn udviklet allergi.

De har alle sovet igennem fra de var helt spæde, og har aldrig haft f.eks. mellemørebetændelse, vrøvl med maven - eller i det hele taget været meget syge. Vores to skolebørn har sammenlagt haft maks 5 sygedage på 5 år, og vi har heller ikke oplevet sygdom ved f.eks. start i DP og BH. De er ikke snottede og pjevsede og har stort set aldrig haft feber.

MEN igen - jeg siger bestemt IKKE, at det skyldes langtidsamningen, selvom mange vil mene, at det bl.a. er sygdomsforebyggende - for jeg ved jo ikke, hvordan det ville have været, hvis de havde fået flaske.

Og jeg er også sikker på, at masser af andre mødre kan skrive det samme om deres børn, uanset om de er blevet ammet kort eller længe eller har fået flaske.

Så ovenstående skal ikke ses som en prædiken FOR langtidsamning - og det håber jeg ikke bliver misforstået.

Og så synes jeg forøvrigt også, at man skal adskille amning og flødepiskning. Så sippet er jeg nemlig også ;)

Jeg tror egentlig vi er mere på bølgelængde end først antaget ;)

Jeg vil godt lige understrege at jeg personligt IKKE synes det er ULÆKKERT at langtidsamme. Det ord, som jeg vil bruge er "underligt" og det er med stor fed streg under, at JEG ville have det underligt med det. Ikke at mødrene er underlige, og sådan set heller ikke, at deres handling er underlig. Måske kan jeg illustrere det ved at sammenligne med noget HELT andet: Sex med en af sit eget køn. Det er en MEGET mærkelig og akavet tanke for mig, men jeg synes jo ikke at bøsser og lesbiske er mærkelige, ej heller deres handlinger. Og jeg synes jo overhovedet ikke at de er ulækre. Jeg kan bare ikke rigtig forestille mig selv at have sex med en kvinde.

:btopic Den handling som jeg synes er ulækker, er den med at piske fløde og amme samtidig. Og jeg kan godt følge dit eksempel med at dårlige handlinger = dårlig mor, MEN jeg håber at eventuelle amme-mens-de-pisker-fløde-mødre herinde forstår, at jeg adskiller en klam handling og en klam person. Det er også en ulækker handling at pille næse. Men det betyder ikke at alle mennesker der piller næse er ulækre. ;) Og jeg synes jo heller ikke at én dårlig handling gør én til en dårlig mor. :) Hmm, har lidt svært ved at finde ord for det, men jeg håber at det giver bare en lille smule mening :)

I forhold til din historie kan jeg sagtens både forstå og respektere dit valg. Jeg tvivler bare tilpas meget på at det generelt gør en forskel til at jeg kan forestille mig, at jeg ville amme et stort barn. Jeg har iøvrigt ABSOLUT tænkt mig at amme (hvis jeg kan), jeg kan bare ikke forestille mig at amme et stort barn. Men jeg tror, at du rammer hovedet på sømmet med kulturchok og det med at barnet jo ikke bliver stort over én dag, men at det sker gradvist.

Jeg får det stadig lidt sært ved tanken om at skulle amme andet end et lille spædbarn, men jeg vil godt indrømme at dine indlæge har rykket mig en lille bitte smule ;) :sc

[Guest]

Jeg kunne ALDRIG finde på at flashe noget - heller ikke overfor nære venner. Jo - med et lille spædbarn, som bare ligger lige så stille og spiser, så kan jeg godt sidde i samme rum (dog ikke ved spisebordet) med en stofble som dække.

Men så snart barnet bliver så stort, at det vil trække kluden væk og begynder at møve rundt, så går jeg for mig selv. Både for ikke at blive blottet - men også for at give barnet ro til at spise uden forstyrrelser.

Jeg kan godt forstå, at du ikke vil amme et adoptivbarn. Det ville også føles akavet for mig, fordi barnet er så stort, når I ville skulle starte.

Men jeg så engang et program på tv om en mor, som skulle adoptere et spædbarn lige efter fødslen - jeg kan ikke lige huske omstændighederne. Men hun besluttede at hun ville amme det her spædbarn, og lejede derfor en brystpumpe og fik en mælkeproduktion op, så der var mælk klar til barnet, da det blev født.

Det synes jeg egl. var ret sejt. Og også lidt vildt, at det kan lade sig gøre - når der nu ikke var en graviditet forudfor amningen.

Jeg er simpelthen nød til at kommentere dette :) for jeg kan også huske, at jeg har haft set den udsendelse. Og om barnet var spæd eller ej, så ville jeg ikke amme, og det har jeg en del gode grunde til. Man skal nemlig tænke rigtig meget på barnets reaktioner og eftersom barnet kan lugte forskel på dens biologsike mors mælk og en fremmeds mælk ( det viser undersøgelser, som jeg har læst om i forbindelse med noget psykologi i den nye psykologihåndbog) så vil jeg ikke synes, at det ville gavne tilknytningen, at barnet skal drikke en fremmedsmælk, når det ovenikøbet skal opleve fremmede i resten af hverdagen (altså fremmede i starten), for barnet kan også hører den biologiske mors stemme, mens det er i maven. Det ville være for grænseoverskridende overfor både barnet og mig.

[Nummer4]

Jeg er simpelthen nød til at kommentere dette :) for jeg kan også huske, at jeg har haft set den udsendelse. Og om barnet var spæd eller ej, så ville jeg ikke amme, og det har jeg en del gode grunde til. Man skal nemlig tænke rigtig meget på barnets reaktioner og eftersom barnet kan lugte forskel på dens biologsike mors mælk og en fremmeds mælk ( det viser undersøgelser, som jeg har læst om i forbindelse med noget psykologi i den nye psykologihåndbog) så vil jeg ikke synes, at det ville gavne tilknytningen, at barnet skal drikke en fremmedsmælk, når det ovenikøbet skal opleve fremmede i resten af hverdagen (altså fremmede i starten), for barnet kan også hører den biologiske mors stemme, mens det er i maven. Det ville være for grænseoverskridende overfor både barnet og mig.

Gode tanker :)

Jeg sad faktisk også og tænkte (mens jeg skrev indlægget) om den mælk, som en ikke-gravid producerer er afstemt til barnet på samme måde som modermælk "normalt" er.

F.eks. hvis barnet fødes for tidligt - så ved kroppen helt automatisk, at råmælken skal have en helt speciel sammensætning. Men ved ovennævnte eksempel tvinges kroppen jo ud at producere noget, som ellers sker automatisk.

Interessant egl om mælken vil være lige så gavnlig i forhold til antistoffer osv.? - og hvad med de spædbørn, som får "donor" mælk på f.eks. neonatal? De får jo heller ikke altid den biologiske mors mælk. Gad vide om der er forskel på den positive effekt der - i forhold til f.eks. beskyttelse mod infektioner osv. ved biologisk kontra donormælk? Altså den positive effekt må vel næsten være der, siden man vælger at give dem det, men spørgsmålet er, om det var bedre med biologisk mælk.

Nå - jeg vrøvler vist lidt nu, undskyld. Og det er jo også en helt anden diskussion.

Men jeg kan godt se din pointe med fremmedhed :) - men det er jo så ikke anderledes, end de børn som får en fremmeds mælk på f.eks. neonatal - og her skeler man jo så åbenbart mere til modermælkens gavnlige effekt.

Men jeg kan sagtens følge dig i det med at det i hjemmets private sfære måske "skader lige så meget som det gavner" i forhold til ikke at forvirre barnet.

Og så kom jeg til at tænke på, at i gamle dage havde man jo også en "amme" som kom og ammede barnet - det har jeg det tilgengæld lidt mærkeligt med.

Jeg ville have det virkelig underligt med at amme en andens barn.

Altså var der en naturkatastrofe og barnet ellers ville dø af sult - så selvfølgelig ville jeg amme et fremmedt barn for at redde det.

Men ellers så kan jeg slet ikke forestille mig det - men det er så også igen en helt anden diskussion :)

Jeg ævler for meget, og skal da vist hellere bare gå i gang med at gøre hytten ren :D

[Nummer4]

Jeg tror egentlig vi er mere på bølgelængde end først antaget ;)

Det tror jeg måske også :)

Jeg vil godt lige understrege at jeg personligt IKKE synes det er ULÆKKERT at langtidsamme. Det ord, som jeg vil bruge er "underligt" og det er med stor fed streg under, at JEG ville have det underligt med det. Ikke at mødrene er underlige, og sådan set heller ikke, at deres handling er underlig. Måske kan jeg illustrere det ved at sammenligne med noget HELT andet: Sex med en af sit eget køn. Det er en MEGET mærkelig og akavet tanke for mig, men jeg synes jo ikke at bøsser og lesbiske er mærkelige, ej heller deres handlinger. Og jeg synes jo overhovedet ikke at de er ulækre. Jeg kan bare ikke rigtig forestille mig selv at have sex med en kvinde.

Men der er så også stor forskel på, at sige, at man selv ville have det underligt med noget - og så til at sige, at en andens handling er ulækker. Stor forskel.

Og tænk et ramaskrig det ville udløse, hvis overskriften på tråden var "sex med en anden kvinde?" - og ikke "amme en 3-årig?" ... og så svarende var fyldt med ord som klamt, ulækkert, skummelt osv. ;)

:btopic Den handling som jeg synes er ulækker, er den med at piske fløde og amme samtidig. Og jeg kan godt følge dit eksempel med at dårlige handlinger = dårlig mor, MEN jeg håber at eventuelle amme-mens-de-pisker-fløde-mødre herinde forstår, at jeg adskiller en klam handling og en klam person. Det er også en ulækker handling at pille næse. Men det betyder ikke at alle mennesker der piller næse er ulækre. ;) Og jeg synes jo heller ikke at én dårlig handling gør én til en dårlig mor. :) Hmm, har lidt svært ved at finde ord for det, men jeg håber at det giver bare en lille smule mening :)

Det giver fint mening - og jeg er helt enig :)

I forhold til din historie kan jeg sagtens både forstå og respektere dit valg. Jeg tvivler bare tilpas meget på at det generelt gør en forskel til at jeg kan forestille mig, at jeg ville amme et stort barn. Jeg har iøvrigt ABSOLUT tænkt mig at amme (hvis jeg kan), jeg kan bare ikke forestille mig at amme et stort barn. Men jeg tror, at du rammer hovedet på sømmet med kulturchok og det med at barnet jo ikke bliver stort over én dag, men at det sker gradvist.

Jeg får det stadig lidt sært ved tanken om at skulle amme andet end et lille spædbarn, men jeg vil godt indrømme at dine indlæge har rykket mig en lille bitte smule ;) :sc

Tak :)

Og jeg kunne heller ikke forestille mig at amme et stort barn, før jeg stod i det.

Ligesom jeg havde en masse andre forestillinger om moderskabet generelt og f.eks. opdragelse og kost og sovevaner m.m., hvoraf nogle af dem også har været oppe til revision, efter at jeg er blevet mor ;)

Og jeg har som nævnt også selv en grænse ved 3 år - så når barnet fylder 3, så er det slut - hvis altså ikke barnet selv har sagt fra forinden. Jeg vil aldrig gennemtvinge at amme et barn mod barnets vilje. Det kan man forøvrigt heller ikke.

Og så til slut lige en ekstra kommentar, som også illustrerer det med "kulturchokket" og som jeg tror de fleste flergangsmødre kan genkende.

Sålænge man kun har et barn, så er det jo ens lille søn/datter. Uanset om barnet er 3 uger eller 3 år. Det er stadig lille, med små hænder og et lillebitte ansigt osv.

Og så den dag, hvor man sidder med barn nr. 2 - og storebror/søster kravler op på ens knæ .. hold da op en forskel!

Jeg kan huske, at det føltes som om at min lille dreng pludselig var blevet kæmpestor på en enkelt nat. Dagen før var han en lillebitte dreng, og nu var han jo pludselig en stor 3-årig med kæmpestore hænder :blush

Og lidt på samme måde - så ville det være voldsomt, hvis 3-årig pludselig skulle ammes igen, men sådan føles det ikke, hvis barnet er blevet ammet hver dag fra fødslen af, og der ikke er et spædbarn at sammenligne med.

Jeg har således heller aldrig tandemammet - men jeg har ammet som gravid, og så har den store heldigvis selv sagt fra inden fødslen, så jeg ikke har skulle vænne fra. Men ellers havde jeg gjort det, for at sikre at der var mælk nok til spædbarnet.

[Guest]

Jeg er bange for at jeg er blevet misforstået. Jeg får ikke kvalme af folk der ammer længe! Jeg får kvalme af at blive stemplet som dårlig mor hvis ikke jeg ammer, og jeg har slet ikke indtryk af at det er sådan Nummer4 ser på det. :) Hvor længe folk ammer er deres private sag (selvom ikke alle holder det lige privat.. ;) ), og det er ikke noget jeg blander mig i. Hvis du og dit barn har det godt med det, er det da sådan det skal gøres! :)

[Nummer4]

Jeg er bange for at jeg er blevet misforstået. Jeg får ikke kvalme af folk der ammer længe! Jeg får kvalme af at blive stemplet som dårlig mor hvis ikke jeg ammer, og jeg har slet ikke indtryk af at det er sådan Nummer4 ser på det. :) Hvor længe folk ammer er deres private sag (selvom ikke alle holder det lige privat.. ;) ), og det er ikke noget jeg blander mig i. Hvis du og dit barn har det godt med det, er det da sådan det skal gøres! :)

Jeg har ikke misforstået dig - det er jo heller ikke alle besvarelser i tråden, som var meget negative og nedladende i forhold til langtidsamning.

Jeg har læst dit indlæg og har ondt af dig, fordi du står i sådan et dilemma i forhold til gerne at ville amme, men ikke "kunne". Og i dine sko ville jeg til enhver tid vælge amning fra - jeg HAR set på en bekendt, hvad et attak kan gøre. Så det ville jeg ikke risikere.