Så er det min tur

[Mistel]

Hej med jer.

Jamen, så blev det min tur. Jeg er 37 år - gammel - og har i nogle år efterhånden været diagnosticeret med pcos. Min mand og jeg har nu taget beslutningen om, at vi gerne vil være forældre.

Første spæde skridt i forhold til lægebesøg er taget og om et par uger skal vi op og undersøges for, om der kunne være andet i vejen end pcos. Bare så vi ved, hvad vi har med at gøre, inden vi går i gang med behandling etc.

Og i kølvandet følger så alle mulige tanker og følelser. Alt fra åh nej, det går aldrig, til hurra, nu skal det være. Og hvad skal vi egentlig overhovedet med sådan en skrigeballon. Er det i det hele taget ikke meget federe at tage til Thailand en gang om året? Og puha. Det er bare et rigtig stort skridt. Frygt for at skulle igennem nogle af de samme virkelige hårde forløb, som jeg har læst om herinde, og hvad nu hvis.. Føler man sig nogensinde 100% parat?

Spændt og nervøs :-)

[Barbamama]

Velkommen til! :balloons

Uha, jeg tror vi alle herinde kender alle de tanker der! Men heldigvis kan man altid fortælle om sine tanker og få råd og støtte herinde :lovebk

Håber at der ikke er andet i vejen end pcos og at I snart står med de berømte to streger!! :goodluck :bd

[MamatilJ&M]

Hej og velkommen herind :balloons

Jeg tror aldrig man bliver 100 % klar. Tvivlen bliver ved at at spøge i mit hoved engang i mellem i hvert fald. Men ønsket er så stort, og det er selvfølgelig også derfor, at vi er villige til behandling mv, for det er samtidig sindsyg hårdt.

Der mange herinde, der har pco og er i behandling, så du kan få masser af svar på spørgmål mv. Håber du bliver glad for forummet og at I hurtig vil stå med 2 steger :goodluck

[Mistel]

Tak skal I have - det er virkelig sødt af jer! :-)

[Mettemor]

Velkommen til. :balloons

Tror heller ikke man bliver 100% klar. Der vil altid være en tvivl. Vi vil gerne have nr 3 nu, men tvivler igen. Men vil bare sige at det er skønt, at være forældrer. :loveshower Ja man bliver da lidt indskrænket for muligheder. Men intet overgår at ha børn.

Held og lykke med projektet. :goodluck

[Mistel]

Hej Mettemor, ja, man burde da mene, du ved, hvad du taler om :-) Og man kan i hvert fald sige, at jeg vil mere, end jeg ikke vil.. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at fortryde, når det uigenkaldeligt er for sent.. Så jeg håber på det bedste - og glæder mig i øvrigt til at følge lidt med i jer andres liv herinde.

[Mistel]

Så er jeg netop hjemvendt fra lægen og kan fortælle, at der altså ikke er "andet" i vejen end pcos. Hurra og hold da op, der blev lige åbnet en flaske rødvin!

Jeg har fået gennemskyldet livmoderen, og hvis der er andre, der skal det, og er nervøse for det, kan jeg berolige med, at det ikke er noget særligt:-)

Så skal den endelige beslutning tages om hvornår p-pillerne skal smides, og så skal jeg i øvrigt til at stikke mig med puregon. Er ikke just vild med ideen, men... Det skal jo så åbenbart til. Jeg har sagt det før, jeg vil sige det igen - PYH!

[MamatilJ&M]

Så er jeg netop hjemvendt fra lægen og kan fortælle, at der altså ikke er "andet" i vejen end pcos. Hurra og hold da op, der blev lige åbnet en flaske rødvin!

Jeg har fået gennemskyldet livmoderen, og hvis der er andre, der skal det, og er nervøse for det, kan jeg berolige med, at det ikke er noget særligt:-)

Så skal den endelige beslutning tages om hvornår p-pillerne skal smides, og så skal jeg i øvrigt til at stikke mig med puregon. Er ikke just vild med ideen, men... Det skal jo så åbenbart til. Jeg har sagt det før, jeg vil sige det igen - PYH!

Bliver spændende hvornår I træffer besutningen. Jeg kan heldigvis nøjes med at stikke mig engang i hver cyklus - ÆL sprøjten. Men man vender sig til det. Jeg fik en grundig gennemgang i hvordan og hvorledes.

:goodluck

[Mistel]

Der var så noget "andet" alligevel.. Vi har lige fået at vide i dag, at der ikke var en eneste levende sædcelle i min mands sædprøve. De vil teste igen - bare hvis nu et eller andet mærkeligt. Vi er så fortvivlede - er der nogen løsning? Nogen der har erfaring med tesa/pesa eller hvad det nu hedder. Sæddonation? Hvis anden prøve er lige så slem som første skal han henvises til Rigshospitalet - jeg ved nu ikke, hvad de kan fortælle os, som vi ikke allerede ved...

[Mistel]

Rigshospitalet har haft lidt bedre nyheder til os - og der grund til ganske forsigtig optimisme. Vi skal i behandling med microinsemination. Vi er meget glade - lettede. Men også bevidste om, at intet er sikkert, og det er ikke sikkert vi kommer derfra med et positivt resultat. Så på den ene side er jeg stadig meget bange og ked af det, men jeg gør mig virkelig umage for at huske at være taknemmelig for de ting, der går som de skal. Som f.eks. at jeg, på trods af pcos, ser helt fornuftig ud. At mens kom på 3. dagen efter sidste p-pille var taget - og det efter 5 år på p-piller. Det er da meget godt, ikke?

Nu skal vi bare have styr på, at min mand i øvrigt er sund og rask, og så har tingene bare at flaske sig!!

:-)

[Guest Amina]

Håber for jer at det hele lykkedes og at du kommer til at stå med de berømte 2 streger :goodluck

[Mistel]

Tak, Amina :-)

[Binser]

Tror det er helt almindeligt at få en masse tankemyller når man sætter så stort et projekt i gang :)

Jeg kan huske at da jeg blev gravid med Luca og var 7 mdr henne, at jeg tænkte "hvad fanden er det egentlig jeg har rodet mig ud i", men det er den dejligste følelse i verden og man bliver 100% klar når man skal passe på en lille ny...

Håber i kommer hurtigt til de 2 streger :) :goodluck

[Mistel]

Har været på Rigshospitalet i dag og er officielt startet på nedregulering. Første pust i næsen er foretaget og jeg kan konstatere, at den hormonspray smager af - tja - kemisk dårlig ånde på dåse? Mams!

Er spændt, afventende, prøver ikke at tænke for meget på det pg kan slet ikke lade være. Har hele tiden tænkt, at min mand måske får en ekstra stor fødselsdagsgave til december... Måske:-)

Og så kan jeg konstatere at man virkelig skal være på stikkerne, når man bevæger sig i behandlingsverdenen. Bemærkede at min journal lå i et blåt omslag og tænkte - hm, jeg er sikker på lægen sidste gang lagde det i et rødt. Og ganske rigtigt var der blevet krydset af, at vi skulle i gang med IVF, selvom vi faktisk skal i gang med ICSI. Meget godt set af mig, synes jeg, når jeg nu ikke engang kender Rigets interne systemer. Og ærgerligt at det pirker til min nervøsitet over at de alligevel ikke har check på det - man hører så meget og alt det der...

[Mistel]

Er kommet så langt i processen at jeg er begyndt at tage puregon. Skal på Riget på mandag til checkup - håber alt er som det skal være.

De klumrer dog stadig i det. Jeg har ikke været der en eneste gang uden, at der har manglet noget i min journal eller noget er blevet noteret forkert ned. Jeg blev endda ringet op dagen efter jeg var blevet sat i gang med puregon, fordi de pludselig troede, at jeg slet ikke var mødt op til samtalen og i hvert fald ikke kunne se, hvilken dosis jeg var blevet sat på. Så bliver man jo slet ikke nervøs for, om man nu alligevel har fået det rigtige at vide, vel?! Men altså, de kan vel deres kram. Ikke?

[Mommy Wannabe]

Rigshospitalet har haft lidt bedre nyheder til os - og der grund til ganske forsigtig optimisme. Vi skal i behandling med microinsemination. Vi er meget glade - lettede. Men også bevidste om, at intet er sikkert, og det er ikke sikkert vi kommer derfra med et positivt resultat. Så på den ene side er jeg stadig meget bange og ked af det, men jeg gør mig virkelig umage for at huske at være taknemmelig for de ting, der går som de skal. Som f.eks. at jeg, på trods af pcos, ser helt fornuftig ud. At mens kom på 3. dagen efter sidste p-pille var taget - og det efter 5 år på p-piller. Det er da meget godt, ikke?

Nu skal vi bare have styr på, at min mand i øvrigt er sund og rask, og så har tingene bare at flaske sig!!

:-)

Den menstruation der kommer lige efter stoppet med p piller er jo en kunstig menstruation ligesom den man plejer at få når man holder pause undervejs ( altså 3 uger m piller 1 uges pause hvor mens kommer). Så den menstruation du snakker om der kom 3. dag efter du stoppede er IKKE din egen menstruation. Det er først den menstruation der kommer efter det (hvis der kommer nogen) der er din egen.

Ikke for at være lyseslukker, men jeg har selv PCOS og får hverken ægløsning eller menstruation naturligt. Jeg fik altid menstruation med p pillerne som man skal, men efter det kom intet. Håber selvfølgelig for dig at din egen mens kommer og at du også har ægløsning så baby kan komme naturligt :) Ville bare lige sige at den mens du snakker om i dit indlæg ikke gælder for andet end at du har taget p piller.

Held og lykke med projekt baby :)

[Mistel]

Jeg har været så heldig, at jeg både har haft en "rigtig" menstruation og ægløsning efterfølgende, så det er jeg ret glad for. Jeg håber, at min krop finder ud af at arte sig nogenlunde, som den skal, men jeg er udmærket klar over, at det slet ikke er sikkert, og i hvert fald - desværre - ikke er noget, der sker for alle. :(

[tsecret]

Håber du slipper for mere bøvl fra riget - de burde jo have styr på det!

Hvordan går det med at stikke dig selv?

Jeg skal også i behandling med micro-insemination næste gang - så det bliver spændende om vi snart kan følges over i gravid-forummet ;) Terminsgruppe kommer vi nok ikke i samme, da du er lidt længere henne i forløbet end mig denne gang :)

[Mistel]

Håber du slipper for mere bøvl fra riget - de burde jo have styr på det!

Hvordan går det med at stikke dig selv?

Jeg skal også i behandling med micro-insemination næste gang - så det bliver spændende om vi snart kan følges over i gravid-forummet ;) Terminsgruppe kommer vi nok ikke i samme, da du er lidt længere henne i forløbet end mig denne gang :)

Ja, skulle de ikke lige tage og ta' sig sammen! ;-)

Jeg synes, det går rigtig godt med at stikke mig. Jeg var virkelig sådan ååååh nej, da jeg sad med den sygeplejerske i mandags, men måtte tænke - nå, det blir jo nok ikke bedre end det her! Og så var det faktisk ikke særlig slemt. Jeg har for det første ikke noget særligt problem med nåle, som jeg ved mange har, og så har jeg helt konkret oplevet mere smerte ved et myggestik! Så jeg vil sige, at hvis der er nogen derude, som er meget nervøse ved tanken om at stikke sig, så tag det bare helt roligt. Nogle minutter efter indsprøjtningen svider det lidt, og så har jeg nogle blå mærker på maveskindet. Det er omfanget af forfærdelighed :-)

Jeg synes da bare, at vi aftaler, at der totalt held i sprøjten (hehe) for os begge to, så vi følges over i gravid-forummet! :-) Og tak fordi du spurgte til mig, det var rigtig sødt af dig !

[tsecret]

Ja, skulle de ikke lige tage og ta' sig sammen! ;-)

Jeg synes, det går rigtig godt med at stikke mig. Jeg var virkelig sådan ååååh nej, da jeg sad med den sygeplejerske i mandags, men måtte tænke - nå, det blir jo nok ikke bedre end det her! Og så var det faktisk ikke særlig slemt. Jeg har for det første ikke noget særligt problem med nåle, som jeg ved mange har, og så har jeg helt konkret oplevet mere smerte ved et myggestik! Så jeg vil sige, at hvis der er nogen derude, som er meget nervøse ved tanken om at stikke sig, så tag det bare helt roligt. Nogle minutter efter indsprøjtningen svider det lidt, og så har jeg nogle blå mærker på maveskindet. Det er omfanget af forfærdelighed :-)

Jeg synes da bare, at vi aftaler, at der totalt held i sprøjten (hehe) for os begge to, så vi følges over i gravid-forummet! :-) Og tak fordi du spurgte til mig, det var rigtig sødt af dig !

Det er godt du tager så let på sprøjterne - det gør virkelig det hele meget nemmere :) Jeg synes også det gør meget mere ondt at få akupunktur f.eks. men at det alligevel er en barriere lige at skulle stikke sig selv (og jeg er heldigvis heller ikke selv bange for nåle og sprøjter). Hvis man skal se på det fra den positive side, så tror jeg vi kommer ud af det hele som mere seje kvinder - vi har jo alligevel været nogle ting igennem i løbet af sådan en proces. Jeg synes også der er sådan en lidt sej stil over at kunne sige "stikke mig selv med sprøjte - aj pyt med det!".

Det er altid skønt at kunne følges med nogen som går nogenlunde de samme ting igennem som en selv synes jeg. Så jeg synes bare det er totalt sejt at der er en anden micro'er her samtidig med mig! Jeg har jo lige været igennem en IVF, og forløbet er jo egentlig det samme, men det føles alligevel lidt anderledes.

[MLM]

Velkommen og held og lykke :balloons

[Mistel]

I fredags var så dagen, hvor jeg skulle havde taget æg ud. Noget nervøs var jeg, men der kom 11 fine æg ud af det, og jeg synes ikke indgrebet var specielt slemt. Til gengæld har jeg stadig temmelig ondt i underlivet!

Min mand har meget dårlig sædkvalitet. Har leveret 1 prøve, hvor der var lidt sædceller at bruge og 1 prøve, hvor der ingen var at bruge. Så vi valgte at gamble og ikke have donor back up i fredags. Fordi det bare er rigtig vigtigt for os, at det er et fælles biologisk barn. Men ak. Det var ikke muligt at finde sæd egnet til befrugtning.

Jeg er så ked af det.

Vi valgte at fryse de 11 æg. Og ved den cyklus der kommer i maj vil vi prøve igen - denne gang med donor back up. Men som jeg forstår det, er frosne ubefrugtede æg ikke helt så stabile som befrugtede. Men det var vores valg. Og dette er konsekvensen.

Jeg har kigget min mand dybt i øjnene og spurgt ham, om han vil elske et barn, der ikke er biologisk hans lige så højt, som hvis det var. Han siger ja, og at jeg aldrig må være i tvivl om det. Men det er slemt for ham, at hans gener slutter her. Og jeg sørger med ham, for det er ikke det, han har fortjent. Han er så god ved alle der har det svært - så karma, træd nu for fanden i helvede i KARAKTER!!!

[tsecret]

Øøøv hvor er det bare træls for jer!

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige, for jeg kan levende forestille mig hvor surt det er, og hvor svært det må være for din mand. Min frygt for tiden er at de finder ud af at mine æg ikke virker ordentligt, og vi så skal tage beslutningen for om vi skal have ægdonation med mandens sæd. Jeg vil faktisk synes det er en rigtigt svær beslutning, selvom man selvfølgelig kommer til at elske barnet mindst ligeså højt!

Jeg krydser fingre for at det kan lykkes med jeres fryseforsøg - det har i fortjent!

[Mistel]

Øøøv hvor er det bare træls for jer!

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige, for jeg kan levende forestille mig hvor surt det er, og hvor svært det må være for din mand. Min frygt for tiden er at de finder ud af at mine æg ikke virker ordentligt, og vi så skal tage beslutningen for om vi skal have ægdonation med mandens sæd. Jeg vil faktisk synes det er en rigtigt svær beslutning, selvom man selvfølgelig kommer til at elske barnet mindst ligeså højt!

Jeg krydser fingre for at det kan lykkes med jeres fryseforsøg - det har i fortjent!

Tak for dine søde ord! Ja, det er ærlig talt træls. Jeg trøster mig med, at jeg så kan drikke vin i påskeferien - men kender du det, jeg havde sgu gerne undværet..

Jeg kan godt forstå, at du får tanker omkring om æggene skulle være gode nok. I princippet ville du jo så stå i præcis den samme situation, som min mand står i nu. Jeg ved ikke, om jeg har nogen rigtig gode råd. Andet end - er det en "reel" frygt, eller er det fordi man bare bliver så bekymret for alting. Hvis det er det sidste, så prøv at "tale hårdt til dig selv", når fantasien med skrækscenarierne løber løbsk. Skulle det derimod virkelig være tilfældet... Alle jeg nogensinde har talt med siger, at forældrefølelsen er præcis den samme. Min mand siger også, at han er sikker på, at vil elske det barn lige så højt, som hvis det var hans "eget". At det så biologisk ikke er det, er nok en stille sorg, man må bearbejde stille og roligt, og så huske på, at nok giver man ikke sin øjenfarve, hårfarve og fysik videre. Det man giver, er sine værdier, sin livsanskuelse, sin kærlighed. Og det er trods alt også noget. Men sorgen - den vil man have, tror jeg.

[Mistel]

Det er rigtig længe siden, jeg har skrevet noget i denne tråd. Det hele er lidt med blandede følelser. Rigtig meget af tiden er jeg glad og positiv. Noget af tiden er jeg rigtig ked af det. Resten af tiden ved jeg ikke, hvordan jeg har det...

Status er denne: Alle 11 æg der blev taget ud var egnet til frysning, så det er en enormt god nyhed, synes jeg, og bedre end gennemsnittet. Vi har lavet en donorprofil, fordi vi bare måtte se i øjnene, at det nok er den vej, det går. Selvom vi stadig håber.

Når næste mens kommer, skal jeg til at tage hormoner, så de kan styre min cyklus fuldstændig og æg kan blive sat op. Så hvis alt går vel, kommer jeg til at gå en sommer i møde som gravid.

:)