Krisserbb

Amning

23 indlæg i dette emne

Vi er ikke begyndt på projekt baby, men tænker at begynde efter jul, da vi har en meget travl sommer næste år, og at en lille baby i juli bestemt ikke ville passe alt for godt ind. Vi har ingen børn i forvejen, men håber da at ønskebarnet kommer til os (bare en enkelt tak).

Jeg har dog sagt til manden, at hvis vi bliver gravide og får barn, så vil jeg ikke amme. Jeg ved det er noget af det mest naturlige i verden og at det er godt for barnet, men bare tanken om selv at skulle amme, får mig til ikke at ville have børn. Jeg ved ikke hvorfor, men kan bare slet ikke lide tanken (får helt gåsehud bare ved at tænke på det)!! Jeg har slet ikke noget imod at andre gør det, men vil ikke selv gøre det. Er der andre der har haft tanken eller falder det jer naturligt ind? Og hvor god er modermælkserstatningen egentlig for barnet?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Personligt vil jeg gerne amme, men jeg har en veninde, der havde det ligesom dig ved hendes første barn. Der var vist en SP er "tvang" hende til at prøve lige efter fødslen, men ellers er hendes søn rent flaskebarn. Hun kunne simpelthen ikke have tanken om at amme, jeg tror måske at hun synes det var ulækkert, og så følte hun at det gav hende mere frihed at lade være med at amme. Hun havde det sådan allerede i starten af graviditeten (måske allerede inden hun blev gravid?) og selvom hun har mødt en del prædkener fra sin mor, SP, jordemoder osv, så er det gået helt fint, og hun har en sund og skøn dreng :)

Hendes barn nr to ammede hun vist i 2-3 mdr, men her gik hun også hurtigt over til MME. Ved faktisk ikke helt hvad der fik hende til at give det en chance i starten ved barn nr. 2...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg regner med IKKE at amme. Det er jeg alt for sky til, og det vil blive et helvede for både mig og en baby. Der er min søster og jeg ens. Og hun har den fineste og sødeste lille dreng. De har overhovedet ikke haft bøvl med at fodre ham op på MME. Så jeg håber, at når det bliver vores tur til at blive gravid, at de forskellige der skal blandes ind i det, vil respektere det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil helt sikkert amme - jeg ELSKER tanken om det (siger jeg nu og kommer sikkert til at få mega mange problemer). Jeg tror ikke, at jeg kan forestille mig noget mere intimt øjeblik mellem mor og barn. Vil dog lige sige, at man jo også godt kan få den samme intimitet ved at give flaske - og det gode ved flaske er jo, at man kan få farmand på banen.

Men, jeg synes, at man må gøre, som man føler bedst. Der er jo masser af børn, der er flaskebørn, så det kan man jo sagtens. Tror i hvert fald ikke, at det nytter særlig meget at prøve at amme, hvis hele ens krop strider imod - det er jo hverken rart for mor eller barn. Men måske ændrer man holdning, når det først er? Måske bliver det det mest naturlige i verden for jer, der ikke lige ser det sådan nu? Så jeg tænker lidt, at jeg synes, at man lige bør mærke efter, når man først står i situationen. Såvel som at det jo kan ende med, at jeg til den tid på ingen måde føler for det selv, eller slet ikke kan få det til at fungere.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var meget i tvivl om, om jeg ville amme eller ej. Faktisk havde jeg ikke rigtig lyst, og hældte mest til et nej. Da jeg så havde født og blev spurgt af JM om jeg ville have ham op og lagt til, tænkte jeg, at der kunne vel ikke ske noget ved at prøve. Da han først lå der, føltes det helt naturligt og "okay" så han blev liggende de næste 3 timer :) Mit råd vil derfor være, ikke at tage en beslutning 100 % lige nu, men se om det føles rigtigt eller ej, når fødslen er overstået.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er ret sikker på at jeg vil amme. For babys skyld. Lige nu føler jeg også at det kan blive ret grænseoverskridende for mig, men vil gøre alt for at det kan lykkes. Synes der er så mange fordele ved det (selvfølgelig er der også ulemper), både for mor og barn, så vil ikke gå glip af det, hvis det bare kører.

Synes du skal bestemme dig for at du vil gøre et ærligt forsøg, og hvis du slet ikke kan have med det at gøre, så må du tage den derfra :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ammer og er glad for den beslutning (har aldrig været i tvivl). Det er billigere, nemmere og sundere for barnet.

Men MME er efterhånden et rigtig rigtig godt alternativ. Barnet kan få hård mave, men det findes der midler imod. Barnet kan være mere udsat for at få allergi og dets immunforsvar er heller ikke lige så stærkt som et ammende barn. Men der er jo mange børn der kun får MME og dem jeg kender, de stortrives :)

Nå, det jeg egentlig ville skrive er at jeg flere gange under graviditeten samt efter fødslen blev spurgt om jeg gerne vil amme => personalet tager det ikke som en default at alle gerne vil amme => der må flere der har det som dig og vælger amningen fra, før de har forsøgt og indset de ikke kan amme. So, you´re not alone...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min dreng har fået MME stort set fra starten, og han har det ganske fint og trives i dag :) Jeg prøvede at amme, men han var utålmodig, og min mælk gad ikke løbe til rigtigt, så jeg blev dybt ulykkelig. Derfor ved jeg til næste barn, at hvis jeg bliver ked, så hedder det MME med det samme. Et sultent barn og en ulykkelig mor hjælper ingen parter. Det gode ved MME er også, at far kan stå op om natten og fodre, så mor får en pause. Vi var i hvert fald rigtig gode til at skiftes :) Men som en anden siger, vent og se tiden an når du står med bebs i armene :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mange tak for alle jeres svar. Rart at høre jeg ikke er den eneste. Der er ingen grund til at jeg bestemmer mig nu og som flere af jer skriver, så kan jeg jo give det en chance eller bare se tiden an, men jeg har nok mere eller mindre besluttet mig for at det ikke bliver amning, for bliver helt dårlig bare ved tanken....meget mærkeligt men det er der nok ikke noget at gøre ved. :whistling

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror personligt også at det er ret begrænset hvor meget godt amningen gør, hvis moderen ikke har lyst til det...

Jeg mener, at der har været undersøgelser, der viser at oxytocin-niveauet (oxytocin er et hormon der påvirker veer, orgasme, forelskelse og den stærke forælder/barn-følelse) kan være præcis det samme for forælder og barn, når en far (og dermed formodentlig også mor) giver flaske, som når en mor giver bryst. Så personligt tror jeg, at nærheden handler meget mere om øjenkontakt, opmærksomhed, hvordan man holder barnet, det at barnet kan høre ens hjerteslag, og følelser end om hvorvidt maden kommer ud af et bryst eller en flaske.

Så er der det der med at råmælk hjælper immumforsvaret, men der mener jeg altså - men jeg rettes gerne, hvis jeg tager fejl - at min gamle biologilærer sagde, at det er nok at amme én gang for at immumforsvaret forbedres. Fordi det handler om at barnet skal have nogle antistoffer, som er i mælken, og når de først er kommet ind, så bliver de der forevigt = de er der hverken mere eller mindre ved at amningen fortsætter. Desuden tænker jeg at barnets fysiske sundhed jo absolut ikke kun påvirkes af brystmælk/MME, men også af hvilken slags mad barnet får når det bliver større, og hvordan hygiejnen er i hjemmet.

Altså firkantet sagt: Jeg tror at et flaskebarn med opmærksom mor, rent hjem og senere hen måltider med økologiske grøntsager og fisk får det bedre, end en uopmærksom ammende mor i et beskidt hjem, der lever af øl og flødeskumskager ;)

Det er selvfølgelig sat meget på spidsen, og flaskemødre kan jo også leve af flødeskumskager, og ammende mødre kan leve vildt sundt. Min pointe er bare at der er mange faktorer man kan "skrue på" for at give sit barn det bedste, og der er amning jo "bare" én lille ting ud af MANGE!

Håber ikke at nogen bliver stødt af det jeg har skrevet her, og jeg er heller ikke 110% sikker på de mere "faktuelle" oplysninger. Bare lidt strøtanker fra mig :balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ammede de første 6 uger, men kunne ikke stille hans sult, så stoppede..

Jeg havde og har det os hvis jeg bliver gravid, kan jeg amme gør jeg det.. men hvis ikke vil jeg Ikke blive ulykkelig over det.

Det Er til dels rigtig at den første mælk er rigtig vigtig, men det Er den efterfølgende også.

Min har i dag ørebarn, og det kan til dels skyldes Han ikke fik mælk fra mig..

Der findes mange undersøgelser om hvad amning gør osv.

Jeg syntes det Er bedst for barnet at amme, men igen skal det heller ikke være for en værd pris..

Så syntes du skal når du bliver gravid få læst på det, spørger jm om dine evt bekymringer osv, tage en beslutning derfra. Eller måske aftale med dig selv du prøver, og går det ikke, jamen så har du gjort hvad du kunne.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Personligt vil jeg gerne selv amme :) Men kan jo osse være at når jeg en gang kommer så langt, at jeg føler at det kan jeg slet ikke, men så må jeg jo tage den derfra. Men håber og regner med at amme :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil gerne amme, men ikke for en hver pris. Jeg ser det ikke som noget problem hvis lillepigen skal have flaske, og for mig er det ikke noget falliterklæring hvis hun ender med flaske.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er simpelthen selve berøringen jeg ikke kan lide. Jeg har heller aldrig kunnet lide at blive aet samme sted. Feks. hvis kæresten aer mig på armen, så kan jeg næsten gå helt i panik og føle der går hul på mig. Det samme har jeg haft helt fra jeg var lille når min mor aede mig. Det er så mærkeligt, men jeg bliver helt dårlig/klaustrofobisk af det. (Nok en lille brist i min hjerne)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder godt nok ikke rart :o

Men hvad så med at ae barnet? Vil dett så ikke give samme følelse? :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder godt nok ikke rart :o

Men hvad så med at ae barnet? Vil dett så ikke give samme følelse? :unsure

Jeg har ingen problemer med at ae andre....heldigvis da. Men på mig selv kan jeg gå lidt i panik hvis der bliver aet mange gange på samme sted :klap ! Og et barn sutter sjovt nok samme sted mange gange!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ingen problemer med at ae andre....heldigvis da. Men på mig selv kan jeg gå lidt i panik hvis der bliver aet mange gange på samme sted :klap ! Og et barn sutter sjovt nok samme sted mange gange!

Ja okay, det kan jeg godt se, så... Men godt at du ikke har problemer med at ae andre. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dengang jeg var gravid med min søn, havde jeg slet ikke lyst til at skulle amme, da jeg egentlig så mine bryster som noget seksuelt. Manden og jeg blev enige om, at det fuldstændigt var op til mig, men at jeg lige skulle give det en chance. Jeg kunne altså stoppe med amningen, hvis det var for ubehageligt. Da min søn så kom til verden, var det bare så naturligt at lægge ham til, så jeg fuldammede indtil han var 4 måneder og stoppede helt med at amme, da han var 8 måneder. I perioden hvor jeg ammede kunne jeg til gengæld så slet ikke have at min mand skulle kærtegne mine bryster.

Aftalen omkring amningen gjorde mig meget tryg, så det er min anbefaling :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville amme fra starten, jeg vidste jeg var gravid. Men jeg er også adopteret og har aldrig haft nogen som jeg var biologisk beslægtet med, på det tidspunkt. Det betød så meget for mig, at få en blodsbeslægtet. Det specielle bånd, der kommer imellem mor og barn, når man ammer er helt vidunderligt. MIN krop skabte ham og MIN krop gav ham næring gjorde mig også stolt. Desværre fik jeg mindre og mindre mælk og måtte give erstatning ved siden af. Da han var 3½ måned ammede jeg for sidste gang. Jeg var så ked af det, græd faktisk og filmede det, for at huske følelsen.

Foruden det psykiske bånd, der skabes, er modermælken helt speciel skabt til dit barn og hjælper med at opbygge og styrke barnets imunforsvar. Erstatning idag er virkelig godt og børn får god ernæring af det. Så vil du ikke amme, skal du ikke få dårlig samvittighed af den grund.

Man skal dog være opmærksom på sundhedsstyrelsens anbefalinger om hvor længe man ammer. I 09 da jeg ammede, var grænsen på 4 måneder. De stoffer vi har i kroppen, tilsætning, pthalater o.a. som vi får via, tøj, mad, parfume, makeup osv. Giver vi videre via modermælken.

Men om man vil,kan, ikke vil amme synes jeg du skal vente med at bestemme. Det findes rigtig gode bøger om amning; hvordan, fordele osv. Kig på dit lokale bibliotek.

Vil I give erstatning, er det så lige pludseligt muligt for manden, at knytte bånd med bebse, når der gives mad. Min mand synes det var fantastisk, at give vores dreng mad.

Håber du kan bruge lidt af mit svar. Good luck med projekt baby. :goodluck

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan sagtens forstå at nogle ikke har lyst til at amme. Jeg har selv ikke specielt lyst, men det er mest fordi jeg synes det er belastende at skulle sidde med en brystpumpe på universitetet. Barnet skal nemlig være hjemme hos sin far mens jeg er i skole og jeg er for længe væk til at kunne undgå udmalkning.

Anyway hvis man allerede ved længe inden man overhovedet bliver gravid, at man ikke har lyst til at amme, synes jeg da det er værd at spekulere over hvorfor man har det sådan. Nu bliver jeg sikkert halshugget men måske man skulle overveje at bruge lidt penge hos en psykolog eller lignende. Det kunne jo være det egentlig handlede om noget helt andet?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Med min den ældste havde jeg det helt lige sådan som du skriver.. Ikke fordi jeg ikke ville gøre det foran folk, men jeg havde det bare så skidt med tanken om det.. Jeg gik helt i panik da hun blev lagt der og det fungerede bare hverken for mig eller hende, så hun blev flaskebarn efter 2 dage.. Det har fungeret godt, men jeg har bagefter fortrudt at jeg ikke gav det en bedre chance.. Min 2. datter ammede jeg i 10 mdr, hun ville ikke have flaske og det var bare så super nemt og jeg elskede det.. Derfor blev det også et helt naturligt valg at amme min 3. datter.. Hun blev ammet i 6 mdr, så fik hun almindelig mad og flaske...

Hvis vi skal have flere vil jeg også amme.. Jeg elsker det og nu ved jeg at det kræver lidt arbejde for at få det til at fungere, men det er det værd synes jeg..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan sagtens forstå at nogle ikke har lyst til at amme. Jeg har selv ikke specielt lyst, men det er mest fordi jeg synes det er belastende at skulle sidde med en brystpumpe på universitetet. Barnet skal nemlig være hjemme hos sin far mens jeg er i skole og jeg er for længe væk til at kunne undgå udmalkning.

Anyway hvis man allerede ved længe inden man overhovedet bliver gravid, at man ikke har lyst til at amme, synes jeg da det er værd at spekulere over hvorfor man har det sådan. Nu bliver jeg sikkert halshugget men måske man skulle overveje at bruge lidt penge hos en psykolog eller lignende. Det kunne jo være det egentlig handlede om noget helt andet?

Hehe... du bliver ikke halshugget :bask Det kan sagtens være det er noget psykologisk, men jeg har egentlig ikke et problem med at jeg ikke vil amme (så det ville bare være spildte penge :whistling ). Min mor ammede både mig og min bror, så det er ikke fordi det er uvant. Min mands søskende og min lillebrors kæreste ammede/ammer også, men tror simpelthen det er en eller anden mærkelig form for klaustrofobi.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dengang jeg var gravid med min søn, havde jeg slet ikke lyst til at skulle amme, da jeg egentlig så mine bryster som noget seksuelt. Manden og jeg blev enige om, at det fuldstændigt var op til mig, men at jeg lige skulle give det en chance. Jeg kunne altså stoppe med amningen, hvis det var for ubehageligt. Da min søn så kom til verden, var det bare så naturligt at lægge ham til, så jeg fuldammede indtil han var 4 måneder og stoppede helt med at amme, da han var 8 måneder. I perioden hvor jeg ammede kunne jeg til gengæld så slet ikke have at min mand skulle kærtegne mine bryster.

Aftalen omkring amningen gjorde mig meget tryg, så det er min anbefaling :)

Jeg har det lidt på samme måde. Det bliver lidt for seksuelt på en eller anden måde. Min mand har sagt at det er helt op til mig om jeg vil eller ej. Det er trods alt mig "det går ud over".

Nu må vi se om jeg kommer på andre tanker(først skal vi lige i gang med PB og så går der jo som minimum 9 måneder ekstra)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER