Sign in to follow this  
Followers 0
Guest lohan

Jeg har lyst til at skrige

43 posts in this topic

Jeg har lyst til at skrige.

Jeg har da jeg var alene ,betalt mig til at blive insimineret 9 gange,uden held. Minn drøm og ønske om at få endnu et barn er kæmpe stort! Jeg møder så min nuværende kæreste som efter et lille år, spørger om jeg ikke vil have et barn sammen med ham..Jeg bliver lykkelig,sikke en erklæring ! Vi går igang med projekt baby,og efter 6 måneder lykkedes det endeligt,vi er godt klar over at det faktisk lykkedes os pænt hurtigt( jeg er 39 år.derfor regnede vi fra start med at projektet kunne trække lidt ud)

Vi blev enorm stolte,glade ,ja,nærmest lykkedlige da vi fik set den lille spire for første gang...samtidig med glæde og smil og store forventninger,var vi også nervøse..ville denne graviditet nu gå som den skulle? Der skete så det at jeg her i 7 uge aborterede...Rent fornuft mæssigt ved vi at årsagen jo sandsyndligvis var, at der var noget galt med fosteret,men det gør ikke sorgen mindre, og denne oplevelse gør absolut ikke en kommende graviditet fyldt med mindre angst. Hvorfor få lov at opleve glæden,når den bliver taget fra en igen? Jeg har lyst til at Skrige,jeg har lyst til at skælde ud,men det hjælper jo nok ikke.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Tak,det er sødt af Jer..kram kan man altid bruge og forståelse...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

det er virkelig hårdt sådan noget.. jeg turde heller ikke glæde mig før jeg havde overstået de 12 uger og havde været til NF-scanning.. så jeg forstår dig udemærket.. 10000 kram herfra :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram og en masse :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja det er ikke retfærdigt og jeg kender følelsen. Prøv igen hurtigt, altså prøv med det samme igen. Der er langt større chance for en ny graviditet, når man lige har været gravid. Det er måske slet ikke der du har tankerne. Men jeg har altid følt at det var nemmere at komme over de spontane aborter når jeg gik i gang med det samme igen. :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Min kæreste og jeg er helt klar til at forsøge igen med det samme,man får en "power" af sådan en oplevelse her,man bliver gal og denne oplevelse skal under ingen omstændigheder få en til at give op,man vil vise hele verden at man godt kan!

Morpige..har du haft flere spontane aborter?...og har det været muligt for dig/Jer at gå gennem den graviditet der lykkedes uden alt for meget angst for at det skulle gå galt igen?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min kæreste og jeg er helt klar til at forsøge igen med det samme,man får en "power" af sådan en oplevelse her,man bliver gal og denne oplevelse skal under ingen omstændigheder få en til at give op,man vil vise hele verden at man godt kan!

Morpige..har du haft flere spontane aborter?...og har det været muligt for dig/Jer at gå gennem den graviditet der lykkedes uden alt for meget angst for at det skulle gå galt igen?

Hej Lohan, Det har lykkedes os at gå igennem 1 graviditet hvor det ikke gik galt :) Men ikke uden nervøsitet. Men jeg er også meget hårdt ramt med 31 SA/MA'ere - 15 før og 16 efter og siden 2008 har der så ikke været nogen graviditeter. Måske lidt biokemiske. Men de går hurtigt i sig selv.

Problemet er jo også alderen og at æggene bliver dårligere og dårligere. Jeg har både en genfejl og mangler et stof der holder på fostret. Men jeg bliver 41 i december og vi har ikke opgivet endnu. Vi prøver nu donoræg i Prag.

Du har prøvet 9 gange med egne æg... satte de sig ikke fast? Eller nåede du at teste positiv inden?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg blev insimineret med donor sæd,fik ikke taget mine æg ud og sat op igen,min gynækolog vurderede at det ville kunne lykkedes på denne måde,altså at donor sæden selv fandt vej til et af mine æg og så skulle det ellers gå på normal vis derfra..det gjorde det så desværre bare ikke.

Held og lykke til dig og din mand. Håber på det bedste .

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg blev insimineret med donor sæd,fik ikke taget mine æg ud og sat op igen,min gynækolog vurderede at det ville kunne lykkedes på denne måde,altså at donor sæden selv fandt vej til et af mine æg og så skulle det ellers gå på normal vis derfra..det gjorde det så desværre bare ikke.

Held og lykke til dig og din mand. Håber på det bedste .

Mange tak Lohan :)

Og held og lykke til dig også.

Jeg vil sige bare klø på, og evt. kan du tage lægen med ind i en udredning :goodluck

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

:goodluck Held og lykke med næste forsøg :goodluck

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Ved hvordan du har det :kram havde selv en SA for en lille måneds tid siden... og inden da en MA i december sidste år... Vi kæmper for at blive gravide hurtigst muligt igen... :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

tak og al held og medvind til Jer også :balloons

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram

Øv, jeg var igennem det samme lige efter jul og mistede også omkring uge 8. Jeg var virkelig ked af det og begyndte at få mange tanker om det overhovedet kunne lykkes for os igen. Har nogle helbredsmæssige ting, der gjorde en vellykket graviditet usandsynlig - og så har jeg meget sjældne ægløsninger oven i (er heller ikke heeelt ung længere) og lægen gav os ikke særlig store chancer. MEN i marts havde jeg ÆL igen og sørme om der ikke var gevinst denne gang, så hold ud!!

Mange hilsner

Solskin

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Solskin :rolleyes Det var dog en dejlig beretning..du fik mig faktisk til at smile. Tusind gange tillykke :hurra

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram2

Ved helt hvordan du har det. I morgen er det 4 uger siden jeg begyndte at bløde, der var jeg 6+1, knap 1 uge senere viste det sig, at det var en MA og ikke en SA som forventet, så fik lavet en udskrabning ugen efter blødningen var begyndt. Det er svært og der er mange følelser i det. Jeg kender godt lysten til at skrige, og tror bare man skal sørge for at bearbejde det, som man nu bedst kan det. Jeg har stadig gode og dårlige dage, men ved også at det er en proces jeg skal igennem. Vi er mange herinde, som gerne støtter - håber snart I har heldet med jer igen :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg bliver lige nød til at spørge..en MA betyder medicinsk abort ik?

Og også tanker og medvind til Jer,ønskebebs :rolleyes

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg bliver lige nød til at spørge..en MA betyder medicinsk abort ik?

Og også tanker og medvind til Jer,ønskebebs :rolleyes

Tak :kram2

Der er også mange forkortelser - jeg synes selv det er en jungle :rolleyes MA er i dette tilfælde (og såvidt jeg ved generelt brugt herinde ;)) om en missed abortion, på godt dansk en mistet abort, hvor fosteret er død, men alligevel er blevet siddende i livmoderen. Jeg fik lavet en kirurgisk abort for at få fjernet fosteret, da de ikke mente en medicinsk abort var et alternativ i og med jeg havde blødt i næsten en uge, da de konkluderede, at fosteret var død.

Laaang historie - hvis du har tid og lyst, så kan du kigge forbi min "Vejen til vores ønskebebs" -tråd, det var et langt forløb med mange op- og nedture :( Men det er om at se fremad ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for hjælpen :o)

Jeg undre mig over at man ikke bliver scannet ved spontan abort,netop for at få vished om alt er ude...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hov,der var vist noget der forsvandt der??

Jeg kan undre mig over at man ikke bliver scannet ved spontan abort ,netop for at være sikker på at alt er kommet ud?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hov,der var vist noget der forsvandt der??

Jeg kan undre mig over at man ikke bliver scannet ved spontan abort ,netop for at være sikker på at alt er kommet ud?

Jeg fik ondt i maven og blødningen tog til, og det var først der jeg blev skannet - også fandt de ud af, at det ikke var en SA (spontan abort), men en MA :( Jeg var jo hos lægen den dag jeg begyndte at bløde, og han ville rigtig gerne have haft mig henvist til en skanning, men han havde ikke haft held til at overbevise sygehuset om at det var nødvendigt - også fordi jeg kun var 6+1, så han ville kun følge HcG, så de var sikre på at det faldt som det skulle.

Hvis du er usikker og måske føler der kan sidde noget tilbage, så synes jeg da du skal spørge om en skanning, så I er sikre på, at der ikke sidder noget :unsure

Uvisheden og usikkerheden på fremtiden er den værste, også er jeg synes jeg også det er et stort slag for min kvindlighed, som jeg føler er fuldstændig lig 0. Også kan alverdens søde og velmenende ord ikke dække for den følelse som jeg skal forlies med psykisk. Men det er om at se fremad :)

Håber snart I har heldet med jer igen :goodluck - også burde man vist følge eksemplet med bare at køre på igen så snart blødningen er stoppet, der er da flere som tabte samtidig med mig, som er gravide igen :)Så den med hormonerne gør det lettere er vist ikke en skrøne :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram

Rigtig mange gange held og lykke - håber snart der er bid igen :bd

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0