Barbamama

Åbenhed omkring det at prøve?

36 indlæg i dette emne

Hmm, jeg er bare ikke god til at holde kæft, når jeg glæder mig til noget... Har allerede fået sagt til flere medstuderende at jeg småsatser på at vi begynder projekt baby når Brian er færdiguddannet... Og også til jer herinde... Men jeg er jo ikke 100% sikker på at Brian vil starte dér eller om han godt vil vente lidt.

Og jeg kan allerede mærke nu, at jeg vil have MEGET svært ved ikke glædestrålende at fortælle alt og alle om det, når jeg på et tidspunkt tager den sidste p-pille. Og når det det så lykkes...

Og det er jo dejligt at snakke om, men omvendt, så er jeg også bange for at lægge unødvendigt pres på mig selv (og min mand) :unsure Og tænk hvis det nu ikke lykkes, at det bliver svært at blive gravid, eller hvis man mister, eller hvis vi bare får kolde fødder og lægger projektet på hylden lidt igen?

Ville jo faktisk helst at jeg kunne holde 100% tæt (og måske ikke engang være "offentlig" med det herinde - måske have en undercoverprofil) og så først sige noget efter NF scanning... Årh, men det er jo bare ikke realistisk når det er mig :whistling

Hvor "gode" har I andre været til at holde det lidt hemmeligt, og hvor meget har I ønsket at holde det hemmeligt?

Vil meget gerne høre nogle erfaringer både fra jer der snart starter pb, jer der er igang, jer der er gravide og selvfølgelig dem der har født :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Sidst var vi meget ærlige, gode venner, familie, selv familie lidt ude vidste alle at vi var begyndt PB efter brylluppet. De vidste også at vi nok ville have svært ved det grundet pcos. Synes faktisk det var rart for folk var meget støttende og spørge med hvad min gyn sagde osv. og vi slap for de der "skal i ikke snart igang" Vi fortalte det i uge 9 at vi ventede os og folk var ellevilde. Jeg så ingen gund til gemme det til efter 12 uge for tabte vi, ville de så bare vide hvorfor jeg var trist.

Den her gang siger mik han vil vente til efter 12 uge (det dagde han egentlig også sidst) men jeg som dig jeg har bestemt ikke lyst til at gå med min glæde alene. Taber jeg fosteret fortæller jeg det alligevel til de folk jeg kender. JEg tror vi venter til uge 9-10 stykker igen men for mandens skyld han har ikke lyst til at alle ved det.. han er meget mere lukket og bære følelser langt inde..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har faktisk ikke holdt det hemmeligt. Jeg har snakket meget åbent med mine nærmeste veninder og min mor og det, og det synes jeg faktisk er rigtig rart. På den måde er jeg sluppet for "skal I da ikke også snart have nogle børn" og "Iiihhh, det ville bare være så hyggeligt, hvis I snart fik nogle børn" og kommentarer som dem. Og når jeg så bliver gravid en dag, så får de det også meget hurtigt at vide. Og hvis jeg mister eller, der går meget lang tid før det lykkes for os, så tror jeg at det bliver lettere at snakke om, fordi jeg ikke skal sætte dem ind i hele situationen inden. Mine veninder tager det faktisk rigtig pænt og glæder sig til den dag de skal være "mostre" og spørger også forsigtigt ind til PB en gang i mellem.

Jeg har ikke fortalt det til nogen af dem, jeg går i klasse med. Det er ikke så meget fordi, det skal være hemmeligt, men mere fordi "det rager ikke dem".

Jeg synes I skal gøre det, I har det bedst med. Det kan også være rigtig svært at holde en hemmelighed i meget lang tid...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da vi ventede vores første, fortalte vi det ret hurtigt til den nærmeste familie, fordi vi var så glade! Er ikke engang sikker på, at jeg havde nået til første lægebesøg, inden vi fortalte det :rolleyes Venner og resten af familien fik det at vide, da jeg var 3 mdr. henne :)

Vi er gået i gang med PB her i sidste måned, og vi har ingen planer om at fortælle, at vi øver i hærdigt på at lave en lillebror/lillesøster, for vi ved ikke, hvor lang tid det tager. Den beslutning er taget, fordi vi ikke vil lægge unødig pres på os selv, og så undgår vi, at folk spørger til, om jeg er blevet gravid. Folk ved dog, at vi gerne vil have et barn mere på et tidspunkt :) Når så jeg endelig bliver gravid med den næste, så har vi også en plan om, hvordan vi vil fortælle folk nyheden ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kan egentlig godt følge dine tanker, men vi havde faktisk kortene ret tætte ind til kroppen omkring var havde startet projekt ønskebebs :) Vi var enige om, at vi formentlig ville ende i en form for "konkurrence" med min mands yngste søster, hvis for mange vidste, at vi forsøgte at blive gravide (det er en længere historie hvorfor, men kort fortalt, så er hun ret fokuseret på, at hendes børn skal være de yngste i familien). Derudover så har Hans' familie allesammen haft utroligt lette ved at blive gravide, så der har igennem flere år være de famøse spørgsmål, om ikke vi snart skulle igang med at have nogle børn - også fordi Hans jo har to fra tidligere, vi har begge afsluttet vores uddannelser og har arbejde plus vi blev gift sidste år, så det er ligesom alligevel i kortene, at det var næste skridt ;) Når folk har spurgt, så har de fået beskeden, at det kommer når det kommer.

Jeg havde delt det med jer herinde, da projektet blev skudt i gang plus 2 af mine nærmeste veninder vidste det - var simpelthen nødt til at dele min frustration over de manglende II med nogle, desuden så var det også en mærkelig verden at bevæge sig ind i :o men på den gode måde :D

Lige inden vi opdagede, at jeg var gravid nåede jeg også at dele min frustration med min mands ældste søster, og hun blev ellevild, da hun fik atvide, at vi forsøgte - og hun fik da også en sms samme dag, som vi fandt ud af, at jeg gravid. Vi nåede at fortælle hele familien om graviditeten om søndagen, som jeg begyndte at bløde om tirsdagen :( Sp vi tog lige turen forfra. Det er selvfølgelig en lettelse, men det er langt fra alle som ved, at det udviklede sig fra at være en spontan abort, til at vi faktisk har måtte have fjernet fosteret kirurgisk da det jo var død. Nogle enkelte ved det, primært min familie og dem fra min mands familie som har spurgt, hvordan det går. Mine veninder som kendte til graviditeten ved det selvfølgelig også. Ellers regner vi med at informere folk efterhånden som vi taler med dem ved forskellige lejligheder.

Når vi forhåbentlig står med II igen, så er vi enige om, at vi bevare det som en hemmelighed mellem os indtil vi har været til NF-skanning.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg delte pb med min søster og mine 4 bedste veninder... Resten holdt vi det hemmeligt for. Jeg troede det ville blive meget svært for os, for min søster og mand er i gang med at prøve på 4 år... Så jeg ville ikke lægge et unødvendigt pres på mig selv.

Det lykkedes så efter 6 måneder og tror vi fortalte det til de allernæsmeste da jeg var 8 uger henne... Resten fik det af vide efter nf netop for at skulle undgå at skulle gå den tunge vej rundt hvis det nu ikke gik. Delte med dem jeg også ville dele det med hvis det gik galt..

Hvad der er rigtigt for dig kan du selv bedst afgøre.. Men ja i kan nok forvente en masse spørgsmål hvis det nu tager lang tid

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der var ingen der vidste at vi påbegyndte PB for et år siden... Men eftersom vi har aborteret to gange, så tror jeg at både mandens og min familie (forældre og søskende) og vores nærmeste venner ved, at vi prøver, men det er ikke noget vi taler om... Både manden og jeg er enige om, at vi skal have set hjerteblink på en scanning før end vi fortæller vores familie at vi venter os, når vi en gang (forhåbentlig) bliver gravide igen :) Jeg synes simpelthen at det var alt for hårdt første gang, hvor vi var nødt til at ringe rundt til den nærmeste familie og fortælle dem om aborten :( Denne gang er det kun vores forældre, der har fået det at vide - og så har jeg talt med mine veninder om det, da vi var sammen i fredags....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har indtil videre holdt det HELT hemmeligt! En veninde ved at jeg har smidt p-pillerne, men jeg har bare sagt at det er en slags forberedelse til når vi ENGANG skal til at prøve ;)

Tror først vi vil fortælle det til de nærmeste, hvis vi får svært ved at blive gravide.

NÅR vi så endelig bliver gravide, er der nok nogle enkelte der får det at vide med det samme. Min mor og min bedsteveninde, får det nok at vide. Egentlig også min kærestes mor, men hun er enormt dårlig til at holde på hemmeligheder, så måske ikke alligevel :)

Ellers tror jeg først vi fortæller det når vi er over 12.uge.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså min mand og jeg valgte ikke at delagtiggøre det, at vi var startede med projekt baby. Tror der var noget ubevidst, som fortalte os, at det ikke ville lykkes. Vi valgte netop ikke at sige noget, hvis nu det ikke ville lykkes for os.

Vi fortalte heller ikke noget om adoptionsprojektet, da vi gik i gang med det (eller jeg fortalte jo om det herinde, og til kollegaer, samt mine forældre, da jeg havde et behov for at snakke om det) for at skåne os selv, hvis vi ikke blev godkendte. Vi hemmeligholdte det faktisk for venner og min mands familie helt frem til vi stod på ventelisten.

For os handlede det om, at vi bor i en mindre by, og oplever det stadig meget tabubelagt, det at man ikke kan få børn, derfor ønskede vi ikke, at folk skulle vide noget, før vi var sikre på, at vi var godkendte og havde taget den beslutning....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi fortalte det ikke til nogen, da jeg blev gravid.

Men et par af vores gode venner måtte vi dog bekende kulør overfor allerede omkring uge 6, da vi skulle ses. Og normalt plejer vi ikke at være tilbageholdende med vin og drinks i deres selskab, så de lagde hurtigt 2 og 2 sammen. Det samme med min fætter og hans kone, de havde bemærket, at vi en dag hos dem havde byttet vinglas, så pludselig havde jeg et tomt glas og Martin et fyldt, da de kom tilbage fra køkkenet. Vi troede ellers ikke, at det var noget de ville lægge mærke til :rolleyes

Men summa summarum så var vi af den mening, at vi ikke frivilligt ville sige noget om at vi havde startet projekter ej heller at der var bonus før NF.

:balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har 3 børn og jeg hører altså til dem der ik ka holde mund, så de fleste omkring mig har fået besked ca 5 minutter efter testen var positiv. Jeg har altid tænkt, at hvis det sku gå galt vil jeg hellere ha opbakningen end lide i hemmelighed. Til gengæld har det kun været den nærmeste veninde eller to som har vidst at jeg ønskede/prøvede at blive gravid, nok fordi det er noget jeg ikke havde lyst til at debattere med andre, når nu jeg selv og partneren havde taget den beslutning.

Dybest set har jeg stadig rigtig svært ved at forstå at folk ikke ønsker at nogen skal vide det før scanningen selv om jeg respekterer det, vi er jo forskellige. Men fx var jeg eneste i familien som vidste da min svigerinde havde en spontan abort sidste år og det syns jeg var synd, oveni at hun havde det svært, at skulle prøve at skjule det. De fortalte heller ikke noget anden gang før maven ku ses (De har en dejlig lille bebs nu). Tanken om at det sku være flovt eller pinligt hvis man siger at man vil ha barn og så ikke kan eller det ikke går som det skulle syns jeg er underlig gammeldags. Samtidig er det selvfølgelig en nem måde at slippe for at argumentere for noget hvis man ikke taler om det. Man kan jo risikere at alle mulige mennesker pludselig har en mening de syns man skal høre. Så ja, hver må vælge hva de har det bedst med.

Kh Sofie

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg er 7+2 idag og den eneste som ikke ved det efterhånden er min bonusdatter på 6 år. vi vil gerne vente med at sige noget til hende når vi har et scanningsbillede at vise hende så hun kan kigge på det og vide hun skal være storesøster.

jeg ville egentlig gerne have ventet med at fortælle nogle det før jeg havde været til NF men jeg var så glad og overrasket at jeg ikke kunne holde mund. :D og jeg fortryder det ikke for det er så meget nemmere bare at kunne sige det lige ud hvis der er noget man tænker over i forhold til graviditeten. eller bare snakke om det når man har lyst til det. :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Planen var at ingen skulle vi noget om vores babyprojekt, men sådan er det ikke helt gået.. Min mor ved det - jeg blev simpelthen nød til at dele det med hende. :)

Og så ved tre af vores nærmeste venner det - hvilket er en lidt spøjs historie og bestemt ikke planlagt! Få dage før vi havde taget beslutningen om at vi ville til at lave baby, havde vi vennen (J) forbi, som skulle ordne noget med vores nye bærbare - der ser han så at jeg har babyklar som favorit, og spørger hvad hulen det skal betyde - jeg kunne heldigvis ærligt sige, at det altså bare var for at stille min forum-afhængighed, og at vi da skulle have børn en dag, men at det slet ikke var endnu. Hehe. Der gik så tog dage, og så ville vi i gang :rolleyes Men men.. I weekenden havde vi så vennerne på besøg, og HVER gang der blev nævnt noget med baby kiggede J på mig med et lille grin på. Vi ender så i byen, og da vi beslutter at tage hjem, udbryder Allan i fuldskab "Så går vi sgu hjem og laver nogle babyer!!" - og så var det sgu ikke nemt at bilde dem andet ind. :D Reaktionen fra dem alle (deriblandt min bedste veninde) var helt fantastisk, så på det punkt var det da superfedt, men jeg ville nu helst ha' holdt det hemmeligt.

Men nu er det altså heller ikke flere der skal vide det!!

NÅR vi så bliver gravide, tror jeg ikke vi kan vente med at fortælle de nærmeste det. Så vores forældre, søskende og nærmeste venner får det nok at vide så snart vi ser dem. Og alle andre først efter NF scanning. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har faktisk ikke holdt det hemmeligt. Jeg har snakket meget åbent med mine nærmeste veninder og min mor og det, og det synes jeg faktisk er rigtig rart. På den måde er jeg sluppet for "skal I da ikke også snart have nogle børn" og "Iiihhh, det ville bare være så hyggeligt, hvis I snart fik nogle børn" og kommentarer som dem. Og når jeg så bliver gravid en dag, så får de det også meget hurtigt at vide. Og hvis jeg mister eller, der går meget lang tid før det lykkes for os, så tror jeg at det bliver lettere at snakke om, fordi jeg ikke skal sætte dem ind i hele situationen inden. Mine veninder tager det faktisk rigtig pænt og glæder sig til den dag de skal være "mostre" og spørger også forsigtigt ind til PB en gang i mellem.

Jeg har ikke fortalt det til nogen af dem, jeg går i klasse med. Det er ikke så meget fordi, det skal være hemmeligt, men mere fordi "det rager ikke dem".

Jeg synes I skal gøre det, I har det bedst med. Det kan også være rigtig svært at holde en hemmelighed i meget lang tid...

Jeg kunne også have skrevet det her indlæg :)

Det var ingen hemmelighed, at når vi var blevet gift, ville vi prøve at lave en baby. Det vidste stort set alle. Da det så ikke gik helt som ventet, og det viste sig at vi skulle omkring en gynækolog, hormoner og IUI, så vidste min mor og søstre og de nærmeste veninder det. Sørens forældre fik det også af vide, men det var først da vi havde været ved gyn og IUI var planlagt. Jeg havde det sådan, at det fyldte så meget for mig, at det ville være umuligt for mig at rumme det selv. Dem der vidste, at vi prøvede og fik hjælp fik stort set af vide med det samme, at det var lykkedes - de spurgte jo automatisk ind til det når vi sås.

Min chef vidste også, at vi prøvede - jeg var jo en del væk til scanninger og akupunkturbehandling, så det var svært at undgå. Han fik det af vide da jeg var ca. 7 uger henne. Det blev dog først officielt på arbejde efter NF.

Jeg er sådan en der fortæller åbent om mig selv og mit liv, og PB og de op- og nedture det har bragt med sig, er ingen undtagelse. Og jeg ønsker det heller ikke anderledes.

Det er kun dig selv der kan mærke hvad der er rigtigt for dig. Jeg synes godt der kan være en tendens til, at man 'bør' holde det hemmeligt og det synes jeg er lidt synd. Det er det rigtige for nogen og helt forkert for andre :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres gode svar!!! Dejligt at høre at folk gør det lidt forskelligt, og at jeg ikke er den eneste der har svært ved at holde kæft med gode nyheder. :) Ved dog stadig ikke helt hvad jeg helst vil mht. PB :unsure

Det er kun dig selv der kan mærke hvad der er rigtigt for dig. Jeg synes godt der kan være en tendens til, at man 'bør' holde det hemmeligt og det synes jeg er lidt synd. Det er det rigtige for nogen og helt forkert for andre :)

Det er nok lige præcis dén der har fået mig til at tvivle lidt på, om jeg skulle have været bedre til at tie stille. Synes det virker som om at "alle" først melder ud når de har været til NF. Og jeg er faktisk et meget åbent menneske og kunne også godt tænke mig at glæde mig med alle mine nære i så lang tid af graviditeten som muligt :7himmel Men omvendt, ved jeg også at jeg nogle gange er så åben at jeg fortryder det bagefter, så er (stadig) lidt i tvivl hvordan jeg skal gribe det an med PB...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har fortalt til to veninder, at vi er i gang med PB. Den ene, fordi hun selv er gravid og har presset på - jeg skulle da også :blabla Jeg vidste, at jeg kun ville finde enorm glæde der. Den anden veninde er jeg stadig i tvivl, om det nu var en god idé at fortælle det. Hun er mega skruk, og de prøver. Ville nødig have hun så mig som "konkurrence", men vi har kendt hinanden så længe. Kunne simpelthen ikke holde kæft.

Så har jeg fortalt det her. And that's it!

Det er vigtigt for mig, at det forbliver sådan. Jeg tror, det til dels handler om mit syn på det: Sker det, så sker det, og sker det ikke, var det bare ikke meant to be, måske passede vores gener simpelthen ikke sammen. Og det har jeg det ok med og behøver ikke få pisket en stemning op af fx familiemedlemmer, hvis de ved, at jeg har smidt p-pillerne. Så hellere lade dem blive i troen om, at vi er frivilligt barnløse forever.

Med hensyn til at fortælle det, hvis vi når så vidt. Uha jeg tror, det vil blive svært at skjule. Jeg har endnu ikke i venners eller families selskab takket nej til rødvin. De vil vide hvor med det samme, og jeg tror bare ikke, jeg har lyst til at holde sådan en glæde for mig selv :toot

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil helst ikke have, at der er nogen vi kender der ved, at vi er gået igang. Jeg ved, at så vil der være et pres fra nogle medlemmer af både min og min mands familie som jeg ikke vil kunne klare, slet ikke hvis det så ikke kan lykkes.

Min mand er dog typen der er nødt til at fortælle den slags til nogen. Han fortalte allerede sine kolleger i december sidste år, at vi havde snakket om, at vi gerne ville have børn. Også selvom det så tog 8 måneder før han så synes vi skulle droppe pillerne. Og så fortalte han sin søster det mindre end en halv time efter vi var blevet enige om at begynde <_< jeg håber bare inderligt at hun ikke fortæller svigermor det, for så flytter jeg i hvert fald langt væk fra al civilisation, for hun er lidt for desperat efter at blive ung farmor :unsure og det pres overlever jeg ikke.

Men jeg har nu alligevel behov for at komme ud med det på en eller anden måde, hvilket også er en af grundene til, at jeg har oprettet en profil herinde :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

En anden grund til at vi ikke fortæller at vi prøver, er også at vi gerne vil have at det skal være en stor overraskelse. Og den vil vi gerne have på video. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da jeg var gravid med Kira kunne jeg SLET ikke holde kæft og vi fortalte det til min mor som den første inden vi tog den laaange tur til jylland og fortalte hans mor og stedfar det. Det var egentlig meningen at de var de eneste der skulle vide det indtil NF var overstået, men Maria her kunne da ikke holde kæft og afslørede det så på facebook. Men denne gang SKAL det holdes hemmeligt indtil vi har været til NF, for jeg vil gerne over abortgrænsen så jeg ikke skal høre på dumme kommentarer om at det er for tidligt efter Kira blev født og at jeg skulle få en abort osv. Og så håber vi da på at det vil lykkes i første hug, for så bliver NF næsten lige før jul. Og så vil vi nemlig afsløre det juleaften :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmmm altså jeg har forstået spørgsmålet som "om man holder selve perioden imens man prøver at blive gravid hemmelig", men synes der er mange som svarer med den første periode hvor man er gravid?!

Vi har holdt det hemmeligt indtil vi havde en positiv test. Har dog mistet temmelig mange gange, så tror ikke folk har været i tvivl. Til gengæld har vi sagt det ret hurtigt når den først var der.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

En anden grund til at vi ikke fortæller at vi prøver, er også at vi gerne vil have at det skal være en stor overraskelse. Og den vil vi gerne have på video. :)

Ej hvor fedt med video! Det ville jeg også elske at have :loveshower Menøh... Hvordan har I lige tænkt jer at krejle at tænde videokameraet uden at de opdager noget? Det er måske normalt hos jer at filme "bare fordi"? (Vil seriøst gerne have et tip, hvis du har, for hvis jeg begyndte at filme mine forældre "bare fordi" så ville de STRAKS gætte hvad der var igang).

Da jeg var gravid med Kira kunne jeg SLET ikke holde kæft og vi fortalte det til min mor som den første inden vi tog den laaange tur til jylland og fortalte hans mor og stedfar det. Det var egentlig meningen at de var de eneste der skulle vide det indtil NF var overstået, men Maria her kunne da ikke holde kæft og afslørede det så på facebook. Men denne gang SKAL det holdes hemmeligt indtil vi har været til NF, for jeg vil gerne over abortgrænsen så jeg ikke skal høre på dumme kommentarer om at det er for tidligt efter Kira blev født og at jeg skulle få en abort osv. Og så håber vi da på at det vil lykkes i første hug, for så bliver NF næsten lige før jul. Og så vil vi nemlig afsløre det juleaften :D

Det ville da også være frygteligt at sige? :o Håber det flasker sig, så I kan fortælle det juleaften. :loveshower

Hmmm altså jeg har forstået spørgsmålet som "om man holder selve perioden imens man prøver at blive gravid hemmelig", men synes der er mange som svarer med den første periode hvor man er gravid?! Vi har holdt det hemmeligt indtil vi havde en positiv test. Har dog mistet temmelig mange gange, så tror ikke folk har været i tvivl. Til gengæld har vi sagt det ret hurtigt når den først var der.

Du har til dels ret... ;) Jeg har nok mest fokus på om man kan holde "prøve-perioden" hemmelig, fordi det er det "stadie", jeg selv er ved at bevæge mig ind i. Men jeg vil meget gerne høre erfaringer med åbenhed/hemmelighed på alle "stadier". :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi holdte selve det at vi prøvede, hemmeligt netop fordi vi ikke gad høre dumme kommentarer om at vi skulle vente til vi havde været sammen i flere år. Det føltes bare rigtigt for os begge. Og det er en af de ting som jeg slet ikke fortryder. Hun blev lavet den dag vi blev forlovet, så det kunne ikke være en bedre kærlighedshistorie. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Desværre er en masse vi kender stadig utilfredse med at vi er sammen og har fået Kira, så de kommentarer kunne nemt komme

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi holdte selve det at vi prøvede, hemmeligt netop fordi vi ikke gad høre dumme kommentarer om at vi skulle vente til vi havde været sammen i flere år. Det føltes bare rigtigt for os begge. Og det er en af de ting som jeg slet ikke fortryder. Hun blev lavet den dag vi blev forlovet, så det kunne ikke være en bedre kærlighedshistorie. :)

Ej hvor fint :loveshower

Desværre er en masse vi kender stadig utilfredse med at vi er sammen og har fået Kira, så de kommentarer kunne nemt komme

Øv, hvor træls... :( Håber folk bliver sødere til at støtte jer når I får nr 2 :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det håber jeg også på Meggers. Så vi krydser fingre :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER