Posted September 8, 2011 Først og fremmest, tillykke med at du nu kan få ro og kan koncentrere dig om din psyke. :kram2 Om du nogensinde affinder dig med det, det er jo individuelt. Jeg håber det for dig. Jeg er barn af en førtidspensionist, min far er meget svagsynet og får en gedin hovedpine hvis han skal lave for meget. Min far var en meget aktiv erhvervsmand, var chef og levede et meget selvstændigt liv. Han har haft meget svært ved at affinde sig med sit nye liv, det på trods af at han har vidst dagen ville komme, da han som 13 årig fik en hornhindetransplantation og vi vidste den ikke ville holde livet ud. Min far har forsøgt at få så godt et liv som han kunne og er meget aktiv i handicappolitik på lokal og landsplan. Det har givet ham indhold og værdi i livet. Om det er det liv han har ønsket, nej det er det ikke og det har været meget svært for ham. Jeg kan forstå at du har en forbi og en psykisk sygdom, derfor kan det jo selvsagt være vanskeligt for dig at engagere dig sammen med andre mennesker. Nu har du roen og den skal du så finde ud af hvad du skal bruge til, giv dig selv tid og så kommer det nok, lige det der er godt for dig og din familie. :kram2 Min far blev førtidspensionist da jeg var 14/15 år, det var da ikke skide sjovt, men så forfærdeligt var det altså heller ikke. Nu har jeg altid været enormt stolt af min far og synes han klarer sit handicap til ug, det har hjulpet mig, men sådan kan alle jo ikke være. Jeg tror det gælder om, at støtte dine børn også i de sværre tanker og acceperer at alt ikke er lige så sjovt når man har en syg forældre. Share this post Link to post Share on other sites