Babyprojekt som arbejdsløs

[Banshee]

I weekenden talte vi med nogen venner omkring projekt baby.. Alle er godt klar over, at jeg ønsker børn, og at det er min kæreste som vil vente..

Min kærestes gode ven, vil også have børn og der er det hans kæreste der vil vente - det accepterer han, fordi de begge er studerende og de rent økonomisk gerne vil være i arbejde og være "sikret".. Begge sagde at jeg var egoistisk, fordi jeg ønskede børn mens jeg var arbejdsløs, og at jeg da hverken ville have råd til det ene eller det andet..

I dag, sidder jeg så og tænker.. Jeg søger jobs, og der er bare INTET - talte med en skoleleder, som opfordrede mig til at søge, men samtidig gjorde opmærksom på at de søgte en mandlig engelsklærer - og det lever jeg sleeeet ikke op til ;) Jeg tænker jo at det vender om nogle år - regner da virkelig ikke med at gå og være arbejdsløs resten af livet ;) Men jeg synes jo at det rent praktik er smart, at gå gravid eller være på barsel, mens man "venter" på job og lærer mangel.. Altså, ved de ikke skal tage hensyn til det - men kan da forestille mig de godt kan regne ud at jeg snart skal have et barn eller 3, og det jo heller ikke ligefrem i disse sparetider er noget som de ser som et kæmpe plus..

Men hvad synes I? Er det egoistisk og uansvarligt at ville have et barn, når jeg er på dagpenge og kæresten er studerende?

Det skal i øvrigt lige siges at rent økonomisk har vi ingen problemer umiddelbart og vi bor meget billigt, men godt nok i en toværelses men med masser af plads til et barn :)

[Lapooh]

Jeg vil ikke sige at det er egoistisk, men vil tro at i nok kommer til at side lidt hård i det, men ikke sagt at det ikke kan køre rundt.

-og det kan jo også være at der går lang tid (selvom jeg ikke håber det)før i står med en positiv GT, så ville der jo være mulighed for at du har fundet et fast job.

[Banshee]

Jeg vil ikke sige at det er egoistisk, men vil tro at i nok kommer til at side lidt hård i det, men ikke sagt at det ikke kan køre rundt.

-og det kan jo også være at der går lang tid (selvom jeg ikke håber det)før i står med en positiv GT, så ville der jo være mulighed for at du har fundet et fast job.

Selvfælgelig kommer vi til at sidde hårdt i det, men rent økonomisk tror jeg ikke vi får vildt store problemer.. Vi kan lige nu spare op, og vi bruger "bare" penge som vi vil - og vi har stadigvæk plus på kontoen.. Så med lidt økonomisk fornuft, og mindre opsparing ville vi kunne få en hverdag med et barn til at løbe rundt. Vi har en opsparing, som er øremærket til NÅR vi engang vil have et barn - altså til barnevogn, tilbehør, seng osv osv osv.. Så det er heller ikke noget vi skal til at spare op til.

[Lapooh]

Kan slet ikke forstå du er blevet kaldt egoistisk, når du fortæller at i faktisk har taget jeres forbehold. Så kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle kunne begynde baby projekt selvom der ikke er fast job indblandet.

Nogen gange skal man vist bare lytte til sig selv og lukke lidt af for hvad omverden siger..

[Verdier]

Jeg synes man selv skal mærke efter hvad det er man vil og så stræbe efter det.. Du er på ingen måde egoistisk.. Jeg har længe forsøgt at blive gravid og det har bare ikke passet på noget tidspunkt.. Men men, nu er jeg altså gravid.

Jeg er lige nu ansat i et projekt - på en større institution - som ophører når jeg skal på barsel, og med de fyringer der også sker indenfor mit område, kan jeg godt regne ud at de ikke vælger mig til at blive fast ansat på selve institutionen.. Men så må jeg bruge min barsel på at søge job og så må vi tage den derfra..

[Banshee]

Jeg må indrømme jeg også blev paf.. Netop fordi vi rent faktisk har tænkt en del over det.. Vi har kendt hinanden i 4 år, vi har lavet en upser, som desværre endte i en abort - men det gav os jo en ide og en form for afklaring i forhold til hvad vi ville.. Vi fik afstemt drømmene hvis man kan sige det sådan.

Lige nu, er det største problem i vores forhold faktisk at jeg gerne vil have børn NU og han vil vente.

Yderligere er han færdig på HF om et år, og vil arbejde nogle år - til han kommer ind til politiet. Men når jeg bor på Fyn og han så skal gå i skole på Sjælland, kan jeg godt regne ud at om et par år, kommer der en periode hvor det bliver hårdt.. Og hvis han ikke er særlig meget hjemme i hverdagene har jeg ikke lyst til at være alene med et spædbarn - det er nok trods alt nemmere med et barn på måske 2-3-4 år..

Er der nogen herinde som har stået i en lignende situation, og alligevel planlagt baby?

[MLM]

Børn kommer aldrig når det er meste belejligt. Og man kan ikke planlægge sig ud af alt.

Om man er egoistisk eller ej, det er op til en selv hvad man syntes.

Der er jo også folk som får børn på kontanthjælp og det er jo mindre, en hvis man kan få det til at løbe rundt er det jo ligemeget hvad folk tænker :balloons

[Banshee]

Børn kommer aldrig når det er meste belejligt. Og man kan ikke planlægge sig ud af alt.

Om man er egoistisk eller ej, det er op til en selv hvad man syntes.

Der er jo også folk som får børn på kontanthjælp og det er jo mindre, en hvis man kan få det til at løbe rundt er det jo ligemeget hvad folk tænker :balloons

Helt enig.. Det overraskede mig bare at blive kaldt egoistisk.. Egentlig havde jeg lyst til at smide den tilbage - for lige nu ville jeg jo have masser af tid - ligesom mit forhåbentlig kommende job, giver mig en vis frihed til ekstra tid med børnene da jeg kan arbejde meget om aften.. Så havde da lyst til at "give igen" og sige det er egoistisk af dem at vente, til hun er uddannet LÆGE, og derfor ikke har tiden til et barn når hun arbejder.. Men sagde heldigvis intet ;)

Jeg mener da også nogen er "FOR" egoistiske, fx hvis man har meget gæld, ikke kan få det til at løbe rundt, er psykisk syg osv osv.. Så kan jeg da også tænke "Okay, der er ikke meget overskud" - men.. Alt i alt, handler det for mig lige så meget om man har kærligheden, trygheden og er moden nok til at tage ansvaret - også er det ligegyldigt om man er på kontanthjælp eller bor i en 1 værelses..

[Guest cupiditas]

vi begyndte på projektbaby for et års tid siden og der havde jeg job i en butik ikke langt fra hvor vi bor, men efter vi havde prøvet lidt tid blev vi enige om at jeg godt kunne begynde at studere når mit drømmestudie startede op og nu har jeg været studerende i ½ års tid og vi prøver stadig.

jeg syntes ikke du er egoistisk, i har jo tænkt over det og der er ingen der kan dømme en på det. hvad der er rigtigt for dem er nødvendigvis ikke rigtigt for jer, det har jeg selv mærket efter jeg kom på SU, der var mange der hentydet til at så gik der jo lang tid for vi skulle have børn, men for os passer det rigtig godt også når barnet på et tidspunkt kommer... forhåbentligt snart :bd

håber også for jer at i snart har gevinst :bd

[Banshee]

vi begyndte på projektbaby for et års tid siden og der havde jeg job i en butik ikke langt fra hvor vi bor, men efter vi havde prøvet lidt tid blev vi enige om at jeg godt kunne begynde at studere når mit drømmestudie startede op og nu har jeg været studerende i ½ års tid og vi prøver stadig.

jeg syntes ikke du er egoistisk, i har jo tænkt over det og der er ingen der kan dømme en på det. hvad der er rigtigt for dem er nødvendigvis ikke rigtigt for jer, det har jeg selv mærket efter jeg kom på SU, der var mange der hentydet til at så gik der jo lang tid for vi skulle have børn, men for os passer det rigtig godt også når barnet på et tidspunkt kommer... forhåbentligt snart :bd

håber også for jer at i snart har gevinst :bd

Håber lige vi venter med gevinsten - til kæresten siger god for det :P :whistling Nu har vi lavet en upser, og jeg har med min eks lavet en upser.. Så satser på 3. gang bliver den planlagte gang, og hvor barnet så bliver siddende :goodluck

[Klitgaard1990]

jeg synes ikke det er egoistisk...

jeg havde gået hjemme siden jeg gik ud af folkeskolen og da jeg blev gravid havde jeg ingen indtægt og kæresten blev kort efter fyret og kom på dagpenge og har været det stort set lige siden.. og jeg er så på kontanthjælp nu fordi vi manglede penge til at kunne flytte sammen. og som min jordemoder sagde "der er ikke mange der vil ansætte en gravid som står og skal på barsel om 6 mdr".. og selvom min kæreste har en masse gæld som vi afbetaler på og vi samtidig sidder med en husleje på 7375 kr. så synes jeg da at vi klarer det skide godt.. der skal selvfølgelig tænkes lidt over hvad vi køber osv pga der bliver afviklet så høje beløb til de forskellige ting som min kæreste skylder, men vi har da både fået råd til en barnevogn til 4000, en leandervugge som vi købte brugt til 1700.. og samtidig har vi været ude og spise ca. 1 gang om måneden. og vi har været ude og bowle og har lige været en tur på bakken hvor vi måtte låne penge ud til min søster og svoger.. men vi klarer os da perfekt og har en fryser fyldt med kød og spiser faktisk ret godt og det hele..

så hvis i er klar til det, så spring ud i det..

vi var i tvivl om vi kunne klare det, men det kører bare skide godt.. og børnepengene bliver KUN brugt på hende, for det er hendes penge så hun kan få nye ting, s¨det er ikke fordi vi nasser på hende på den måde eller bruger hendes penge til at overleve..

[Fru-Nielsen]

Som jeg forstår der på jeres situation, vil jeg ikke kalde dig egoisktisk. Det lyder til, at I har fint overskud i hverdagen på trods af studie og arbejdsløshed. Det er ikke indtægstformen der afgører hvor godt eller dårligt folk er stillet, det er måden de bruger pengene på. :)

Generelt er jeg fortaler for, at man har en forholdvis stabil økonimi når man vælger at sætte børn i verden, men der er også bare en realitet, der siger, at man ikke altid kan føle sig sikker. Men på en eller anden måde, plejer folk jo alligevel at komme i gennem det. :)

Så med jeres økonomi og opsparing havde jeg sat børn i verden uden at føle mig det mindst egoisktisk.

Hmm.. Er det at sætte børn i verden ikke altid egoistisk på et eller andet plan?? Det er jo for sin egen skyld man gør det, og fordi man gerne selv vil. Det er vel ikke for at lave endnu en skatteyder? ;) Nå.. Slut med lommefilosofien.. haha.

[Guest Sebastians-mor]

Så længe økonomien kan hænge sammen er det vel ikke egoistisk. Ville de ikke også mene det var egoistisk at få et arbejde og så annoncere 1 mdr. efter at man venter sig?

Jeg synes det er fornuftigt at have et arbejde man kan vende tilbage til, men hvis det ikke passer sammen så må børnene komme før. Som du selv siger kan du udnytte tiden nu som er dårlig til at få arbejde til at være på barsel, det er vel meget fornuftigt.

[majse86]

Øv. Bliver så ked af det og vred over at læse sådan noget! Hvem tror de lige at de er?

Jeg føler mig så også personlig ramt, da jeg netop er en "sølle kontanthjælps modtager" der holdes fast i systemet. Kommunen anerkender at jeg er for syg til fleks, men at jeg er for ung til førtidspension. Derfor har jeg nu været "holdt gidsel" og afventet afgørelse i min sag i over to år! Nej, vi har ikke meget at gøre godt med og ingen fin opsparing. Min kæreste har et arbejde langt under hans evner og dette er ikke en fast stilling, men et vikariat hvor han gør alt han kan for at få nok timer. Typisk ses vi kun 2-3 gange i ugen lige nu, da arbejdet ligger i den anden ende af fyn! Der er bare ikke arbejde lige nu! Så det er vilkårene. Og man er ikke doven, ugidelig og mindre værd fordi man er kontanthjælps modtager! Det er meget muligt at jeg ikke vil kunne købe min(e) unge® en Iphone i ti års fødselsdagsgave, men jeg kan give dem en masse kærlighed og lære dem værdien i ting. Lære dem at yde en aktiv indsats for at opnå hvad de ønsker og lære dem hvad penge egentlig er værd! Og penge har nu engang aldrig nogensinde kunne købe lykke! Tit ser jeg faktisk en modsat tendens.

Så mit svar må blive et stort og rungende NEJ.

PS. mener selvfølgelig ikke at folk der sidder godt økonomisk ikke kan lære sine børn det samme eller være gode forældre. Blot at det ikke er penge der gør dig egnet eller ej.

[finken]

Jeg kan SLET ikke se problemet og ja du har helt ret. Den veninde får SK*DE travlt når hun er færdiguddannet. Jeg er selv studerende og min mand er nyuddannet OG vi har lige købt hus. Banken synes da absolut ikke det er noget problem og det gør vi heller ikke.

[MLM]

Helt enig.. Det overraskede mig bare at blive kaldt egoistisk.. Egentlig havde jeg lyst til at smide den tilbage - for lige nu ville jeg jo have masser af tid - ligesom mit forhåbentlig kommende job, giver mig en vis frihed til ekstra tid med børnene da jeg kan arbejde meget om aften.. Så havde da lyst til at "give igen" og sige det er egoistisk af dem at vente, til hun er uddannet LÆGE, og derfor ikke har tiden til et barn når hun arbejder.. Men sagde heldigvis intet ;)

Jeg mener da også nogen er "FOR" egoistiske, fx hvis man har meget gæld, ikke kan få det til at løbe rundt, er psykisk syg osv osv.. Så kan jeg da også tænke "Okay, der er ikke meget overskud" - men.. Alt i alt, handler det for mig lige så meget om man har kærligheden, trygheden og er moden nok til at tage ansvaret - også er det ligegyldigt om man er på kontanthjælp eller bor i en 1 værelses..

Sorry to say men det rammer mig meget at du skriver og mener at man ikke har tid og overskud til et barn fordi man arbejder meget.

Og det er jo lige så fordomsfuldt som hun siger at i ikke har råd.

Men enden af det, er vel at det drejer sig om at gøre hvad man føler for og hvad man kan stå inde for. Sålænge man føler sig stærk nok til at give barnet det som det har brug for. Er det fint for mig :balloons

[MLM]

jeg synes ikke det er egoistisk...

jeg havde gået hjemme siden jeg gik ud af folkeskolen og da jeg blev gravid havde jeg ingen indtægt og kæresten blev kort efter fyret og kom på dagpenge og har været det stort set lige siden.. og jeg er så på kontanthjælp nu fordi vi manglede penge til at kunne flytte sammen. og som min jordemoder sagde "der er ikke mange der vil ansætte en gravid som står og skal på barsel om 6 mdr".. og selvom min kæreste har en masse gæld som vi afbetaler på og vi samtidig sidder med en husleje på 7375 kr. så synes jeg da at vi klarer det skide godt.. der skal selvfølgelig tænkes lidt over hvad vi køber osv pga der bliver afviklet så høje beløb til de forskellige ting som min kæreste skylder, men vi har da både fået råd til en barnevogn til 4000, en leandervugge som vi købte brugt til 1700.. og samtidig har vi været ude og spise ca. 1 gang om måneden. og vi har været ude og bowle og har lige været en tur på bakken hvor vi måtte låne penge ud til min søster og svoger.. men vi klarer os da perfekt og har en fryser fyldt med kød og spiser faktisk ret godt og det hele..

så hvis i er klar til det, så spring ud i det..

vi var i tvivl om vi kunne klare det, men det kører bare skide godt.. og børnepengene bliver KUN brugt på hende, for det er hendes penge så hun kan få nye ting, s¨det er ikke fordi vi nasser på hende på den måde eller bruger hendes penge til at overleve..

Den sidste bemærkning ang. Børnepenge er bare ikke ok jeg tror ikke der er nogle forældre som ønsker at være afhængig af børnepenge. Og hvis de er fred være med det, det kommer jo ikke os andre ved.

Eks hjemmehos os får August det vi skal bruge plus hundrede andre ting, når vi har brig for køber jeg det.

Børnepengene går bare på vores fælles konto og vi tænker ikke mere over det.

[Klitgaard1990]

Den sidste bemærkning ang. Børnepenge er bare ikke ok jeg tror ikke der er nogle forældre som ønsker at være afhængig af børnepenge. Og hvis de er fred være med det, det kommer jo ikke os andre ved.

Eks hjemmehos os får August det vi skal bruge plus hundrede andre ting, når vi har brig for køber jeg det.

Børnepengene går bare på vores fælles konto og vi tænker ikke mere over det.

jeg kender flere der bruger børnepenge på rejser til dem selv eller lover børnene noget når børnepengene kommer, og at de så ikke får det alligevel.. hvilket jeg ikke synes er iorden.. børnepenge er i vores hoveder (mit og mandens) penge til børnene.. for at de kan få det de har brug for.. og ikke bare for at supplere til husholdningen..

[finken]

Jeg synes nu ikke det er en fordom men nærmere en kendsgerning. Nu kender jeg jo ikke det pågældende par, men vi har mange i omgangskredsen der arbejder meget og der er da ingen tvivl om at det påvirker børnene negativt. Jeg synes det fungerer bedst, hvis det kun er den ene part der er karrieremenneske (arbejder over 45 timer).

[Nitzen1987]

Nu er jeg jo selv arbejdsløs og gravid, så nej jeg synes ikke at du er egoistisk! Der er vel aldrig noget tidspunkt hvor et barn kommer 100% belejligt... Jeg tænker lidt at jeg får et halvt års pause (hvor jeg er på barsel), hvorefter jobsituationen forhåbentlig har vendt sig, så det ikke ser så sort ud. Jeg ville nok have det lidt dårligt med, at få et job for så 3 måneder senere at skulle fortælle, at jeg er gravid og de må sende mig på barsel. Det er da heller ikke godt for elevern at få en helt ny lærer som de så har i ½ år for, at hun derefter går på barsel og så vender tilbage et år senere... Hvis du og kæresten er enige om babyprojekt, så synes jeg absolut ikke, at det egoistisk! :)

[Barbamama]

Jeg kan som udgangspunkt ikke forestille mig nogen, der ønsker sig et barn og ikke samtidig ønsker det bedste for det, og derfor tænker jeg at man "pr definition" IKKE er egoistisk når man vil have et barn. Agtigt. :) Så kan der være tilfælde der er mere fornuftige end andre, men jeg synes ikke nødvendigvis at det er mere fornuftigt at få et barn mens man er i arbejde, ens mens man studerer - eller omvendt. Jeg synes bare det handler om at have tænkt situationen igennem, og det lyder det jo til at I har :)

Hehe, det blev vist lidt rodet, men pointen: Nej, jeg synes ikke du er egoistisk :)

Ps. Ved godt at det er lidt offtopic, men sagde hun godt nok at de søgte en MANDLIG engelsklærer? Det er da pissediskriminerende, må de godt det??? :blink

[MLM]

Jeg synes nu ikke det er en fordom men nærmere en kendsgerning. Nu kender jeg jo ikke det pågældende par, men vi har mange i omgangskredsen der arbejder meget og der er da ingen tvivl om at det påvirker børnene negativt. Jeg synes det fungerer bedst, hvis det kun er den ene part der er karrieremenneske (arbejder over 45 timer).

Hvordan kan du Difinere hvordan det påvirker børnene?

Jeg syntes det er fint hvis det fungere for jer at det kun er den ene som har en karriere.

Sådan fungere det bare ikke hos os

Hjemme hos os arbejder vi begge meget.

Jeg holder på mit arbejde så jeg henter imellem halv fire fire og er famile indtil puttetid og så arbejder jeg lige lidt mere når der er ro i huset og min mand gør det samme. Vi tager gerne ud at rejse et par dage og tager maks timer i den forbindelse og er forældre fuld tid når vi kommer hjem.

Jeg tror netop fordommene omkring der arbejder meget kommer fra folk som ikke gør. Det er ikke første gang jeg har skulle forsvare det vi gør. Men August har to glade forældre som har overskud rent tidsmæssigt samt økonomisk.

Vi køber ikke vores barn, eller nummer to som er på vej. August har nogle ting som andre børn ikke har og omvendt.

[MLM]

jeg kender flere der bruger børnepenge på rejser til dem selv eller lover børnene noget når børnepengene kommer, og at de så ikke får det alligevel.. hvilket jeg ikke synes er iorden.. børnepenge er i vores hoveder (mit og mandens) penge til børnene.. for at de kan få det de har brug for.. og ikke bare for at supplere til husholdningen..

Ok men sætter i så pengene på en seperat konto, og alt hvad i køber til jeres barn bliver trukket derfra?

Jeg syntes det er ok at pengene bliver brugt til husholdning og bliver medregnet i folks budget, sålænge barnet eller børnene ikke mangler noget. At man lover børnene noget og ikke holder, er jo en helt anden snak.

Skal lige høre om i bor i eget hus?

Eks. Da vi købt vores hus skulle vi have 17000 til forbrug i mdr efter alt var betalt og det havde vi kun på det tidspunkt hvis vi regnede bp ind i vores budget da jeg var på barsel og derved dp. Og jeg ved at der er rigtig mange de gør som os.

[Guest Sebastians-mor]

Hvordan kan du Difinere hvordan det påvirker børnene?

Jeg syntes det er fint hvis det fungere for jer at det kun er den ene som har en karriere.

Sådan fungere det bare ikke hos os

Hjemme hos os arbejder vi begge meget.

Jeg holder på mit arbejde så jeg henter imellem halv fire fire og er famile indtil puttetid og så arbejder jeg lige lidt mere når der er ro i huset og min mand gør det samme. Vi tager gerne ud at rejse et par dage og tager maks timer i den forbindelse og er forældre fuld tid når vi kommer hjem.

Jeg tror netop fordommene omkring der arbejder meget kommer fra folk som ikke gør. Det er ikke første gang jeg har skulle forsvare det vi gør. Men August har to glade forældre som har overskud rent tidsmæssigt samt økonomisk.

Vi køber ikke vores barn, eller nummer to som er på vej. August har nogle ting som andre børn ikke har og omvendt.

Det er rigtig dejligt at det fungerer for jer og det lyder som om i er meget bevidste om at have tid til familien og det er rigtig vigtigt.

Jeg er barn af 2 karrierer mennesker, min mor var direktør det meste af min barndom og min far var chef. De rejste rigtig meget og kom ofte sent hjem. De har altid forsøgt at jonglere familieliv og arbejdsliv og valgte at jeg skulle være enebarn netop for at have tid til mig (At der så kom en søster da jeg var 18 år var ikke planlagt, men gik heller ikke ud over mig :) )

Jeg havde tit en far i Belgien og en mor i Sverige/Norge, det hang kun sammen fordi min farmor og farfar tog rigtig meget over og jeg har tilbragt mange dage og nætter hos min farmor og farfar og alle mine venner kendte dem. Det gav mig noget andet, men jeg savnede mine forældre.

Jeg er først blevet bevidst om mit savn da jeg blev voksen, min far er idag blevet førtidspensionist da han er blind (Han er dog meget aktiv i frivilligt arbejde), men min mor arbejder stadig rigtig meget og hun trives rigtig godt med det og det dejligt.

Min barndom har dog gjort at jeg selv har truffet nogle helt andre valg. Jeg er blevet opdraget til at gøre karriere. Jeg er uddannet socialrådgiver og der har været en forventning om at jeg videreuddannede mig eller blev chef el lign.

Da jeg fik Sebastian blev jeg mere og mere bevidst om at det ikke er hvad jeg ønsker, jeg er så heller ikke spor glad for mit arbejde, jeg trives når jeg er noget for min familie. Vi har derfor truffet det valg at flytte til Tyskland og jeg skal være hausfrau :-)(der er så også andre grunde til vores valg) Jeg har mulighed for at videre uddanne mig hvis lysten skulle komme. Min mand har lysten til at gøre karrierer og han er også den der tjener pengene her i familien.

At være hausfrau ville aldrig have været det rigtige valg for min mor, hun ville være gået helt amok, hun elsker sit arbejde og gør at hun trives og derved tives vores familie og det er rigtig vigtigt. Jeg har dog altid følt der skulle prioriteres mellem mig og arbejde og det er ikke altid mig der vandt. Når jeg rigtig har brug for det så stiller min mor op og jeg har et rigtig godt forhold til hende og min far så på den konto er vi ikke gået glip af noget, deres valg er bare ikke en mulighed for mig.

[finken]

Hvordan kan du Difinere hvordan det påvirker børnene?

Jeg syntes det er fint hvis det fungere for jer at det kun er den ene som har en karriere.

Sådan fungere det bare ikke hos os

Hjemme hos os arbejder vi begge meget.

Jeg holder på mit arbejde så jeg henter imellem halv fire fire og er famile indtil puttetid og så arbejder jeg lige lidt mere når der er ro i huset og min mand gør det samme. Vi tager gerne ud at rejse et par dage og tager maks timer i den forbindelse og er forældre fuld tid når vi kommer hjem.

Jeg tror netop fordommene omkring der arbejder meget kommer fra folk som ikke gør. Det er ikke første gang jeg har skulle forsvare det vi gør. Men August har to glade forældre som har overskud rent tidsmæssigt samt økonomisk.

Vi køber ikke vores barn, eller nummer to som er på vej. August har nogle ting som andre børn ikke har og omvendt.

Det kan jeg med sikkerhed sige da børnene selv fortæller hvor meget de savner forældrene og bliver kede af det når mor eller far igen skal arbejde over. Jeg er selv barn af en far der ikke var ret meget hjemme og det var rigtig hårdt og jeg savnede ham meget.

Vi har/tager begge lange akademiske uddannelser, der gør os i stand til at arbejde 30 timer begge to og stadig ikke undvære noget økonomisk. Det er det perfekte senarie for os. Det er selvfølgelig dejligt at det fungerer for jer, men for mit vedkommende ville jeg ikke have det overskud som jeg får i en 30 timers stilling. Det betyder dog ikke at jeg ikke er karrieremennesker, men som forsker er det sjældent nødvendigt at arbejde mere end 37 timers og ofte kan man nøjes med mindre.