At vælge familie fra

[Nafrimi]

Jeg har længe været irritabel når det drejer sig om et bestemt familiemedlem. Intet jeg gør, eller har gjort er godt nok.

Vedkommende mistede sin ægtefælle for nogle år tilbage, og har derefter givet mig hvad der føles som en kold skulder. Og inden nogen foreslår at det er fordi h*n er i sorg over at miste sin ægtefælle så burde det vel være ved alle h*n er sådan og ikke kun mig og mine børn ?.

H*n har aldrig vist den helt store interesse i børnene, og når snakken endelig falder på dem så skifter h*n emne lynhurtigt så h*n kan lovprise alle fortræffelighederne hos 2 andre børn i familien og slippe for at høre på hvad jeg havde at sige om mine børn.

Selv på skype når jeg en sjælden gang ringer op til vedkommende afviser h*n mine børn fordi h*n meget hellere vil tale med mig om det jeg nu kan hjælpe vedkommende med. På trods af at Nanna står og har en masse hun vil fortælle. Prøv dog i det mindste at sige HEJ istedet for bare at afvise hende fra start...

H*n viser en stor interesse i mig og mine børn når h*n er sammen med andre, sålænge h*n ikke skal beskæftige sig med nogen af os.

Igår blev jeg gjort opmærksom på at h*n bestemt ikke brød sig om at jeg var SF'er, og fordi det står på min facebook at jeg er SF'er så h*n sig nødsaget til at slette mig som ven derfra. Fair nok h*n ikke vil have mig som ven på facebook, men kald dog tingene ved rette navn istedet for at komme med sådan en lam undskyldning.

Skal lige siges at der er andre familiemedlemmer der ikke deler samme politiske overbevisning som vedkommende og de slettes ikke.

Selv da jeg i Januar købte en opvaskemaskine der blev h*n fornærmet og følte trang til at give mig en skideballe over at h*n syntes jeg brugte mine penge forkert.

Vedkommende er MEGET stædig, påståelig og helt uden for pædagogisk rækkevidde når noget ikke går efter vedkommendes næse. Bliver decideret fornærmet hvis man formaster sig til at tro eller tænke anderledes end vedkommende.

Jeg er nok ikke, og bliver nok aldrig tilgivet for at mine to yngste ikke er døbt i en kirke men blot er navngivet. Jeg har ihvertfald måtte høre for det nogen gange.

H*n har ringet til mig ca. 5 gange i år, og kun en af gangene spurgte h*n til om jeg og børnene havde det godt. Ellers er det kun når h*n skal bruge hjælp til computer eller lign. at vedkommende ringer.

H*n er blevet inviteret til mit hjem flere gange, men har hver eneste gang fundet en undskyldning for at blive væk. Enkelte gange har undskyldningen været reel, men de andre gange skinner det igennem at h*n fandt noget der var mere interessant end os.

Selvom det giver mig en knude i maven at skulle vælge et familiemedlem fra, så kan jeg samtidig mærke at det er det rigtige.

Man vælger ikke selv sin familie, og det bør give retten til at vælge dem fra ?.

Jeg har slettet og blokeret vedkommende på facebook nu, så h*n ikke kan se min profil, billeder eller andet.

Men det er jo nok mig der er til grin eftersom jeg har forsøgt at holde fast i noget familie der med al tydelighed ikke var interesseret. Har jo godt vidst det længe set i bakspejlet, men har valgt at tie og kun når det var værst ringet til min mor for at hælde vand ud af ørerne. Tror ikke engang min mor ved hvor slemt det har været med dette familiemedlem...

Skal lige siges at det der er skrevet her kun er toppen af isbjerget.

Det er ikke et tæt familiemedlem. Vi har været (troede jeg), men det stoppede for flere år siden.

Beklager manglende smileyer. Synes ikke de var passende.

Det blev lidt rodet, men respekt hvis du nåede så langt...

[Guest Diden]

Bare dét at du selv skriver at det føles som det rigtige at vælge vedkommende fra burde jo bevise det hele..

Viser vedkommende reel interesse igen for dig og dine børn på et senere tidspunkt kan i tage det derfra.. Men som det er lige nu synes jeg bestemt ikke du skal finde dig i at blive behandlet på den måde. Du er i din gode ret til at vælge vedkommende fra!

[Andromeda]

Øv det lyder godt nok kedeligt hvad du skriver. :-(

Jeg synes også det lyder som underlig opførsel fra personens side og kan godt forstå du ikke gider personen længere.

Jeg har ikke selv prøvet at vælge familie fra, men en af mine bedste veninder valgte for nogle år siden sin mor fra og det var godt nok hårdt! Men hun kunne ikke længere leve med de mange svigt hun blev udsat for. og så valgte hun og hendes bror moren fra. Men det kostede mange tårer og søvnløse nætter. :-(

[Morpige]

sådan en har vi også i min familie- han udtalte sig dog direkte i fuldskab engang at han ikke gad os, men har efter 1 år sagt undskyld. Der tog jeg ham så med til fødselsdage i vores lille familie. Men siden dengang har han ikke gidet direkte kontakt. Han er dog høflig når vi ses ved familien. Men jeg har ikke inviteret ham i år - gider ikke. Og det synes jeg kun er rimeligt!

Så jeg synes du skal følge dit hjerte eller sige det direkte til høn

[Guest]

Jeg tænker altså stadig at personen er i sorg, og har sikkert følt en manglede forståelse fra din side, ikke at jeg siger, at det er det rigtige, for jeg er sikker på, at du har været der og været forstående i starten af denne persons alene tid efter ægtefællen faldt fra.

Men jeg tror, at jeg ville gøre som du, hvis jeg stod i samme situation, jeg ville bare lade det glide ud i sandet. Snakke med vedkomne til familiefester og høflig svare, hvis du bliver kontaktet af personen.

Men er du sikker på, at det ikke er på samme måde hos de andre familiemedlemmer? altså at når din søster/kusine eller hvem du nu deler dette familiemedlem med, men når de ringer, at det hele så ikke handler om dig og dine børn???

Altså for nogle gange har jeg da lidt følt det sådan, når jeg snakkede med min farmor, så hørte jeg kun om mine kusiner, og om hvor dygtige de var. Men det viste sig så, at når mine kusiner snakkede med min farmor, så snakkede hun kun om min søster og mig, og om alt det vi nu kunne...

Men altså jeg tror du gør det rigtige, fordi det gør, at du ikke skal spekulere mere på dette familiemedlem, som alligevel ikke har overskud til jer...

[Guest baby2011]

Vi bestemmer jo ikke selv hvem vi kommer i familie med når vi fødes, så jeg synes da sagtens du kan vælge vedkommende fra... Det lyder som en anstrengende person, som jeg heller ikke gad hvis jeg stod i dine sko :) Når det er en person som er blevet en pestilens at være sammen med, så ville jeg lige så forsigtigt melde mig fra vedkommende ...

:kram2 :kram2

[Nafrimi]

Jeg tænker altså stadig at personen er i sorg, og har sikkert følt en manglede forståelse fra din side, ikke at jeg siger, at det er det rigtige, for jeg er sikker på, at du har været der og været forstående i starten af denne persons alene tid efter ægtefællen faldt fra.

Men jeg tror, at jeg ville gøre som du, hvis jeg stod i samme situation, jeg ville bare lade det glide ud i sandet. Snakke med vedkomne til familiefester og høflig svare, hvis du bliver kontaktet af personen.

Men er du sikker på, at det ikke er på samme måde hos de andre familiemedlemmer? altså at når din søster/kusine eller hvem du nu deler dette familiemedlem med, men når de ringer, at det hele så ikke handler om dig og dine børn???

Altså for nogle gange har jeg da lidt følt det sådan, når jeg snakkede med min farmor, så hørte jeg kun om mine kusiner, og om hvor dygtige de var. Men det viste sig så, at når mine kusiner snakkede med min farmor, så snakkede hun kun om min søster og mig, og om alt det vi nu kunne...

Men altså jeg tror du gør det rigtige, fordi det gør, at du ikke skal spekulere mere på dette familiemedlem, som alligevel ikke har overskud til jer...

Vedkommendes opførsel var også sådan inden ægtefællen døde. Bare ikke i så ekstrem en grad som nu.

Har hørt fra andre i familien som også fortæller at det er de 2 omtalte børn der kun snakkes om. Og bevares det er da dejlige børn de to, ingen tvivl om det.

[Guest AngelJuul]

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2 sådan en er der også i min familie, jeg har valgt vedkommende fra, komplet fra, og jeg har det rigtig godt med det. så min fulde :respekt :respekt for dit valg :kram2

[Hilde]

Jeg kan godt forstå dit valg, selvom det kan virke hårdt, at man vælger familie fra. Det er jo tydeligt, at der ikke er noget grundlag for at holde kontakten, så hvorfor blive ved med at pine dig selv og dine børn?

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

[MLM]

Jeg har valgt min moster og hendes mand fra. De gjorde ikke noget sundt for mig og bagtaler mig stadigvæk til min mor som så fortæller det til mig.

Jeg har ringet og sagt det direkte til dem hvor de blev meget flove <_<

Vedkommende gør ikke noget godt for dig, så ut af din butik det er min mening.

Men jeg er også utrolig kold, jeg går meget langt for folk sommetider for langt, men når beslutningen er taget er der ikk meget at komme efter

Kæmpe kram til dig

[Nafrimi]

Tak skal i have piger :)

Jeg orker ikke en konfrontation. Jeg er så træt af at skulle forsvare hvordan jeg lever mit liv, og at mine beslutninger er MINE beslutninger.

Så jeg tror bare jeg lader den glide ud. Det var jo ligesom i den retning det gik i forvejen. Forskellen er bare at nu gør jeg intet for at holde fast ;)

[Andromeda]

Det kan jeg godt forstå. Det tager også meget energi med sådanne mennesker. :-(

[solskinspigen]

Uh det lyder bare hårdt :kram

Jeg tror på, det er den rigtige beslutning. Jeg har selv været alt for rummelig overfor 2 lignende familie medlemmer. endda to der burde være tæt på mig. Jeg har først fået et godt forhold til dem nu, hvor jeg har besluttet ikke at gøre noget for at holde kontakten. Det giver mere luft og ikke så mange bekymringer og ærgelser...

stort kram til dig :kram2