Langsigtet projekt baby

[Barbamama]

Hejsa. :)

Det lyder godt nok ikke rart, sådan som du har det nu :( Om du har stress, depression eller noget andet er svært at sige, men jeg synes da at du skal tage forbi lægen og blive undersøgt, for du har da i hvert fald fortjent bedre end at have det sådan dér! :kram2

Jeg er sikker på at du nok skal blive en god mor, men jeg synes det lyder fornuftigt at prøve at få det godt selv, inden du skal til at sørge for at et andet lille væsen har det godt ;) Det er jo hårdt at få børn (har jeg da hørt :P) og manglende søvn + skrig + nye økonomiske udfordringer + at skulle være der konstant for et andet menneske er nok ikke det bedste for evt. stress/depression.

Men prøv at hør lægen ad, måske er det hele ikke så slemt som det virker. Måske er det "bare" en efterbryllupsreaktion? (Har hørt om flere, der bliver triste over ikke længere at have den store fest at planlægge, og jeg har personligt selv været ret udkørt efter den lange periode med perfektionisme :badgirl ) Måske trænger du "bare" til lidt reel ferie?

God bedring i hvert fald fald! :kram2

[ennas123]

Du får også lige ønsket om god bedring herfra! :kram

[evita]

Hejsa. :)

Det lyder godt nok ikke rart, sådan som du har det nu :( Om du har stress, depression eller noget andet er svært at sige, men jeg synes da at du skal tage forbi lægen og blive undersøgt, for du har da i hvert fald fortjent bedre end at have det sådan dér! :kram2

Jeg er sikker på at du nok skal blive en god mor, men jeg synes det lyder fornuftigt at prøve at få det godt selv, inden du skal til at sørge for at et andet lille væsen har det godt ;) Det er jo hårdt at få børn (har jeg da hørt :P) og manglende søvn + skrig + nye økonomiske udfordringer + at skulle være der konstant for et andet menneske er nok ikke det bedste for evt. stress/depression.

Men prøv at hør lægen ad, måske er det hele ikke så slemt som det virker. Måske er det "bare" en efterbryllupsreaktion? (Har hørt om flere, der bliver triste over ikke længere at have den store fest at planlægge, og jeg har personligt selv været ret udkørt efter den lange periode med perfektionisme :badgirl ) Måske trænger du "bare" til lidt reel ferie?

God bedring i hvert fald fald! :kram2

Det er lige præcis som det sidste du nævner, jeg går og tænker på. Gad vide om det er eftermen fra brylluppet... Jeg har gået med min mandlige kollega og lavet lidt sjov omkring det. Men siger altid til ham: Nej nej nej jeg har ikke eftermén for jeg er gået i gang med at planlægge min 30-års der er om 2,5 år...

Men måske det er det?? Who knows?

Men en tur til lægen kunne vel altid være meget godt. Et 27.000 kilometers tjek - eller hvad man skal kalde det...

Og tak, Meggers, tusinde tak for dine ord på vejen...

[evita]

Du får også lige ønsket om god bedring herfra! :kram

Tusinde tusinde tusinde tak, Ennas

[Barbamama]

Jeg er faktisk begyndt at tro, at der er flere, der får en ubehagelig efterbryllupsreaktion, end hvad man lige umiddelbart skulle tro. (Jeg kunne forestille mig at det er lidt tabu fordi de fleste har sådan en romantisk eventyrforestilling af bryllupper)

Bryllupper bliver jo opfattet som noget smukt og positivt og det er det HELT sikkert også, men det er også et kæmpe projekt, som pludselig er slut fra den ene dag til den anden, og det er noget som man ("forhåbentlig") aldrig skal igen, så derfor kan der nemt komme en perfektionisme omkring det og måske også fortrydelser bagefter. Oveni det får man lidt en ny identitet (kone/mand frem for kæreste). Der er sikkert mange der bare nyder det og ikke oplever noget træls ved det men jeg tror OGSÅ at der er mange, der får lidt "efterveer".

Selv har jeg været meget meget træt efter brylluppet, det er lidt som om at jeg brugte 3-4 gange som meget energi som jeg "egentlig havde" i planlægningen og at jeg nu er ved at lade op igen. Og jeg vil også godt indrømme at hvedebrødsdagene herhjemme blev efterfulgt af at man skulle slibe kanter af hinanden nærmest ligesom vi skulle efter vores første nyforelskelse lige efter at vi var blevet kærester. Der er nye roller og dermed nye krav og forventninger, og det kan måske godt komme lidt bag på en. Vi er blevet stærkere som par, men også oplevet nye sider af os selv, og vi har skullet lære hinanden at kende som mand og kone - måske ligesom mange skal lære sig selv og hinanden at kende igen når de bliver forældre...

Nå, her ævler jeg om min egen efterbryllupsreaktion, men det kunne jo være at det var noget a la det samme, der nagede dig, og i så fald, kan jeg da trøste med 1. Du er ikke alene, 2. Jeg synes det bliver bedre med tiden.

:kram2

Men jeg vil stadig råde dig til at gå til lægen! Om ikke andet, så bare for at lave en aftale om at han/hun holder øje med dig, så du ikke pludselig har gået et helt år og haft det skidt uden at gøre noget ved det. :)

[evita]

Uha jeg læste lige dit indlæg og jeg må indrømme at jeg nikkede genkendende til mange af tingene, nu ikke lige så meget det med at skulle slibe kanter af, men det med identiteten som mand og kone...

Dét har jeg haft svært ved at "acceptere" og det samme med at dagen faktisk er overstået nu. Den kommer altså ikke igen, aldrig - forhåbentlig.

Jeg bliver så lykkelig når venner og familie oprigtigt fortæller at det er det bedste bryllup de nogensinde har været til (og man er til mange i min vennekreds og familie). Det varmer mig indeni men alligevel kan jeg tage mig selv i at tænke: Godt i havde en fed fest for jeg/vi nåede nemlig ikke at slappe af og nyde den på samme måde.... Dagen forsvandt nærmest ud i den blå luft....

Men anyways, så tror jeg at jeg smutter op til min læge og taler med ham. Det kunne tænkes at jeg har brug for det....

[evita]

Efter at have lagt ovenstående debatindlæg ud, og jeg har "diskuteret" lidt frem og tilbage med Meggers, er jeg faktisk steget lidt på humørskalaen...

Jeg har vasket lidt tøj, klargjort aftensmad, vi skal have:

Stegt kyllingebryst vendt i saltede knuste pistacienødder, ristede kantareller med citron og fløde (-kun en smule :whistling ) på en bund af sprød ærtepuré smagt til med citron. Som sauce laver jeg en pistacie-olie....

Derudover har jeg lagt en kage sammen til en veninde, hvis datter (min guddatter) fylder 1 år på onsdag. Så hun får to kager:

Den ene er formet som et hvidt fødselsdagslys, den anden skal bare være rund og hvid og måske pyntet med lidt fintsprøjtning....

Tjooo, så nogle gange hjælper det jo måske endda at tale om tingene, eller rettere at skrive om tingene...

[mette34]

Dejligt at det har hjulpet dig lidt at skrive herinde... Du får nu lige et par :kram :kram :kram med på vejen...

[evita]

Dejligt at det har hjulpet dig lidt at skrive herinde... Du får nu lige et par :kram :kram :kram med på vejen...

Tusinde tak Mette... :loveshower

[Barbamama]

Ej hvor godt at du har fået det bedre!!! :glad

Som sagt tror jeg at mange har en "efterbryllupsreaktion" men måske lidt på forskellige måder. :) Lagde også lige mærke til at Charite skrev her i din tråd at bryllup hang hende langt ud af halsen og at hun stort set aldrig var på bryllupsklar, og den "klub" vil jeg også godt melde mig ind i ;) Tror bestemt ikke at vi er unormale :)

Bryllupsklar er et FANTASTISK sted når man planlægger bryllup. Men efter dagen synes jeg faktisk det kan være lidt anstrengt at være der :unsure Og selvom jeg også ELSKER når folk siger at det var sååååååå godt et bryllup vi holdt, og selvom jeg også selv synes at det var en fantastisk dag (synes faktisk at jeg var ret god til at slappe af og nyde det) så har jeg bare fået NOK af det. Det SIDSTE jeg gider nu, er at snakke om kjoler, sko, favourbokse (fatter ikke at jeg gik op i det, haha!) og alt det andet brudegejl. :P Nu vil jeg bare finde mig til rette i min nye rolle som KONE (og forhåbentlig snart mor... :badgirl )

Nå, sorry for langt indlæg med strøtanker :blabla :blush Håber dit nye energi varer ved (hvor lyder det bare overskudsagtigt med det toplækre mad + kager!). Pas på dig selv :kram2

[evita]

Ej hvor godt at du har fået det bedre!!! :glad

Som sagt tror jeg at mange har en "efterbryllupsreaktion" men måske lidt på forskellige måder. :) Lagde også lige mærke til at Charite skrev her i din tråd at bryllup hang hende langt ud af halsen og at hun stort set aldrig var på bryllupsklar, og den "klub" vil jeg også godt melde mig ind i ;) Tror bestemt ikke at vi er unormale :)

Bryllupsklar er et FANTASTISK sted når man planlægger bryllup. Men efter dagen synes jeg faktisk det kan være lidt anstrengt at være der :unsure Og selvom jeg også ELSKER når folk siger at det var sååååååå godt et bryllup vi holdt, og selvom jeg også selv synes at det var en fantastisk dag (synes faktisk at jeg var ret god til at slappe af og nyde det) så har jeg bare fået NOK af det. Det SIDSTE jeg gider nu, er at snakke om kjoler, sko, favourbokse (fatter ikke at jeg gik op i det, haha!) og alt det andet brudegejl. :P Nu vil jeg bare finde mig til rette i min nye rolle som KONE (og forhåbentlig snart mor... :badgirl )

Nå, sorry for langt indlæg med strøtanker :blabla :blush Håber dit nye energi varer ved (hvor lyder det bare overskudsagtigt med det toplækre mad + kager!). Pas på dig selv :kram2

Will do - passe godt på mig selv...

Kom lige til at grine der hvor du skriver ang. favourboxene... Jeg fatter heller ikke selv at vi (læs JEG) brugte så meget energi på dem, for vores indhold var alt sammen spiseligt, hvilket vil sige at folk åd indholdet og lod æsken stå. Så alle de timer jeg havde brugt på at folde og lime bånd på følte jeg lidt "spildt".... Anyway folk var glade og nu skal vi nyde KONE-rollen....

Nu vil jeg hoppe på arbejde...

[Nica]

Kære Evita..

Allerførst :kram

Jeg kender (næsten) til alt om stress, og i sammenhæng med det, også depression.

Min første tanke er, eller skal jeg sige spørgsmål: Sætter du høje forventninger til dig selv?

Når nu din mand siger til at du skal slappe af, kan du det? Eller tænker du der er vasketøj der skal ordnes, mad der skal handles ind, regninger der skal betales osv.?

Har du alenetid hvor du laver det du lige har lyst til - uden at få dårlig samvittighed?

Jeg håber inderligt at du passer på dig selv, for stress er ikke at spøge med. Kæmpekram til dig.

Kh Nica

[evita]

Kære Evita..

Allerførst :kram

Jeg kender (næsten) til alt om stress, og i sammenhæng med det, også depression.

Min første tanke er, eller skal jeg sige spørgsmål: Sætter du høje forventninger til dig selv?

Når nu din mand siger til at du skal slappe af, kan du det? Eller tænker du der er vasketøj der skal ordnes, mad der skal handles ind, regninger der skal betales osv.?

Har du alenetid hvor du laver det du lige har lyst til - uden at få dårlig samvittighed?

Jeg håber inderligt at du passer på dig selv, for stress er ikke at spøge med. Kæmpekram til dig.

Kh Nica

Kæreste Nica

Jeg må indrømme at jeg faktisk blev rørt over det du har skrevet, mest fordi jeg kan nikke genkendende til det hele. Når Christian pyldrer om mig, for at få mig til at slappe af, så sidder jeg også og slapper af set udefra, men mit hoved kører på højtryk. jeg søger konstant inspiration til det næste jeg skal lave: kager (er i lære som konditor) og tænker "man kunne jo også gøre....og måske man kunne....." Og hvis ikke jeg tænker det væk, så sover jeg det væk...

For i den tilstand, tænker jeg ikke på regninger, projekter og vasketøj...

Høje forventninger har jeg også til mig selv, for alt det jeg laver, rent arbejdsmæssigt skal være perfekt, for jeg ved da godt at jeg ikke selv er perfekt rent udseendemæssigt. Ja jeg har et par kilo for meget på sidebenene men er nu godt tilfreds med mig selv...

Derfor skal det jeg laver være lige i øjet og uden fejl og nøøøj hvor bliver jeg sur, hvis det ikke er...

Tusinde tak for dine ord. De varmede faktisk...

[Nica]

Kære Evita.

Alt det du skriver giver mening. Du sætter meget store krav til dig, både med hvad du laver og jeg oplever at du dømmer dig selv, fordi du har et par kilo for meget.

Du er god nok som DU er, og det du gør er godt nok. Jeg skriver selvfølgelig udfra hvordan jeg selv kæmper med tingene, men i min verden giver det mening.

Første skridt må være at du accepterer dig selv og det du gør. Og det lyder som om at din mand gerne vil passe på dig ved at sige at du skal slappe af. Resten må du selv gøre. Give dig selv lov til at slappe af

og slippe alt det du skal/ikke skal, ideer osv. Jeg tror på at den kreative del kommer når man ikke tænker over det. Nogle gange kan man tænke så meget at det bliver enormt kontrolleret. Og det er jo ikke meningen hvis der skal opstå nye ideer.

Det er ikke sikkert du er enig med mig - og det behøver du heller ikke - men jeg kender i den grad til at stille urimelige høje krav til mig selv - og det æder mig op indefra..

Derudover skriver du at du ikke skal være perfekt - men accepterer du det? Altså at alting ikke skal være perfekt eller søger du stadig at opnå det perfekte?

Jeg håber at du lytter til dig selv. Og mærker efter hvad der giver mening for dig.

Rigtig god weekend.

Kh Nica.

[Secrets]

:balloons VELKOMMEN i et fantastisk forum - med tøser af guld...

1. Stort tillykke med jeres sommerbryllup - det lyder som en vidunderlig dag der har fyldt meget. :glad

2. Hvor skulle man ellers møde drømmemanden... Jeg fandt også min online :7himmel

3. Mht. til dine triste følelser, tænker jeg måske lidt det sammen som flere af de andre piger.

Jeg er desværre ikke selv gift endnu, men min svigerinde blev gift i forsommeren - hvor jeg hjalp meget til hvor jeg nu kunne :-) Men hun oplevede ligenøjagtig det samme som du og pigerne beskriver. Hun græd et par uger efter og var bare helt modløs. Først nu nogle måneder senere kan hun overskue hverdagen igen.

Måske det bare er meget normalt - selvom det selvfølgelig er MEGET hårdt at skulle igennem.

Jeg går selv sygemeldt med stress og har været igennem det i 6 måneder, så jeg ønsker for alt i verden ikke at nogen skal igennem det, som jeg har været (=mareridt).

ANYWAY jeg vil ønske jeg har lyttet mere til mig selv og min krops signaler og gået til læge tidligere.

Om ikke andet så bare for at fortælle det til én som også kender symptomer mv.

Det ser jo lidt ud til det også hjalp dig at skrive om det her på BK.

:bd til jer med projekt BP, når i når så langt og :gp til dig for at åbne op og fortælle om så følsomt et emne.

:kram til dig.

[evita]

Da jeg blev gift, vågnede jeg om morgenen på vores bryllupsdag og fik en pakke af min mor fra Christian.

Det var to par strikkede babysko til nyfødte. Christians måde at sige til mig: Jeg vil gerne have børn med dig.

Grunden til at han gav mig to par, er at man i min familie får tvillinger og skal man følge genetikken, så er det min tur til at få tvillinger. Jeg synes ideen var så sød.... Jeg blev meget rørt.

Idag gik jeg så ned af Falkoner Alle på Frederiksberg, og forbi Pure Baby, hvor Christian har købt skoene. Jeg kom til at gå dering og pludselig stod jeg med to par strikkede bukser til nyfødte hvor der kan værte bleer i.... Jeg købte dem og fik dem pakket ind og givet dem til Christian da jeg kom hjem.... Han blev virkelig glad for dem.... Og jeg er blevet SKRUK!!!!

Jeg har kigget på tøj til nyfødte over alt, hvor jeg har kunnet komme til det. Men det er skønt....

[Barbamama]

Åh hvor sødt! :biglove

[evita]

Åh hvor sødt! :biglove

Taaaakkk :loveshower

[MforMor]

eeeeeeeej jeg æææælsker Pure Baby! Det er jo simpelthen den LÆKRESTE butik. Skal helt sikkert også derind, når jeg engang står med ll. Indtil videre holder jeg mig dog fra den, medmindre jeg skal købe gaver :)

Synes det er nogle søde gaver :) Vi har også for vane at få tvillinger i min.. jeg nøjes dog gerne med én af gangen!

[evita]

eeeeeeeej jeg æææælsker Pure Baby! Det er jo simpelthen den LÆKRESTE butik. Skal helt sikkert også derind, når jeg engang står med ll. Indtil videre holder jeg mig dog fra den, medmindre jeg skal købe gaver :)

Synes det er nogle søde gaver :) Vi har også for vane at få tvillinger i min.. jeg nøjes dog gerne med én af gangen!

Kan næsten forstå, at vi bor tæt på hinanden:-) (<--- ENDELIG en der bor tæt på og er fra København / Frederiksberg)

Det er en fantastisk butik, og stod det til mig gik mine (kommende) unger stort set kun i tøj derfra... Der er bare noget over det fremfor H&M's børnetøj, men mon ikke, vores unger får noget H&M tøj :-))) Jeg elsker jo at shoppe...

[evita]

Jeg har brug for jeres meninger:

Min mand har givet mig den "pligt" at tage en beslutning i det jeg vil kalde mit livs sværeste valg. Og han har KUN gjort det fordi han elsker mig og jeg ved det.

Dette kræver en lidt længere forklaring:

Det ene valg jeg kan træffe er at jeg fra efteråret kan blive selvstændig, hvilket jeg hele livet har ønsket mig at blive. Jeg har fået tilbudt de lækreste lokaler til ingen penge, og min nuværende "kundekreds" er kun blevet større og større det sidste års tid. Så nu er det på tide at rykke videre fra hjemmebag og husmorkøleskab til at få de rigtige lokaler og et cvr nummer. (Jeg er i lære som konditor og udlært kok og færdig til juli 12)

Jeg ved godt folk tænker, at det er meget hurtigt at blive selvstændig lige efter en svendeprøve, men jeg har været i branchen i snart 13 år og tager derfor nu uddannelsen for at have papirerne på min kunnen.

Tager jeg dette valg, udskyder jeg valg nr 2:

At påbegynde projekt baby til efteråret. Hele tiden har min mand og jeg aftalt, at så snart jeg er udlært og sommerferien overstået, ville vi begynde på PB.

Når jeg mærker efter indeni, får jeg en kæmpe knude i maven og bliver virkelig ked af det ved tanken om at udsætte PB, ikke på ubestemt tid, men i et års tid eller halvandet.

Til gengæld får jeg også følelsen af en brast livsdrøm, hvis jeg ikke hopper på lige nu mht lokaler og virksomhedsopstart.

Jeg har lyst til at gøre begge dele NU, men ved godt at det ikke er realistisk.

Og irriterende nok, siger min mand at det er mit valg, fordi det er mig der vil sstarte virksomhed op. Han støtter mig UANSET valget, og fortæller mig at hvis ikke jeg tager virksomhedsvalget nu, er han bange for at jeg vil fortryde det senere hen... Det ved jeg at han har ret i, ingen tvivl om det.

Men samtidig er jeg bare SÅÅÅÅÅÅÅ babyklar at det gør mig trist ved tanken om at udsætte det.

WHAT TO DO?

Hvad ville i gøre?

[Guest Amina]

Uh den er svær. Og jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, for som din mand siger så er det dit valg og dine drømme.

Men måske du skal tænke lidt over tingene, og mærke efter hvad du i virkeligheden ville blive mest ked af det over? Ikke nogen virksomhed, eller ingen baby?

Hvad kan du leve med?

HVIS du nu starter din virksomhed, vil du så gå og være ked af det hele tiden pga % baby?

Eller HVIS du vælger baby, vil du så være ked af det hele tiden pga du ikke har nogen forretning?

Tænk over det et par dage, så kommer svaret måske.

[Forunderligt]

Håber du får tænkt og mærket efter så du kan ta den beslutning som er rigtig for dig/jer. Umiddelbart med jeres alder syns jeg sagtens I kan udskyde PB lidt, men jeg kan sagtens forstå de følelser du har, for det lyder til du har haft lysten til at få barn længe og har tænkt meget over det.

:goodluck

[Mistel]

Tror også at du skal give det lidt tid, og så kommer svaret til dig. Din mand virker rigtig sød og forstående, men lille (bitte!) opsang til ham for at lade dig stå med det valg (alene?) - det fritager ham da for en frygtelig masse ansvar! ;-) Måske skal I sætte jer sammen og snakke meget og længe om, hvad -I- vil, for uanset om det er barn eller virksomhed først, kommer det til at have indflydelse på begge jeres liv lang tid fremover.

[Havbaek]

:balloons Velkommen her til BK.

Lyder til I havde et godt bryllup da det stod, men knap så godt du gik ned med humøret. Lyder til du er kommet godt og vel oven på igen :kram Aldrig sjovt at være deprimeret.

Ang. valg med selvstædig og projekt baby.

Jeg tror også det er vigtig du giver dig selv god tid til at tænke det reelt igennem, med din mand også.

For det ikke kun din hverdag det vil påvirke at blive selvstændig det vil også din mands hverdag, jer som helhed.

I skal stadig være par hjemme, men stresser du over opstart af ny virksomhed, kan det stresse din mand også at se dig stresset. Derfor er det vigtigt, tror jeg I får snakket om det, det er ikke kun alene din beslutning men jeres, efter min mening.

Selvom drømmen er at blive selvstændig, skal du også mærke efter er det der du er nu at DU VIL have virksomhed eller kan det vente lidt, fordi projekt baby også fylder, og det er vigtigere lige nu. Eller fylder begge ting lige meget..

Igen er der ingen der ved hvornår du og manden er heldige i at blive gravide, forhåbenligt hurtigt, og der imellemtiden kan du jo have nået at få startet en god virksomhed op, før baby melder sig.

Og til den tid har du måske en eller 2 medarbejdere under dig, som kan tage over når du render nok så flot gravid rundt, og du så kun varetager det arbejde og papirnusseri som du kan klare.

Men igen, tror det er vigtigt, eller det er vigtigt, du har din mand med i alt det her.

For selvom det er din virksomhed, så er det ham du finder støtten hos, ham du kan snakke med for at få stresset af. Nyde det hele med uden alt evig og altid skal gå op i virksomhed. Og ham du kan spørger om gode råd m.m Men helt at overlade ansvaret til dig, synes jeg ikke han burde, da det jo er tydeligt det gør dig "ked af det" som jeg kan læse mellem linjerne, ret mig hvis jeg tager fejl.

Så hav ham endelig med i det hele.

:kram til dig.