peffa

Kvalmen er næsten væk

4 indlæg i dette emne

Hej Piger... Håber på et godt råd eller to:

Jeg arbejder som skolelærer og det er absolut dårlig timing, at jeg har "valgt" at blive gravid lige nu, hvor jeg ellers har en 1. klasse, som skal lære at læse. Ikke mindst fordi jeg virkelig lagde billet ind på denne klasse til fagfordelingen, selvom vi var flere om buddet.

Jeg skal gå fra på barsel til april, og er så væk til et langt stykke ind i børnenes 2. klasse. Jeg synes bestemt ikke, det er optimalt. Men der er jo ikke noget at gøre ved det, og da min mand og jeg aldrig har haft nemt ved at få børn (inkl. masser af mistede graviditeter) vil jeg ikke "give slip" på et ønskebarn. Men prøver i stedet at glæde mig.

Jeg har været sygemeldt i flere uger nu, da jeg har kastet op i stride strømme og i den periode har kun en enkelt af mine 80 kolleger valgt at kontakte mig - og det føles lidt ubehageligt, at ikke flere har tænkt på det.

Det kan selvfølgelig være fordi, de tænker, jeg har haft det for skidt til kontakt. Men man kan jo altid sende en mail.. Det har jeg selv gjort, når andre var sygemeldt i en længere periode.

Det undrer mig jo lidt, at kun en enkelt har skrevet til mig med ønsket om god bedring.

Og da jeg ved, at rigtig mange får ekstra arbejde pga. mit fravær (såsom at varetage klasselærerfunktion, forældrekontakt osv.)må jeg jo erkende, at flere har grund til at gå rundt og være småirriterede på mig. Også fordi det jo ikke er fedt at se en lille 1. klasse blive svigtet midt i deres læseproces. :unsure

Nu, hvor jeg snart skal tilbage på arbejde igen, er jeg virkelig begyndt at frygte, hvad jeg møder fra mine kolleger.. Og også fra forældrene.

Ikke mindst fordi børnene også i bhkl. oplevede en længere periode med vikar pga. deres lærers graviditet (!)

Suk..

Er der mon nogen, der har prøvet det samme, eller som bare kan komme med et par gode råd til, hvordan jeg skal tackle at møde op på arbejde igen? :help

Knus, Peffa

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Du skal bare møde op og være dig selv :)

Jeg har aldrig kontaktet nogle af mine kollegaer under længervarende sygdom og er ej heller selv blevet kontaktet. Det lægger jeg absolut intet i.

Men jeg kan godt forstå du tænker tanken når nu du selv ville gøre det anderledes :)

Jeg kan ikke forestille mig at nogle ligefrem er sure og fornærmede over din sygemelding.

Uanset hvad kommer den slags aldrig belejligt, men der er næppe nogen der ligefrem vælger at blive syg.

Jeg kan sagtens følge din tankegang, men jeg tror på at det 'bare' er en følelse du sidder med :kram2

Dejligt at du er ude over kvalmen - nyd den tid du har sammen med ungerne og glæd dig til at gå på barsel med go' samvittighed!

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er faktisk lidt modsat :) Forstået på den måde at jeg også var sygemeldt i 6 uger fra mit studie, netop fordi jeg også kastede op og kunne absolut ikke være nogle steder :puke Jeg kunne vitterligt hverken gå eller stå og det var modbydeligt..

At vågne op uden kvalme var en helt ny verden for mig :) Men en fantastisk en af slagsen..

Nå men, da jeg var sygemeldt blev jeg hver eneste dag kimet ned fra medstuderende der ville høre hvordan det gik og om jeg ikke snart kom tilbage.. Alt sammen var jo bare rigtig sødt, men det blev virkelig også for meget af det gode.. Jeg følte virkelig de til sidst skrev eller ringede for at hører om jeg overhoved kom tilbage og ikke af interesse. ^_^ ^_^

Men jeg er tilbage for fulde brag og kan heldigvis godt følge med :yiepie

Der er ikke rigtig nogle der har spurgt til så meget eller reageret, det var kun lige den første dag de spurgte om jeg nu har det godt igen osv..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej :)

Må give baby2011 ret, jeg var i første graviditet sygemeldt hele tiden grundet opkast og kvalme og mit arbejde kimede mig ned på den gode måde, men til sidst blev presset så stort at jeg nærmest ikke magtede at tage tlf pga min samvittighed over at jeg ikke var i stand til at arbejde.

Så nyd roen og lad op til at starte igen. Jeg ved det er svært for man får en masse tanker når man går alene derhjemme og ikke har det så godt.

Du kunne evt tage op og besøge dem om fredagen inden du skulle starte om mandagen bare for at lette presset for dig selv og se at der ikk er nogle sure miner...

KH Kat.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER