peffa

Kvalmen er ved at være væk

3 indlæg i dette emne

Hej Piger... Håber på et godt råd eller to:

Jeg arbejder som skolelærer og det er absolut dårlig timing, at jeg har "valgt" at blive gravid lige nu, hvor jeg ellers har en 1. klasse, som skal lære at læse. Ikke mindst fordi jeg virkelig lagde billet ind på denne klasse til fagfordelingen, selvom vi var flere om buddet.

Jeg skal gå fra på barsel til april, og er så væk til et langt stykke ind i børnenes 2. klasse. Jeg synes bestemt ikke, det er optimalt. Men der er jo ikke noget at gøre ved det, og da min mand og jeg aldrig har haft nemt ved at få børn (inkl. masser af mistede graviditeter) vil jeg ikke "give slip" på et ønskebarn. Men prøver i stedet at glæde mig.

Jeg har været sygemeldt i flere uger nu, da jeg har kastet op i stride strømme og i den periode har kun en enkelt af mine 80 kolleger valgt at kontakte mig - og det føles lidt ubehageligt, at ikke flere har tænkt på det.

Det kan selvfølgelig være fordi, de tænker, jeg har haft det for skidt til kontakt. Men man kan jo altid sende en mail.. Det har jeg selv gjort, når andre var sygemeldt i en længere periode.

Det undrer mig jo lidt, at kun en enkelt har skrevet til mig med ønsket om god bedring.

Og da jeg ved, at rigtig mange får ekstra arbejde pga. mit fravær (såsom at varetage klasselærerfunktion, forældrekontakt osv.)må jeg jo erkende, at flere har grund til at gå rundt og være småirriterede på mig. Også fordi det jo ikke er fedt at se en lille 1. klasse blive svigtet midt i deres læseproces. :unsure

Nu, hvor jeg snart skal tilbage på arbejde igen, er jeg virkelig begyndt at frygte, hvad jeg møder fra mine kolleger.. Og også fra forældrene.

Ikke mindst fordi børnene også i bhkl. oplevede en længere periode med vikar pga. deres daværende lærers graviditet (!)

Suk..

Er der mon nogen, der har prøvet det samme, eller som bare kan komme med et par gode råd til, hvordan jeg skal tackle at møde op på arbejde igen? :help

Knus, Peffa

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Peffa.

Kan godt forstå du syntes det er svært at komme tilbage, aldrig sjovt når man har været væk i længere tid.

Jeg har haft det på samme måde som dig, jeg har virkelig også haft kvalme med masser af opkast. Jeg Har så været heldig og gået på noget der hedder Jysk psykolog center, hvor man arbejder med sin angst. Og de har været meget forstående overfor, at jeg har haft det dårligt, og ikke kommet så meget. Mon ikke også de på dit arbejde vil kunne forstå det??? Ellers selv om det er svært, må du tænke på du har gjort det rigtige, og givet dig selv den ro der skal til for at dig og din mave er blevet friske igen.

Det er klart du ikke skal opgive dit store ønske, om at få det barn du nu enlig har i maven. Mig og min mand har kæmpet i 3 år og med lidt hjælp fra Skejby Sygehus, er det enlig lykkes for os at jeg nu har min dejlige maven. Og intet kan få os til at opgive det, det er virkelig vores store drøm. Håber du kan tænke på samme måde, og håber du måske kan bruge mine ord til noget.

Knus fra Jani

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa,

Jeg kan udemærket følge din "frygt". Jeg har været sygemeldt siden 1.9. og dermed inden jeg vidste jeg var gravid, da jeg blev ramt af overstimulering i forbindelse med IVF og har været indlagt på Skejby i en periode.

Men selv om mine smerter er reelle og der har været fysiske beviser hele tiden har jeg haft dårlig samvittighed. Jeg havde de første 3 måneder kun kontakt med en af mine kollegaer - meget sjældent og hørte ikke engang noget fra min chef. (hos os sygemelder vi os ikke nødvendigvis til chefen men bare hos en kollega)og da jeg i sidste uge var "inviteret" til julehygge en times tid på jobbet følte jeg det som første gang jeg skulle møde mine kollegaer. De fleste vidste ikke jeg var gravid og blev selvfølgelig overraskede og glade da jeg fortalte det - og jeg oplevede egentlig kun at de var glade for at se mig. Men jeg tror også at det gjorde en forskel at jeg fortalte åbent hvilke problemer jeg havde haft og hvordan min situation er nu og fremadrettet.

Jeg hører så også til den slags mennesker, som mener at det er en privat ting at være gravid - og specielt hvilke gener man har under graviditeten. Men de fleste voksne mennesker ved godt at en graviditet kan være hård og vanskelig, så jeg er sikker på at du vil møde forståelse fra dine kollegaer og børnenes forældre, hvis du melder ud at du er gravid og har gener i den forbindelse. Mere synes jeg så heller ikke du skylder at fortælle dem. Det kan godt være der sidder nogle sure folk i mellem dem som kun tænker på sig selv eller deres børn - hvilket man måske godt kan følge dem i. Men dit fokus skal ikke være på dem - for de støtter dig nok ikke hvis der går noget galt under din graviditet - eller hvis du mister barnet igen.

Så kort sagt - prøv at nyd at du er gravid og det ser ud til at ende godt (selvom jeg godt ved det kan være lidt svært at være lykkelig gravid når man er syg)- og husk på at det vigtigste er at du og barnet har det godt. Alt andet er i virkeligen ligegyldigt!

Held og lykke med det hele :-)

Mvh Katrine

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER