Guest Majkat

Hvorfor skal han bestemme....

13 indlæg i dette emne

Min mand og jeg har 2 virkelig skønne børn som vi elsker over alt på jorden :loveshower :loveshower :biglove

Jeg har altid gerne ville have 3 børn, manden har altid gerne ville have 2 børn. Kan I allerede gennemskue hvad dilemmaet er....

Nu har vi fået de 2 (af vores forhåbentligt 3) skønne børn og jeg er klar til den sidste og har været det MEGET længe. Jeg føler slet ikke, at jeg er færdig med at være gravid, færdig med at føde eller i det hele taget færdig med at have små børn. Det gør ondt i mit hjerte når jeg ser små baby og gravide veninder. Jeg føler mig heldig over at have fået de to vidunderlige børn og føler sommetider at jeg burde skamme mig over at jeg inderst inde piver over at jeg nok aldrig får nummer 3, når jeg har veninder, som stadig kæmper for nummer 1. Nogle dage tænker jeg slet ikke på andet, nogle dage tænker jeg næsten ikke på det, men der går nok ikke en dag hvor jeg ikke tænker på det. Jeg har haft en kort periode hvor jeg tænkte, hmm okay, måske måske måske kan jeg godt se det fede i at vi har 2 store børn nu og se hvor meget nemmere det er.

Hvis så bare min mand kunne komme med en reel årsag til at han ikke har lyst, men det har han bare ikke lyst til.

Vores yngste barn er 2,5 år. Hun har smidt bleen og skal starte i BH i det nye år - det ville bare være perfekt med en lillebrøster om et års tid.

Jeg ærger mig over, at jeg måske resten at livet skal tænke "Hvorfor skal hán bestemme hvor mange børn jeg skal ha og jeg skal føje mig efter hvad han har lyst til". Hvorfor er det mig som skal give efter og sige, at vi gør som han har lyst til. Hvorfor er det ikke ham, som giver efter og siger at vi gør som jeg har lyst til.

Det her er bare en "kamp" jeg ikke har lyst til at tabe <_< og det værste af det hele er, at han jo nok har det helt nøjagtig på samme måde... for hvorfor skal han give efter for mig?!

Uffffffff hvor er det bare frustrerende!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Uh føler med dig... ;)

Sådan har jeg haft siden william var ca. 2 år gammel, det har virkelig været hårdt at se alle andre være gravide..

Jeg havde faktisk indset at det ikke skulle være, men pludselig var jeg gravid :wub manden var bestemt ikke lykkelig, og er først nu ved at "glæde" sig til lillebror kommer...

Jeg synes du skal tage dig en lang snak med din mand og forklare ham hvordan du føler, for ved hvor ondt det gør.. Måske han så kan se det fra din side..

Mange knus Jeanette

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Det er ikke nemt... :unsure

Jeg synes også, du skal forklare ham helt, hvordan du har det, og hvordan du føler. Og be´ ham om at forklare hans holdning, og hvorfor han tænker, som han gør.

Jeg krydser fingre for, at I finder en løsning sammen :goodluck

:kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder som det var herhjemme engang, det er først nu knap 2 år efter jeg begyndte at snakke om endnu et barn at han har accepteret min mening og behov, og begynder at se fordelene ved endnu et barn :biglove Og vi er da kommet frem til at vi skal have en mere, engang :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

uhh... Håber i kan finde en løsning! :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min mor drømte også om maaaange børn i sin tid. Hun fik min først min søster, og så tre år efter min bror. Og så kunne min far altså ikke overtales til flere. Det tog 10 år før det skete en smutter - og så fik hun sin længe ventede nr. tre - bedre kendt som Charite ;)

:btopic Der er vist ikke andet for, end at I må snakke godt og grundigt om det. Du må fortælle din mand hvordan du føler, og så må du prøve at hive noget ud ad ham. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram :kram til dig..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg håber I kan snakke om hvorfor det er så vigtigt for dig med tre børn. Kan godt forestille mig det er opslidende at være uenige om noget så vigtigt. :-(

Jeg håber han giver efter for dig. :kuller

Hilsen en der vil have mindst 3 skønne børn! :kuller

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har også to børn, den yngste 2 ½ år som din. Jeg er også klar til et barn mere, hvor min mand længe har snakket om at det er så skønt med store børn og slippe for alt det babypjat!

Jeg har lade ham vænne sig til tanken de sidste 6 mdr ca, jeg har bare nævnt det engang imellem, at det ku være sjovt med en mere osv.

Nu kan jeg mærke at hans modstand langsomt har vænt sig og jeg har sagt at jeg stopper p-pillerne efter denne pakke, så ku han tænke lidt over det og komme med indvendinger hvis han havde nogle. Det var samme måde vi gjorde det på de første gange.

Måske er mænd ikke så gode til at tage baby-beslutningen som os kvinder? De er måske bange for at at endnu et barn tar den opmærksomhed som de gerne vil have fra os? Min mand ville i hvert fald gerene have børnene, men han ville ik rigtig tage beslutningen.

Håber at din mand ser samme glæder ved et barn mere som dig, så du kan få dit ønske opfyldt. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Herhjemme er det nok lidt omvendt lige nu. Jeg Har en søn fra tidligere forhold, og kunne egentlig godt nøjes med ham. Kæresten vil gerne have 3 børn, så vi er mere eller mindre gået på kompromis og bestemt en mere, så har vi to.

Føler med dig og håber i når frem til en løsning i begge kan acceptere.

Alligevel kan jeg ikke når jeg læser dit indlæg tænke, hvis du er øv over Han skal beslutte for dig, hvordan mon så Han har det hvis i får en mer eller nu hvor du gerne vil, at du tager en beslutning for ham?

Knus

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det med at få børn, er noget man skal være enige om og at "presse" et ekstra barn ned over hovedet på manden, kommer der ikke noget godt ud af. Og ønsker du virkelig et barn, som ikke er ønsket af din mand?

Når det er sagt, så forstår jeg dig 100%, for jeg stod selv i samme situation for nogle år siden. Efter nr. 2 VIDSTE jeg, at der stadig ventede en lille sjæl "derude", som var bestemt til at være en del af vores familie - min mand var bare ikke enig. Jeg opdagede, at det bedste jeg kunne gøre var at vente, give ham plads og ikke tale om mit store ønske. Han vidste 100% hvordan jeg havde det, men jeg konfronterede ham ikke med det i tide og utide. Da vores yngste (dengang) var 3 1/4 var jeg blevet 37 og havde indset, at jeg måske ikke fik mit ønske opfyldt og jeg var nødt til at komme videre på den ene eller anden måde, jeg kunne bare ikke blive ved med at tænke på det, hvis det aldrig blev til noget. Så en dag sagde jeg til manden, at nu måtte jeg have en afklaring, forklarede ham hvor meget det betød - uden for mange ord og falbalader og sagde til ham, at han behøvede ikke svare lige her og nu, men jeg var nødt til at vide, om vi skulle have nr. 3 eller ej? Han kiggede på mig og svarede; "Ja, det skal vi" :loveshower Og nøj, jeg blev glad, men hoppede ikke op og ned - kun indeni :yiepie

Og et lille års tid senere kom Josephine til verden. :kuller

Jeg håber du får dit ønske opfyldt, men husk at din mand også skal ønske barnet, ellers bliver det ikke sjovt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for alle jeres gode svar. jeg er virkelig glad for at I har taget jer tid til at besvare mig.

Jeg har har været klar til nummer 3 nærmest siden den yngste var 6 mdr. Allerede på daværende tidspunkt tog jeg snakken om en mulig 3'er engang ude i fremtiden og dengang var han heller ikke med på den idé. Efter råd fra veninder har jeg virkelig forsøgt at fortrænge det og ikke nævnt noget om en 3'er andet end hvis jeg blev spurgt, så har jeg sagt "jeg vil meget gerne ha nummer 3 engang, men det er vi ikke helt enige om derhjemme". Så det er ikke fordi jeg har presset på - tværtimod.

Jeg kunne aldrig finde på at lave "en smutter" eller presse ham til noget han ikke har lyst til. Det ville jeg slet ikke ha samvittighed til at leve med resten af livet.

Jeg sagde i sjov, at jeg da bare smider pillerne til jul, men det var absolut ikke sjovt.... I går sagde han at han gerne ville ha en lille speedbåd, så sagde jeg at så vil jeg ha en baby - altså sagt sådan lidt i sjov. Han grinte, men jeg fik altså ikke ok til en baby. Jeg forstår det ellers ikke... har en veninde som sagde det virkede hjemme hos dem da manden ville ha en motorcykel :lolhit

Hmm nej, man skal ikke tvinge ham til at få et barn, som han ikke har lyst til for det bliver ikke sjovt. Lige nu tvinger han bare mig til ikke at få flere børn - det er heller ikke sjovt :numse

Min ene veninde sagde engang "Man fortryder ikke de børn man får, men man fortryder dem man ikke får" - det vælger jeg at tro på lige nu :P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER