Tror I på "spøgelser"

[Ezri]

Min onkel døde i november sidste år, og jeg har savnet ham frygtelig meget. Han var meget syg til sidst, så det var godt han fik fred, men jeg savner ham stadig frygtelig meget.

I nat drømte jeg så, at han kom tilbage og gav mig et kæmpe kram. Han så ikke længere syg ud og han smilede det samme skæve smil, som jeg husker så godt, men som jeg ikke havde set i mange år. Min drøm var livagtigt og da jeg vågnede piblede tårrene ud af øjnene på mig, men jeg havde en meget tydelig fornemmelse af, at han havde været der og ville tjekke at jeg havde det godt og fortælle mig, at han havde det godt igen.

Jeg kan ikke ryste den fornemmelse fra mig, at han virkelig var der, så det tror jeg han var.

Har I oplevet noget lignende?

[Mor til de skønne]

Ja jeg har haft en del oplevelser ;) Og ja jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord ;)

[Sandie]

Jeg også Troende ;)

[Tweedie]

Jeg har dog ikke haft nogle oplevelser.. Men jeg tror på at der er mere i mellem himmel og jord...

[Nitzen1987]

Jeg har aldrig oplevet det... men jeg tror på at der er mere mere mellem himmel og jord... og bare fordi man ikke kan tage at føle på det, så er det ikke ensbetydende med, at det ikke eksisterer :)

[majse86]

Du har helt sikkert haft besøg :7himmel Det er vidunderligt at vide at vi er elsket fra den anden side.

Men for at besvare.... Så tror jeg på en anden verden end den på jorden.

[Mistel]

Ja, jeg har også oplevet lige præcis det. Det skete flere gange lige efter dødsfaldet.

[frøkenlækkerrøv]

altså.. da jeg var gravid med min første datter, havde jeg mareridt om min moster en nat (som havde fået konstateret kræft september 04 og jeg havde termin marts 05)

nå men i drømmen står hun (rigtig kliche agtig) i hvidt tøj i noget hvidt lys, smiler er smuk og frisk og meget rolig og siger til mig: carina så er det nu...

så vågner jeg.. er mega ked af det... har også grædt mens jeg drømte.. vækker min mand og fortæller det, og han trøster mig og vi ligger os til at sove.. eller jeg skulle op og tisse... og så gik vandet... et par timer senere skriver min søster at min moster er ved at dø og kun har et par timer tilbage, og hvis jeg ville op og sigefarvel var det nu...

men jeg var jo i fødsel.. så gad vide om der var nogen "deroppe" der tog et liv og gav i liv... og samtidig gav os lov til at sige farvel i ånden når jeg ikke kunne i livet???

det følger mig stadig og at jeg skulle føde før tid og samme dag som hun døde... så kan jeg ikke tro på andet end at der er mere end vi ved.... :loveshower

[Girl Next Door]

Selvfølgelig er det din onkel der har været forbi :biglove Jeg er begyndt at opleve det mere og mere jo ældre jeg bliver, og min mor har os sådanne fornemmelser. Min mor har haft besøg af 2 (hvad jeg ved af) der har kommet og sagt farvel, og så har min mor vidst at de var døde. Min mor og far havde en ven som var syg, og en dag hun står i køkkenet og skræller kartofler, ser hun ham gå forbi køkkenvinduet og vinke. Min mor går ind til min far og siger at nu er XX død, og ik ret lang tid efter fik de et opkald om at nu var han gået bort.

Den anden var vores kære nabo. En sød ældre dame der af alle i byen blev kaldt moster Grethe. Min mor vågnede en nat ved hun sad ved min mors seng, hvor moster Grethe siger til hende at hun bare lige ville sige farvel. Dagen efter får de at vide at Grethe er død.

Så ud fra egne erfaringer, er jeg sikker på din onkel var forbi i nat, for at vise dig at han har det godt nu :)

:kram

[Fru-Nielsen]

Som barn havde jeg ofte "besøg" af min mormor. Hun døde da jeg var 3 år. Jeg må indrømme at jeg ikke længere selv kan huske det særlig tydeligt, men min mor har ofte fortalt mig om det. Om det så har været min måde at bearbejde det på den gang, eller om min mormor rent faktisk kom og besøgte mig, kan jeg ikke svare på.

Men generelt tror jeg på der er mere end det vi lige kan se. Nu kommer jeg også af en meget spirituel familie - bl.a. er min moster atrolog og healer, og min mor er drømmetyder. Alt hvad der hedder sten og krystaller, drømmefangere, ånder, peduler osv. er MEGET normale ord i min familie. Men jeg må da også indrømme at jeg nogle gange kan himle lidt med øjnene af min fantastiske moster, for hun er altså en tosse uden lige ;)

Men det lyder som en spændende oplevelse du, Ezri, har haft dig. :)

[Morpige]

Jeg har også oplevet det og er ikke i tvivl om at de døde af og til finder en mulighed for at hilse på os

[Guest]

Altså jeg tror ikke på spøgelser som hvide med lagen over hovedet.

Men jeg tror på, at nogle går igen. Jeg så min onkel en nat, da jeg var teenager, så jeg tror helt bestemt på det...

[Guest AngelJuul]

jeg er i den grad troende, da jeg selv har oplevet sådan nogle ting

[metten86]

Jeg har ikke selv oplevet noget hvor jeg direkte kunne sige at der var noget overnaturligt over det. Men jeg tror helt sikkert på, at der er mere mellem himmel og jord.. :) :unsure

[tville1978]

Jeg tror også på, at der er mere mellem himmel og jord. Har ikke som sådan oplevet noget, men har hørt forskellige ting fra min mor og far.

:kram

[Andromeda]

Nej det tror jeg slet ikke på!

Men jeg tror sagtens man kan bilde sig selv noget ind, altså at man tror man oplever det men hjernen bare spiller et puds. :-)

[Tina80]

Jeg er meget overbevist om der er mere mellem himmel og jord....

[Miss_matilde]

Selvfølgelig er der meget mere mellem himmel og jord end vi ved :7himmel

[Tazbaby]

Ved det faktisk ikke helt... nogle gange (men prøver nok ikke at tænke for meget på det)

[Calla]

Jeg tror på "spøgelser", jeg tror på der er mere mellem himmel og jord end vi kan se med det blotte øje. Jeg er også dybt overtroisk omkring nogle ting.

Jeg har indimellem drømt ting, som så senere er sket, fuldstændig som jeg har drømt dem.

Vi bor i et helt nyt hus, vi selv har bygget. Okay, okay måske ikke helt nyt, men fra 2005. Der har tidl. været marker og en gård i dette område, for maaaaaange år siden. Kan se på nettet at her i 1900 og grønlangkål har været hede. Som sagt, huset har vi selv bygget, og der har ingen ulykker eller noget været. Vi har en 1 sal, hvor manden har et værelse,Mikkel har et værelse og så er der et stort fællesrum. I fællesrummet og på mandens værelse er der intet unormalt. MEN.. På Mikkels værelse, uha.. Mikkel nægter at være på værelset, han sover nedenunder på Thomas´værelse. Vores printer står på værelset, så det er indimellem nødvendigt at gå derind, men jeg kan simpelthen ikke li at være derinde. Det er rigtig svært at forklare, men jeg synes der er "tykt" i luften, og jeg får en ubehagelig fornemmelse i kroppen.

Jeg har en veninde, som da hun fik den allerførste rundvisning i huset, sætter sig ned i lænestolen bagefter og spørger om nogen bruger værelset pt. Jeg fortæller at børnene ikke bryder sig om at være ovenpå, og jeg ved ikke hvorfor, men de bruger stort set aldrig fællesrummet. Det er kommet pludseligt. Hun spørger så om der har været sket noget i Mikkels værelse, og jeg fortæller at han ikke vil være derinde, og at jeg synes der er en mærkelig "energi" derinde. Samme øjeblik jeg siger det, rejser samtlige hår sig på hendes arme, og hun fortæller at hun, da hun så værelset, ikke gik derinde, fordi hun, da hun stod i døråbningen, fik en ubehagelig fornemmelse i maven.. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad der er med det rum, men noget må der være. Jeg har overvejet at hyre en clairvoyant, til at "rense" rummet. Jeg tør ikke selv gå igang, for det kan gøre mere skade end gavn, hvis man gør det forkert.

Så jo, man kan vist sagtens sige jeg tror på overnaturlige ting.

[Nitzen1987]

Jeg mistede en fætter for snart 5 år siden.... Efterfølgende er hans kone og børn flyttet til et mindre hus, da de før boede på en landejendom, hvor han havde værksted, da han makkede meget med biler... Her efterfølgende forlyder det, at han "spøger," der hvor de boede :o