TroldeMor

Tabuer omkring moderskabet...

21 indlæg i dette emne

Jeg faldt lige over denne artikel, og synes den var så god at jeg ville dele :)

HER

(og hvis det ikke er ok at smide linket herinde, må admin gerne fjerne det igen :) )

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Åh, hvor befriende! Dejligt at nogle sætter ord på, at vi ikke alle sammen bare er lykkelige mødre fra det øjeblik, vi får baby op på maven. Ikke at vi ikke elsker, men der er bare så mange følelser, hormoner, usikkerhed og alt muligt blandt ind i dette... Det er rart at vide, at man ikke er alene!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh, hvor befriende! Dejligt at nogle sætter ord på, at vi ikke alle sammen bare er lykkelige mødre fra det øjeblik, vi får baby op på maven. Ikke at vi ikke elsker, men der er bare så mange følelser, hormoner, usikkerhed og alt muligt blandt ind i dette... Det er rart at vide, at man ikke er alene!

Ja, jeg blev også helt glad da jeg læste artiklen...... Det er rart at vide at det er ok, at man er ked af det somme tider....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, jeg blev også helt glad da jeg læste artiklen...... Det er rart at vide at det er ok, at man er ked af det somme tider....

Jeg mangler en "ditto"-smiley! Det er nemlig rart at få at vide... (igen)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Årh jeg ved ikke... jeg syntes godt det kan blive lidt sådan... Årh det er også så hårdt for dig, ynke-noget i de bøger.. Har I læst *Hvor lagde jeg babyen?" Der var jeg i hvert fald sådan, arj nu må du komme over det, du har fået et barn og dit liv er noget andet når hun sad på bagtrappen og drak øller og røg smøger og drømte sig tilbage til sit liv i høje hæle og drinks i byen... Altså hvad havde du regnet med?? Det bliver hurtigt selvbestaltet og meget ja... For mig er det dejligt ikke at være hovedperson i mit eget liv længere... Ikke at Carl fylder alt og er alt, jeg er stadig Anna udover at være mor, men mine prioriteringer er HELT anderledes og drømmer jeg om høje hæle og drinks er det kun fordi vi er kommet dertil hvor han kan blive passet lidt ude og der er rum til det...De 6 mdr af mit liv skulle jeg bare være hos ham..Men jeg er nok også en af de mødre som elsker elsker mor-rollen, selvfølgelig er det hårdt men slet ikke som artiklen sætter fokus på her... Jeg har ikke et i et minut været træt af at amme så jeg ikke bare kunne smutte ud af døren i 2 timer da han var spæd, det tænkte jeg slet ikke på for skulle jo være hjemme hos ham...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Spændende artikel. Den ville jeg godt have haft læst, da jeg havde født.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Årh jeg ved ikke... jeg syntes godt det kan blive lidt sådan... Årh det er også så hårdt for dig, ynke-noget i de bøger.. Har I læst *Hvor lagde jeg babyen?" Der var jeg i hvert fald sådan, arj nu må du komme over det, du har fået et barn og dit liv er noget andet når hun sad på bagtrappen og drak øller og røg smøger og drømte sig tilbage til sit liv i høje hæle og drinks i byen... Altså hvad havde du regnet med?? Det bliver hurtigt selvbestaltet og meget ja... For mig er det dejligt ikke at være hovedperson i mit eget liv længere... Ikke at Carl fylder alt og er alt, jeg er stadig Anna udover at være mor, men mine prioriteringer er HELT anderledes og drømmer jeg om høje hæle og drinks er det kun fordi vi er kommet dertil hvor han kan blive passet lidt ude og der er rum til det...De 6 mdr af mit liv skulle jeg bare være hos ham..Men jeg er nok også en af de mødre som elsker elsker mor-rollen, selvfølgelig er det hårdt men slet ikke som artiklen sætter fokus på her... Jeg har ikke et i et minut været træt af at amme så jeg ikke bare kunne smutte ud af døren i 2 timer da han var spæd, det tænkte jeg slet ikke på for skulle jo være hjemme hos ham...

Hvor er det bare skønt for dig at du er faldet så naturligt ind i moderrollen, og ikke har følt dig fanget i dit nye liv som mor :loveshower

Jeg læste den bog mens jeg var gravid, og der tænkte jeg lidt som du.... At det virkede lidt overdrevet, og nærmest lidt fjollet, at hun synes det var så forfærdeligt at blive mor. Og jeg vil stadig give dig ret noget af vejen, men hun har nok også smurt lidt tykt på, for at sælge lidt flere bøger ;)

Men desværre kan jeg også sætte mig ind i nogen af hendes tanker, og for mig har det ikke været udelukkende dejligt at blive mor.... Jeg har haft dage hvor jeg ønskede mig tilbage til tiden før baby, og hvor jeg har følt jeg havde sat mig selv i fængsel.....

Heldigvis bliver den slags følelser mere sjældne, i takt med at jeg lærer mit barn at kende, og kærligheden bliver mere dybfølt og konstant.... Nu er han en del af familien, og jeg skammer mig ikke over at det har taget lidt tid at finde moderfølelsen frem. Jeg elsker jo min skønne Marlon!! :wub

Du siger "hvad havde hun regnet med".... Og jeg kan ikke svare for hende, men det kan jeg for mig selv :) Jeg havde regnet med at blive overvældet af en altoverskyggende kærlighed, der ville overtrumfe alt, og ville sætte mig i stand til at overkomme vanskelighederne. Og jeg havde regnet med at moderfølelsen var en knap der blev aktiveret i det øjeblik barnet blev født, så man bare kunne give slip på sit gamle liv, og nyde sin nye tilværelse som mor.

Jeg var selvfølgelig meget glad for Marlon fra start, og havde en stærk beskyttertrang.... Men det andet har skullet vokse frem over tid.... Og derfor synes jeg at artiklen var meget relevant, og jeg ville ønske at jeg havde læst den da Marlon var helt ny, så jeg ikke havde brugt så meget tid på at føle mig som en elendig mor, der, som den eneste i verden, ikke havde styr på det med at blive mor.....

Jeg håber at mange har det som du, for det må da være fantastisk, bare at kunne nyde den første tid, uden alle de følelsesmæssige knubs..... :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min tanke med artiklen er jo netop at gøre det legatimt, at den der total moder følelser som man høre om og ser i film ikke altid kommer lige med det samme, og at det ikke altid er så rosenrødt, som det netop ses i film, og som vi andre sådan sukker efter...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænkte også meget på det med om følelserne ville komme med det samme.. Men det var nu det ikke, jeg tænkte på - mere at man jo altså ikke kan stæse til fest når man har et spædbarn og det må man jo gøre sig klar inden baby ankommer tænker jeg?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det bare skønt for dig at du er faldet så naturligt ind i moderrollen, og ikke har følt dig fanget i dit nye liv som mor :loveshower

Jeg læste den bog mens jeg var gravid, og der tænkte jeg lidt som du.... At det virkede lidt overdrevet, og nærmest lidt fjollet, at hun synes det var så forfærdeligt at blive mor. Og jeg vil stadig give dig ret noget af vejen, men hun har nok også smurt lidt tykt på, for at sælge lidt flere bøger ;)

Men desværre kan jeg også sætte mig ind i nogen af hendes tanker, og for mig har det ikke været udelukkende dejligt at blive mor.... Jeg har haft dage hvor jeg ønskede mig tilbage til tiden før baby, og hvor jeg har følt jeg havde sat mig selv i fængsel.....

Heldigvis bliver den slags følelser mere sjældne, i takt med at jeg lærer mit barn at kende, og kærligheden bliver mere dybfølt og konstant.... Nu er han en del af familien, og jeg skammer mig ikke over at det har taget lidt tid at finde moderfølelsen frem. Jeg elsker jo min skønne Marlon!! :wub

Du siger "hvad havde hun regnet med".... Og jeg kan ikke svare for hende, men det kan jeg for mig selv :) Jeg havde regnet med at blive overvældet af en altoverskyggende kærlighed, der ville overtrumfe alt, og ville sætte mig i stand til at overkomme vanskelighederne. Og jeg havde regnet med at moderfølelsen var en knap der blev aktiveret i det øjeblik barnet blev født, så man bare kunne give slip på sit gamle liv, og nyde sin nye tilværelse som mor.

Jeg var selvfølgelig meget glad for Marlon fra start, og havde en stærk beskyttertrang.... Men det andet har skullet vokse frem over tid.... Og derfor synes jeg at artiklen var meget relevant, og jeg ville ønske at jeg havde læst den da Marlon var helt ny, så jeg ikke havde brugt så meget tid på at føle mig som en elendig mor, der, som den eneste i verden, ikke havde styr på det med at blive mor.....

Jeg håber at mange har det som du, for det må da være fantastisk, bare at kunne nyde den første tid, uden alle de følelsesmæssige knubs..... :loveshower

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre (og det har jeg ikke formået i mit indlæg #2 i min mor-tråd, hvor jeg netop har forsøgt at sætte ord på)!

Troldemor, du rammer meget præcist sådan som jeg også har det - og det er bare mega-svært ikke at rende rundt i en lykkerus, når det føles som, at det er sådan det burde være!! Jeg håber, at jeg får det ligesom dig - at følelserne omkring at ønske sig tilbage til før baby og at føle sig i fængsel bliver mere og mere sjældne, for ellers ved jeg ikke, hvordan jeg skal holde til det... :(

Jeg tænkte også meget på det med om følelserne ville komme med det samme.. Men det var nu det ikke, jeg tænkte på - mere at man jo altså ikke kan stæse til fest når man har et spædbarn og det må man jo gøre sig klar inden baby ankommer tænker jeg?

Som Troldemor håber jeg, at mange har det som dig! Det må være skønt at mor-rollen er faldet som en appelsin i en turban for dig! For jeg kan afsløre, at det slet ikke er sjovt at kæmpe med de følelser og tanker, som Troldemor beskriver! Jeg håber, at du værdsætter din situation og glæder dig over, at du er så heldig.

Jeg er sikker på, at vi alle har gjort os en masse tanker om, hvordan det ville være at blive mor. For mig har det bare vist sig, at der var et Grand Canyon mellem tankerne under graviditeten og så virkeligheden, da lillepigen ankom. Jeg tror ikke, at man på nogen måde kan sætte sig ind i, hvordan det reelt er at få barn, at være den der står med ansvaret og alle forandringerne - for nogle falder det så nemmere at tilpasse sig end andre...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg værdsætter det også, helt sikkert :) Og jeg er helt enig i at et er noget HELT andet ned man forestillede sig mens man var gravid, det vildeste ansvar man har med sig ALTID! Det kan godt tage pusten fra en!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha, jeg bliver helt nervøs for at blive mor... Man hører jo at det ikke er rosenrødt det hele, og at mange mødre føler, som i artiklen... Men alligevel går man jo og håber og tror på, at "sådan bliver det ikke for mig", for vi ønsker jo så meget at blive mor. Jeg er godt klar over, at det bliver hårdt...meget hårdt, men alligevel er håbet der jo, at det måske ikke bliver helt så hårdt for mig?!!!

Nå, jeg må vel bare vente og se, hvordan det bliver for mig. Jeg er mest bange for at få en fødselsdepression... tænk engang, hvis jeg afviser den lille baby, når den er kommet ud :unsure Det har den jo slet ikke fortjent. Vi har jo kæmpet så hårdt for at få den!!!

Slut nu med de negative tanker... det hele skal nok gå med lidt op- og nedture!!! :7himmel Skulle bare lige lufte tankerne, når der nu var sådan en passende artikel...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha, jeg bliver helt nervøs for at blive mor... Man hører jo at det ikke er rosenrødt det hele, og at mange mødre føler, som i artiklen... Men alligevel går man jo og håber og tror på, at "sådan bliver det ikke for mig", for vi ønsker jo så meget at blive mor. Jeg er godt klar over, at det bliver hårdt...meget hårdt, men alligevel er håbet der jo, at det måske ikke bliver helt så hårdt for mig?!!!

Nå, jeg må vel bare vente og se, hvordan det bliver for mig. Jeg er mest bange for at få en fødselsdepression... tænk engang, hvis jeg afviser den lille baby, når den er kommet ud :unsure Det har den jo slet ikke fortjent. Vi har jo kæmpet så hårdt for at få den!!!

Slut nu med de negative tanker... det hele skal nok gå med lidt op- og nedture!!! :7himmel Skulle bare lige lufte tankerne, når der nu var sådan en passende artikel...

Du skal ikke være nervøs! :kram2 Man skal aldrig tage sorgerne på forskud, og jeg tror ikke det er blevet sværere for mig, fordi jeg ikke bekymrede mig om det..... Til gengæld var jeg gladere som gravid, uden alle de dumme tanker :)

Jeg tror det er svært at forudsige hvordan man kommer til at reagere...... Men bottom line for mig er hvert fald, at selv om jeg somme tider har fortrudt at jeg blev mor og har været meget ked af det, så er glæden når mit lille barn smiler til mig, SÅ meget større og for hver dag der går overskygger de gode stunder mere og mere de dårlige.....

Og nogle mødre er bare ikke særlig gode til at have spædbørn, men helt fantastiske til at have større børn.... Sådan tror jeg det er for mig, men det må tiden vise :)

Glæd du dig bare til at blive mor! :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hilde, rolig rolig du kan sagtens! Det er MEGET forskelligt hvordan man har det med det - at du gør dig nogle tanker nu er bare SÅ godt for så lægger du mærke til tegnene når baby er kommet, mærker efter i dig selv hvordan du har det og om du skal ændre på noget.. Snak med din mand om det og sig at du godt f.eks. vil bede om 10 min alene tid til at gå i bad når babyen er født og så må han altså klare skærene hvis baby græder og det skal han bare være obs på. Vi snakkede meget om at Axel ikke skulle forvente et pletfrit hjem bare fordi 'jeg gik hjemme' - at passe baby er et fuldtidsjob! Brug også din mødregruppe, det har været GULD værd!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Årh jeg ved ikke... jeg syntes godt det kan blive lidt sådan... Årh det er også så hårdt for dig, ynke-noget i de bøger.. Har I læst *Hvor lagde jeg babyen?" Der var jeg i hvert fald sådan, arj nu må du komme over det, du har fået et barn og dit liv er noget andet når hun sad på bagtrappen og drak øller og røg smøger og drømte sig tilbage til sit liv i høje hæle og drinks i byen... Altså hvad havde du regnet med?? Det bliver hurtigt selvbestaltet og meget ja... For mig er det dejligt ikke at være hovedperson i mit eget liv længere... Ikke at Carl fylder alt og er alt, jeg er stadig Anna udover at være mor, men mine prioriteringer er HELT anderledes og drømmer jeg om høje hæle og drinks er det kun fordi vi er kommet dertil hvor han kan blive passet lidt ude og der er rum til det...De 6 mdr af mit liv skulle jeg bare være hos ham..Men jeg er nok også en af de mødre som elsker elsker mor-rollen, selvfølgelig er det hårdt men slet ikke som artiklen sætter fokus på her... Jeg har ikke et i et minut været træt af at amme så jeg ikke bare kunne smutte ud af døren i 2 timer da han var spæd, det tænkte jeg slet ikke på for skulle jo være hjemme hos ham...

Jeg synes den bog var SÅ sjov, og ja overdrevet men stadig sjov.

Anna - jeg tror ikke der er mange, der har haft det som dig, og det respekterer jeg meget. Jeg har siddet nogen gange inde i huset og ammet og misundt de andre ude på vejen, som rendte rundt og drak øl og tænkt: Og her sidder jeg - totalt berøvet min frihed med et pattebarn i armene. Det er sket et par gange, det skal jeg ikke være bleg for at indrømme.

Men jeg har ikke haft dårlig samvittighed over det, jeg knuselsker Leo og ville ikke bytte ham tilbage for noget i verden. Men specielt i starten synes jeg, at min tabte frihed var lidt af en kamel at sluge. Så bare det at tage ud og handle i supermarkedet ALENE en time mens Martin passe Leo var en luksus ud over alle dimensioner :lolhit

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du skal ikke være nervøs! :kram2 Man skal aldrig tage sorgerne på forskud, og jeg tror ikke det er blevet sværere for mig, fordi jeg ikke bekymrede mig om det..... Til gengæld var jeg gladere som gravid, uden alle de dumme tanker :)

Jeg tror det er svært at forudsige hvordan man kommer til at reagere...... Men bottom line for mig er hvert fald, at selv om jeg somme tider har fortrudt at jeg blev mor og har været meget ked af det, så er glæden når mit lille barn smiler til mig, SÅ meget større og for hver dag der går overskygger de gode stunder mere og mere de dårlige.....

Og nogle mødre er bare ikke særlig gode til at have spædbørn, men helt fantastiske til at have større børn.... Sådan tror jeg det er for mig, men det må tiden vise :)

Glæd du dig bare til at blive mor! :biglove

Hilde, rolig rolig du kan sagtens! Det er MEGET forskelligt hvordan man har det med det - at du gør dig nogle tanker nu er bare SÅ godt for så lægger du mærke til tegnene når baby er kommet, mærker efter i dig selv hvordan du har det og om du skal ændre på noget.. Snak med din mand om det og sig at du godt f.eks. vil bede om 10 min alene tid til at gå i bad når babyen er født og så må han altså klare skærene hvis baby græder og det skal han bare være obs på. Vi snakkede meget om at Axel ikke skulle forvente et pletfrit hjem bare fordi 'jeg gik hjemme' - at passe baby er et fuldtidsjob! Brug også din mødregruppe, det har været GULD værd!

Hvor er I bare søde :kiss

Jeg glæder mig også rigtig meget til at blive mor, men angsten for ikke at kunne klare det kommer igen og igen... :unsure Jeg ønsker jo bare så meget at blive en god mor for min baby, men hvad nu, hvis jeg ikke er tålmodig nok? Eller hvis jeg får en fødselsdepression og afviser babyen? Det har den jo absolut ikke fortjent!!!

Igår stod jeg oppe i børneværelset og kiggede på sengen, puslebordet, bamserne osv. Jeg blev fyldt af en enorm kærlighed til det lille liv i min mave og en kæmpe glæde for, at jeg snart må se, hvem der gemmer sig derinde, og at jeg snart må holde den i mine arme :biglove . Det var en ubeskrivelig følelse :loveyou . Men i baghovedet rumsterer tankerne om, at jeg ikke bliver en god nok mor.

Det med at snakke med min mand er ihvertfald en god ting. Han er også nervøs for, at han ikke har tålmodighed nok, hvis babyen skriger meget. :baby3 Men hvis jeg ser, hvor meget han går op i at børneværelset skal være perfekt, eller hvis jeg ser ham med andre babyer, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at han bliver en rigtig god far :7himmel Men puha alle de tanker der kommer nu, når vi er så tætte på...

Det er en blanding af kæmpestor glæde og usikkerhed for det nye liv, vi vil få :blush

Jeg glæder mig ihvertfald rigtig meget, og vil benytte mig af at gå i mødregruppe og af alle jer søde tøser herinde på BK, som altid har et åbent øre og gode råd :lovebk

:kram2 :kram2 :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det at blive mor må betegnes som det største i livet, men for nogle kommer det først senere :) og det er der slet ikke noget forkert i overhoved. Vi er nu engang kun mennesker og ikke robotter der er udstyret med mekanik, så følelserne og tankerne er på plads fra dag ét :)

Jeg kender flere der har erkendt at de ikke elskede deres børn den dag de blev født.. Følelserne er først kommet senere hvor de bliver "mere babyer" og er mere med i hverdagen og ikke bare ligger og sover :)Det er hårde ord, men følelserne har jo været der, men de bliver blot stærkere og stærkere for hver dag der går :loveshower :loveshower

Jeg synes det er en rigtig god artikel,da vi lever i et samfund hvor det skal være så lyserødt og perfekt at blive mor, hvor jeg ihvertfald kan få dårlig samvittighed over ALT, da man evig og altid bliver mindet om hvordan tingene gøres korrekte. Jeg føler jeg som mor skal kunne alt... Derfor giver den artikel mig lidt ro i sindet - fantastisk :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det at blive mor må betegnes som det største i livet, men for nogle kommer det først senere :) og det er der slet ikke noget forkert i overhoved. Vi er nu engang kun mennesker og ikke robotter der er udstyret med mekanik, så følelserne og tankerne er på plads fra dag ét :)

Jeg kender flere der har erkendt at de ikke elskede deres børn den dag de blev født.. Følelserne er først kommet senere hvor de bliver "mere babyer" og er mere med i hverdagen og ikke bare ligger og sover :)Det er hårde ord, men følelserne har jo været der, men de bliver blot stærkere og stærkere for hver dag der går :loveshower :loveshower

Jeg synes det er en rigtig god artikel,da vi lever i et samfund hvor det skal være så lyserødt og perfekt at blive mor, hvor jeg ihvertfald kan få dårlig samvittighed over ALT, da man evig og altid bliver mindet om hvordan tingene gøres korrekte. Jeg føler jeg som mor skal kunne alt... Derfor giver den artikel mig lidt ro i sindet - fantastisk :biglove

Godt skrevet, jeg var sgu heller ikke vil med min mor rolle, gik rundt med et bip kolik barn. Nogle uger med gensnit 3timers søv når manden var ude at rejse.

Hold kæft mand jeg havde tit lyst til at gp ud og få et par drinks, på cafe med mine veninder bare for at føle jeg var andet end udskudt æblegrød. Og hånden på hjertet jeg fortrød mange gange at vi havde fået August nøj jeg var ikke babyfan.

Derfor kan jeg godt blive lidt provokeret af folk som ikke forstår sig at sætte sig i andres sted, for hold kæft mand jeg ik mange kommentar hvad bør du ved m, det her er ikke normalt, det må være dig som er en dårlig mor osv.

Jeg tror først følelsen af oprigtig kærlighed var der nogle mdr efter. Og jeg knuselsker min søn idag over alt på jorden :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det skønt at i herinde er ærlige - for det er vidunderligt, fantastisk og skønt at være mor - men det er vel også helt naturligt at det tager tid at finde ro i den nye rolle og at man kan savne "den man engang var" - dengang, hvor man sov hele natten, ikke havde bryster der løb, ikke havde et underliv der var syet, rykket og hevet i... Og heldigvis er det alt værd :loveshower

Men helt ærligt så får jeg ondt i maven over, at det er som om man bliver en dårligere mor ved også gerne at ville sig selv engang imellem...

Mange taler om at huske at få kærestetid - men hey, hvad med "migtid" - tid til at tage ud og shoppe, spise med to hænder, føre en sammenhængende samtale og faktisk sidde ved bordet et helt måltid osv osv. - hvis det ikke er acceptabelt at sige, at det bare er hårdt med hårdt på, så kan det først gå galt.. Og ytringen "så er det heller ikke værre" er så helt ubrugelig, for måske er det nemlig værre, eller også bliver det ikke værre, nemlig fordi det er ok, at sige det højt!!!!!! Og der er vel ingen af os, der er så perfekte, at vi ikke bare en gang i mellem bare er rigtig rigtig trætte og fyldt med hormoner!!

Og mht. Hvor lagde jeg babyen - jeg kan sådan set godt forstå en fødsel på over 40 timer, der ender i kejsersnit, adskillige brystbetændelser, et barn der ikke rigtig sover kan give frustrationer og et ønske om "det normale" eller bare RO!!!

Det er synd, at alt på facaden skal være så perfekt, at man ikke engang kan drømme sig til en smøg og et glas vin (hvis man nu er til den slags) og sige det højt, uden at bliver stemplet som en mindre god mor!!!!!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det skønt at i herinde er ærlige - for det er vidunderligt, fantastisk og skønt at være mor - men det er vel også helt naturligt at det tager tid at finde ro i den nye rolle og at man kan savne "den man engang var" - dengang, hvor man sov hele natten, ikke havde bryster der løb, ikke havde et underliv der var syet, rykket og hevet i... Og heldigvis er det alt værd :loveshower

Men helt ærligt så får jeg ondt i maven over, at det er som om man bliver en dårligere mor ved også gerne at ville sig selv engang imellem...

Mange taler om at huske at få kærestetid - men hey, hvad med "migtid" - tid til at tage ud og shoppe, spise med to hænder, føre en sammenhængende samtale og faktisk sidde ved bordet et helt måltid osv osv. - hvis det ikke er acceptabelt at sige, at det bare er hårdt med hårdt på, så kan det først gå galt.. Og ytringen "så er det heller ikke værre" er så helt ubrugelig, for måske er det nemlig værre, eller også bliver det ikke værre, nemlig fordi det er ok, at sige det højt!!!!!! Og der er vel ingen af os, der er så perfekte, at vi ikke bare en gang i mellem bare er rigtig rigtig trætte og fyldt med hormoner!!

Og mht. Hvor lagde jeg babyen - jeg kan sådan set godt forstå en fødsel på over 40 timer, der ender i kejsersnit, adskillige brystbetændelser, et barn der ikke rigtig sover kan give frustrationer og et ønske om "det normale" eller bare RO!!!

Det er synd, at alt på facaden skal være så perfekt, at man ikke engang kan drømme sig til en smøg og et glas vin (hvis man nu er til den slags) og sige det højt, uden at bliver stemplet som en mindre god mor!!!!!!!

Får lyst til at råbe at jeg elsker dig!!!! :D

Super godt skrevet! :sc

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Får lyst til at råbe at jeg elsker dig!!!! :D

Super godt skrevet! :sc

TAK :)

Og anytime... Børn er skønne og vidunderlige (især ens egne) - men pyh de kan også være trættende (igen især ens egne) :whistling

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER