Guest brun

ville I overveje abort?

45 indlæg i dette emne

Hvis jeres scanning viste forhøjet risiko, ville I så overveje abort eller er det bare langt fra jeres overbevisning?

Jeg tænker på, at mange venter til uge 12 (efter NF-scanning) med at fortælle det, så de er "sikre" på, at der ikke er noget i vejen.

Og hvis I ville vælge abort, ville I så alligevel fortælle omgivelserne, at I havde været gravide?

Er det "tabu" at fortælle, at man har valgt et barn fra pga. misdannelser???

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

I min verden er det ikke tabu, men jeg er ikke sikker på jeg ville fortælle, at jeg havde været gravid. Jeg tænker at man i forvejen har følelserne uden på tøjet og så er det ikke sikkert, man kan klare andres holdninger.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså hvis scanningen viste forhøjet risiko ville jeg jo først vælge yderligere undersøgelser.. var man sikker på barnet fejlet noget ville jeg vælge abort. Jeg ville også fortælle de "nærmeste" det.. er sikker på jeg ville være så trist og ulykkelig og vil jo gerne give dem en forklaring på det..

min fætters kæreste fik valgt en abort grundet alvorlige misdannelse og ikke engang sikkert barnet vil overleve efter fødsel, og synes det var rart at få af vide så man kunne passe på sine emner omkring dem.

En kusine har fået taget flere aborter med raske børn og her gad jeg virkelig godt ikke at have vist det, det gør for ondt på mig og snakker bestemt heller ikke med hende den dag i dag.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville også få foretaget yderligere undersøgelser og alt efter hvad svaret på disse ville være ville jeg tage stilling :)

Hvis det 'bare' var et downs barn kunne jeg ikke få foretaget en abort - der skulle være sikkerhed for at det pågældende barn ville få betydelig større udfordringer i livet

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

ja helt sikkert... hvis der var høj risiko

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis NF viste høj risiko for Downs eller andre "svære" sygdomme, så havde vi fået moderkagebiopsi for at være 100% sikre, og hvis det derefter viste sig at der var noget galt havde vi valgt abort, da vi har andre barn/børn at tage hensyn til.

Hvis det havde været første barn og det kun var Downs syndrom, så tror jeg ikke jeg ville have valgt abort....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville få foretaget en abort og ikke fortælle omgivelserne at jeg havde været gravid.

Det er bl.a. også derfor at vi først fortalte familie & venner om graviditeten efter nf-scanningen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis lægerne var 100% sikker på der var down eller anden misdannelse, så ja.. Så ville jeg vælge en abort..

Jeg ville også fortælle det til mine omgivelser, mere for at folk fremover ved det og kan tage evt hensyn til dette :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

For et halvt år siden valgte vi at få en abort, da det blev konstateret at barnet havde Downs. Vi havde fortalt familie og venner at vi ventede os, og det var en stor hjælp, da det gik "galt", at man så kunne snakke med folk om det. Det skal lige siges, at selvom man ikke har noget forhold til barnet, så er man påvirket efter sådan en oplevelse, og så er det rart at kunne snakke med andre om det! Vi frygtede også alle andres holdning til vores beslutning, men vi har kun oplevet forståelse for vores beslutning. Desuden kan man jo ikke træffe beslutninger udfra, hvad man tror andre tænker.

Vi venter os nu igen og selvom der er ca. 2 uger til NF-scanning, så har vi valgt at fortælle det allerede nu, hvis det (mod forventning) skulle gå galt igen, så ved man hvor man kan hente støtte...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville ikke kunne vælge abort, ved mindre barnet ikke ville kunne overleve alligevel. NF-scanningen var for os primært en mulighed for at blive beroliget eller alternativt forberede os bedst muligt, hvis vi skulle tage imod et sygt eller anderledes barn. Jeg synes dog ikke det er et tabu overhovedet et få en tidlig abort pga et alvorligt handicap. Men der har været en ret kraftig debat omkring sene aborter pga mindre handicap som manglende fingre eller lignende, så jeg ved ikke om der er et tabu der?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville personligt være meget i tvivl om jeg ville beholde et Downs barn, men min mand har en helt klar holdning til det, og han vil under ingen omstændigheder gå med til en abort. Så det måtte jeg lige forlige mig med, inden vi kunne forsøge at få et barn....

Han vil så kun "tillade" en abort, hvis barnet ikke ville være levedygtigt..... Og det betyder at vi må leve med risikoen for et handicappet barn.

Vi fik heller ikke lavet NF scanning da den jo ikke kan give et sikkert svar, og man derfor kan risikere at gå og være bange og ked af det hele graviditeten uden grund.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså hvis scanningen viste forhøjet risiko ville jeg jo først vælge yderligere undersøgelser.. var man sikker på barnet fejlet noget ville jeg vælge abort. Jeg ville også fortælle de "nærmeste" det.. er sikker på jeg ville være så trist og ulykkelig og vil jo gerne give dem en forklaring på det..

:ditto Jeg låner lige den her :wink:

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville ikke få en abort pga. downs. Jeg ville nok ikke vælge en abort, før der mangler en hjernebjælke, så jeg ved at barnet bliver multihandicappet, ligesom min søsters søn blev det. han blev 19 år og jeg synes det var synd at han skulle leve. Han var blind, kunne ingenting. Hvis I forstår, synes jeg det havde været mere anstændigt for ham ikke at leve, for jeg synes ikke han havde et godt liv, den stakkels dreng :boo. Jeg har dog en anden søster der har et barn der ikke fik ilt ved fødslen og denne datter er mange år bagud. Men hun er 22 år og bor i et døgncenter, har job og følelser, tanker og dårligt sprog. Jeg føler hun har al mulig ret til at være her, da hun er glad for hendes liv.

Jeg er generelt i mod abort. Jeg har selv fået 2 aborter i mit liv. Den ene da jeg var ung og dum. Den anden efter jeg var tvunget til sex og fik en graviditetspsykose. I dag ville jeg ikke have valgt disse løsninger. Det er et ømtåleligt emne og jeg tror ingen kan afgøre hvornår det er rigtigt for andre at få en abort, men kan den undgås, så synes jeg man skal kæmpe for det lille barns liv.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, det ville jeg. Af hensyn til mig selv og de børn der allerede er her ville jeg få en abort hvis barnet var misdannet eller havde downs.

Nu skal jeg ikke have flere børn, så jeg vil ikke komme til at havne i situationen selv.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan ikke give et entydigt svar. Med det mener jeg, at jeg ikke på forhånd har "bestemt" mig for, at er det sådan eller sådan, jamen så vil jeg "bare" have det fjernet.

Jeg tror ikke jeg kan svare på det, før jeg (alt forbyde det) måtte stå i situationen. Og jeg tror også det kommer an på hvilket handicap der er tale om. Min mand og jeg er ikke 100% enige, men jeg ville have det meget, meget svært ved at skulle fravælge et barn- uanset hvad :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså hvis scanningen viste forhøjet risiko ville jeg jo først vælge yderligere undersøgelser.. var man sikker på barnet fejlet noget ville jeg vælge abort. Jeg ville også fortælle de "nærmeste" det.. er sikker på jeg ville være så trist og ulykkelig og vil jo gerne give dem en forklaring på det..

Det samme her. Jeg ville ikke holde hemmeligt at jeg havde været gravid. Ville personligt få det bedre af at fortælle det i stedet for at gå rundt og kæmpe med det alene.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror ikke jeg kan udtale mig om det, før jeg står i situationen. Manden og jeg snakkede selvfølgelig om det i tiden op til NF men jeg kunne hverken forholde mig til det ene eller andet.

Vi fortalte kun få mennesker vi ventede os før NF, men det var mere for at få bekræftet, at der stadig var liv, da jeg har hørt om så mange der har aborteret uden at opdage det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det samme her. Jeg ville ikke holde hemmeligt at jeg havde været gravid. Ville personligt få det bedre af at fortælle det i stedet for at gå rundt og kæmpe med det alene.

Sådan har jeg det også

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville ikke vælge en abort, for vi har valgt at i vores familie er der plads til et barn med handicap. Min mand er vokset op med en multihandicappet bror, som levede af sondemad og min egen bror er født med en lille defekt på hånden - så han mangler fingrene.

Vi har valgt at fortælle vores forældre og børn, at vi venter os, da vi dermed nemmere kan tale med dem - hvis uheldet er ude og der går noget galt i graviditeten.

Men skulle jeg få fjernet et foster/barn, skal det være af den årsag, at barnet ikke vil kunne overleve udenfor min mave og dermed ikke få et godt liv.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan ikke give et entydigt svar. Med det mener jeg, at jeg ikke på forhånd har "bestemt" mig for, at er det sådan eller sådan, jamen så vil jeg "bare" have det fjernet. Jeg tror ikke jeg kan svare på det, før jeg (alt forbyde det) måtte stå i situationen. Og jeg tror også det kommer an på hvilket handicap der er tale om. Min mand og jeg er ikke 100% enige, men jeg ville have det meget, meget svært ved at skulle fravælge et barn- uanset hvad :(

Enig. Jeg kan ikke på forhånd tage sådan en beslutning da jeg ved der vil være en masse følelser indvolveret, følelser som jeg ikke kender på forhånd.

Jeg ved dog at jeg ville have fået fortalt folk at jeg ventede mig, lang tid inden uge 12 :D Jeg er ikke kendt som et tålmodigt menneske hehe.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis lægerne var 100% sikker på der var down eller anden misdannelse, så ja.. Så ville jeg vælge en abort..

Jeg ville også fortælle det til mine omgivelser, mere for at folk fremover ved det og kan tage evt hensyn til dette :)

Jeg er enig her. Vi snakkede også om det op til NF og var enige om, at hvis vi fik et dårligt risiko-tal ville vi sige ja til yderligere undersøgelser og hvis de bekræftede, at der var Downs eller anden misdannelse, ville vi vælge en abort. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det ville være sindssygt hårdt og jeg ville være mega påvirket, men rent nøgternt er vi enige om, at vi ikke er klar til at få et barn med f.eks. Downs.

Vi havde fortalt det til de nærmeste venner og familie inden NF og det var ganske bevidst, for HVIS noget gik galt inden eller det endte med frivillig abort, så ville jeg ønske de vidste der havde været et barn, så de kunne forstå vores sorg og støtte os i det. Jeg ville ikke kunne magte at skulle fortælle om at der VAR et barn, men at det var væk.

Jeg synes ikke det er tabu, at vælge en abort i tilfælde af Down´s. Det er en hård beslutning og det tror jeg de fleste vil være klar over.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis vi havde fået et meget lavt tal til NF skanning, så ville helt sikkert gå videre til en moderkagebiopsi, for at være sikre. Hvis den så viste af barnet havde DS, så ville vi få en abort...

Men vi ventede ikke med at fortælle den dejlige nyhed til efter NF skanningen. Jeg er af den overbevisning, at det ville være nemmere at få det bearbejdet med veninderne og familien, hvis de ved hvad vi går igennem og kan støtte os undervejs, i stedet for at gå med det selv. Og så var det bare FOR stor en overraskelse, til jeg kunne holde på hemmeligheden mere 3 uger efter vi fandt ud af det :rolleyes :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, det ville jeg. Af hensyn til mig selv og de børn der allerede er her ville jeg få en abort hvis barnet var misdannet eller havde downs.

Nu skal jeg ikke have flere børn, så jeg vil ikke komme til at havne i situationen selv.

Den låner jeg lige :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da vi skulle til NF i sin tid var vi enige om, at hvis det viste sig, at der var noget galt med barnet så ville vi få det fjernet. Gudskelov var der ikke noget galt, for jeg må da nok indrømme, at jeg ikke ved om jeg måske ville have skiftet mening hvis vi pludselig stod i situationen og så ville der da helt klart have været krise i det lille hjem :huh

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan ikke give et entydigt svar. Med det mener jeg, at jeg ikke på forhånd har "bestemt" mig for, at er det sådan eller sådan, jamen så vil jeg "bare" have det fjernet.

Jeg tror ikke jeg kan svare på det, før jeg (alt forbyde det) måtte stå i situationen. Og jeg tror også det kommer an på hvilket handicap der er tale om. Min mand og jeg er ikke

100% enige, men jeg ville have det meget, meget svært ved at skulle fravælge et barn- uanset hvad :(

Jeg har det meget på samme måde, som skrevet ovenfor :) Jeg kan ikke sige 100% på forhånd hvad jeg ville gøre/vælge.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER