Øh.. Skyggetester?

[Guest Mettemor]

Hvad skal de.blande sig for?! Aiiiiiii! :(

[Banshee]

Hvad skal de.blande sig for?! Aiiiiiii! :(

De blander sig ikke - for jeg har sagt han ikke skal tale med dem..

Kan da godt regne ud hvad de siger til at deres hjemmeboende, studerende søn på 21 ser ud til at skulle være far... Det vil de da ALDRIG tale for at gennemføre..!

Men samtidig bliver jeg også gal.. Det er ikke deres krop der skal igennem det jo :(

[Guest Mettemor]

Ps selvfølgelig kan du klare det alene! Jeg synes han opfører sig top uansvarligt...er ked af han ikke viser dig han gerne vil give det en chance, både heraf parforhold og kommende barn.

[Guest Mettemor]

Præcis! Alle herinde holder med dig!

Tusind kram

[Banshee]

Hvis jeg vælger barnet til - så vil han give det en chance.. Men han tror bare ikke på det kan fungere.. og han vil føle jeg frarøver ham noget og tvinger ham.... :(

[MissingLink]

Ps selvfølgelig kan du klare det alene! Jeg synes han opfører sig top uansvarligt...er ked af han ikke viser dig han gerne vil give det en chance, både heraf parforhold og kommende barn.

Kunne ikke have skrevet det bedre! :kram Selvfølgelig skal du nok klare dig uden ham- og ærlig talt lyder han lidt vattet pt- håber det er suprise of the moment-effekten <_<

[Guest baby2011]

Jeg har først set tråden nu og som alle de andre er jeg helt sikker på du nok skal klare den, også hvis det bliver alene :) Du lyder som en stærk og fornuftig pige, så det er jeg ikke i tvivl om :kram2 :kram2

[Nitzen1987]

Hvis jeg vælger barnet til - så vil han give det en chance.. Men han tror bare ikke på det kan fungere.. og han vil føle jeg frarøver ham noget og tvinger ham.... :(

Jeg synes at det er fint at han vil give det en chance, men det lyder som om at han har opgivet, når han ikke har troen og derfor måske manglende vilje til at det skulle kunne fungere... :kram

[Banshee]

Jeg synes at det er fint at han vil give det en chance, men det lyder som om at han har opgivet, når han ikke har troen og derfor måske manglende vilje til at det skulle kunne fungere... :kram

Ja.. Det har du helt ret i.. Også derfor jeg ikke tør tage den "chance"...

[Guest Mettemor]

Siger du at du vil vælge barnet fra for jeres parforholds skyld? Eller misforstår jeg? Hvad hvis han alligevel dropper dig om 2 mdr?

Ja det er pissenemt at sidde bag min skærm og være klog, det er ikke sådan du skal modtage det, jeg ønsker blot du får belyst alle muligheder midt i den mørke tid som faktisk burde være skinnende lys...

Alle mine tanker til dig :kiss:

[Mor til de skønne]

Hvis jeg vælger barnet til - så vil han give det en chance.. Men han tror bare ikke på det kan fungere.. og han vil føle jeg frarøver ham noget og tvinger ham.... :(

Og han frarøver ikke dig noget eller tvinger dig, med sine udtalelser!! :klap Vil også sige tillykke med miraklet :loveshower Selvfølgelig kan du klare det alene, unden tvivl :kram2 Men syntes virkelig, som du allerede har skrevet om, at du skal tænke meget på, om du vil kunne tilgive dig selv hvis du fik en abort :kram Der findes en derude til os alle, der er jeg helt sikker på ;) Men det lyder ikke til, at det er din kæreste - hvert fald ikke lige nu :kram

Håber på det bedste for dig :)

[CakeCrazy]

Siger du at du vil vælge barnet fra for jeres parforholds skyld? Eller misforstår jeg? Hvad hvis han alligevel dropper dig om 2 mdr?

Ja det er pissenemt at sidde bag min skærm og være klog, det er ikke sådan du skal modtage det, jeg ønsker blot du får belyst alle muligheder midt i den mørke tid som faktisk burde være skinnende lys...

Alle mine tanker til dig :kiss:

Og han frarøver ikke dig noget eller tvinger dig, med sine udtalelser!! :klap Vil også sige tillykke med miraklet :loveshower Selvfølgelig kan du klare det alene, unden tvivl :kram2 Men syntes virkelig, som du allerede har skrevet om, at du skal tænke meget på, om du vil kunne tilgive dig selv hvis du fik en abort :kram Der findes en derude til os alle, der er jeg helt sikker på ;) Men det lyder ikke til, at det er din kæreste - hvert fald ikke lige nu :kram

Håber på det bedste for dig :)

Jeg tilslutter mig det med rødt! Det lyder som om at du vil have meget svært ved at kunne tilgive dig selv at få en abort og at du slet heller ikke har lyst til en abort. Så hvorfor skal han tvinge dig til det? Hvorfor skal han (måske) frarøve dig muligheden for at blive mor?

HAN må tage en beslutning om hvad HAN vil. Han kan beslutte ikke at ville have noget med dig og barnet at gøre, eller han kan beslutte at være mand nok til at tage ansvaret for sine handlinger. Ja, det er måske ikke hvad han havde forestillet sig, men så skulle han nok have tænkt sig lidt bedre om tidligere.

DU må tage en beslutning om hvad DU vil og hvad DU kan leve med. Jeg er ikke i tvivl om, at det er hårdt at være alenemor, men jeg er sikker på, at der er mange alenemødre herinde, der kan fortælle dig, at det er det hele værd, når den bette kigger på dig og siger "Jeg æææælger dig moar" :) Og hvis du tager en beslutning om abort - presset af ham - hvad så hvis jeres forhold alligevel ikke holder? Hvordan vil du så have det?

Du skal have :kram :kram :kram for det er en rigtig møgsituation, du står i. Ingen kan fortælle dig, hvad du skal gøre. Det må din mavefornemmelse afgøre for dig, men én ting er sikkert. Du skal IKKE lade ham presse dig til noget på baggrund af dårlig samvittighed, skyld el.lign.

[Banshee]

Tak for jeres søde besvarelser - og hårde men gode råd... :) Det er rart at vide jeg ikke er "alene" med mine tanker..

Her til aften, kom der en åbning.. han sagde - og jeg citere "Lad mig nu bare have lov til at have det sådan her til jeg vænner mig til tanken.. Vi ved jo begge hvad det eneste vi kan gøre er også gider jeg ikke tale mere om det i dag"..

Så nu håber jeg VIRKELIG det ikke bare var for at få mig til at tie stille... Men kan mærke jeg lige så stille kommer tættere på ham..

Han er begyndt at kalde "den" for søhesten.. fz spurgte han om søhesten ville have colais ;) Så håber virkelig han lige så stille tør op og han simpelthen bare har været og er lidt chokeret.. Så lige nu er status altså at jeg i hvert fald venter og ser tiden an lidt endnu :)

[Banshee]

Puha.. Vågnede op med den vildeste hovedpine fordi jeg har tudet så meget i går.

Nu er alle taget afsted, undtaget svigermor.. Jeg har haft en samtale med kæresten her til morgen, og vi aftalte at ligemeget hvad vi gjorde så måtte vi gøre det 100% og støtte hinanden.. Samtidig sagde jeg til ham at jeg nok skulle tænke over det virkelig meget, men at jeg altså langtfra var sikker på jeg nogensinde ville bevidst kunne få en abort!

Heldigvis skal jeg ikke på arbejde i dag.. Jeg har fri, fordi jeg skal se en skole her på fyn.. Men har godt nok ikke det vildeste overskud til at skulle ud og sælge mig selv :/ <_<

Min kæreste sagde i går at den største grund til han ikke havde lyst til det her nu, var fordi han var bange for hvad andre tænker - jeg ved da godt at mange vil tænke "nå dada, det var sørme hurtigt og dumt" osv osv... Men.. Det er bare ikke nok til at slå et lille barn ihjel for synes jeg :/ Men måske skal han bare lige vænne sig til det...

[Banshee]

Tog i øvrigt en ny test i går aftes, så nu er der vist ingen tvivl...

[MissingLink]

Tak for jeres søde besvarelser - og hårde men gode råd... :) Det er rart at vide jeg ikke er "alene" med mine tanker..

Her til aften, kom der en åbning.. han sagde - og jeg citere "Lad mig nu bare have lov til at have det sådan her til jeg vænner mig til tanken.. Vi ved jo begge hvad det eneste vi kan gøre er også gider jeg ikke tale mere om det i dag"..

Så nu håber jeg VIRKELIG det ikke bare var for at få mig til at tie stille... Men kan mærke jeg lige så stille kommer tættere på ham..

Han er begyndt at kalde "den" for søhesten.. fz spurgte han om søhesten ville have colais ;) Så håber virkelig han lige så stille tør op og han simpelthen bare har været og er lidt chokeret.. Så lige nu er status altså at jeg i hvert fald venter og ser tiden an lidt endnu :)

Jeg håber også det er fordi, han blev meget overrasket at han har reageret sådan- og måske også en smule forventeligt at en så ung mand. Men det lyder da dejligt, at I er enige om at støtte hinanden- så må han jo støtte dig- sin gravide kæreste :)

[Banshee]

Han er stadigvæk meget modvillig - og siger at han ikke vil kunne lade være at lade der komme et "hak" i "vores kærlighed"...

Men, vi har aftalt ikke at tale mere om det med hinanden nu..

Jeg skal ringe til min mor om lidt, også prøver jeg at tale med hende - pludselig er jeg bare vildt nervøs!!!!!!!!!!!

Samtidig har vi aftalt at når jeg kommer hjem til hans forældre igen, så taler vi sammen med dem... Han er bange for at de hugger hovedet af os, og han har brug for at de støtter os hvis vi gør det - hvilket jo også er fair nok kan man sige! Men er bare ked af at fortælle folk det nu - når jeg før har mistet i uge 8-9-10 stykker jo :( Og er trods alt ikke andet end lige på "tis-på-pinden-første-gang"-stadiet...

[Banshee]

Så fik jeg talt med min mor.. Som gokkede mig i hovedet og sagde jeg ikke var fair når jeg ikke gav min kæreste længere tid til lige at komme over chokket.. Men hun ville støtte os, også selvom jeg fik det alene :loveshower

[Banshee]

I dag var jeg ude og se en skole, og nøj - det kunne være et perfekt job...!

Min kæreste er blevet mere støttende - Da jeg ringede og fortalte ham at det var mit drømmejob og jeg glædede mig helt til at skrive ansøgningen svarede han.. "Men er det ikke ligegyldigt, for de ansætter jo ikke en der skal på barsel til december..?" :loveshower Jeg har da ikke tænkt mig at skrive noget som helst i min ansøgning om det!! Men han er blevet meget mere åben.. Kan mærke han stadigvæk synes det er en dum ide - men at han begynder at acceptere at det nok er sådan det bliver...

Men nu begynder jeg så med frygten - JEG har besluttet mig. Jeg VIL have det her barn - det vil jeg altså bare.... Også bliver jeg bange.. "årh er det nu mens smerter... Mister jeg også dette barn... KAN jeg overhovedet være så heldig... " osv... Håbe håbe håbe.. Men jeg tror faktisk en lille smule på det nok skal lykkedes det hele... :rolleyes

[tornerose]

Det må siges at I står i en speciel situation men jeg tror på at I vokser sammen til "opgaven". I skal nok blive klare selvom det ikke lige var planlagt. Det lyder jo vildt skønt at din kæreste er ved at finde ud af det at skulle blive en far. Det er også en stor omvæltning for ham, folk reagerer forskelligt, så det er fint at give hinanden tid og lidt rum til at tænke og smelte ting. Krydser fingrene for at du får det job :)

:kram

[Guest Diden]

Har først set tråden nu..! ØV for en gang stor ØV!!

MEN godt! - at det er endt i den positive ende :)

Hvis han ikke selv var vågnet op til dåd var det nok et spørgsmål om tid.. Men han bliver da helt sikkert ikke frarøvet noget.. At få et barn er nok den bedste tilføjelse til sit liv nogensinde! Jeg ville ikke give Sara væk (som endda "kun" er min bonus) for alle de by ture jeg kunne komme i nærheden af resten af mit liv! :) Og jeg har samme alder som ham, faktisk yngre, da jeg blev bonus mor..

Men jeg krydser med dig! Jeg ved hvor hård en SA er, dog er jeg ikke lige så uheldig som dig at have PCO oven i det hele... MEN JEG KRYDSER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

[Banshee]

Han er stadigvæk ikke helt overbevist... ;) Men håber...

Men jeg begynder at få mens smerter, så er rigtig bange :( Men håbe håbe... Tror måske bare det er fordi jeg fokuserer så meget på det - eller håber!

[Guest Diden]

Han er stadigvæk ikke helt overbevist... ;) Men håber...

Men jeg begynder at få mens smerter, så er rigtig bange :( Men håbe håbe... Tror måske bare det er fordi jeg fokuserer så meget på det - eller håber!

Det kan godt tænkes.. Og det er jo meget svært at få tankerne af det i dit tilfælde.!

Du kan prøve at holde dig beskæftiget meget af tiden. Rydde op, gøre orden i nogle mapper etc.

Har i foriøvrigt snakket med hans forældre?

[Banshee]

Har ikke talt med hans forældre... Men håber da jeg snart kan komme til det... For at få en afklaring omkring om de vil støtte os hvis vi gjorde det...

[Guest Diden]

Har ikke talt med hans forældre... Men håber da jeg snart kan komme til det... For at få en afklaring omkring om de vil støtte os hvis vi gjorde det...

I dag, er min opfattelse, at det bestemt ikke er på mode IKKE at støtte op omkring en graviditet.. I er jo begge noget over myndigheds alderen så de har jo i princippet ikke noget at skulle have sagt på nogen punkter. - Det var lidt noget andet hvis i begge, eller den ene var under 18..

MEN jeg håber det bedste for jer :) Det kan jo tænkes de stritter sig imod de satanner ;)