Banshee

Øh.. Skyggetester?

115 indlæg i dette emne

Hmmm....!!!! Hvis den ligner Katrines 4+2 er du 100% gravid!! Det er ikke bare en skyggestreg, men en FED || hello mommy!!!!

Puhhh.....jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige....troede du vidste at sædceller kunne leve op til 7 dage faktisk (alt efter kvaliteten) i underlivet....

Håber det bedste for jer!

PS: Jo...det hjælper MEGET at være almindeligt vægtig på at blive gravid!!! Ekstremt!

Jamen jeg er 167 og vejer 95 kg nu - så er langt fra normalvægtig..

Og nej - jeg ved ikke hvorfor jeg troede man kun kunne blive gravid i cirka 48 timer (et døgn før og efter!!) - måske er det bare fordi det snart er et år siden jeg overhovedet har beskæftiget mig med det, og ja.. Jeg ved ikke hvad jeg har troet <_< Føler mig virkelig som en pige på 16 lige nu - fedt at føle sig lidt ung eller hvad.. :whistling

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

No matter what, så er det ingen skræk eller andet at være enlig mor, hvis din nye kæreste melder pas. Jeg har selv været enlig mor i Jonas' første 3 år og det var faktisk super hyggeligt og dejlig nemt :)

Jeg håber i finder ud af det! :)

Glæder mig også til at se billeder af DIN test :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvad er egentlig grunden til at du har fået at vide at du ikke ville være i stand til at kunne få børn?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvad er egentlig grunden til at du har fået at vide at du ikke ville være i stand til at kunne få børn?

Jeg har pco.. Og lægen sagde da at hvis jeg tabte mig kunne jeg "nok" blive gravid... men jeg har før tabt mig og vejet det jeg vejer nu - så sidste gang havde jeg bare ikke tænkt over det var muligt, når jeg ikke var blevet "normalvægtig".. Denne gang er det jo så ren dumhed og mangel på viden fra min side..

Her får i et billede af mine to tests... Den mindst tydelige er fra i går, og den mest tydelige fra i morges.. De var altså ikke helt så tydelige der indenfor de 5 min!! De er blevet MEGET tydligere efter de har "trukket"... :rolleyes

post-1707-029630600 1303817174_thumb.jpg

Og ja., Jeg kan godt selv se det ikke er skyggestreger mere... Måske var det bare fordi jeg virkelig ønskede det var det til at starte med, at jeg mente det var skyggestreger....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Prøver lige hvor billedet er lidt mindre ;)post-1707-006065100 1303817320_thumb.jpg

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

De er da i hvert fald ikke i nærheden af at være skyggestreger. Du er helt sikkert gravid.

Jeg håber, at det løser sig for jer, for det lader jo til, at det er et meget stort ønske for dig at blive mor, og selvom det ikke er planlagt og heller ikke det bedste tidspunkt, så tror jeg, du vil fortryde, hvis du får en abort, især hvis du senere igen får svært ved at få børn :(

:kram :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

De er da i hvert fald ikke i nærheden af at være skyggestreger. Du er helt sikkert gravid.

Jeg håber, at det løser sig for jer, for det lader jo til, at det er et meget stort ønske for dig at blive mor, og selvom det ikke er planlagt og heller ikke det bedste tidspunkt, så tror jeg, du vil fortryde, hvis du får en abort, især hvis du senere igen får svært ved at få børn :(

:kram :kram

Jeg tror slet ikke jeg ville kunne få det - tror simpelthen ikke jeg psykisk ville kunne klare det - bare tanken om fysisk at skulle igennem noget lignende det jeg var igennem sidst :( Øv... Tanken om at denne graviditet måske kunne blive til noget, og at jeg måske ikke får en mulighed igen.. Det er et stort ønske for mig at blive mor... Men faren har jo også noget at skulle sige... :/ Det er jo ikke fair at tvinge ham ud i det -selvom han kendte risikoen..

Men jeg vil ikke tvinge ham til noget. Tager hjem og taler med ham i aften, og har tænkt hele dagen og jeg tror jeg vælger at sige at jeg forstår hvis han ikke vil være en del af det, eller hvis han kun vil være på sidelinjen - og at jeg er der når han føler han bliver parat... Ingen kan jo bestemme hvilket forhold mig og ham skal have.. Han behøver jo ikke vælge blebørn og sutteflasker til, bare fordi jeg gør... ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Wauw....de er jo SLET IKKE skyggestreger men 100% positive graviditetstests....

Jeg vil altså ønske dig TILLYKKE - det er et mirakel og et vidunder du har i maven <3 Uanset hvad farmand siger, så har du ret til at beholde barnet.

Håber for dig og spire at han vil være med til jeres nye fantastiske kommende kærlighedsrejse <3 Det er så stort at blive forælder <3

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Man behøver jo ikke engang at klikke billederne større for at kunne se stregerne :)

Jeg håber det bedste for jer alle tre og glæder mig til at høre mere :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Wauw....de er jo SLET IKKE skyggestreger men 100% positive graviditetstests....

Jeg vil altså ønske dig TILLYKKE - det er et mirakel og et vidunder du har i maven <3 Uanset hvad farmand siger, så har du ret til at beholde barnet.

Håber for dig og spire at han vil være med til jeres nye fantastiske kommende kærlighedsrejse <3 Det er så stort at blive forælder <3

100% :enig i ovenstående- jeg føler også mest for at sige TILLYKKE, når nu du har ventet så længe :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lige nu sidder jeg og græder..

Vi har talt og talt og talt.. Og han ser det slet ikke som en mulighed at få barnet... Han vil gerne forsøge, men vil altid føle jeg har tvunget ham til det, og at jeg berøver ham en vigtig tid i hans ungdom.. Jeg kan på en måde godt forstå ham - men er ked af at han ikke kan se hvad han berøver mig - ja OS...

Samtidig sidder jeg med en træls bekymret følelse - frygten for alt dette, og at mig og ham ender med at være uvenner og at det så "ender" i en spontan abort igen :(

Vores forhold er jo altså også helt nyt - 2 måneder.. Men vi har kendt hinanden i 4 år, og været bedste venner... Sidste gang jeg var gravid, var han den allerførste jeg ringede til og fortalte det - endda før faren dengang fik det at vide...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram åh det er ikke en sjov situation at stå i, så du skal vælge mellem ham og barn?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram åh det er ikke en sjov situation at stå i, så du skal vælge mellem ham og barn?

Ja.. Sådan bliver det i hvert fald på længere sigt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Måske skal han ha mere tid til at synke nyheden. Du frarøver ham på ingen måder noget som helst, det sørgede han selv for, da han valgte at ha sex med dig uden gummi. Han VED chancen er der for graviditet....ja ellers må han se at blive voksen!

Er så ked af din drøm starter sådan her....det er et menneske du har i maven...et kæmpe mirakel!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Han kan også godt se konsekvenserne, og er fuld ud forstået med at han bærer 50% af "skylden"..

Hvis jeg vælger at få barnet, så vil han være der - men han tror bare ikke vores 2 måneder gamle forhold er helt parat til det!!! Hvilket jeg godt kan forstå - men jeg kan ikke se at den del skal have en betydning.. Virkelig :( Hvis vores forhold ikke ville kunne overleve det nu.. er det så det værd? Jeg mener.. Vi har trods alt kendt hinanden længe..

Så lige nu føler jeg lidt at han siger at hvis jeg TVINGER ham.. Så gør han sit bedste, men det faktum at jeg har tvunget ham, vil gøre at vores forhold på forhånd er dødsdømt jo :(

På den anden side.. Hvis jeg får en abort.. Vil jeg altid føle jeg manglede et barn med ham - Jeg ville give ham skylden.. Og det ville et forhold aldrig overleve tror jeg..

Så lige nu er det bare noget LO**... Og igen, sidder jeg med tanken.. "Det ender nok alligevel i en SA igen jo..." :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Måske skal han ha mere tid til at synke nyheden. Du frarøver ham på ingen måder noget som helst, det sørgede han selv for, da han valgte at ha sex med dig uden gummi. Han VED chancen er der for graviditet....ja ellers må han se at blive voksen!

Er så ked af din drøm starter sådan her....det er et menneske du har i maven...et kæmpe mirakel!

Puha, sikke en tråd!! :o

Jeg er enig med Mettemor. Det er et lille mirakel, at du er blevet gravid igen :loveshower Og jeg tror da helt sikkert det har noget med vægttabet at gøre - især for pco-piger gør det en KÆMPE forskel at lave en livsstils-ændring og tabe 45 kg!!! :respekt for det, i øvrigt.

Det er virkelig en lortesituation du står i. Jeg tror jeg ville give det lidt tid, så både du og kæresten, kan lade nyheden bundfælde sig. Så kan du mærke efter hvad der er allervigtigst for dig nede i maven. Og han kan få lidt tid til at overveje den situation han pludselig befinder sig i. Det lyder som om I er rigtig glade for hinanden og det er jo altså en fælles 'akt' der har bragt Jer i denne situation. Han skal da lige vove på at sige det er din skyld i hvert fald!

Jeg håber virkelig I, og især du, finder ud af hvad der rigtigt. Tusind :kram2 skal du i hvert fald have.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg er altså også nød til at give de andre ret i, at det jo er et mirakel, at du er blevet gravid - især eftersom du har haft svært ved at blive det førhen.

Og som de andre også siger, så er i to til den tango, som har gjort at den lille spire har kunne spire frem og nu en positiv graviditetstest. Og jeg kan ikke lade være med at blive lidt harm over din kæreste, han kender din forhistorie om, hvor svært det har været for dig at blive gravid. Han vidste at du ikke ønskede at bruge beskyttelse, fordi du i forvejen har haft svært ved at blive gravid, og ikke ville gøre det endnu sværer for jer senere hen, og han har ikke selv gjort noget, for at det ikke skulle ske, og nu vil han bare havde, at du skal få det fjernet, fordi det ødelægger hans ungdom. Hmmm det synes jeg ikke han kan være bekendt, og hvad nu, hvis det bliver jeres eneste chance for at få børn? vil han kunne leve med den konsekvens?

Jeg er også sikker på, at det kræver lidt tid til at vende sig til tanken, og at han vil vokse med opgaven...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Han mener bestemt at hvis vi kunne gøre det her på to måneder, så kan vi LET gøre det igen jo... :goodluck Tror ikke han har nogen ide om hvor HELDIGT det her er :(

Han bor hjemme og jeg tror mest af alt det han frygter mest er hvad andre folk vil tænke... Og jeg kan da godt se at vi nok får nogle "det var ikke super planlagt eller smart".. MEn... Det er jeg ligeglad med, det er vores liv :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Han mener bestemt at hvis vi kunne gøre det her på to måneder, så kan vi LET gøre det igen jo... :goodluck Tror ikke han har nogen ide om hvor HELDIGT det her er :(

Han bor hjemme og jeg tror mest af alt det han frygter mest er hvad andre folk vil tænke... Og jeg kan da godt se at vi nok får nogle "det var ikke super planlagt eller smart".. MEn... Det er jeg ligeglad med, det er vores liv :(

så må der en længere forklaring til, hvad det vil sige, at have pco, og hvor svært det var for dig at blive gravid før, for dette kan måske være din eneste chance..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror jeg har besluttet mig.. Eller det ved jeg at jeg har... Jeg kan IKKE få en abort selv.. Jeg frygter stadigvæk det ender i en SA, men hvis ikke det gør.. Så ser det ud til jeg skal være alene mor...

Lige nu bakser kæresten - han ser kun abort som mulighed og hvis vi fik barnet, ser han ikke vores forhold have en chance..

Og jeg er måske unfair - men vil ikke være kærester med en, bare fordi vi skal have et barn.. Hvis ikke han tror på det, så er det klart det ikke holder jo.. Og jeg gider ikke bruge en god tid, på at være trist og ked i et forhold.. Men ved ikke helt hvordan jeg skal få fortalt ham det <_< Det er også pisse svært - han er jo min bedste ven og den jeg allermest har brug for forstår mig og jeg har brug for hans støtte :( Jeg ville ønske han også ville det her...

Og alligevel er det hele bare så tåbeligt, fordi.. Der er jo stadigvæk en kæmpe risiko for at det går galt...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror jeg har besluttet mig.. Eller det ved jeg at jeg har... Jeg kan IKKE få en abort selv.. Jeg frygter stadigvæk det ender i en SA, men hvis ikke det gør.. Så ser det ud til jeg skal være alene mor...

Lige nu bakser kæresten - han ser kun abort som mulighed og hvis vi fik barnet, ser han ikke vores forhold have en chance..

Og jeg er måske unfair - men vil ikke være kærester med en, bare fordi vi skal have et barn.. Hvis ikke han tror på det, så er det klart det ikke holder jo.. Og jeg gider ikke bruge en god tid, på at være trist og ked i et forhold.. Men ved ikke helt hvordan jeg skal få fortalt ham det <_< Det er også pisse svært - han er jo min bedste ven og den jeg allermest har brug for forstår mig og jeg har brug for hans støtte :( Jeg ville ønske han også ville det her...

Og alligevel er det hele bare så tåbeligt, fordi.. Der er jo stadigvæk en kæmpe risiko for at det går galt...

jeg synes du gør dig nogle rigtig gode og kloge overvejelser, jeg tager hatten af for dig, men jeg forstår dig så godt. Derudover er jeg sikker på, at du tager den rigtigeste beslutning for dig...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror umiddelbart det ender ud til "hans fordel"... <_< Jeg forstår ham, og jeg håber han skifter mening...

Han vil gerne tale med sine forældre om det - men det har jeg nægtet.. Jeg magter ikke at skulle have fordømmende øjne fra dem :( Og jeg magter slet ikke at flere skal sende øjne til mig hver gang der er en baby i nærheden eller hvis folk kommentere om jeg ikke ønsker børn snart... Niksen... :(

Føler virkelig jeg skal vælge mellem to onder... Barn alene eller min elskede kæreste..

Ville så meget ønske han kunne se det som en mulighed... :( Men jeg tror bare ikke jeg kan gøre det her alene...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror jeg har besluttet mig.. Eller det ved jeg at jeg har... Jeg kan IKKE få en abort selv.. Jeg frygter stadigvæk det ender i en SA, men hvis ikke det gør.. Så ser det ud til jeg skal være alene mor...

Lige nu bakser kæresten - han ser kun abort som mulighed og hvis vi fik barnet, ser han ikke vores forhold have en chance..

Og jeg er måske unfair - men vil ikke være kærester med en, bare fordi vi skal have et barn.. Hvis ikke han tror på det, så er det klart det ikke holder jo.. Og jeg gider ikke bruge en god tid, på at være trist og ked i et forhold.. Men ved ikke helt hvordan jeg skal få fortalt ham det <_< Det er også pisse svært - han er jo min bedste ven og den jeg allermest har brug for forstår mig og jeg har brug for hans støtte :( Jeg ville ønske han også ville det her...

Og alligevel er det hele bare så tåbeligt, fordi.. Der er jo stadigvæk en kæmpe risiko for at det går galt...

Jeg synes det en stærk og meget klog beslutning :kram2

Jeg synes det er enormt unfair af ham, at dødsdømme forholdet på forhånd. Helt ærligt- man ved jo i princippet aldrig hvad morgendagen bringer, og dét at være i et forhold kræver bare, at man står sammen- også selvom det er en ups´er (som jo i sig selv er et mirakel) Jeg synes også det er enorm mangel på indsigt (og respekt), at han mener "I bare kan gøre det igen" :o I mine øjne, er det også et barn du bærer på, og personligt ved jeg slet ikke hvilken situation jeg skulle stå i, for at det ville få mit til at få en abort - præcis som du selv tænker, vil man vel på en eller anden måde altid savne/mangle/tænke på det barn der var, men aldrig blev.

Om han bliver hos dig eller ej, så skal du nok blive alletiders mor- alenemor eller ej! Og der er mange herinde til at støtte dig på mange forskellige måder :kram

Sender dig igen en masse tanker, og sender dig styrke til den kommende tid :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror umiddelbart det ender ud til "hans fordel"... <_< Jeg forstår ham, og jeg håber han skifter mening...

Han vil gerne tale med sine forældre om det - men det har jeg nægtet.. Jeg magter ikke at skulle have fordømmende øjne fra dem :( Og jeg magter slet ikke at flere skal sende øjne til mig hver gang der er en baby i nærheden eller hvis folk kommentere om jeg ikke ønsker børn snart... Niksen... :(

Føler virkelig jeg skal vælge mellem to onder... Barn alene eller min elskede kæreste..

Ville så meget ønske han kunne se det som en mulighed... :( Men jeg tror bare ikke jeg kan gøre det her alene...

OMG - håber da han er voksen nok til at tage beslutningen/ansvaret <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det en stærk og meget klog beslutning :kram2

Jeg synes det er enormt unfair af ham, at dødsdømme forholdet på forhånd. Helt ærligt- man ved jo i princippet aldrig hvad morgendagen bringer, og dét at være i et forhold kræver bare, at man står sammen- også selvom det er en ups´er (som jo i sig selv er et mirakel) Jeg synes også det er enorm mangel på indsigt (og respekt), at han mener "I bare kan gøre det igen" :o I mine øjne, er det også et barn du bærer på, og personligt ved jeg slet ikke hvilken situation jeg skulle stå i, for at det ville få mit til at få en abort - præcis som du selv tænker, vil man vel på en eller anden måde altid savne/mangle/tænke på det barn der var, men aldrig blev.

Om han bliver hos dig eller ej, så skal du nok blive alletiders mor- alenemor eller ej! Og der er mange herinde til at støtte dig på mange forskellige måder :kram

Sender dig igen en masse tanker, og sender dig styrke til den kommende tid :kiss

Er bare ikke sikker på jeg KAN undvære ham :( Er slet ikke sikker på jeg ville kunne gøre det alene..... :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER