Generte børn

[NewMom]

Nu er det ikke fordi min datter (næsten 3 år) er helt vildt genert, men jeg er stadig i tvivl om hvordan jeg skal tackle det :blush

Hun er typen der altid er genert de første 10 min. både i vuggestuen og når hun ser bedsteforældre osv. Men når hun lige har set folk an så forsvinder det helt og hun er egentlig ret meget fremme i skoene :)

For mig er det enormt vigtigt at det bliver respekteret at hun er genert, at hun ikke får 'negativ opmærksomhed' på den konto, og at hun ikke kommer til at føle sig forkert. Men jeg oplever desværre at folk prøver at presse hende :(

Det er mest af alt bedsteforældrene som hver gang vi kommer på besøg fx. komme ud til bilen og vil tage hende op af autostolen, vil hjælpe hende af med tøjet eller vil bære hende og gi kys og kram med det samme. Det kan hun ikke lide og har aldrig kunnet det.

Der var også et eksempel på en dag hvor vi lige var kommet hjem til dem og sad og drak kaffe og min datter så ville ind i huset og hente noget i hendes jakke og hun ville have mig med. Der prøvede de at presse hende til at gå derind alene, hvor jeg helt klar synes at det er ok at hun vil have mor med derinde. Vi ved jo allesammen godt at der ikke går mere end 10-15 min før hun føler sig hjemme og sagtens kan gøre sådan nogle ting selv. Der er rigtig mange af sådan nogle situationer som egentlig ikke ser så slemme ud udefra og med voksenøjne, men jeg er bange for at hun oplever det meget mere voldsomt. Og jeg synes der skal tages hensyn til det i stedet for at presse hende ud i noget som hun ikke helt vil.

Der var også en dag hvor hun blevet krammet hårdt og længe af bedstefar mens hun sad i sin højstol og ikke rigtigt kunne komme fri. Jeg kunne se på hende at hun bar beklemt og utryg ved situationen. Hun hverken græd eller protesterede, men jeg var i tvivl om jeg skulle gribe ind og sige fra på hendes vegne. Bedtefar ville helt sikkert blive fornærmet og føle sig afvist hvis jeg bad ham lade være. Og jeg ved ikke om det bare er mig der er en pylret løvemor som prøver at beskytte mit barn mod noget som ikke er nødvendigt :unsure?

Hvordan tackler i generthed? Både overfor jeres barn og overfor omverdenen?

Og hvornår startede jeres barn med at blive genert? Jeg tænker selvfølgelig på om hun måske kan udvilke det senere hen eller om det oftere er noget man er født med?

Kom gerne med jeres input og tanker om generthed :glad

[Mor til de skønne]

Jeg har også en meget genert datter - meget som din ;) Og jeg siger HVER GANG fra på hendes vegne, hvis det er nødvendigt, fordi hun ikke bliver "hørt" - hendes kropssprog :( Vi er alle forskellige, børn som voksne, og det skal i mine øjne respekteres. Rigtig mange har den ide, at børn bare skal krammes og have lyst til, at alle gramser på én lige fra man træder indenfor døren, men sådan er det bare ikke. Tilde vil gerne se tingene an og det SKAL hun bare have lov til. Jeg ville selv trække mig, hvis der kommer nogen hen og står op i hovedet på mig når jeg lige er trådt indenfor døren, men jeg kan selv sige fra og gør det. Forstår du hvad jeg mener? Det kan være rigtig swvært for børn at sige fra, og de viser det med deres kropssprog som meget ofte bliver overset :(

Jeg tror også på, at hvis børn presses, så opnåes modsatte effekt (og nu taler jeg kun om det at være genert. At presse lidt på, kan i andre sammenhænge være fint). Jeg tror på, at hvis Tilde presse til ikke at være genert, så vil det tage endnu længere tid, før hun kan gå ind i et rum uden at være lidt usikker på det hele.

Min mand er også temmelig genert, og som barn meget. Han ryger heller ikke lige hen til folk og snakker med det samme, han går selvfølgelig rundt og hilser, men stiller sig så lidt væk og lige danner overblikket. Og det er jo helt i orden fordi han er voksen, og ikke gemmer sig bag et ben ;)

Jeg vil gerne lærer Tilde, at det er okay at sige fra, faktisk noget man SKAL gøre, når ens grænser bliver overtrådt. Og så bliver jeg nødt til at starte med, at vise hende nu at det er okay, at hun siger fra med kropssproget og at det så skal respekteres uden nogen sure miner ;) Og ja der er flere der sikkert mener at jeg er meget skrap, men hvad så jeg lærer min datter, at hun skal respekteres og det syntes jeg er vigtigere ;)Og det er nu bare en del af hendes personlighed lige nu, og om det fortsætter i samme grad sådan er jo svært at vide ;)

[Stbaby]

Linus er også meget genert og hvis der er nogen han ikke kender der snakker til ham kigger han enten på sine sko, lukker øjnene eller holder hænderne for øjnene - hvis han ikke kan se dem kan de måske heller ikke se ham og lader være med at tale til ham? ;)

Jeg lader folk snakke til ham så han får mulighed for at svare og giver ham god tid til at turde komme 'frem'. Hvis jeg kan se at der ikke er tegn på at han vil svare, svarer jeg for ham og siger han er genert og ikke har lyst til at snakke lige nu, men at han måske har lyst senere.

Det plejer folk at respektere, og dem der kender ham ved også at de bare skal give ham lidt tid og lade være med at gå til ham - så kommer han selv til dem når han har lyst.

[Guest Mettemor]

Jeg tilslutter mig Christinas svar :) Du er hendes mor/advokat (ja tillykke med den kasket også ;)) og det er DIG der skal fortælle folk hvordan de skal behandle hende og det er HELT OK! :)

Din datter har brug for 10 minutters fred til lige at lure stemningen selvom hun godt kender folk.....hun er så lille, det er hendes behov og det er faktisk HELT NORMALT! Jeg tror alle børn er sådan...

Jeg har et skræmmebillede i den anden grøft jeg lige vil fortælle. Jeg har en kusine som sad på skødet af sin mor til alle familiesammenkomster indtil hun var 12!!!!!! Ja 12 ÅR....

Tror alle havde forsøgt at få hende væk fra mors skød, men det virkede bare modsat....så ja, stakkels mor og datter....folk skal bare kende deres og andres grænser!

Kram

[mille1981]

Jeg tror alle de børn på 2-4 år jeg har kendt har været generte...

Kan du ikke prøve at fortælle bedsteforældrene at hun helst vil have lidt ro til lige at se dem an inden de skal kramme og snakke?

Når jeg hilser på mås familiemedlemmer sætter jeg mig på hug og siger "Hej XXX", og ser de lidt betuttede ud, så forlader jeg dem straks igen, så de kan gemme sig bag mor/far. Er det små børn jeg stort set aldrig ser, så er det ofte jeg ikke hilser på dem når de kommer og er generte. For det kan de da kun blive mere forvirrede af! Så kan man snakke lidt med dem senere på dagen når de er tøet op.

[NewMom]

Tak for jeres svar, det er super at høre andres tanker om emnet :yay

Det er heller ikke fordi at bedsteforældrene tvinger hende (eller får lov) til at tage hende ud af armene på os. Men de prøver hver gang at "overtage" hende lige så snart hun kommer, og det værste er at de snakker SÅ HØJT til hende :( Det virker bare endnu mere skræmmende og overvældende for hende. Selv jeg kan ikke holde ud at høre på sådan en råbende og skinger stemme.

Jeg synes det er svært at sige fra fordi jeg synes det ligger lige på grænsen til hvad jeg vil påtale. I forvejen synes de at jeg pakker hende i vat, og det er endnu sværere når kæresten ikke støtter mig i det og ikke mener hun tager skade af at blive presset lidt (det er hans forældre).

Men jeg tror at jeg vil være mere opmærksom på problemet og prøve at påtale og irretesætte dem stille og roligt når situationerne opstår :)

[pippiluna]

Jeg har kun læst indledende indlæg og ikke hele tråden (vil bare lige sige det)

Min store pige har bestemt tendenser til at være genert, især hvis det er helt nye mennesker eller folk hun ikke har set i lang tid.

Hun får klart lov til at være genert og jeg siger altid fra på hendes vegne.

Da hun var mindre havde hun det rigtig svært ved min svigerfar, og det var så synd for dem begge to.

Han ville hende så gerne, og lavede det ene og det andet krumspring for at vinde hendes tillid og kærlighed.

Hun ville ham bare ikke, hun kunne slet ikke ha den desperate aura der lyste ud af ham.

Det endte faktisk med at manden hver eneste gang på forhånd ringede til sin far og bad ham ignorere Lili.

Det var ikke nemt for ham, men langsomt vendte bøtten og hun knuselsker sin bedstefar Erik.

Det jeg vil frem til er at jeg og min mand altid siger fra på pigernes vegne, hvis vi kan mærke at de ikke er trygge i situationen eler ikke selv er i stand til at sige fra.

Det er meget muligt at der er nogle bedsteforældre, onkler, mostre, fastre og andre der bliver skuffede eller kede af det.

Men de er voksne mennesker og er til at snakke med, og de burde kunne forstå at barnet ikke har det godt lige nu

[Guest AngelJuul]

Her har jeg også generte børn og jeg presser dem ikke frem til noget, og siger ærligt til folk, at de lige skal give dem lidt plads til at åbne op, ellers bliver det ikke sjovt for nogen.

[TiaK]

Mine to nevøer var også meget generte da de var yngre - men forældre håndterede bare situationen super godt - sådan at min mand og jeg (samt nevøerne) hel automatisk lærte at de lige skulle bruge lidt tid.

De snakkede bare åbent om det "Ja, Adam, du er lidt genert, men senere når du ikke er genert længere, så vil du gerne lege med tante og onkel - der skal bare lige gå lidt tid" Så havde han "fået lov" til ikke at hilse/snakke med os, og vi vidste han nok skulle komme, når han var klar.

Det var faktisk meget hyggeligt - til sidst sagde han selv "jeg skal lige være færdig med at være genert, så vil jeg gerne" :D

[Mor til de skønne]

Mine to nevøer var også meget generte da de var yngre - men forældre håndterede bare situationen super godt - sådan at min mand og jeg (samt nevøerne) hel automatisk lærte at de lige skulle bruge lidt tid.

De snakkede bare åbent om det "Ja, Adam, du er lidt genert, men senere når du ikke er genert længere, så vil du gerne lege med tante og onkel - der skal bare lige gå lidt tid" Så havde han "fået lov" til ikke at hilse/snakke med os, og vi vidste han nok skulle komme, når han var klar.

Det var faktisk meget hyggeligt - til sidst sagde han selv "jeg skal lige være færdig med at være genert, så vil jeg gerne" :D

Hvor godt :D

[Binser]

Luca er genert de første 15 min. også plejer der ellers ikke at være noget.

Han siger selv nej, hvis folk siger hej eller på anden måde prøver at komme i kontakt med ham.

Jeg har endnu ikke været ude for at jeg skulle sige fra for ham, syntes nu ellers at folk er meget gode til at vente til han er klar.