emma96

Baby som studerende

1 indlæg i dette emne

Hej alle,

 

Her de sidste 1-2 år, har min mand og jeg virkelig snakket rigtig meget omkring at få en baby. Vi er begge enige om, at vi gerne vil have børn inden for de næste to år. Jeg er lige fyldt 25, og min mand bliver 29.

 

Vi skal begge til at starte på 2 år af vores bacheloruddannelser, altså på 3. semester.

Ønsket om at få en baby er noget der kommer tilbage dagligt, og vi er nu ved at undersøge om det giver mening at få et barn under uddannelse, når man nu er to studerende. Jeg ved man får en masse fleksibilitet, og at mange faktisk anbefaler at få barn under uddannelse. Men kan det lade sig gøre både rent praktisk  i en 60kvm lejlighed i Århus C, med to studerende, og hvordan får man økonomien og dagligdagen til at hænge sammen? Vi har begge to studiejobs ved siden af studiet, så måske jeg kan få barselsdagpenge fra mit arbejde, og også miksklip fra SU mens jeg læser videre? Så kan det nok godt hænge sammen økonomisk.

 

Er der nogle af Jer, som har fået barn under bacheloren, mens begge var studerende? I så fald hvornår fik i Jeres barn på uddannelsen? Tog i barsel, eller fortsatte i bare videre på uddannelsen? Hvordan hang Jeres økonomi sammen? Fik Jeres kæreste/mand barsel/ekstra SU klip mens han læste.

 

Jeg ved godt, at man ikke kan planlægge et barn, men mine overvejelser var at få barnet i slut juni/start juli, altså i sommerferien inden jeg startede op på 5. semester. På 5. semester har vi valgfag, så der kunne man eventuelt søge nogle fag, hvor man ikke har meget undervisning på universitetet, men mere hjemmearbejde? Ellers er min uddannelse indrettet sådan, at man max har 12 timer på universitetet. De fleste dage varer 3 timer, og vi har oftest 2 dage fri. Herefter skriver vi Bachelorprojekt på 6. semester.

 

Alternativt overvejede vi så, om vi skulle få en baby, lige når jeg er blevet færdiguddannet bachelor, og søge om barselsdagpenge via a-kassen. Er der nogle der har ventet til efter uddannelse, eller mens I skrev bachelor? Og hvad var Jeres erfaringer her?

 

Lad mig høre om Jeres erfaringer, hvis I har stået i en lignende situation som mig, hvad er fordelene og ulemperne? Nogle andre overvejelser man skal gøre sig?

 

Mange hilsner E

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER