coronababy

Termin September 2021?

18 indlæg i dette emne

I går aftes (nytårsaften) fik vi os en lille semi-planlagt overraskelse. Er der andre herinde med termin September 2021 der vil følges med mig?

 

 

8120A019-67DE-4E8E-90F2-11AC7AAFA457.jpeg

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tillykke med den positive test:)

Går alt som det skal? 
 

Jeg har ikke prøvet at være med i en tråd tidligere (har en søn på 2), men fik lyst til at prøve det nu :)

 

jeg testede positiv på en digital test sent lørdag aften 9/1. Der var 3 dage til mens og var da sikker på den var negativ, så kunne ligeså godt for det bekræftet. Den var så positiv og jeg var pænt rundt på gulvet. Oplevede SA for kun 4 uger siden, så troede umuligt jeg kunne få jackpot igen så hurtigt. Så krydser alt, hvad jeg kan for, at den her bliver der!

Spiralen røg ud for 2 mdr. siden, så er blæst lidt bagover af, at det er lykkedes at få befrugtede æg i begge cyklusser siden! 
 

Umiddelbart termin omkring 20/9.

 

E488C7A2-0DBC-4E6A-BCAA-57CF8DFE3CA0.jpeg

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykkeee ❤️
 

det går så fint - to flotte streger hver gang, ømme bryster og lægetid i morgen til vandrejournal.


foreløbig termin 9/9

 

3AD9F5FE-94EB-485C-AADF-E56B4D75B557.jpeg

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykke!! 

 

Jeg er førstegangs gravid og umiddelbart har jeg termin 13/09. Det hele er nyt og spændende men synes også det stadig er tidlig i graviditeten.
Jeg skal først til lægen i næste måned, synes der er lang tid til.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej med så er vi jo allerede 3!! Hvor spændende.

 

jeg var til læge i går. Et skridt tættere på real når det sådan kommer på papir

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke til jer alle :biglove

Jeg melder mig på banen med foreløbig termin d 29/9. Med erfaring fra de to første regner jeg med at blive skubbet så den nok ryger over i oktober, men nu må vi se :chin:

Første cyklus efter spiralen røg, ligesom med storesøster :wub

20210125_071649.jpg

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej. 
Jeg må også hellere melde mig på banen :)

Jeg har termin 23/9 :wub

Har i forvejen to drenge på 12 og 13 år, så det er en rigtig lille efternøler vi har på vej :)

Nåede at melde mig ind på dette forum da drengene var små (men fik aldrig skrevet noget da jeg brugte et andet forum dengang) og har så ikke været her i maaaange år, så må vel være det man kan kalde en ny, gammel bruger :lovebk

C68745E7-3545-438D-A0D0-C955302E1E88.jpeg

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er desværre nok ved at miste min. Jeg er 7+4 og begyndte at bløde lidt i fredags, kun på papiret. Havde i forvejen bestilt en tryghedsscanning i lørdags hvor jeg var 7+2 for at min kæreste kunne se/høre hjerteblink (det er hans første barn).

Da vi kom derind var der ikke hjerteblink, og der var mindre på billedet end forventet. Hun sagde at der er en graviditet, men at den ligner den er mere 5+noget og om jeg var sikker på menstruationsdatoen. Og det er jeg 100%

Det kunne heller ikke give mening at jeg kunne teste positiv der hvor jeg gjorde, hvis jeg var 2 uger mindre henne, og så er det satme også noget af en cyklus.

Jeg har blødt lidt mere siden, med lidt klumper (sorry for the details), men ikke noget der går i trusserne. På scanningsklinikken sagde de at den står på blodprøve mandag + onsdag, så man kan se udviklingen i HCG. Falder den, eller stiger ikke nok, så er graviditeten gået til (hvilket jeg forventer).

Jeg har aldrig mistet før, men det er også over 10 år siden jeg fik børn sidst. Jeg er lidt knust, for det hele var så perfekt. Og det er træls at gå og vente på at få bekræftet at det er slut, og vente på at få en plan for hvad der skal ske ift. at få resterne fjernet.

Jeg har måske 1% håb for at der er liv. Det ville simpelthen være både lang cyklus, en slow starter OG at jeg pludselig skulle være en  af dem som bløder i sin graviditet. Prikkene i brysterne er også forsvundet og livmoderen føles "hård".

Jeg har ikke smerter. Det murrer lidt, men mindre end ved alm menstruation.

Og så starter hele frygten nu, for hvad det betyder fremadrettet. Kan det overhovedet lade sig gøre? bliver det et kapløb mod tiden? kan vi nemt bliver gravide igen? mister vi også næste gang? osv osv osv.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha  det gær mig rigtig ondt at høre :-( 

ved ikke hvad jeg ellers lige skal skrive, det er jo en af de ting alle gravide frygter sker :-(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har bare aldrig haft grund til at frygte det før, og egentlig gået til den med optimisme. Ingen grund til at bekymre sig før der er noget at bekymre sig om.

 

det er der så nu :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

55 minutes ago, coronababy said:

Jeg er desværre nok ved at miste min. Jeg er 7+4 og begyndte at bløde lidt i fredags, kun på papiret. Havde i forvejen bestilt en tryghedsscanning i lørdags hvor jeg var 7+2 for at min kæreste kunne se/høre hjerteblink (det er hans første barn).

Da vi kom derind var der ikke hjerteblink, og der var mindre på billedet end forventet. Hun sagde at der er en graviditet, men at den ligner den er mere 5+noget og om jeg var sikker på menstruationsdatoen. Og det er jeg 100%

Det kunne heller ikke give mening at jeg kunne teste positiv der hvor jeg gjorde, hvis jeg var 2 uger mindre henne, og så er det satme også noget af en cyklus.

Jeg har blødt lidt mere siden, med lidt klumper (sorry for the details), men ikke noget der går i trusserne. På scanningsklinikken sagde de at den står på blodprøve mandag + onsdag, så man kan se udviklingen i HCG. Falder den, eller stiger ikke nok, så er graviditeten gået til (hvilket jeg forventer).

Jeg har aldrig mistet før, men det er også over 10 år siden jeg fik børn sidst. Jeg er lidt knust, for det hele var så perfekt. Og det er træls at gå og vente på at få bekræftet at det er slut, og vente på at få en plan for hvad der skal ske ift. at få resterne fjernet.

Jeg har måske 1% håb for at der er liv. Det ville simpelthen være både lang cyklus, en slow starter OG at jeg pludselig skulle være en  af dem som bløder i sin graviditet. Prikkene i brysterne er også forsvundet og livmoderen føles "hård".

Jeg har ikke smerter. Det murrer lidt, men mindre end ved alm menstruation.

Og så starter hele frygten nu, for hvad det betyder fremadrettet. Kan det overhovedet lade sig gøre? bliver det et kapløb mod tiden? kan vi nemt bliver gravide igen? mister vi også næste gang? osv osv osv.

 

Åhh nej dog :kram2

Håber virkelig på det bedste! 

Jeg kan ikke sige så meget andet end at jeg er ked af det på dine vegne, og så måske give lidt håb ved at fortælle at ved begge mine børn har jeg været 100% sikker på æl, og alligevel er termin blevet skubbet hhv 1,5 og 2 uger, fordi de har været så langsomme! 

At dine symptomer forsvinder er heller ikke tegn på at det er slut, det har jeg godt nok hørt mange gange (jeg har aldrig selv mærket andet end kvalme så tidligt) men til gengæld helt normalt at det svinger!

Held og lykke :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1 hour ago, coronababy said:

Jeg er desværre nok ved at miste min. Jeg er 7+4 og begyndte at bløde lidt i fredags, kun på papiret. Havde i forvejen bestilt en tryghedsscanning i lørdags hvor jeg var 7+2 for at min kæreste kunne se/høre hjerteblink (det er hans første barn).

Da vi kom derind var der ikke hjerteblink, og der var mindre på billedet end forventet. Hun sagde at der er en graviditet, men at den ligner den er mere 5+noget og om jeg var sikker på menstruationsdatoen. Og det er jeg 100%

Det kunne heller ikke give mening at jeg kunne teste positiv der hvor jeg gjorde, hvis jeg var 2 uger mindre henne, og så er det satme også noget af en cyklus.

Jeg har blødt lidt mere siden, med lidt klumper (sorry for the details), men ikke noget der går i trusserne. På scanningsklinikken sagde de at den står på blodprøve mandag + onsdag, så man kan se udviklingen i HCG. Falder den, eller stiger ikke nok, så er graviditeten gået til (hvilket jeg forventer).

Jeg har aldrig mistet før, men det er også over 10 år siden jeg fik børn sidst. Jeg er lidt knust, for det hele var så perfekt. Og det er træls at gå og vente på at få bekræftet at det er slut, og vente på at få en plan for hvad der skal ske ift. at få resterne fjernet.

Jeg har måske 1% håb for at der er liv. Det ville simpelthen være både lang cyklus, en slow starter OG at jeg pludselig skulle være en  af dem som bløder i sin graviditet. Prikkene i brysterne er også forsvundet og livmoderen føles "hård".

Jeg har ikke smerter. Det murrer lidt, men mindre end ved alm menstruation.

Og så starter hele frygten nu, for hvad det betyder fremadrettet. Kan det overhovedet lade sig gøre? bliver det et kapløb mod tiden? kan vi nemt bliver gravide igen? mister vi også næste gang? osv osv osv.

Det er jeg rigtig ked af at høre :( 

 

Det lyder til, at du er ret realistisk omkring, hvad der formentlig er ved at ske. Det er benhårdt!

 

Jeg stod der selv før jul, men var dog 2 uger kortere henne end du er nu, så kendte kun graviditeten i 6 dage før jeg tabte. Du har haft længere tid til at glæde dig og blive vant til tanken om et kommende barn. Så gør det nok bare endnu mere avs... :( 

 

Jeg vil dog sige, at mht. bekymringerne, så forstår jeg det 100%! Der er 1.000 spørgsmål lige pludselig og det er ikke rart at spekulere for meget på. Jeg ved ikke om det kan give dig en smule ro, men der ER gode historier efter at man taber. Jeg er selv blevet gravid igen ved ÆL 2 uger efter jeg tabte før jul og er i dag 6+0. Jeg var forbløffet over, at min krop tillod det og har søgt nettet tomt for historier, der kunne be/afkræfte muligheden, større risici om at tabe igen osv., og jeg er pt rimelig tryg ved den, der er i maven nu. Det jeg har læst en del historier omkring er, at det er sket for mange, at de bliver gravide rigtig hurtigt og endda lige efter tabet af den første og så er det gode historier, hvor der er kommet sundt og rask barn ud af det. Det har i hvert fald givet mig en del ro. Jeg skal til tryghedsscanning på onsdag (6+2) for at være sikker på mavefornemmelsen og håber da også, at jeg selv tæller med i de positive historier efter en tidlig SA. 
 

Jeg håber det bedste for jer og at det lykkes jer hurtigt igen! 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for opmuntring. Ja, det er faktisk lidt hårdt. Jeg tror jeg mest havde spekuleret i om vi overhovedet kunne blive gravide - pga. min alder osv. Men da den så var der i første hug, så spekulerede jeg ikke mere. I teorien ved jeg det jo godt, og har også hele tiden sagt til kæresten "nu må vi håbe den bliver" men har aldrig reelt tænkt at jeg skulle opleve det. Det er jo kun noget der sker for de andre (sådan tænker man jo).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

31 minutes ago, coronababy said:

Tak for opmuntring. Ja, det er faktisk lidt hårdt. Jeg tror jeg mest havde spekuleret i om vi overhovedet kunne blive gravide - pga. min alder osv. Men da den så var der i første hug, så spekulerede jeg ikke mere. I teorien ved jeg det jo godt, og har også hele tiden sagt til kæresten "nu må vi håbe den bliver" men har aldrig reelt tænkt at jeg skulle opleve det. Det er jo kun noget der sker for de andre (sådan tænker man jo).

Ja, det er rigtigt. Det sker altid for “naboen” - lige indtil man selv prøver det. Det hjalp mig at tænke, at det var for det bedste. Hvis den blev der ville det nok blive et multihandikappet barn i “bedste” fald. Og ellers ville man ved 12 ugers scanning måske selv skulle tage stilling til, hvad der skulle ske, hvilket for mig ville være langt værre end at kroppen selv udstødte. Så vi besluttede egentlig bare at prøve med det samme igen og tænke fremad. 

Og jeg ville være ret fortrøstningsfuld, hvis I blev gravid i første hug. Så ved I jo, at I kan. Så handler det bare om, at den første ikke var levedygtig, men det er den næste sikkert :) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ikke fået min menstruation endnu, og jeg har meget ømme bryster og en muren nede i lænd og underliv. Så hvis det viser sig at testen faktisk er positiv, så har vi termin ca. d. 24 september. 
Jeg krydser sådan fingre 

C65D0B2C-76FE-407D-BC5A-28EEE4BEDFAF.jpeg

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

On Monday, January 25, 2021 at 9:28 PM, Cath96 said:

Jeg har ikke fået min menstruation endnu, og jeg har meget ømme bryster og en muren nede i lænd og underliv. Så hvis det viser sig at testen faktisk er positiv, så har vi termin ca. d. 24 september. 
Jeg krydser sådan fingre 

C65D0B2C-76FE-407D-BC5A-28EEE4BEDFAF.jpeg

Stort tillykke og velkommen til :wub:kram2 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

On Monday, January 25, 2021 at 10:16 AM, coronababy said:

Tak for opmuntring. Ja, det er faktisk lidt hårdt. Jeg tror jeg mest havde spekuleret i om vi overhovedet kunne blive gravide - pga. min alder osv. Men da den så var der i første hug, så spekulerede jeg ikke mere. I teorien ved jeg det jo godt, og har også hele tiden sagt til kæresten "nu må vi håbe den bliver" men har aldrig reelt tænkt at jeg skulle opleve det. Det er jo kun noget der sker for de andre (sådan tænker man jo).

 

Hvordan går det? Tænker sådan på dig, og om du mistede eller den blev? :kram2

Hvordan har du det?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1 hour ago, SuperKlar said:

 

Hvordan går det? Tænker sådan på dig, og om du mistede eller den blev? :kram2

Hvordan har du det?

Vi fik taget blodprøver, tallene var fine, så lægen ville ikke sende mig til scanning trods blødninger.

 

vi betalte for en selv v or jeg skulle være 8+1. Der var liv! Men blev vurderet til 6+3.

 

Samme dag tog blødningen til. Men der var jo liv. 
 

ringede 1813 i weekenden vedr blødningen, der sagde jeg måtte ringe til lægen mamdag. Det gjorde jeg ikke, for lægen lød lidt som om han syne det var noget pjat. Så jeg ventede til onsdag hvor jeg skulle til blodprøve igen. Talte med sygeplejrsken, som konfererede med lægen vedr min blødning. Det var en anden læge end min. Hun sendte mig til kontrolscanning. Jeg skulle være 8+6

 

der var ikke liv mere, og den blev målt til 6+1. 
 

så nu ligger jeg herhjemme med en missed abortion og har fået piller osv til medicinsk abort som blev sat i gang onsdag.

 

så det er lort. Og det skete ikke kun for de andre 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER