1990

De befrugtede æg udvikler sig ikke

2 indlæg i dette emne

Jeg håber at en eller flere herinde, kan hjælpe mig og mit hoved i den rigtige retning. 

 

Jeg er 27 år og min kæreste er 38 år. Han har to børn i forvejen (med en anden) og er nu steriliseret. Jeg har ingen børn. Af den årsag er vi i fertilitetsbehandling og har haft 3 forsøg med ICSI. Jeg får hentet en masse modne æg ud og ca. halvdelen befrugtes hver gang, men går herefter i stå. De deler sig ikke som de skal og der har kun været et enkelt æg, som kunne lægges tilbage! Det endte også i en graviditet, men som dog gik til grunde allerede i uge 6. 

 

Vi er pt i behandling i det offentlige, men de ønsker ikke at gøre mere før vi tager stilling til donorsæd/æg. Jeg ved godt at et æg ikke er meget, men jeg har jo været gravid. Jeg synes derfor der er alt for tidligt, at begynde at overveje donor. 

 

Vi har nu overvejet om min kæreste skal om-opereres således at vi for det første kan forsøge at blive gravide på helt almindelig vis, men også for at kunne tjekke sædkvaliteten. 

 

Nogle der har erfaring med noget i retning af det her? Jeg aner ikke hvad vi skal stille op og synes det virker meget uoverskueligt pt fordi de "allerede" har givet op på os. 

 

Vi overvejer også de private for at fortsætte behandlingen. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har også fået taget en masse æg ud hver gang, mange af dem blev også befrugtet og alt var godt, indtil 4-5 dagen, hvor udviklingen gik i stå. Vi har dog været “heldig” at få et enkelt 6.dags Blastocyst ud af stort set hvert forsøg. Jeg har opnået graviditet med mine egne æg igennem behandling 4 gange, men mistet hver gang (vi har ingen børn i forvejen).

Vi blev rådet til først at prøve splitdonor, dvs at befrugte halvdelen med mandens sæd og den anden halvdel med donors sæd, for at se hvad det gjorde ved udviklingen. Her “vandt” min mands med endnu et enkelt 6.dags Blastocyst, da alle æg befrugtet med donors, gik til. Altså tydede det på, at mine æg bare ikke er gode nok og vi er nu gået over på ægdonation.

Udviklingen af æggene fra donor er meget bedre og vi har nu været igennem 2 donorforsøg. (Mistede desværre igen ved første forsøg, men klinikken har efterfølgende fundet ud af jeg er utrolig dårlig til at producere og holde på progesteronen, så tror det er derfor jeg mistede i det forsøg)

 

Her i andet forsøg er jeg nu over halvvejs i første Trimester og scanninger viser alt ser fint ud. Vi har været i non stop behandling i 4 år, både offentligt og privat, og jeg er ked af det først var efter et par forsøg i det private, de bragte donor op, som næste skridt. Havde de gjordt det i det offentlige, havde vi evt sparet at købe en pakke med alm forsøg, og i stedet købt en pakke med ægdonation. 

 

Så mit råd er, at prøve splitdonor i jeres offentlige forsøg og gør donor ingen forskel, så er det her du gør op med dig selv, om du har kræfterne til flere forsøg med egne æg, eller om du vil være ok med at gå direkte til ægdonation. For det er kun dig, der kan mærke efter på det punkt.

 

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan min graviditet ender denne gang, men indtil nu, tyder alt på at ægdonation var det rette at gøre for vores vedkomne. 

 

Jeg håber jeres vej i behandlingsverden bliver kort og ender godt!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER