CoolGoose

Tanker og følelser efter en SA

15 posts in this topic

Det er nu halvanden uge siden jeg sad på toilettet, med ve ligende smerter, og bare kunne mærke hvordan vores drømme blev knust. 

 

Det har været den mest forfærdelige følelsesmæssige tid. 

 

Lige nu sidder jeg med en enorm vrede, en vrede jeg ikke rigtig ved hvor jeg skal rette hen. Hvorfor skulle det ske? Hvorfor pokker os? Jeg synes det er pisse hamrende uretfærdigt! 

 

Da jeg stod for tre måneder siden med den første positive test, var jeg i chok. Det var ikke planlagt og passede helt ærligt virkelig elendigt at vi nu skulle have et barn. Men vi bød vores drøm velkommen med åbne arme og vi glædede os! 

 

Jeg læste rigtig mange tråde fra folk der kæmpede med at blive gravide, jeg var så glad for at jeg ikke skulle igennem det følelsesmæssige helvede jeg kunne læse mig til, at fertilitetsbehandling er. Jeg har altid frygtet vi skulle i behandling, men nu slap jeg for den bekymring. Den er dog kommet tilbage, for hvad nu hvis vi bare havde ramt det helt magiske tidspunkt men at vi ikke kan ramme det igen? Jeg kan allerede mærke en knude vokse i min mave over tanken.. 

 

Og det er ikke den eneste bekymring der kommer efter sådan en SA, hvad nu hvis det sker igen? Og igen? Hvad nu hvis vores gener ikke passer samme og vi kun kan lave syge børn? Hvad hvis det er mig der er noget galt med og jeg aldrig ville kunne give min kæreste hans ønskebarn? 

 

For pokker den her graviditetsverden er hård! Og jeg er kun lige trådt indenfor. For tre måneder siden gik jeg i total naiv uvished og ikke skænkede graviditetslivet en tanke og for pokker hvor vil jeg gerne tilbage dertil! 

 

Det her blev et rigtig langt indlæg, men jeg har virkelig haft mange tanker og følelser som jeg har haft brug for at komme ud med, og jeg savner rigtig meget at høre fra andre der går igennem det samme. Men også fra nogen der har været igennem det og er kommet ud på den anden side med deres ønskebarn.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Først og fremmest: et stort kram til dig. Det er ikke nemt at få drømmene om en lille baby knust. Men du kan klare det og kommer ud på den anden side - det ved jeg, for jeg står selv på den anden side. Her har jeg født to raske børn og er gravid med mit tredje barn. Jeg har oplevet to SAer. En før mit første barn og en derefter. Det er ikke nemt, mens man er i det og det værste er nok, at frygten altid vil bo i én, når man har oplevet det. Men det kommer på afstand med tiden, selv om det aldrig bliver glemt. Jeg glemmer aldrig de to børn, som kunne have været og jeg er evigt taknemmelig for dem, som jeg har hos mig nu. :-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for de trættende ord! Det hjælper rigtig meget at vide at man kommer ud på den anden side, for lige nu føles det som om jeg aldrig kommer videre. Det hjælper heller ikke meget at min søster er gravid og har termin to uger før jeg skulle have haft. Jeg har absolut intet overskud til at glæde mig på hendes vegne eller til at høre om babysnak. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

10 hours ago, CoolGoose said:

Tak for de trættende ord! Det hjælper rigtig meget at vide at man kommer ud på den anden side, for lige nu føles det som om jeg aldrig kommer videre. Det hjælper heller ikke meget at min søster er gravid og har termin to uger før jeg skulle have haft. Jeg har absolut intet overskud til at glæde mig på hendes vegne eller til at høre om babysnak. 

 

Der kan jeg godt forstå. Når der er gået lidt tid, kan du måske bedre klare det, men det er svært. Min nr.2 SA faldt også sammen med en venindes graviditet, hvor jeg kunne have født i samme måned. Og selv om det er længe siden, kan jeg stadig tænke “jeg kunne have haft et barn på den alder nu”.

Det er ikke særligt flaterende, men jeg har også tit syntes, at det var lidt snyd, at andre kunne blive gravide med det samme og derudover aldrig skulle opleve at miste, men sådan er det jo desværre :-(

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæmpe kæmpe kram! :kram Du har sikkert allerede hørt det tusindvis af gange, men en spontan abort er jo (i hvert fald næsten altid) kroppens gode naturlige måde at skille sig af med noget, der alligevel ikke ville blive sundt og raskt. Jeg hadede selv at få det at vide efter min SA, men jeg tror på, at det er rigtigt.

 

Hvis du ikke allerede ved det, så kan jeg også fortælle at SA'er sker ret hyppigt, også for helt almindelige sunde og raske kvinder. Jeg mener, det er hver femte graviditet eller sådan noget, der går galt. Så selvom det er mega hårdt, så er du på ingen måde alene og behøver slet slet ikke at have svært ved at få et barn af den grund.

 

Jeg har en sund og dejlig dreng, som blev undfanget i første forsøg.

 

En lige så sund og dejlig pige, der tog 4 måneder at undfange.

 

Da vi ville have nr 3 tog det os 2 måneder at gøre mig gravid, men uden at nogen aner hvorfor, så skulle den graviditet altså ikke blive til en baby. Men lige godt 2 måneder efter SA'en stod jeg så igen med en positiv test, og lige netop nu, har jeg en meget aktiv og sparkende pigebaby i maven :wub Jeg har haft de samme tanker som dig, tænkt at de første to var rent held, eller at min mand og jeg var "gået i stykker", og været meget bange for at miste, men frygten fylder mindre og mindre og nu er jeg efterhånden ret overbevist og tryg omkring at vi får et tredje sundt og dejligt barn til december :biglove

 

Min læge siger, at min mand og jeg er meget fertile (altså baseret på vores undfangelses-historik), men det bliver man desværre ikke "safe" af. Omvendt betyder det jo så også, at selvom man har haft en SA, kan man sagtens have nemt ved at få børn. Nogen tror endda, at det er nemmere lige efter en SA, men om det passer, det tør jeg ikke sige.

 

Jeg håber, at du "bare" har været helt vildt ubarmhjertigt uheldig og at du snart er gravid igen med en spire, der bliver til en sund og rask baby :kram 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ps. Giv dig selv lov at sørge på din måde. Nogen har brug for at give "det tabte" et navn og tænde lys og sørge, og andre har brug for at "vedtage" at det aldrig var et barn og lægge det helt bag sig. Og nogen har brug for at snakke med alle om det, mens andre har brug for at det bliver tiet ihjel, eller at man snakker med folk lidt ude i periferien (fx herinde) og ikke med de nærmeste. Det hele er ok, bare mærk godt efter, hvad DU (og din kæreste) har brug for :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

On 15/10/2017 at 9:25 AM, Pippi said:

 

Der kan jeg godt forstå. Når der er gået lidt tid, kan du måske bedre klare det, men det er svært. Min nr.2 SA faldt også sammen med en venindes graviditet, hvor jeg kunne have født i samme måned. Og selv om det er længe siden, kan jeg stadig tænke “jeg kunne have haft et barn på den alder nu”.

Det er ikke særligt flaterende, men jeg har også tit syntes, at det var lidt snyd, at andre kunne blive gravide med det samme og derudover aldrig skulle opleve at miste, men sådan er det jo desværre :-(

 

Det er rigtig rart at vide at de tanker, som man egentlig skammer sig over, er helt normale. Det er ikke ret fedt at tænke sådan, men for pokker hvor man det bare virke uretfærdigt! Hvorfor kan andre få et barn, når jeg ikke kan? :(

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

14 hours ago, Barbamama said:

Kæmpe kæmpe kram! :kram Du har sikkert allerede hørt det tusindvis af gange, men en spontan abort er jo (i hvert fald næsten altid) kroppens gode naturlige måde at skille sig af med noget, der alligevel ikke ville blive sundt og raskt. Jeg hadede selv at få det at vide efter min SA, men jeg tror på, at det er rigtigt.

 

Hvis du ikke allerede ved det, så kan jeg også fortælle at SA'er sker ret hyppigt, også for helt almindelige sunde og raske kvinder. Jeg mener, det er hver femte graviditet eller sådan noget, der går galt. Så selvom det er mega hårdt, så er du på ingen måde alene og behøver slet slet ikke at have svært ved at få et barn af den grund.

 

Jeg har en sund og dejlig dreng, som blev undfanget i første forsøg.

 

En lige så sund og dejlig pige, der tog 4 måneder at undfange.

 

Da vi ville have nr 3 tog det os 2 måneder at gøre mig gravid, men uden at nogen aner hvorfor, så skulle den graviditet altså ikke blive til en baby. Men lige godt 2 måneder efter SA'en stod jeg så igen med en positiv test, og lige netop nu, har jeg en meget aktiv og sparkende pigebaby i maven :wub Jeg har haft de samme tanker som dig, tænkt at de første to var rent held, eller at min mand og jeg var "gået i stykker", og været meget bange for at miste, men frygten fylder mindre og mindre og nu er jeg efterhånden ret overbevist og tryg omkring at vi får et tredje sundt og dejligt barn til december :biglove

 

Min læge siger, at min mand og jeg er meget fertile (altså baseret på vores undfangelses-historik), men det bliver man desværre ikke "safe" af. Omvendt betyder det jo så også, at selvom man har haft en SA, kan man sagtens have nemt ved at få børn. Nogen tror endda, at det er nemmere lige efter en SA, men om det passer, det tør jeg ikke sige.

 

Jeg håber, at du "bare" har været helt vildt ubarmhjertigt uheldig og at du snart er gravid igen med en spire, der bliver til en sund og rask baby :kram 

 

 

Det er en kæmpe trøst for mig at vide at der højst sandsynlig var noget galt. Det hjælper rigtig meget, og også at vi ikke selv skulle igennem en beslutning om at stoppe graviditeten. Men jeg kan også mærke at når jeg får at vide at det sker ca. 20% af alle graviditeter, så bliver jeg bare vred. For det kan jeg overhovedet ikke bruge til noget, hvorfor skal JEG netop være en del af de 20%?! Det har jeg overhovedet ikke lyst til.. Så jeg har det virkelig ambivalent når jeg fortæller om det, for på den ene side er det en trøst at folk fortæller mig det, men på den anden side føler jeg overhovedet ikke at jeg kan bruge det til noget. 

 

Det er en enorm trøst at vide at det kan lykkedes, og det er absolut den tanke jeg gør alt for at holde fast i, og det betyder lige så meget at vide at frygten bliver mindre. For netop frygten er jeg rigtig bange for, hvad nu hvis den overdøver alle andre følelser? Jeg er så bange for at jeg overhovedet ikke når at mærke glæden i en graviditet. 

 

Mange tak for omsorgen, den betyder rigtig meget! Og så et kæmpe stort tillykke med jeres nr. 3 :biglove

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

9 minutes ago, CoolGoose said:

 

Det er rigtig rart at vide at de tanker, som man egentlig skammer sig over, er helt normale. Det er ikke ret fedt at tænke sådan, men for pokker hvor man det bare virke uretfærdigt! Hvorfor kan andre få et barn, når jeg ikke kan? :(

 

Det tror jeg også, at du kan :-) Men det blev ikke dette barn og det er bare øv! Barbamama har ret i, at mange oplever en SA. Dengang jeg oplevede det, havde jeg bare aldrig hørt om andre som havde mistet. Derfor har jeg altid været ret åben om det, for hvis så mine veninder skulle opleve det, så vidste de, at de ikke var alene :-) Det med at sørge er jeg også enig i, at man skal gøre på sin egen måden. I min halskæde med vedhæng med mine børns forbogstaver har jeg et lille vedhæng med en stjerne. For mig symboliserer det de børn, som ikke blev hos mig.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæmpe kram til dig :kram2 

Jeg synes det er så sejt og stort at du sætter ord på! 

 

ØV, at det skulle ske for dig! Jeg håbede virkelige, at du blødte på grund af sarte slimhinder eller et eller andet. 

 

Du kommer stærk ud på den anden side :kiss 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej CoolGoose. 

Først en stor krammer til dig :kram

For 2 mdr siden havde jeg en MA med tvillinger. Det var heller ikke en planlagt graviditet hos os og vi var også i chok, vi skulle først i gang senere. Men graviditeten passede helt perfekt, og vi glædede os til at blive forældre for første gang. Det skulle bare ikke være nu desværre.. 

Jeg har samme frygt som dig. Var det helt tilfældigt, jeg blev gravid? Kan min kæreste og jeg lave sunde børn? Bliver jeg nogensinde gravid igen? Og hvis jeg er så heldig, kan jeg så få en sund og rask baby i den anden ende? 

 

Jeg har også familie og veninder som er gravide, sunde graviditeter og sunde babyer. Det er jeg taknemmelig for og er glade på deres vegne. Jeg har dog uretfærsighedsfølelsen.. Hvorfor kunne jeg ikke også have en sund og normal graviditet.. 

 

Det jeg trøster mig med er, at selvom det var, og er, det hårdeste jeg har prøvet, så var det barmhjertigt. Har læst historier, hvor kommende forældre får at vide deres baby er syg, når de er meget længere henne i graviditeten, og hvor de selv skal tage et valg om de ønsker babyen eller ej. Hvis de fravælger, skal de føde, uden at få babyen med hjem :-'( Så jeg finder trøst i er, at jeg ikke stod med et forfærdeligt valg, men at naturen fravalgte dem, fordi de var syge. 

Jeg er stadig knust over vores tab. Tror aldrig livet bliver det samme, men det bliver nemmere, for hver dag, der går. 

Det var ikke vores tur til at blive mødre endnu, men det er bare udskudt. Det skal nok blive vores tur også, det bliver jeg nødt til at tro på :kuller

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

On 16/10/2017 at 11:52 AM, Pippi said:

 

Det tror jeg også, at du kan :-) Men det blev ikke dette barn og det er bare øv! Barbamama har ret i, at mange oplever en SA. Dengang jeg oplevede det, havde jeg bare aldrig hørt om andre som havde mistet. Derfor har jeg altid været ret åben om det, for hvis så mine veninder skulle opleve det, så vidste de, at de ikke var alene :-) Det med at sørge er jeg også enig i, at man skal gøre på sin egen måden. I min halskæde med vedhæng med mine børns forbogstaver har jeg et lille vedhæng med en stjerne. For mig symboliserer det de børn, som ikke blev hos mig.

 

Jeg har heldigvis veninder der er i graviditetsverden, dog har ingen af dem mistet men jeg snakker rigtig meget med dem om det.  Og jeg møder rigtig meget kærlighed og forståelse og det betyder uendeligt meget. 

 

Jeg synes det er en helt fantastisk idé med det vedhæng! En rigtig smuk tanke :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

On 16/10/2017 at 0:22 PM, JungleKvinde said:

Kæmpe kram til dig :kram2 

Jeg synes det er så sejt og stort at du sætter ord på! 

 

ØV, at det skulle ske for dig! Jeg håbede virkelige, at du blødte på grund af sarte slimhinder eller et eller andet. 

 

Du kommer stærk ud på den anden side :kiss 

 

Jeg er så glad for at jeg nåede at dele min graviditet med nogen, for selvom det var hårdt at skulle fortælle at jeg har mistet, så kan jeg slet ikke forestille mig at skulle gå igennem det her uden den fantastiske støtte jeg har fået! :wub

 

Du har helt ret i at jeg kommer stærk ud, men det er kun fordi jeg har de bedste mennesker omkring mig :biglove 

 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

16 hours ago, BG17 said:

Hej CoolGoose. 

Først en stor krammer til dig :kram

For 2 mdr siden havde jeg en MA med tvillinger. Det var heller ikke en planlagt graviditet hos os og vi var også i chok, vi skulle først i gang senere. Men graviditeten passede helt perfekt, og vi glædede os til at blive forældre for første gang. Det skulle bare ikke være nu desværre.. 

Jeg har samme frygt som dig. Var det helt tilfældigt, jeg blev gravid? Kan min kæreste og jeg lave sunde børn? Bliver jeg nogensinde gravid igen? Og hvis jeg er så heldig, kan jeg så få en sund og rask baby i den anden ende? 

 

Jeg har også familie og veninder som er gravide, sunde graviditeter og sunde babyer. Det er jeg taknemmelig for og er glade på deres vegne. Jeg har dog uretfærsighedsfølelsen.. Hvorfor kunne jeg ikke også have en sund og normal graviditet.. 

 

Det jeg trøster mig med er, at selvom det var, og er, det hårdeste jeg har prøvet, så var det barmhjertigt. Har læst historier, hvor kommende forældre får at vide deres baby er syg, når de er meget længere henne i graviditeten, og hvor de selv skal tage et valg om de ønsker babyen eller ej. Hvis de fravælger, skal de føde, uden at få babyen med hjem :-'( Så jeg finder trøst i er, at jeg ikke stod med et forfærdeligt valg, men at naturen fravalgte dem, fordi de var syge. 

Jeg er stadig knust over vores tab. Tror aldrig livet bliver det samme, men det bliver nemmere, for hver dag, der går. 

Det var ikke vores tur til at blive mødre endnu, men det er bare udskudt. Det skal nok blive vores tur også, det bliver jeg nødt til at tro på :kuller

  

Jeg kan rigtig godt lide din tanke med at det er barmhjertigt. Det har jeg slet ikke tænkt over selv, men du har fuldstændig ret.

Vi har begge ikke skulle træffe det forfærdelige valg, naturen har truffet der for os, og vores kroppe har gjort deres arbejde. Og det viser jo egentlig også bare at vores kroppe kan finde ud af det den er bygget til. 

 

Jeg er rigtig ked af at I også skulle igennem denne sorg, det er ikke noget jeg ønsker for andre at prøve. Men som JungleKvinde oven over, så kommer vi stærkere ud på den anden side, hvornår det så end er.

 

Jeg håber for dig at det snart er jeres tur igen :biglove

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er glad for, du kan bruge mine tanker til lidt :) Det er i hvert fald meget af det, der hjælper mig igennem. 

 

Jeg ønsker heller ikke for nogen, at de skal opleve dette, det er så smertefuldt. Men JungleKvinde har nemlig ret i, at vi nok skal komme stærkere ud på den anden side. Min kæreste og jeg er også kommet endnu tættere på hinanden, selvom jeg ikke troede, det var muligt. 

 

Mange tak for dine søde ord. Jeg håber også, at det snart bliver jeres tur :wub

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now