hvordan snakker vi om døden med en 3-årig?

[AstridsMor]

Hej damer

 

Jeg håber at nogen kan hjælpe, måske har i selv stået i samme situation.

I weekenden var vi til familiefødselsdag, hvor også min bedstemor (min datters oldemor) deltog. Hun var dog RIGTIG skidt, og det endte med at hun blev hentet af ambulancen. Det viste sig at hun havde en blodprop i den ene lunge, lungebetændelse + en udposning på hovedpulsåren. I øjeblikket ligger hun i respirator, hvor vi endnu ikke ved om hun vågner. Det finder vi ud af i løbet af et par dage.

Alle børn + børnebørn har været forbi og sige "måske farvel", men hvordan fortæller man bedst en pige på 3,5 år at oldemor ikke kommer tilbage?

 

Min datter så jo at oldemor var syg, hun hev efter vejret, var helt bleg/blå og afkræftet pga iltmangel, og ville hverken spise eller drikke. Hun så at hun blev hentet af ambulancen, men der var ikke noget drama overhovedet. Det hele foregik stille og roligt, der hver hverken hjulspind eller udrykning. Jeg forsøgte at snakke med hende om det på et niveau som hun forstår, "se lige sådan en smart seng med hjul på, så de lige kan køre ind i stuen og hente oldemor" osv. Jeg har forsøgt ikke at græde foran hende, men hun har selvfølgelig kunnet mærke at vi alle var kede af det. Hun har ikke været med på sygehuset, jeg tror ikke hun vil kunne forstå alle maskinerne og slangerne. Men hvordan forholder vi os når det hele er slut?

 

Skal hun med hen og se oldemor som "sover"?

Skal hun med til begravelsen?

Hvordan forklarer man det så hun kan forstå det, men ikke bliver bange?

Kan i evt. anbefale nogle børnebøger som kan hjælpe hende med at forstå hvad der er sket?

Min største bekymring er næsten at hun nok vil blive mest utryg ved at se sin mor være så ked af det. hvordan skal vi lige håndtere det?

 

Min datter er meget reflekterende og nysgerrig, og hun stiller MANGE spørgsmål. Jeg tror det er vigtigt at hun får svar på alle sine spørgsmål (på et niveau som hun kan forstå selvfølgelig), så hun ikke føler sig afvist, eller føler at "det er ikke ok at snakke om det når man er ked af det"

 

Jeg håber at nogen kan komme med gode råd/erfaringer.

[Sanne28]

For det første, så gør det mig ondt, at hører det med din mormor. Håber hun vågner igen.

 

Da min farmor døde var vores 2 ældste 3 og 2 år og da min morfar døde var de 5 år og 4 år.

De var ikke med i kirken ved min farmor, men de var med bagefter og de var med til min morfar. Jeg kan ikke helt huske hvordan det var, men hvis de har spurgt om noget, så har vi svaret. De får prombe svaret om, at man kommer i himlen, når man dør. Og vi har sagt, at de var syge, uden at komme ind på hvad det var.

Men jeg synes det er meget fint, at hun ikke kommer på sygehuset, så længe din mormor ikke er vågen. Det skaber bare for mange spørgsmål, som jeg tænker ikke er nødvendige for et lille barn, at bekymre dig om.

 

Det er sådan lige det jeg tænker

[AstridsMor]

Tak for dit svar Sanne28.

Jeg tænker heller ikke at der er nogen grund til at hun kommer med på sygehuset. Hun så jo at oldemor var syg, og derfor skulle hun med ambulancen på sygehuset, så lægerne kunne kigge på hende. Heldigvis er der bedring, men hun er stadig i respirator, så det er ikke til at sige hvordan det ender (og hvornår?)

Men på et eller andet tidspunkt (formentlig inden længe) kommer vi nok til at skulle sige farvel. Tror jeg vil se om jeg kan finde nogle bøger som forklarer om døden i børnehøjde.

[Sanne28]

Det kan godt tænkes, at bøger er en god måde. Kender ikke nogle, men det kan da hvertfald ikke skade og læse lidt

[tsecret]

Jeg vil klart anbefale at lade hende komme med til begravelsen. Det er en fin måde at få sagt farvel på, også selvom hun ikke forstår det hele. Men lad din mand være hendes primære voksne undervejs, så du kan være ked af det. 

 

Vi havde min søn på 14 måneder med til min mors begravelse, og det gik helt fint. I dag er han 3,5 og vi ville have haft ham med igen. Det giver selvfølgelig nogle andre spørgsmål at svare på, men de kommer uanset. Min søn ved godt at mormor er død, ligger i en skattekiste og at man kan fortælle hende ting når man besøger graven. 

 

Jeg var selv med til min oldemors begravelse da jeg var 3,5 og det var gået fint - jeg kan ikke rigtigt huske det

[tsecret]

Jeg tror kirken har nogle gode børnebøger om døden hvis i ikke har noget imod det kristne perspektiv. Vi har ikke selv prøvet at læse dem dog. 

[KatrineK]

De danske bedemænd har udgivet en bog der hedder "hvor går man hen når man går bort" Den fangede ikke helt min søn som var 4 1/2 år, da min far døde. Men den er skrevet i et rigtig godt sprog og giver anledning til mange gode samtaler om døden. 

Ellers så er der rigtig godt udvalg på de fleste biblioteker. Der er skrevet mange bøger om emnet.

Vi endte med at klare det ved en snak om, at morfar var meget, meget syg og at lægerne ikke kunne gøre ham raske. Og at hans hjerte derfor holdt op med at slå, og at det lignede at han sov. Og at han sidder i himlen og vinker ned til os.

Da han spurgte om jeg en dag dør sagde jeg Ja, men at det forhåbentlig først skete når jeg var meget, meget gammel, men at vi alle dør en dag.

 

Jeg tror ikke du skal være så bange for at græde foran din datter. Det viser hende bare naturligheden i det at være ked af det, og viser at voksne også godt kan græde og være triste.

 

Min børn på hhv. 4,5 og 1,5 år var med til begravelsen. Det var for mig ganske naturligt og det gav en god afslutning på det hele.

[AstridsMor]

Tak for alle jeres tanker og gode råd.

Min bedstemor døde i weekenden, efter 14 dage på sygehuset. I går fortalte vi min datter at Oldemor er død, og at vi på lørdag skal hen i kirken og synge sange og sige farvel. Jeg er ikke sikker på at hun helt forstår det endnu, men når bare vi svarer på alle de spørgsmål hun måtte have, så kan det nok ikke gå helt galt. Det der er sværest for hende at forstå er vist, hvorfor Oldemor skal ligge i en kiste, og graves ned i jorden. I foråret fandt vi en død fugleunge som var faldet ud af reden, så vi prøver at snakke lidt om fuglen, og at den jo heller ikke vågnede igen. Derudover har jeg fundet et par bøger på biblioteket som jeg henter i dag, så vi kan snakke lidt om det hver dag frem til begravelsen. Vi har aftalt at min mand evt. kan sidde nede bagved sammen med hende, der kommer min søsters kæreste + datter også til at sidde.

Heldigvis var min datter ikke så tæt på sin Oldemor. Det bliver helt sikkert værre den dag en af bedsteforældrene dør, men der går forhåbentligt mange år endnu.