Syge børn og arbejdende forældre

[Barbamama]

Jeg mener, det var @Annette S der nævnte det i voksensmalltalk, men jeg synes egentlig, det er et emne, der godt kunne få sin egen tråd...

 

Hvordan får man det til at hænge sammen, når alle forældre (om man er ene, to eller flere  ) arbejder og ens børn er syge?

 

Herhjemme har vi sådan set været godt stillet indtil nu, for i al vores tid som forældre, har mindst én af os været studerende, arbejdsløs eller på barsel, og så har den person klaret det (hvilket ikke altid har været nemt, for studier, ansøgninger og baby skal jo også passes - men dog logistisk muligt). Vi har også haft en svigerinde på barsel og en bedste, der gerne har brugt sine fridage på at passe.

 

Men nu er svigerindens barsel slut, Brian er i praktik hvor han principielt ikke har "ret" til at holde barn syg, jeg synes jeg har haft alt for meget sygefravær fra job (selvom jeg overhovedet ikke har taget alle barn-syg dage), og vi samvittigheden rækker snart ikke til at blive ved med at spørge bedsten. Og hvis jeg melder om barn syg på mit job, så har mine børn i øvrigt travlt med at blive raske, for selvom jeg har lov at holde både 1. og 2. barn syg, så er 2. barn syg tydeligvis ikke velset og "ikke noget vi har KRAV på". Men mine børn er altså ikke altid raske efter 1 eller 2 dage...

 

Så her imorges, hvor V fik hosteanfald og snøftede med snot, gik jeg faktisk nærmest i panik. Fuck, fuck, fuck, han må bare IKKE være syg!!! Hvor pokker skal jeg sende ham hen imorgen så?!

 

Og så bliver jeg ramt af dårlig samvittighed over at dét er min første tanke (og ikke "stakkels lille mus, hvordan kan jeg mon gøre det bedre for ham"). Han er 4 år, og selv hvis jeg så havde 10 venner og familiemedlemmer, der bare gik og lavede ingenting, så synes jeg faktisk stadig, at han er så lille at han har krav på sin MOR eller FAR, når han er syg. Og det samme (måske endnu mere) hvis det havde været E på 1,5. Og hvis vi får en 3'er, kommer der jo så flere sygedage...

 

Jeg søger ikke konkrete råd til mig, men jeg bliver nysgerrig på, hvor mange andre forældre, der har svært ved at få det til at hænge sammen. Og jeg kan ikke lade være med at filosofere over, om det - hvis min fornemmelse er rigtigt og at mange har det som mig - ikke er medvirkende til stress for de voksne og en eller anden grad af omsorgssvigt af børnene? (altså at komme hel eller halvt syg i institution eller være hjemme uden omsorg fra dem, man har mest brug for).

 

Jeg har sådan lyst til, at det i højere grad bliver italesat og - hvis der er et problem - belyst, og at der bliver GJORT noget ved det. Men jeg ved desværre ikke hvad. For samfundet har jo også brug for, at vi arbejder...

 

Mit bedste bud, er den sveske (norske?) model, hvor forældre har ret til langt mere barn-syg-fravær, men hvor det koster en brøkdel af lønnen. Men er det mon løsningen eller har det også sine ulemper? (Hvis ikke det havde ulemper, så var det vel bare indført...).

 

Jeg ved også godt at vi "har det så godt i Danmark". Men så alligevel, så synes jeg faktisk ikke at vi (vores børn) har det godt nok, når man fx oplever børn i børnehaven der er helt blege og matte og som pludselig kaster op, måske fordi nogle forældre har været i tvivl og "krydset fingre".

 

Hvad tænker I andre?

[Mistel]

Jeg er heldig at man i det store hele bare accepterer både barns 1. og 2. sygedag. Men jeg har heller ikke drift som sådan. Jeg er sikker på jeg kunne aftale mig aftale mig ud af mere flex/ ferie mv. Min mand har har barns 1. Sygedag men i realiteten er man fleksibel og så har han også mulighed for at arbejde hjemme. Det har jeg også selv i et eller andet omfang. Og så er der bedsterne.

Vitus er heldigvis ikke så syg men jeg frygter da når det bliver skoldkoppetid....

[Ihpets-mortilto]

Nu er det ikke ligefrem højaktuelt for os lige for tiden. Men jeg har da her i januar tænkt over hvad vi havde gjort, hvis det var. William har haft 9 sygedage og 2 dage hvor han kom i børnehave, men måtte hjem igen (og det altså uden at jeg føler at jeg tager chancer, han har altid lige en ekstra dag hjemme). Så 11 dage ville altså være påvirket ud af de sidste 20

Vi kan få noget hjælp af farmor, men ikke andre. 

 

I kommende uge har Nohr desuden 2 dage hvor han skulle være hjemme i så fald han gik i dp/vs. Og William en enkel.

[Julle86]

Jeg synes det er et meget aktuel emne. Vi er begge to arbejdende og føler os da ind mellem temmelig presset på den front. Og vores datter er også sådan en der oftest er syg flere dage ad gangen. Men vi får det da til at hænge sammen på den ene eller anden måde. Vi har begge to nogle fleksible jobs, der gør at vi kan arbejde hjemme, og på lidt andre tidspunkter. Vi har nogle gange delt dagen op så den ene var hjemme om formiddagen og den anden om eftermiddagen. Vi har heldigvis nogle gode forstående chefer. Bedsteforældrene kan også en gang i mellem aflaste men de arbejder også alle. 

Det er sgu svært... 

[girly1988]

Vi er også ramt ret ofte herhjemme med vores drenge og er lykkelig for jeg havde barsel sidste år og dermed kunne holde Tobias hjemme ved behov...

Nu arbejder vi begge og har allerede måtte trække på mormor nogle gange...og på tirsdag trækker vi på farfar da jeg skal arbejde ekstra...

Jeg påtænker helt sikkert at bedsteforældre er en del på banen i det omfang de nu kan. Og ellers må vi hver især tage barn syg og ellers sygemelde os selv for resten hvis det kniber....

Men jeg synes bestemt man bare burde kunne holde barn syg med fuld løn den tid det nu tager....for de råber op om at man ikke får børn nok...så sys jeg bare os der skal ændres lidt forhold som gør det lettere at få tingene til at hænge sammen når man får børn....

[Guest]

Ja det var mig der spurgte til det i voksen smalltalk. 

Og ja selvfølgelig har emnet brug for sin egen tråd, god ide

 

mine børn er altid syge op mod en uge af gangen og det er da også det der presser mig, det er MANGE dage der skal planlægges og gå op... 

min mand har ret til barns første sygedag, og jeg har ret til en dag med løn i barnets sygeperiode. Så der giver os jo sådan set løsningen på to dage. MEN hvis jeg holder barn syg for ofte så bliver jeg med garanti virklig upopulær, og så kan man også gætte sig til samtaleemnet når jeg ikke er der. Min mands job er vist lidt mere large, men det er jo ikke holdbart med for mange hverken sygedage eller barnsyg.

 

det næste er så den dårlige samvittighed overfor barnet som er sygt, som må overlades til andre for at vi kan passe vores jobs. Mine forældre, som vi er meget sammen med, har fx passet den store i sidste uge 3 dage og den lille 3,5 dag i denne uge. 

Jeg ved at mine børn bliver passet godt og er trygge hos mine forældre, men de er jo ikke hverken mor eller far. 

 

Silas var syg hver anden uge hele vinteren de første to år han fik i VS. Og jeg frygter nu samme senarie, med stinus. 

Vi har KUN klaret det fordi mine forældre ikke arbejder særligt meget, og det næsten altid har ladet sig gøre for dem at passe. 

 

Jeg bliver SÅ presset, lige nu efter 2 uger med sygdom hos børnene, føler jeg faktisk at jeg er på sammenbruddets rand,     En lus mellem to negle... arbejdet og børnene...

 

den løsning jeg helst så var bedre mulighed for at gå hjemme mens de er så små, eller mere ret til at være hjemme hos sit syge barn. 

Jeg tvivler bare på at mine kollegaer ville tage det cool hvis jeg sukulle være så meget fraværende, og det ville være et problem for mig. 

 

Hvis jeg skulle gå hjemme, ville det kræve at vi solgte huset, flyttede i en lejlighed i en by med indkøbsmuligheder så bilen kunne holde rigtig meget stille. 

Men her i udkantsdanmark tager salg af hus som regel år.... så derfor er det ikke rigtig en mulighed..  

 

Ja klemt mellem to negle, og virklig glad for at vi trods alt HAR hjælp af mine forældre. Og så håber jeg bare vi skippere lettere her med nummer 2 end vi gjorde med nr 1. 

[Pigemor]

Jeg er så heldig at min mor er på efterløn, så hun går hjemme. Men derfor får jeg stadigvæk over for mine børn, når de skal sendes til mormor. Det er jo mine børn, så derfor synes jeg jo at det burde være mig der passer på dem og drager omsorg for dem, når de er syge...

[louisevibe]

Vi er ret heldige. Jeg har mulighed for barnets 1. Og 2. Sygedag. Jesper har mulighed for barnets 1. Derudover har vi begge mulighed for at flexe samt arbejde hjemmefra. Jeg arbejder kun 25 timer (og 18 børnetimer, resten er 'andet arbejde', som ofte kan laves hjemme). 

Min lillesøster bor i byen og er studerende, så hun har ofte passet, hvis hun har haft en fridag. Derudover er min mor flexjobber på kun 3 timer om ugen, så hun rydder gerne kalenderen og kommer. 

 

Så tit har vi klaret en uges sygdom med meget lidt fravær fra jobbet  

[MariaPiesen]

Vi er ret så priviligeret herhjemme. Er ungerne syge(hvilket de meget sjældent er), ja så tager Rasmus dem mens jeg er på arbejde 8-15(cirka) og så møder han det senere på arbejde(hvis han skal arbejde den dag) og så har jeg dem fra 15-puttetid. 

[Minlillekrudtmås]

Her har vi lige været igennem en uge med sygdom fra mindstemanden, og det har været frygteligt at få til at gå op.

Min mand har simpelthen ikke kunnet tage fri denne uge, så jeg har "hængt" lidt på den. Da jeg arbejder primært nat, så er jeg efter natarbejde kommet hjem, har passer den lille, og har så sovet når han har sovet. Mine forældre arbejder stadig, og farmor kan ikke magte at have en 2 årig, heller ikke selv om han er syg.

det er lidt noget andet når vores seksårige er syg - hun kan snildt være hos farmor, da hun jo er mere selvhjulpen.

 

vi snakker af og til herhjemme om, at forældre får svære og svære ved at få bedsteforældrene til at hoppe til om nogle år, da pensionsalderen jo hele tiden rykker sig. Hvis vores datter fx får børn som 30 årig, så vil jeg først gå på pension når ungerne er teenagere.

[tsecret]

Vi kommer også til at stå med problemer når børnene bliver syge og min barsel er forbi. Lige nu undgår vi problemet lidt med at jeg holder så lang barsel som muligt.

 

Jeg underviser, og det er virkelig besværligt at aflyse undervisningen - der er ingen vikarmulighed og timerne skal derfor flyttes, men med et skema der som regel er helt umuligt er det virkelig svært at finde nye tidspunkter til undervisningen. Plus at det jo ikke kun påvirker mig, men også alle dem som jeg underviser. Jeg har som regel nogle undervisningsfri dage om ugen, og dem vil det så typisk være mig der tager. Men de skal jo egentlig bruges til at forberede mig, og jeg ender med at føle mig som en dårlig underviser hvis jeg har barn syg for mange af dem... Jeg har ellers ret til to barnets sygedage. 

 

Manden har en direktørstilling, så den er heller ikke nem at aflyse på kort varsel. Jeg ved ikke om han har ret til barnets sygedag eller ej. Det er mest når der er møder at det er svært at aflyse. 

 

Vi vil nok forsøge at dele dagene op engang i mellem - min undervisning ligger altid om formiddagen, og så vil jeg måske kunne skynde mig hjem. 

 

Vi har kun et sæt bedsteforældre i nærheden, og de er superbange for at blive smittet, så de vil kun passe hvis vi ved de ikke smitter mere (eller f.eks. skoldkopper). Men farmor arbejder stadig en del, og jeg kan ikke forestille mig farfar vil passe alene.. 

 

Jeg tænker at løsningen på problemet i hvert fald IKKE er at hæve pensionsalderen... Men jeg er enig i at noget burde ændres, jeg ved bare ikke hvad. Vi har lige haft en mega sygdomsperiode her, og jeg må indrømme at det lige var dråben for mig - vi skal IKKE have barn nr 3, bl.a. fordi der så er en mere til at være syg. Selvfølgelig ikke hele årsagen, men jeg kan ikke overskue tre syge børn, evt. syg mand og arbejde.

 

Måske noget med barn syg orlov i stedet for dage. At man x gange om året har mulighed for at tage en uges barnesygeorlov, så børnene havde tid til at komme sig. Op til børnene var x år. Jeg ved dog ikke hvordan det skulle finansieres...

[skruk]

Herhjemme bliver det løst ved, at hvis jeg skal arbejde, så får vi aupair. Men forhåbentlig slipper jeg for det og kan være hjemmegående indtil børnene går i 4. Klasse

[Ihpets-mortilto]

54 minutes ago, skruk said:

Herhjemme bliver det løst ved, at hvis jeg skal arbejde, så får vi aupair. Men forhåbentlig slipper jeg for det og kan være hjemmegående indtil børnene går i 4. Klasse

 

Hvorfor lige 4. klasse? Årh jeg gad såååå godt være hjemmegående i en længere periode  meeeeen, sådan bliver det nok ikke 

[skruk]

1 hour ago, Stephi-moren said:

 

Hvorfor lige 4. klasse? Årh jeg gad såååå godt være hjemmegående i en længere periode  meeeeen, sådan bliver det nok ikke 

Årh, jeg ville gerne bare resten af livet, men det synes min mand er spild af uddannelse  så 4. Klasse er fordi, de der vil være gamle nok til at være alene hjemme(selvfølgelig ikke ved sygdom!) efter skole

[parcelhus]

12 minutes ago, skruk said:

Årh, jeg ville gerne bare resten af livet, men det synes min mand er spild af uddannelse  så 4. Klasse er fordi, de der vil være gamle nok til at være alene hjemme(selvfølgelig ikke ved sygdom!) efter skole

Fedt! 

Men er du ikke bange for, at det vil være svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet bagefter? Det ville jeg frygte. Desværre! 

[skruk]

13 minutes ago, parcelhus said:

Fedt! 

Men er du ikke bange for, at det vil være svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet bagefter? Det ville jeg frygte. Desværre! 

Regner ikke med at jeg skal tjene penge  men at det bliver noget frivilligt arbejde

[Ihpets-mortilto]

1 minute ago, skruk said:

Regner ikke med at jeg skal tjene penge  men at det bliver noget frivilligt arbejde

 

Skønt  jeg starter forresten moderatoruddannelse til ammenet på tirsdag, jeg er mega spændt!

[skruk]

Just now, Stephi-moren said:

 

Skønt  jeg starter forresten moderatoruddannelse til ammenet på tirsdag, jeg er mega spændt!

Fedt

[Lovely Lady]

24 minutes ago, Stephi-moren said:

 

Skønt  jeg starter forresten moderatoruddannelse til ammenet på tirsdag, jeg er mega spændt!

 du bliver så god!

[Ihpets-mortilto]

5 minutes ago, Lady H said:

 du bliver så god!

 

Hvor er du sød  

[Lovely Lady]

Well, vi har ikke været så plagede endnu, men vi er jo også først lige rigtig begyndt på det med de to børn  

 

Vi har begge fleksible job som jurister i staten, og langt hen ad vejen betyder fravær bare, at bunken venter på, at man kommer tilbage, og så man jo nå det på er andet tidspunkt (=minimal dårlig samvittighed herfra). Vi har overenskomstmæssige 1. og 2. sygedag (hvis arbejdspladsen kan rumme det).

 

Min mand har traditionelt arbejdet mindre og med langt mindre pres på end jeg - men det har nu på ingen måde forledt ham til at tage flere af sygedagene, end hvad han absolut ikke kan slippe for  

 

Jeg klarer også noget ved hjemmearbejde - og så har vi en skøn farmor, der kan tilkaldes ved længerevarende sygdom (de bor nogle timer væk, men arbejder ikke). Derudover gemmer jeg gerne lidt ferie til formålet, og vi har jo også omsorgsdage.

 

Bottomline her er vist, at vi uden problemer kan holde dem hjemme, når de er syge - men at de ekstra restitutionsdage, man gerne ville give, de ikke er sådan lige at arrangere...

 

[millivanilli]

Både manden og jeg har mulighed for 1. og 2. sygedag, hvis arbejdssituationen tillader det.  Vi har til gengæld ingen familie i nærheden, og dessuden arbejder 3 ud af 4 bedster fuld tid. Jeg er kun lige startet på arbejde igen efter barslen, så er spændt på hvordan det vil gå. Tænker det nok vil gå, men samtidigt bliver altså restitutionsdagene som Lady H nævner ofte skåret væk, tror jeg.

[BabyBlue]

Jeg ved simpelthen ikke hvordan det skal hænge sammen for os. 

Min arbejdsplads er moderat forstående over for syge børn, men alle er pressede og man får ingen venner ved at være væk, så kolleger skal dække ind. 

Min mands arbejdsplads er ikke særlig forstående, og jeg frygter, at hans arbejde aldrig tillader børns sygedage. 

 

Jeg synes virkelig, at det burde være lovligt at være fraværende for at passe sit syge barn. Hvad skal man gøre?! 

Vores forældre er på arbejdsmarkedet de næste ti år, og alle mine venner og øvrige familie arbejder eller bor langt væk. 

 

Det virker måske unfair over for kolleger, der ikke har børn, men helt ærligt, jeg vil hellere arbejde i otte timer end passe et sygt og krævende barn i otte timer.

[Guest]

Vi har mine forældre som er pensionister så her er det dem vi trækker på i første omgang. Ellers skifter min mand og jeg til at tage barns 1 sygedag hvor det passer os bedst.

Ofte så er det mig der tager først da jeg er mest fleksiblel men da jeg primært arbejder et par timer om morgenen og aftenen så bliver manden hjemme indtil jeg kan tage over og så tager han på arbejde eller arbejder hjemmefra.

 

Da Oskar var mindre boede vi i birkerød hvor de igennem kommunen havde en mormor ordning hvor man kunne ringe og spørge om der var en "mormor" ledig. De prøvede altid at give den samme hvor muligt og så skulle man hente hende og bringe hende hjem igen - men til gengæld var det vildt billigt og det gav glæde til både barn og voksen. Vi brugte den løsning et par gange hvor vi ikke havde andre muligheder.

[parcelhus]

2 hours ago, skruk said:

Regner ikke med at jeg skal tjene penge  men at det bliver noget frivilligt arbejde

Det gør selvfølgelig det hele lidt nemmere