Hvad tænker i? ( om indkøring i vg)

[ccc]

Jeg er ved at være rigtig træt og frustreret i knolden over indkøring i vuggestue med vores 17,5 mdr gamle bassemand.

9 dage har han været i vuggestue, og alle dagene jeg har forsøgt at gå ud ( i garderoben) så har pædagogen gået ud efter mig, med min søn i hånden efter 4 minutter..fordi han græder.. Jeg kan hører på hans gråd at det ikke er sådan en ked-af-det-jeg-er-bange-gråd, men nærmere en I-skal-ik-tro-jeg-gider-være-her-vrede.

Når vi så er kommet ind på stuen igen sidder jeg og glor flere timer, imens han bare leger videre med legetøj-børn-synger-danser osv..Jeg føler mig virkelig dum.. Og efterhånden tror de andre børn at jeg er endnu en voksen på stuen..og jeg tror egentlig også at min søn tror at vi går der sammen.

Nå men jeg skal jo snart starte igen på studie og så kan pædagogen jo altså ik hente mig i garderoben efter 4 minutter..på mandag går vi ind i 3 uges indkøring..

Har i nogen ide'er til hvordan jeg griber det her an? 

Med mine 2 andre børn har pædagogen " bare" trøstet og afledt.. Og så er jeg blevet sendt hjem et par timer efter de første par dage og ugen efter er de så begyndt at sove dernede.. Og det er gået fint..

Hånden på hjertet.. Så er jeg ved at blive vanvittig over at bruge hver evig eneste dag nede på den stue i er hjørne, for at se mit barn der bare leger..

Hvad gør jeg? Hvad sir jeg? 

Er det sådan man kører ind nu til dags..hjælp.. Kom med noget  input Jeg blir vanvittig!!!

 

[Barbamama]

Altså jeg tror ikke, der er spor i vejen med, at mor (eller far, hvis det var ham) går med ind. Og jeg har aldrig rigtig troet på (/oplevet) at børn troede, at deres forældre hørte med i institutionen og derfor ikke kunne være der alene, fordi forældrene har været med (den bekymring har vi jo heller ikke, når vi besøger bedsteforældre - mine børn er i hvert fald helt med på, at nogle gange besøger vi alle sammen mormor og andre gange er det kun dem). Så jeg synes bestemt ikke, at du skal føle dig dum ved at sidde der! Personligt ville jeg også være skeptisk, hvis andre sagde om mit barns gråd ved aflevering at det var vrede og ikke ked-af-det, men der kender du jo dit barn bedst

 

OMVENDT synes jeg ikke, der er noget i vejen med en kort og kærlig afsked, at "rykke plasteret" så at sige, og jeg tænker at (næsten) alle børn vænner sig til det nye sted og for det godt uanset hvad, hvis bare pædagogerne er omsorgsfulde og det er de jo heldigvis som oftest

 

Nu er jeg jo dagplejer og ikke vs-pædagog, men jeg "plejer" (i "-tegn fordi jeg jo startede i august og derfor ikke har haft ret mange indkøringer endnu) at sige til forældrene, at sålænge de ANDRE børn har det okay med at forældrene er der, så må de være der sålænge de gider for min skyld, men at jeg også nok skal få trøstet og gjort glad igen (eller alternativt ringe, hvis det skulle gå helt bananas, men det har vi 7-9-13 ikke prøvet endnu) hvis vi "river plasteret".

 

Mit eneste "krav" er, at NÅR de siger farvel, så holder vi (som udgangspunkt) fast i det, og så må jeg trøste, hvis der er behov for det. Fordi jeg tænker, at lige præcis "Farvel, nu går mor... Nå ikke? Nej okay så bliver jeg", dét bliver forvirrende (og hårdt for både mig og de andre børn, da vi i så fald måske skal igennem nogle ekstra farvel-gråd).

 

Jeg har endnu ikke oplevet, at et barn IKKE stoppede med at græde senest når døren til opgangen blev lukket (at jeg så tror på, at det stadig kan være hårdt for det lille barn indeni er noget andet), men jeg HAR oplevet, at gråden helt udeblev, når en forælder sad og legede med og snakkede med mig i 10-20-30 minutter inden farvel.

 

Anyway, jeg synes det er helt ok både at blive og at gå med det samme, men jeg synes det er vigtigt at aftale med den der passer, hvordan afskeden skal foregå, og så vil mit råd som sagt være, at et farvel er et farvel. Det ville jeg i hvert fald gå efter at aftale med pædagogen, hvis det var mig

[Guest]

Jeg tænker han har lært sig at han ved du sidder i garderoben, jeg tror jeg vil aftale med personalet at du aflevere ham, får sagt pænt farvel så han ved du køre (lige som hvis han afleveres ved bedste forældrene), ser dig gå ud af døren så han ved du ikke sidder i garderoben og de så tager ham med ind på stuen igen og hjælper ham i gang med en leg. (Hav evt en mappe med med billeder af huset, ham og jer, det har vores dp brugt meget hvis de er triste, så snakker om huset, værelset, mor og far, og så er ungerne lige som videre). 

 

Handel ind og ligende og kom så tilbage igen  

 

På den måde presser du både ham og personale til at finde en løsning sammen, at bruge tre uger på at sidde der, jeg tror ikke på det bliver nemmere fordi du sidder der en uge mere og pludselig starter på studie og så det ikke lige en time du er væk men en halv/hel dag  

 

Og i øvrigt enig i ovenstående, et farvel er et farvel  

 

[ccc]

Tak for svar piger..

Jeg tænker jeg vil prøve at tale med pædagogen, om at lægge en fast plan fra på mandag..feks at jeg går i en halv time mandag ( og ikke sidder i garderoben-men helt udenfor) og tirsdag i en time, og onsdag kan han måske prøve at blive puttet der, ligeså torsdag og fredag..om ikke så længe banker hverdagen jo på og så er jeg altså nød til at gå fra ham i 5-7 timer mandag-fredag.

Lyder det som en fornuftig plan? 

[Barbamama]

Jeg synes det lyder som en super plan  

[Guest]

Det synes jeg bestemt det gør  

[Camillat]

Aj, det lyder da helt hen i vejret at du skal sidde derinde. 

 

Jeg har udelukkende oplevet, at paedagoger har opfordret til at man faktisk gaar og det er afgjort det bedste for min dreng at vi har en kort, kaerlig og helt rutinepraeget aflevering, hvorefter jeg gaar min vej - helt. Ikke garderobe, ikke udenfor. Vaek. Min dreng kunne sagtens tro, at vi gaar der sammen, ioevrigt. Og det ville han da gerne! 

 

I vuggestuen koerte vi ind og hun sagde til min dreng: "mor gaar hen og koeber broed, saa kommer hun igen". Saa tog hun min dreng i armene og blinkede til mig, som greb den og gik til bageren. Og hjem og stoevsugede. Og saa hentede jeg. Og saa forlaengede vi tiden til ogsaa at lave andre ting og efter en uge, saa var han koert ind. 

 

Jeg ved da godt, at der er moedre, der ikke kan med den slags hurtige indkoeringer, men det fungerer for os. Jo laengere, jeg traekker det i langdrag, jo vaerre bliver det for alle. De andre boern i vuggestue og de mindste i boernehaven, de graeder gerne, naar nogens mor traeder ind. De vil da have deres mor! Baere der er en kaerlig person til at moede  og rumme dit barn og de staerke foelelser, der er forbundet med det adskillelsesoejeblik. Det ER ikke fedt for et barn. Men det er godt nok mere synd for ham at at skulle forvirres af en paedagog, der ikke helt signalerer, at det er ok at blive afleveret.