Babyhunger

[Babyzilla]

Hej Piger! 

Jeg har et problem. Nok nogenlunde det samme som mange af jer. 

Min kæreste vil ikke have børn endnu. Vi har været sammen i tre år og vi begyndte allerede at snakke baby efter et års tid. Han bliver dog vred når jeg snakker om det og vi laver aftaler om at vi først skal tage babysnakken om ni måneder. Dette har vi så gjort tre gange nu. Hver gang vi snakker om det bliver vi uvenner og han ender med at sige at vi kan snakke om det om ni måneder. Han er 30 år og mener ikke at han er klar endnu. Han har en masse xbox han skal nå at spille endnu siger han, hvilket jeg synes er verdens dårligste undskyldning. Han siger at han forstår at jeg er ked af situationen , men tror bare ikke han ved hvor slemt jeg har det. Det, der tricker det lige nu er at min bedste veninde er blevet gravid og jeg går op og ned ad hende hver dag. Jeg er selvfølgelig virkelig glad på hendes vegne, men får et lille stik af misundelse når hun f.eks. har været til scanning.
Nu står det så sådan til at min kæreste og jeg skal diskutere hele babysituationen igen til januar. (efter at jeg har ventet i ni måneder og har sat kryds hver gang jeg har fået mens så jeg vidste at nu var der en måned mindre tilbage) Min kæreste har bare udsendt dårlige baby-vibes de sidste par uger og jeg tror at han bare vil udsætte det hele ni måneder igen. Jeg magter det ikke igen. Har i nogle gode tips eller råd til vores snak i januar? Synes efterhånden at vi har prøvet alt. Snakke stille og roligt om det, slet ikke snakke om det og diskutere om det.

Mange tak på forhånd!

[MorHanne]

Hej Babyzilla.

 

Jeg ville ønske jeg kunne komme med de magiske ord. Men her er det faktisk min mand der har snakket højst om det. Sidste gang var det mig der kom og sagde at jeg godt kunne tænke mig en baby og var klar. Så nu måtte han komme og sige til når han var klar. Så gik der lidt tid, så kom han pludselig og 4 mdr efter testede jeg positiv.

 

Jeg er ikke sikker på hvor meget jeg prøvede at overbevise ham om at nu var det nu. Jeg købte nok bare nogle blade som jeg "glemte" at lægge væk. 

 

Men det er nok svært at snakke med ham om det hvis han føler han ikke er klar. Jeg har desværre hørt om kvinder der er gået fra kæresten fordi han ikke var klar og hun var det og så blev hun gravid med den forkerte. Så måske et råd er at træde varsomt. Hvis han bliver sur.

 

Håber det giver mening...

 

[Maj 2014]

Ingen gode råd udover at se to afsnit der ligger på DR's hjemmeside om mænd der ønsker børn, men ikke fik dem i tide.

[Babyzilla]

Mange tak for jeres svar!  

Tanken om at det også var en mulighed at gå fra ham har egentlig strejfet mig. Men det er bare ham jeg vil have børn med så jeg vil tage imod dit råd om at træde varsomt. Og derudover lige komme til at lægge nogle blade  

 

Tror dog desværre ikke at jeg kan få ham til at se det på DR. Men jeg kan jo se det og håbe at de har nogle fif. Ved du hvad programmet hedder?

 

Det er en træls ventetid, men der er vel ikke andet at gøre  

[Maj 2014]

Det hedder vil du føde mit barn  held og lykke med snakken.

[KatGSH]

Jeg har desværre ikke det gode råd, jeg gerne ville have givet dig men jeg ville ikke lige forlade din tråd uden at skrive at jeg føler med dig. Hos mig er det svigerinden der er gravid (og blev gravid i første forsøg), og selvom man er glad på deres vegne er man jo også pivmisundelig. 

 

Du skriver at din kæreste er 30. Hvor gammel er du selv, hvis jeg må spørge?  

[Babyzilla]

Jeg er selv 20. Ved nogle vil synes at det er meget tidligt, men er nået langt i mit liv og føler at jeg er klar. 

[MorHanne]

12 hours ago, Babyzilla said:

Jeg er selv 20. Ved nogle vil synes at det er meget tidligt, men er nået langt i mit liv og føler at jeg er klar. 

Altså jeg var 23 da jeg fik min søn.

Resten af min mødregruppe var omkring de 30. Der følte jeg mig lidt udenfor, men det gik okay.

Er man klar så er man klar og så er det vel ligegyldigt om man er 20 eller ældre.

[Frk.Mini]

16 hours ago, Babyzilla said:

Jeg er selv 20. Ved nogle vil synes at det er meget tidligt, men er nået langt i mit liv og føler at jeg er klar. 

 

Jeg syns alder bare er et tall! 

Det er følelsen indeni som tæller!

Du skal ihvertfall ikke føle at du skal måtte forklare dig fordi du er ung! 

 

Det er også det samme andre vejen.. Jeg skal også forklare hvorfor jeg har ventet SÅ længe.. (selv om jeg faktisk ikke har ventet, jeg har prøvd og prøvd..  ) 

 

Folk trænger til at passe sine egne sager spør du mig...  

 

[Frk.Mini]

Og lykke til med snakken! 

Håber i snart er på samme side!

 

[Babyzilla]

Åhr hvor er i altså søde! Er vant til at skulle lytte til "vil du ikke nå noget med dit liv?" Osv. Når man skriver på andre sider. Selv om jeg virkelig ikke kan finde på noget jeg skal nå. Er klar til at slå mig ned. 

 

Og mange tak allesammen 

[Maj 2014]

3 hours ago, Babyzilla said:

Åhr hvor er i altså søde! Er vant til at skulle lytte til "vil du ikke nå noget med dit liv?" Osv. Når man skriver på andre sider. Selv om jeg virkelig ikke kan finde på noget jeg skal nå. Er klar til at slå mig ned. 

 

Og mange tak allesammen 

Det vigtigste er jo hvordan man selv har det og ikke hvad andre mener. Vi har godt nok skulle lægge øre til meget herhjemme og forsvare vores valg fordi vi ikke gør som alle andre. Jeg er fuldstændig ligeglad, jeg trives, min mand trives og det gør vores datter også og det er det vigtigste. Nu er de fleste begyndt at klappe i, fordi de kan se resultatet af vores valg.

jeg var 21 næsten 22 da vi blev gift, der var jeg gravid med vores første datter (de fleste fandt først ud af det, da præsten nævnte det i talen), min mand var 25 næsten 26. Da vores datter kom til verden var vi 22 og 26. Nu venter vi nr 2 og er 24 og 28 og det er det bedste vi nogensinde har gjort. Min mand siger tit, at han er så lykkelig for, at vi valgte at få dem tidligt.

[girly1988]

Altså folk skal slet ikke blande sig i andres beslutninger om familie liv og børn...man skal gøre det man ønsker når det passer ind i ens liv. Hvad enten man er 18 eller 30 eller hvad...self er der da nogle rammer der er gode at have i orden for at skabe gode forudsætninger for en god fremtid. Men min erfaring siger mig man finder ud af tingene hen af vejen. 

I øvrigt ang at få børn tidligt så er der fordele og ulemper ved alting her i livet.  

Min mand og jeg har været sammen 7 1/2 år...gift i 4...har 2 drenge med 13 mdr imellem. Ældste er lige fyldt 2 og yngste bliver 1 år om lidt...

Jeg er 28 og manden 31...vores første tog 2 år og 3mdr at lave...så vi er glade for vi gik relativt tidligt igang i forhold til min alder ihvertfald...vi snakker om en evt 3'er og det har folk osse gud ved hvor mange meninger om...IRL er der faktisk kun en enkelt jeg har nævnt det for indtil nu....og indtil videre er der ikke andre der får noget at vide før vi ved om det sker at lykkedes eller hvad....og jeg lader især kollegaer gå i troen om at vi slet ikke overvejer en 3'er da det ikke rager dem 

Jeg håber i får en god snak og det hele løser sig for jer